Dette afsnit handler om, hvordan ankenævnene forbereder en klage, og hvordan ankenævnene træffer afgørelse.
Afsnittet indeholder:
Sagsforberedelsen foretages af Skatteankestyrelsen. Se SFL § 4 a, stk. 2.
I forretningsordenen for Skatteankestyrelsen er sekretariatets opgaver beskrevet. Se BEK nr. 1516 af 13/12/2013.
Før en klage afgøres, kan Skatteankestyrelsen eller ankenævnet indhente en udtalelse fra SKAT. Der skal fastsættes en frist for afgivelsen af udtalelsen.
Se SFL § 35 a, stk. 4.
Hvis SKAT på grundlag af klagen finder anledning dertil, kan SKAT uanset de almindelige frister for genoptagelse af SKATs afgørelse genoptage og ændre afgørelsen, hvis klageren er enig heri.
Se SFL § 35 a, stk. 5.
Se afsnit A.A.10.2.2.5 og afsnit A.A.10.1.2.
Skatteankestyrelsen udarbejder en sagsfremstilling til brug for klagens afgørelse. I den forbindelse kan Skatteankestyrelsen tage kontakt til klageren.
Minimumskrav til sagsfremstillingen er:
Se BEK nr. 1516 af 13/12/2013 § 12, stk. 1.
Begrundelsen skal opfylde de krav til en begrundelse der følger af FVL.
Se SFL § 35 d, stk. 2 og FVL § 24.
Der skal ikke udarbejdes sagsfremstilling, når nævnet fuldt ud kan imødekomme klagen, eller nævnet og sagens parter i øvrigt er enige om afgørelsen. Hvis ankenævnet ikke ønsker at følge indstillingen om fuldt medhold, og betingelsen for at undlade at udarbejde sagsfremstilling dermed ikke længere opfyldes, må Skatteankestyrelsen som konsekvens heraf udarbejde en sagsfremstilling.
Se SFL § 35 d, stk. 2 og SFL § 19, stk. 1.
I sager, hvor klagen foreslås afvist, og klagen ikke er omfattet af SFL § 35 a, stk. 6 eller 7, udarbejder Skatteankestyrelsen en sagsfremstilling, hvor oplysningerne om klagens indhold og sagens faktiske forhold begrænses til kun at vedrøre afvisningen.
Se BEK nr. 1516 af 13/12/2013 § 12, stk. 1.
Der kan kræves syn og skøn udmeldt, når en klage er indbragt for et skatteankenævn. Syn og skøn kan ikke kræves udmeldt, når en klage er indbragt for motor- eller vurderingsankenævnet, men motor- og vurderingsankenævnet kan til gengæld foretage fornøden besigtigelse af henholdsvis et køretøj og en ejendom. Se SFL § 38, stk. 4, § 39 a, stk. 2 og § 47, stk. 1.
Se afsnit A.A.11.
Vurderingsankenævnet kan besigtige en ejendom.
Ejeren skal have meddelelse om besigtigelsen.
Besigtigelse på grunden må kun finde sted med ejerens tilladelse og besigtigelse i bygninger må kun finde sted med ejerens eller en repræsentants medvirken. Fotografering af ejendommen forudsætter ejerens accept.
Se SFL § 38, stk. 4 og BEK nr. 1515 af 13/12/2013 § 12.
Ankenævnet kan bemyndige Skatteankestyrelsen til at foretage besigtigelse af en ejendom.
Se SFL § 38, stk. 4 og BEK nr. 1515 af 13/12/2013 § 12.
Motorankenævnet kan besigtige et køretøj, hvis det er nødvendigt for sagens behandling. Se SFL § 39 a, stk. 2.
Skatteankestyrelsen kan indkalde et køretøj til besigtigelse, hvis det er nødvendigt. Se SFL § 35 h, stk. 3.
Skatteankestyrelsen sender sagen til udtalelse hos sagens parter med en svarfrist, der ikke uden parternes samtykke kan være på mindre end 15 dage regnet fra høringsskrivelsens datering.
