Dokumentets metadata

Moms - tabsfradrag på fordringer efter en konkret vurdering

Skatterådet bekræfter, at spørger efter en konkret vurdering kan foretage tabsfradrag for uerholdelige fordringer, hvor en uafhængig inkassovirksomhed efter en individuel vurdering af den enkelte debitor og fordring har vurderet den tabt. Der er ved vurderingen lagt vægt på, at fordringerne har været gennem en rykkerprocedure i inkassoafdelingen hos spørger selv, at fordringerne herefter er forsøgt inddrevet af inkassovirksomheden, der har foretaget de inddrivelsesskridt, som inkassovirksomheden i relation til fordringens størrelse har fundet mulige, og ved fortsat manglende betaling først efter en individuel vurdering af den enkelte debitor og fordring, har vurderet, at fordringen skal anses for tabt.

Spørgsmål

1. Har spørger fradrag for momsen på fordringer, uanset fordringens størrelse, når det viser sig, at inkassovirksomheden ikke kan inddrive fordringerne?

Svar

1. Ja, se indstillingen.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger driver såvel momspligtig som momsfri virksomhed i form af udlån, salg og udlejning af elektroniske apparater. Hertil formidles der forsikring.

Spørger henvender sig hovedsageligt kun til private forbrugere.

Inddrivelse af udestående fordringer

Hidtil har selskabet selv stået for inddrivelsen af selskabets fordringer.

Denne metode ønskes udbygget således, at efter selskabet har forestået den første del af inddrivelsesproceduren gennem sin egen inkassoafdeling vil fordringerne blive oversendt til en inkassovirksomhed for videreforanstaltning/inddrivelse.

Inkassovirksomheden er en uafhængig 3. mand.

Udkast til samarbejdsaftale inkl. bilag mellem spørger og Inkassovirksomhed.

Af samarbejdsaftalen fremgår det, at spørger forpligter sig til kun at benytte inkassovirksomheden til inddrivelse af sine inkassosager.

Der forventes et større antal inkassosager om måneden med en total hovedstol på minimum x mio. kr. pr. måned.

Såfremt den realiserede mængde afviger væsentligt fra dette niveau, kan nedennævnte løsningsgrad tages op til genforhandling.

Der stilles kaution fra inkassovirksomheden, som sikkerhed for nedennævnte løsningsgrad.

*Generelle vilkår - inkassoservice

Ad. punkt 13.

Inkassovirksomheden inddriver kundens ubetalte udenretligt/retligt krav i henhold til tjenestebeskrivelsen.

*Tjenestebeskrivelse - inkassoservice

2. Inkassobehandling

...

" Betaler debitor ikke, overgår sagen til videre inkassobehandling med mindre andet er aftalt".

2.2 Udenretlig inkasso

...

"Betaler debitor ikke det fulde beløb fortsætter inddrivelsesforløbet, der inkluderer skriftlig og telefonisk rykning."

...

2.3 Retlig inkasso

"Retlig inkassobehandling benyttes i tilfælde af tvist, ved tvangsinddrivelse/tvangsrealisation og kun efter skriftlig aftale."

...

2.4 Overvågning inkasso

"Sager der ikke er fuldt indgået efter udenretlig eller retlig behandling viderebehandles i inkassovirksomhedens overvågningsafdeling. Afdelingen arbejder langsigtet på at få debitor til at indfri kravet".

Inkassovirksomheden garanterer forskellige løsningsgrader (af oprindelig hovedstol og renter) på krav, når de når overskrider fastsatte tidsfrister. Hvis denne løsningsgrad ikke opnås, forpligter inkassovirksomheden sig til, at udbetale differencen til spørger.

Aftalen omkring den garanterede løsningsgrad er udelukkende et forhold mellem spørger og inkassovirksomhed, og vil ikke nedbringe gælden på vegne af skyldneren. Endvidere beholder spørger ejendomsretten til fordringerne under hele forløbet.

Rykkerproceduren er, at inkassoafdelingen i spørgers egen virksomhed forestår de to første rykkerskrivelser, hvorefter Inkassovirksomheden vil forstå den sidste rykkerskrivelse. Hvis kunden ikke betaler, overføres sagen til videre inkassobehandling.

Den videre inkassobehandling vil således bestå i udenretlig inkasso og retlig inkasso. Den udenretlige inkasso består i, at kunden vil blive rykket såvel telefonisk som skriftligt. Herudover vil der løbende blive indhentet information fra diverse registre, for at inkassovirksomheden får en effektiv inddrivelse. Den retlige inkasso benyttes, hvor der er tvist om kravet og ved tvangsrealisation.

Inkassovirksomheden forestår således en omfattende procedure, og kunder vil kun komme til overvågningsbehandlingen, hvis inkassovirksomheden har vurderet, at det ikke er muligt at inddrive mere hos kunden.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Det er spørgers opfattelse, at der kan opnås momsfradrag for den del af fordringen, der vedrører et momspligtigt salg, når det har vist sig, at inkassovirksomheden ikke kan inddrive fordringerne, og fordringerne er overgået til overvågning, idet tabet på fordringer må anses for konstateret.

