Dokumentets metadata

Moms - tabsfradrag for fordringer på forsvundne debitorer

Skatterådet bekræfter, at spørger efter en konkret vurdering kan foretage tabsfradrag for fordringer på forsvundne debitorer. I den konkrete vurdering lagde Skatterådet vægt på, at spørger kan dokumentere, at debitorerne er fraflyttet Danmark uden at give oplysning om, hvilket land de er fraflyttet til, samt at gennemførslen af retsskridt mod debitorerne eller andre inddrivelsesskridt ikke er mulig.

Spørgsmål

Kan spørger, når debitor er fraflyttet Danmark uden at anmelde adresseflytning til folkeregisteret - uanset fordringens størrelse - reducere momsgrundlaget med 80 % af fordringen under forudsætning af, at følgende betingelser er opfyldt:

• spørger er i besiddelse af dokumentation for, at debitor er fraflyttet Danmark, uden at have anmeldt adresseændring til det danske folkeregister.
• Dokumentation er hentet via en manuel søgning i CPR-registeret, hvor resultatet printes ud som dokumentation, alternativt bestå af en fil, som spørger modtager fra CPR-registeret i forbindelse med "adressevask".
• Debitor har ikke betalt sin faktura.

Svar

Ja.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger, der er et teleselskab, sælger kontant en mobiltelefon eller leverer teleydelser til en person bosiddende her i landet.

I forbindelse med oprettelse af abonnement kontrollerer spørger kundens adresseoplysninger via CPR-registeret. Dermed har spørger ved indgåelse af aftalen tjekket kundens adresseoplysninger. Efterfølgende udsteder spørger fakturaer for abonnement/minimumsforbrug månedsvis og afregner salgsmoms heraf. I nogle tilfælde bliver disse fakturaer ikke betalt.

Spørger indbetaler salgsmomsen til SKAT for de udstedte fakturaer med tab af salgsmomsen (tab på debitorer) som følge, idet køberen aldrig betaler.

Nogle kunder fraflytter Danmark uden at have betalt for abonnement/minimumsforbrug og uden at anmelde adresseændring til spørger og det danske folkeregister. I disse situationer er det ikke muligt for spørger at indhente gældende adresseoplysninger. Spørger modtager i langt de fleste tilfælde ikke engang oplysninger om, hvilket land debitor er udrejst til.

Spørger besidder således alene oplysning om debitors navn, uden at vide, hvortil debitor er flyttet.

Spørger oplyser, at indhentning af adresseoplysninger i andre lande bestemt ikke er ligeså let tilgængeligt som i Danmark.

Spørger har ikke tidligere reduceret momsgrundlaget med 80 % af fordringer, når debitor er fraflyttet Danmark og ikke har anmeldt adresseændring til det danske folkeregister og ikke har betalt sin faktura.

De relevante debitorer er hovedsagelig private personer, men der er også enkelte erhvervskunder blandt debitorerne.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Det EU-retlige grundlag for den nuværende bestemmelse om fradrag for tab på uerholdelige fordringer findes i artikel 90, stk. 1 og 2, i Rådets direktiv 2006/112/EF. Direktivbestemmelsen giver medlemsstaterne mulighed for at nedsætte momsgrundlaget ved levering af goder og tjenesteydelser i tilfælde, hvor det først efter, at leveringen har fundet sted, konstateres, at den afgiftspligtige helt eller delvist ikke vil modtage det aftalte vederlag for leverancen. Baggrunden er, at hele det aftalte vederlag skal indgå i afgiftsgrundlaget for den periode, hvor leveringen er sket.

De medlemsstater - heriblandt Danmark - der anvender muligheden, fastsætter selv betingelserne for, hvornår og i hvilke tilfælde virksomhederne kan foretage fradrag for uerholdelige fordringer.

Direktivbestemmelsen er implementeret i momslovens § 27, stk. 6, efter hvilken der i momsgrundlaget kan fradrages 80 % af det konstaterede tab på uerholdelige fordringer vedrørende leverede varer og ydelser. Det er således en betingelse, at tabet er konstateret.

Efter praksis er det en betingelse for tabsfradrag, at der er foretaget indenretlige skridt. Vi mener da også, at det i langt de fleste tilfælde vil være den helt naturlige måde at inddrive fordringerne på.

Spørgsmålet i den omhandlede sag omhandler dog tilfælde, hvor det ikke giver nogen mening at foretage indenretlige skridt. Når debitor er fraflyttet Danmark uden at oplyse hvortil, er der i realiteten jo ikke nogen debitor at stævne. Det betyder, at tabet kan konstateres allerede på det tidspunkt, hvor det erkendes, at debitor er forsvundet. Dette adskiller sig fra andre tabstilfælde, hvor debitor er kendt. I den situation er det jo helt naturligt at få domstolene til at konstatere, om tabet er konstateret. I den forbindelse vil fogedretten jo inddrage en overvejelse af, dels om gælden er skyldig, dels om der er udsigt til, at debitor kan betale gælden helt eller delvist. Hele denne proces kan ikke gennemføres, når debitor er forsvundet.

