A.A.10.2.2.6 Opsættende virkning af at klage

Dette afsnit handler om mulighederne for at få udsat virkningen af en afgørelse ved at klage over den.

Hovedregel

Klage over en administrativ afgørelse har som hovedregel ikke opsættende virkning for efterlevelsen af den påklagede afgørelse. Det vil sige, at en eventuel restskat skal betales, selv om skatteyderen er uenig i ansættelsen og ønsker at klage over den. Se SL § 38.

Undtagelse

Klage over administrativ afgørelse har undtagelsesvist opsættende virkning, hvis klagemyndigheden har udnyttet en beføjelse til at bestemme andet. På Skatteministeriets område er beføjelsen henlagt til SKAT, der kan give henstand i forbindelse med klage. Se SFL § 51.

Se også

Afsnit A.A.12.