Det bemærkes, at der i momstilsvaret kan opnås fradrag på debitorer, når fordringen er endeligt konstateret tabt. Der henvises til momsvejledningens beskrivelse af konstaterede tab i følgende situationer, konkurs, tvangsakkord, frivillig akkord, forgæves fogedforretning, samt de tilfælde hvor fordringen er under 3000 og beløbet opgives efter at kreditor, inkassovirksomhed eller advokat har opgivet at inddrive fordringen.

Det fremgår af kontrakten at fordringen ikke overdrages til eje og spørger modtager hele det inddrevne beløb. Fordringerne er derfor kun overdraget til inkasso.

Spørger har stadig selv en inkassoafdeling. Inkassovirksomheden overtager fordringerne, når spørgers egen inkassoafdeling har forsøgt at inddrive beløbet.

Det er derfor opfattelsen, at der er tilrettelagt et system, der sikrer den bedst mulige løsning for inddrivelse af tilgodehavender fra dårlige betalere. Det vil således ikke medføre øget inddrivelse - kun øgede omkostninger - at sende sagen i fogedretten.

Yderligere bemærkes det, at oversendelse til langtidsovervågning også sker, hvor inkassovirksomheden vurderer, at skyldner ikke har penge til betaling. Denne vurdering kan være konstateret ved udenretlig eller ved retlig inkasso. Forløbet og dermed omfanget af handlinger, før fordringerne sendes til langtidsovervågning betyder, at fordringerne kan anses for konstateret. Dette er i overensstemmelse med den danske momslovens § 27 stk. 6: "I afgiftsgrundlaget kan fradrages 80 % af konstateret tab på uerholdelige fordringer vedrørende varer og ydelser".

Som det fremgår af de generelle vilkår for inkassoservice, vil krav, der er forsøgt inddrevet, og som af Inkassovirksomheden anses for uerholdelige efter udenretlige/retlig inkasso behandling, overføres til overvågningsbehandling.

Rykkerproceduren er, at spørger forestår de to første rykkerskrivelser, hvorefter Inkassovirksomheden vil forstå den sidste rykkerskrivelse. Hvis kunden ikke betaler, overføres sagen til videre inkassobehandling.

Den videre inkassobehandling vil således bestå i udenretlig inkasso og retlig inkasso. Den udenretlige inkasso består i, at kunden vil blive rykket såvel telefonisk som skriftligt. Herudover vil der løbende blive indhentet information fra diverse registre, for at inkassovirksomheden får en effektiv inddrivelse. Den retlige inkasso benyttes, hvor der er tvist om kravet og ved tvangsrealisation.

Inkassovirksomheden forestår således en omfattende procedure, og kunder vil kun komme til overvågningsbehandlingen, hvis inkassovirksomheden har fundet, at det ikke er muligt at inddrive mere hos kunden.

Dette skal også vurderes i forhold til, at så længe kunderne er på den aktive inddrivelsesliste - og ikke vurderet at skulle overgå til overvågningsbehandling - indgår de i vurderingen af løsningsgraden. Inkassovirksomheden har således kun en interesse i, at kunderne ikke overføres til overvågningslisten, før det vurderes, at kunden ikke kan betale.

Ved overgang til overvågningslisten er det således vurderet, at det ikke er muligt at få midler fra kunden. En statistisk efterprøvelse af dette, vil kunne sandsynliggøre dette.

De foretagne inddrivelseshandlinger betyder, at fordringerne - når de overgår til overvågningslisten må anses for tab. Hvis nogle af de kunder, der er overgået til overvågningslisten, efterfølgende betaler, for eksempel hvis de pludselig kommer til penge, vil det konstaterede tab selvfølgelig blive reguleret i henhold til momsloven § 27, stk. 6, 2. punkt.

Efter Momsvejledningen 2010-1 vedrørende konstaterede tab, anses et tab bl.a. for konstateret ved

• afslutning af konkurs- og dødsboer
• fogedforretning
• mindre fordringer under 3.000 kr. når inddrivelse af beløbet opgives

I momsloven er det blot anført, at momstab kan godtgøres, hvis tabet kan anses for konstateret. Ovennævnte fremgår ikke af loven, men er den praksis, SKAT normalt tillægger betydning.

Ovennævnte praksis knytter sig dog mere til de situationer, hvor der er få debitorer, og hvor debitorerne er erhvervskunder, der kan opnå tabsfradraget. Det knytter sig således ikke til virksomheder af spørgers art, hvor der handles med mange private forbrugere.

Af spørgers kundeportefølje er det omkring 1 %, der måske kan være erhvervskunder.