Hvis spørger har oplysninger om, til hvilket land, debitor er udrejst, så sikrer spørger sig, at tabet er konstateret via de almindelige indenretslige procedurer i det pågældende land, som debitor er udrejst til - det være sig en fogedsag i dette land eller lignende.

Den af anmodningen omfattede situation er derfor alene den, hvor spørger ikke via den valide forespørgsel hos CPR-registeret kan få oplyst, til hvilket land debitor er udrejst. Spørger har derfor ingen mulighed for at få oplysninger om, hvor og i hvilket land den pågældende debitor nu har bopæl. Dette vil kræve en undersøgelse i hvert enkelt land i hele verden, da der ikke findes nogen samkørte registre, der kan give spørger de nødvendige oplysninger om, i hvilket land debitor befinder sig. Debitor kan jo for så vidt opholde sig i hvilket som helst land i verden.

Da spørger ikke har mulighed for at få oplyst, i hvilket land debitor opholder sig, har spørger ikke mulighed for at opnå dokumentation for, at tabet er konstateret via indenretlige skridt. Spørger har ingen mulighed for at få oplyst, i hvilket land i verden de skal anlægge en fogedsag e.l.

Det stemmer også overens med Momsvejledningen afsnit G. 1.6.1 sidste linje, hvorefter "Et tab anses bl.a. for konstateret, når det optræder under en af de i G.1.6.1.1 til G. 1.6.1.7 nævnte omstændigheder".

I den forbindelse kan det oplyses, at Momsvejledningens afsnit G. 1.6.1.1 til G. 1.6.1.7 beskriver de forskellige indenretlige skridt m.v., hvor tabet uden tvivl er konstateret - herunder forgæves fogedforretninger, konkurser, tvangsakkorder osv. samt den lempeligere metode for krav under 3.000 kr.

Momsvejledningen bruger ordet "bl.a.". Dette viser, at den oplistning, der er i momsvejledningen, ikke er udtømmende. Et tab kan derfor godt konstateres på andre måder end de i momsvejledningen oplistet.

Dette ses også af at Landsskatteretten tidligere udvidede begrebet "konstateret tab" ved at lade en singulær akkord være nok til, at tabet kunne betragtes som værende konstateret, selv om der alene var tale om en aftale med en enkelt kreditor, jfr. Landsskatterettens afgørelse i sag 2-6- 1666-0332. (Denne er ikke offentliggjort).

Tabet er efter vores opfattelse derfor konstateret, når spørger indhenter valide adresseoplysninger om debitor, idet debitor er fraflyttet Danmark, uden at have anmeldt adresseændring til det danske folkeregister. Spørger besidder således alene oplysning om debitors navn, uden at vide, hvortil debitor er flyttet. Sandsynligheden for, at spørger i disse situationer finder debitor for at iværksætte normale rykkerprocedurer, er derfor ikke eksisterende.

Spørger har i de ved for det bindende svar omhandlede situationer ingen mulighed for at sikre sig at tabet er konstateret via indenretslige skridt i Danmark eller i et andet land.

Problemstilling i forbindelse med tab på debitorer, hvor køber ved fraflytning fra Danmark ikke har meddelt adresseændring til folkeregisteret, er tidligere blevet forelagt SKAT Hovedcenteret ved en uformel henvendelse, hvor SKATs svarede således:

"Spørger må anvende de nuværende regler om fradrag for tab på debitorer. Overstiger fordringen ikke 3.000 kr., kan inddrivelsen af beløbet opgives, når selskabet forgæves har rykket for betaling af det skyldige beløb, og handelsforbindelsen med den pågældende debitor er ophørt mindst 1 år før, fradraget er foretaget".

Spørger har desuden den procedure, at en debitor ikke kan oprette nyt abonnement hos virksomheden, hvis der er udeståender. Skulle debitor derfor dukke op senere hos spørger og gammel gæld betales, vil spørger regulere evt. tab på debitorer, der måtte være taget.

Det kan endvidere undre, at der i en tilsvarende situation skattemæssigt vil være ret til at regulere debitorer, idet det skattemæssigt under særlige omstændigheder er muligt at regulere debitorer, selv om uerholdeligheden ikke er konstateret via forgæves udlæg eller øvrige retsskridt. Dette gælder bl.a., når debitor er forsvundet, jfr. Ligningsvejledningen afsnit E.B.2.6.5 .

SKATs indstilling og begrundelse

Lovgrundlaget

Af momslovens § 27, stk. 6 fremgår det, at:

"I afgiftsgrundlaget kan fradrages 80 pct. af konstaterede tab på uerholdelige fordringer vedrørende leverede varer og ydelser. Såfremt fordringerne senere betales helt eller delvis, skal 80 pct. af modtagne beløb medregnes i afgiftsgrundlaget, medmindre betalingen opnås efter konkurslovens § 96."

