A.A.10.2.4 Tilbagekaldelse og henlæggelse af klage

Dette afsnit handler om mulighederne for at tilbagekalde og henlægge en klage. Klageren kan tilbagekalde sin klage, mens klageinstansen kan henlægge en klage.

Afsnittet indeholder:

Tilbagekaldt klage

En klager kan til enhver tid tilbagekalde sin klage vedrørende et eller alle klagepunkterne, så længe der endnu ikke er truffet afgørelse i klagesagen. Se BEK nr. 1515 af 13/12/2013 § 14, BEK nr. 1428 af 13/12/2013 § 13 og BEK nr. 1516 af 13/12/2013 § 17.

En klager kan også tilbagekalde sin klage, hvis klageinstansen udnytter sin hjemmel til at foretage afledte ændringer, som medfører en forhøjelse af klagerens ansættelse. Se SFL § 35 h, stk. 1, § 36, stk. 1, § 39 a, stk. 1 og § 45, stk. 1.

Eksempel

Her er et eksempel på at klageinstansen ikke har kompetence til at forsætte en afledt sagsbehandling, når klageren har tilbagekaldt klagen.

En klager havde tilbagekaldt sin klage fra skatteankenævnet efter han havde modtaget sagsfremstilling og forslag til afgørelse. Skatteankenævnet fortsatte sin sagsbehandling og traf afgørelse på trods af tilbagekaldelsen af klagen. Afgørelsen blev indbragt for Landsskatteretten, som fandt, at nævnets afgørelse var ugyldig, da nævnet ikke havde kompetence til at fortsætte sagsbehandlingen efter tilbagekaldelsen af klagen. Se TfS 1995, 641 LSR.

Krav til tilbagekaldelse af klage

Der er ingen formkrav til en tilbagekaldelse af en klage. Tilbagekaldelsen kan være skriftlig eller mundtlig.

Tilbagekaldes en klage under et møde med et ankenævn, noteres det i protokollen. Se Se BEK nr. 1515 af 13/12/2013 § 10, stk. 3, nr. 1.

Tilbagekaldes en klage under et retsmøde med Landsskatteretten anføres dette i protokollen. Se BEK nr. 1428 af 13/12/2013 § 11.

Henlagt klage

Klageinstansen kan ikke af egen drift henlægge en klage, men den kan og skal henlægge en klage, hvis:

Krav til henlæggelse af klage

Hvis klageren tilbagekalder sin klage skal han have skriftlig besked om, at den er henlagt.

Se BEK nr. 1515 af 13/12/2013 § 14, BEK nr. 1428 af 13/12/2013 § 13 og BEK nr. 1516 af 13/12/2013 § 17

Se også

Afsnit A.A.10.2.2.3.

Afsnit A.A.13.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsskatteretskendelser

TfS 1995, 641 LSR

Landsskatteretten tog stilling til, om et skattankenævn havde kompetence til at fortsætte klagebehandlingen efter klageren havde tilbagekaldt sin klage. Klageren fik medhold.