Dokumentets metadata

Udlejning ejendom - slægtning - lejefiksering - skyggebudgets beskaffenhed - syn og skøn

Sagen angik skatteyderens udlejning af sin ejendom til sin moder. Ejendommen var omfattet af boligreguleringslovens regler om småejendomme.Skattemyndighederne fandt, at den mellem skatteyderen og moderen indgåede aftale om, at moderen skulle afholde alle udgifterne vedrørende ejendommen, ikke svarede til markedslejen. Skattemyndighederne forhøjede derfor skatteyderens indkomst med den af skattemyndighederne skønnede objektive markedsleje og ydede samtidig fradrag for de udgifter, som var afholdt vedrørende ejendommen i det omfang, udgifterne kunne dokumenteres.Landsretten lagde til grund, at skønsmanden havde vurderet, at der ikke var sammenlignelige lejemål. Alligevel fastslog landsretten, at appellanten ikke ved det afholdte syn og skøn eller på anden måde havde godtgjort, at det skattemæssige skøn var udøvet på et forkert grundlag eller havde ført til et åbenbart urimeligt resultat, da skønserklæringen beroede på et skyggebudget efter reglerne om omkostningsbestemt leje for hele ejendommen, og da skyggebudgettets beregninger i væsentligt omfang hvilede på anslåede og skønnede udgiftsbeløb.Landsretten stadfæstede herefter byrettens dom og tiltrådte, at Skatteministeriet skulle frifindes.

Parter

A
(Advokat Christian Falk Hansen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Hanne Padkjær Sørensen)

Afsagt af landsdommerne

Vogter, Olav D. Larsen og Berith Linnebjerg (kst.)

Sagens baggrund og parternes påstande

For landsretten har appellanten, A, principalt nedlagt påstand om, at indstævnte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at hun i indkomstårene 2001, 2002 og 2003 skal beskattes af henholdsvis 18.900 kr., 38.000 kr. og 38.200 kr. i relation til en fikseret lejeindtægt for ejendommen ...

A har subsidiært nedlagt påstand om, at hendes skatteansættelser for indkomstårene 2001, 2002 og 2003 hjemvises til fornyet behandling ved SKAT.

Skatteministeriet har påstået dommen stadfæstet.

Supplerende sagsfremstilling

Statsautoriseret ejendomsmægler og valuar KL har i sin skønserklæring af 15. maj 2008 om det skyggebudget, han har udarbejdet, anført, at beregningerne i væsentligt omfang hviler på anslåede og skønnede udgiftsbeløb.

Forklaringer

MK har supplerende forklaret, at han tog initiativ til, at der blev afholdt syn og skøn. Landsskatteretten var enig i, at syn og skøn var relevant, og Landsskatteretten gav derfor tilsagn om fuld omkostningsdækning. Formålet med spørgsmål 2 til skønsmanden var at få afklaret markedslejen under hensyn til den faktiske aftale mellem A og moderen om, at moderen som lejer skulle afholde alle udgifter vedrørende ejendommen.

Skønsmanden, statsautoriseret ejendomsmægler og valuar KL har forklaret, at hans besvarelse af spørgsmål 1 og 2 er baseret på det skyggebudget, som han udarbejdede efter reglerne om omkostningsbestemt leje. Der var ikke sammenlignelige lejemål i kvarteret. ... er det mest attraktive villakvarter i .... Ejendommen ligger ikke i det bedste område af ... De udgiftsbeløb, som han ikke fik oplyst i forbindelse med skønsforretningen, og som han derfor skønnede, angik forbedringer af ejendommen. Hans opgave som skønsmand var at udtale sig om det lejedes værdi i overensstemmelse med boligreguleringsloven. Markedslejen forstået som den opnåelige leje uden lovmæssige begrænsninger er højere.

Procedure

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

A har til støtte for hjemvisningspåstanden gjort gældende, at der - såfremt skønsmandens besvarelse af spørgsmål 2 ikke lægges til grund i sagen - skal ske en nærmere beregning af den objektive lejeværdi under hensyntagen til samtlige faktiske udgifter, der er afholdt vedrørende ejendommen i de relevante indkomstår. Denne talmæssige opgørelse bør foretages af SKAT.

Landsrettens begrundelse og resultat

Det lægges efter bevisførelsen for landsretten til grund, at ejendomsmægler KL som skønsmand vurderede, at der ikke var sammenlignelige lejemål i kvarteret.

Det fremgår af statsskattelovens § 4, stk. 1, litra b, at lejeværdien af egen bolig fastsættes til det beløb, som ved udleje kunne opnås i leje af vedkommende ejendom, dog at den, når særlige forhold måtte gøre denne målestok mindre velegnet, kan ansættes skønsmæssigt.

De objektive udlejningsværdier angående de tre indkomstår, som er fastsat ved Landsskatterettens kendelse, er baseret på en skønsmæssigt fastsat husleje på 8.000 kr. om måneden under hensyn til ejendommens størrelse, stand og beliggenhed.

A har ikke ved det afholdte syn og skøn eller på anden måde godtgjort, at det skattemæssige skøn er udøvet på et forkert grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat. Det bemærkes herved, at skønserklæringens angivelser om leje, uanset oplysningerne om ejendommens faktiske anvendelse, beror på et skyggebudget efter reglerne om omkostningsbestemt leje for hele ejendommen, og at skyggebudgettets beregninger i væsentligt omfang hviler på anslåede og skønnede udgiftsbeløb.

Landsretten stadfæster herefter dommen.

A skal betale sagsomkostninger for landsretten til Skatteministeriet med 20.000 kr. som et passende beløb til advokatbistand (inkl. moms).

T h i k e n d e s f o r r e t

Byrettens dom stadfæstes.

A skal betale sagens omkostninger for landsretten til Skatteministeriet med 20.000 kr.

De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage og forrentes efter rentelovens § 8 a.