Det EU-retlige hjemmelsgrundlag for bestemmelsen om tab på debitorer skal findes i artikel 90 stk. 1 og 2 i Rådets direktiv 2006/112/EF. Af direktivets bestemmelser fremgår det, at medlemsstaterne kan vælge at nedsætte afgiftsgrundlaget i tilfælde af ikke-betaling eller kun delvis betaling. Nedsættelse af afgiftsgrundlaget sker på betingelser fastsat af medlemsstaten.

Direktivbestemmelsen giver derved medlemsstaterne mulighed for at nedsætte momsgrundlaget ved levering af goder og tjenesteydelser i tilfælde, hvor det først efter, at leveringen har fundet sted, konstateres, at den afgiftspligtige helt eller delvis ikke vil modtage det aftalte vederlag for leverancen. Baggrunden er, at hele det aftalte vederlag skal indgå i afgiftsgrundlaget for den periode, hvor leveringen er sket.

De medlemsstater, der anvender muligheden, fastsætter selv betingelserne for, hvornår og i hvilke tilfælde virksomhederne kan foretage fradrag på uerholdelige fordringer.

Praksis

Danmark har en længerevarende praksis for så vidt angår konstaterede tab. Praksis fremgår af Momsvejledningen 2010-1 afsnit G.1.6.1 . Efter denne praksis kræver konstatering af tab på debitorer, at kreditor ved hjælp af indenretlige skridt har fastslået tabet. Som eksempler herpå kan nævnes afslutning af konkursboer og gennemførte tvangsakkorder, frivillige akkorder, forgæves fogedforretninger og tvangsauktioner.

Med hensyn til ikke konstaterede tab kan momsgrundlaget reduceres for fordringer under 3.000 kr., når inddrivelse af beløbet er opgivet efter, at kreditors advokat forgæves har rykket debitor for betaling af beløbet. Det samme gælder, hvis kreditor selv, eller den inkassovirksomhed, som efter aftale med kreditor har til opgave at inddrive fordringen, forgæves har rykket for betaling af beløbet.

Det er en forudsætning, at der er foretaget tilstrækkeligt til fordringens inddrivelse, ligesom det normalt vil være en forudsætning for at kunne tage fradrag, at handelsforbindelsen med den pågældende debitor er ophørt mindst 1 år før, fradraget foretages.

Begrundelse

Fradrag for tab på debitorer efter momslovens § 27, stk. 6 forudsætter, at tabet er konstateret.

Konstatering af tab forudsætter efter momsloven og dens tilhørende retspraksis som udgangspunkt, at kreditor har foretaget indenretlige skridt for at konstatere tabet.

Det fremgår af sagen, at spørger ved indgåelsen af kontrakts forholdene med de enkelte debitorer har kontrolleret de modtagne adresseoplysninger. Når spørger efterfølgende sender debitorerne fakturaer for abonnement/minimumsforbrug mv. bliver disse ikke betalt, hvorved der opstår en skyld.

De pågældende debitorer er fraflyttet Danmark uden at have meldt adresseændringen til spørger. Debitorerne har i forbindelse med fraflytningen heller ikke givet adresseændringen til folkeregistret.

Fra folkeregistret har spørger dokumentation for at debitorerne er fraflyttet Danmark, og det er den viden spørger som kreditor er i besiddelse af, debitorerne er således forsvunden uden spørger har en umiddelbar mulighed for at finde deres nye adresse endsige hvilket land de er tilflyttet.

Der er ikke i sagen oplysninger der indikerer, at de pågældende debitorer har aktiver i Danmark.

Ud fra en konkret vurdering er det SKATs opfattelse, at spørger har konstateret tabet på fordringerne for de forsvundne debitorer, hvor tabet kan anses for konstateret på tidspunktet, hvor spørger kan dokumentere debitorernes forsvinden. Der er ved vurderingen lagt vægt på, at spørger kan dokumentere, at debitorerne er fraflyttet Danmark uden at give oplysning om, hvilket land de er fraflyttet til, samt at gennemførslen af retsskridt mod debitorerne eller andre inddrivelsesskridt ikke er mulig.

For ikke konstaterede tab, hvor spørger ikke har dokumentation for debitors forsvinden, kan der for den andel af fordringerne, der ikke overstiger 3.000 kr., foretages fradrag for tabet, når selskabet forgæves har rykket for betaling af det skyldige beløb, ligesom det normalt vil være en forudsætning for at kunne tage fradrag, at handelsforbindelsen med den pågældende debitor er ophørt mindst 1 år før, fradraget foretages.

Indstilling

SKAT indstiller derfor, at Skatterådet bekræfter, at spørger kan foretage tabsfradrag på de omhandlede fordringer på forsvundne debitorer, og derved svarer ja til spørgsmålet.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling med den anførte begrundelse.