Se SFL § 35 d, stk. 2 og SFL § 19, stk. 3, 1. pkt.
Se afsnit A.A.7.
Sekretariatet har adgang til at deltage i nævnets møder og forhandlinger, men har ikke stemmeret.
Se BEK nr. 1515 af 13/12/2013 § 8, stk. 8.
Uanset klagens formulering har skatte- og motorankenævnene ret til at foretage afledte ændringer. Afledte ændringer kan være til klagerens gunst, såvel som til hans ugunst. Men det er en betingelse, at der er en direkte forbindelse mellem det påklagede forhold og det forhold, ankenævnet ønsker at ændre i ansættelsen.
Se SFL § 36, stk. 1 og § 39 a, stk.1.
Vurderingsankenævnet kan genoptage den påklagede vurdering i sin helhed. Se SFL § 38, stk. 2.
Eksempel
Skatteankenævnet forhøjede SKATs skønsmæssige ansættelse af virksomhedsresultat. Byretten fandt, at Skatteankenævnets afgørelse lå inden for rammerne af SFL § 36, stk. 7. xLandsretten stadfæstede byrettens dom, idet retten fandt, at skatteankenævnet ikke havde overskredet grænserne for dets kompetence, og sagen blev derfor ikke hjemvist. Se SKM2016.542.ØLR.x
Klageinstanserne er ikke bundet af fristerne for ansættelsesændringer i SFL, når der foretages afledte ændringer.
Så længe sagen ikke er afsluttet af klageinstansen, kan klageren trække sin klage tilbage, hvorefter klageinstansen ikke kan gennemføre ændringer.
Eksempel
En skatteyder havde trukket sin klage tilbage fra skatteankenævnet, efter han havde modtaget sagsfremstilling og forslag til afgørelse. Ankenævnet fortsatte sagsbehandlingen og traf afgørelse som foreslået. Landsskatteretten gav klageren medhold i, at ankenævnet ikke havde kompetence til at fortsætte sagsbehandlingen efter tilbagekaldelse af klagen. Se TfS 1995,641 LSR.
En klager har ret til at udtale sig mundtligt over for ankenævnet på et nævnsmøde. Klageren har også ret til at udtale sig mundtligt over for Skatteankestyrelsen.
Se SFL § 35 e.
Møde med ankenævnet er en garantiforeskrift, og nægtelse heraf medfører som udgangspunkt, at ankenævnets afgørelse er ugyldig, medmindre det ikke har haft betydning for sagens afgørelse. Se SKM2012.224.LSR, SKM2012.438.LSR og SKM2013.259.BR.
Ankenævnene kan også indkalde en klager til møde, hvis nævnet anser det for hensigtsmæssigt. Se BEK nr. 1515 af 13/12/2013 § 11, stk. 1.
Klageren må ikke være til stede under nævnets drøftelser og afstemning. Se BEK nr. 1515 af 13/12/2013 § 11, stk. 2.
Se afsnit A.A.1.6.
Ankenævnet træffer afgørelser på et ikke offentligt møde. For at et ankenævn kan træffe en afgørelse skal mindst halvdelen af dets medlemmer eller suppleanter, og herunder også formanden eller en næstformand deltage i afgørelsen. Hvis ankenævnet har opdelt sig i besluttende led, skal mindst 3 medlemmer eller deres suppleanter deltage i afgørelsen. Ethvert medlem af et ankenævn kan kræve en sag forelagt for det samlede nævn. Se SFL § 10, stk. 2 og 3 og BEK nr. 1515 af 13/12/2013 §§ 7 og 8.
Et medlem, der er uenig i nævnets afgørelse, kan kræve sine indvendinger ført til protokols og en kopi heraf indsendt til Skatterådet. Se SFL § 10.
Skatterådet kan ændre ankenævnets afgørelse, hvis den er åbenbart ulovlig. Se SFL § 2, stk. 3.
Se SKM2013.95.SKAT.
Se afsnit A.A.1.3.2.
Ankenævnets afgørelse skal opfylde følgende:
Se SFL § 36, stk. 2, § 38, stk. 5 og § 39 a, stk. 3 og BEK nr. 1515 af 13/12/2013 § 13.
Skøn under regel
Et vurderingsankenævn havde ved behandlingen af visse klager over grundværdien anvendt en praksis, hvor vurderingsankenævnet ikke tog konkret og individuelt stilling til grundværdien for den enkelte ejendom. Denne praksis var udtryk for skøn under regel, hvorved nævnet helt havde afskåret sig fra at foretage prøvelse af den fastsatte grundværdi. Dette var ikke lovligt. Vurderingsankenævnet havde dermed ikke udført sin funktion som rekursmyndighed.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
Landsretsdomme | ||
xSKM2016.542.ØLRx | xLandsretten havde under ankesagen udskilt appellantens påstand om hjemvisning til særskilt behandling. Landsretten anførte, at skatteankenævnet havde taget stilling til de samme forhold og samme underliggende omstændigheder som SKAT og på den baggrund havde ændret virksomhedsresultatet. På den baggrund fastslog landsretten, at skatteankenævnet ikke havde overskredet grænserne for dets kompetence, og sagen blev derfor ikke hjemvist som påstået af appellanten.x | x Stadfæster x |
Byretsdomme | ||
Byretten fastslog, at SKATs afgørelse ikke var ugyldig uanset klager ikke var indkaldt til møde i Skatteankenævnet. Retten lagde vægt på, at klager var indbudt til møde, men ikke reagerede på tilbuddet, at klager havde haft lejlighed til at udtale sig ved Landsskatteretten og det materielle udfald i Skatteankenævnet. Retten lagde endvidere vægt på, at klager ikke har oplyst om hvilke forhold han er blevet afskåret for at redegøre for eller forholde sig til. Retten bemærkede, at eventuel ugyldighed som følge af manglende møde i Skatteankenævnet alene ville berøre afgørelsen fra Skatteankenævnet. |
| |
Skatteankenævnet forhøjede SKATs skønsmæssige ansættelse af virksomhedsresultat. Byretten fandt, at Skatteankenævnets afgørelse lå inden for rammerne af dagældende SFL § 36, stk. 7. | x Stadfæstet x | |
Landsskatteretskendelser | ||
SKM2014.754.LSR | Et vurderingsankenævn havde ved behandlingen af visse klager over grundværdien anvendt en praksis, hvor vurderingsankenævnet ikke tog konkret og individuelt stilling til grundværdien for den enkelte ejendom. Denne praksis var udtryk for skøn under regel, hvorved nævnet helt havde afskåret sig fra at foretage prøvelse af den fastsatte grundværdi. Dette var ikke lovligt. Vurderingsankenævnet havde dermed ikke udført sin funktion som rekursmyndighed. | |
SKM2012.438.LSR | Klagers repræsentant fik ikke møde med ankenævnet, og sagen var derfor ugyldig. Landsskatteretten fandt efter en konkret væsentlighedsvurdering af sagens omstændigheder, herunder særligt at repræsentanten klart havde anmodet om møde med ankenævnet og havde fastholdt anmodningen efter at have modtaget ankenævnets forslag, at ankenævnets kendelse led af en væsentlig, retlig mangel. | |
SKM2012.224.LSR | Uanset klager ikke fik møde med ankenævnet, fandt Landsskatteretten, at sagen efter en konkret vurdering var gyldig. Landsskatteretten lagde vægt på, at afgørelsen materielt set er korrekt, og at repræsentanten faktisk blev partshørt om skatteankenævnets forslag til afgørelse, og at såvel klageren som klagerens repræsentant efterfølgende har forklaret sig mundtligt over for Landsskatterettens medlemmer på et retsmøde. | |
TfS 1995,641LSR | Landsskatteretten tog stilling til, om et skattankenævn havde kompetence til at fortsætte klagebehandlingen efter klageren havde tilbagekaldt sin klage. Klageren fik medhold. |