Det skal nævnes, at spørger ikke driver forretning med henblik på ikke at opkræve skyldige beløb hos kunden. Spørger har kun en interesse i at få godsskrevet de beløb, som de har ret til. Spørger er dog også nødsaget til at se det forretningsmæssige i, hvor mange midler der skal anvendes for at få tabet konstateret efter ovennævnte praksis. Ovennævnte praksis betyder, at spørger skal sende alle sager i fogedretten for at få tabet konstateret. Det er hverken hensigtsmæssigt/forretningsmæssigt for samfundet eller for spørger. Hertil kommer, at det faktisk også betyder, at privatkundernes gæld til spørger stiger unødigt.

Disse momenter er selvfølgelig også baggrunden for, at 3.000 kr. grænsen blev indført som en praktisk regel for mange år siden.

Konklusion

Vi kan være enige i, at der skal være en relativ streng praksis for, hvornår et tab anses for konstateret ved virksomheder. Dette for at sikre at der ikke opnås dobbeltfradrag for momsen, da dette vil medføre et tab for staten.

Det kan dog ikke anses for nødvendigt med krav om fogedforretning for at få tabet konstateret i forbrugersituationer. Kunden og spørger har modsatrettede interesser, og spørger vil kun have interesse i at få inddrevet så meget som muligt fra kunden. Staten lider i disse situationer heller intet tab. Dengang 3.000 kr. blev indført som praksis, var dette netop også sådanne hensyn, der var baggrunden for indførelsen. Beløbet er dog så lille i forhold til priser på hårde hvidevarer og brunvarer (forbrugselektronik), at det ikke er muligt at bruge denne regel.

Spørger har hovedsageligt kun private forbrugere som kunder. Hvis det er en hindring, at der er erhvervskunder, vil løsningen kunne være, at der på disse kræves øget dokumentation i form af fogedforretning.

Vi mener derfor, at det ikke kun skal tillægges vægt, om der har været fogedforretning, men derimod bør der henses til, om den rykkerprocedure, som virksomheden har - her i samarbejde med Inkassovirksomheden - er så effektiv og god, at det må anses for sandsynligt, at tabet er konstateret.

Inkassovirksomheden har ingen interesse i at overføre kunderne til overvågningslisten, før det har vist sig, at der ikke kan inddrives, idet de herefter ikke indgår i løsningsgraden. Kunderne kommer først på listen, når det må anses for sandsynlig, at der ikke opnås yderligere vederlag.

Det vil også være i overensstemmelse med Redegørelse om harmonisering af skatter og afgiftsregler - Skatteministeriet maj 1991 og Goldsmiths C-330/95 at indrømme fradrag for de omhandlede fordringer. Det fremgår i den forbindelse af EF-domstolens dom i C-330/95, at der ikke må sættes unødige hindringer i vejen for tilbagebetalingen.

SKATs indstilling og begrundelse

Lovgrundlag

Det fremgår af momslovens (Lovbekendtgørelse nr. 966 af 14. oktober 2005) § 27 stk. 6 at:

"I afgiftsgrundlaget kan fradrages 80 pct. af konstaterede tab på uerholdelige fordringer vedrørende leverede varer og ydelser. Såfremt fordringerne senere betales helt eller delvis, skal 80 pct. af modtagne beløb medregnes i afgiftsgrundlaget, medmindre betalingen opnås efter konkurslovens § 96."

Det EU-retlige hjemmelsgrundlag for bestemmelsen om tab på debitorer skal findes i artikel 90 stk. 1 og 2 i Rådets direktiv 2006/112/EF. Af direktivets bestemmelser fremgår det, at medlemsstaterne kan vælge at nedsætte afgiftsgrundlaget i tilfælde af ikke-betaling eller kun delvis betaling. Nedsættelse af afgiftsgrundlaget sker på betingelser fastsat af medlemsstaten.

Direktivbestemmelsen giver derved medlemsstaterne mulighed for at nedsætte momsgrundlaget ved levering af goder og tjenesteydelser i tilfælde, hvor det først efter, at leveringen har fundet sted, konstateres, at den afgiftspligtige helt eller delvis ikke vil modtage det aftalte vederlag for leverancen. Baggrunden er, at hele det aftalte vederlag skal indgå i afgiftsgrundlaget for den periode, hvor leveringen er sket.

De medlemsstater, der anvender muligheden, fastsætter selv betingelserne for, hvornår og i hvilke tilfælde virksomhederne kan foretage fradrag på uerholdelige fordringer.

Praksis

Danmark har en længerevarende praksis for så vidt angår konstaterede tab. Praksis fremgår af Momsvejledningen 2010-1 afsnit G.1.6.1 . Efter denne praksis kræver konstatering af tab på debitorer, at kreditor ved hjælp af indenretlige skridt har fastslået tabet. Som eksempler herpå kan nævnes afslutning af konkursboer og gennemførte tvangsakkorder, frivillige akkorder, forgæves fogedforretninger og tvangsauktioner.

Med hensyn til ikke konstaterede tab kan momsgrundlaget reduceres for fordringer under 3.000 kr., når inddrivelse af beløbet er opgivet efter, at kreditors advokat forgæves har rykket debitor for betaling af beløbet. Det samme gælder, hvis kreditor selv, eller den inkassovirksomhed, som efter aftale med kreditor har til opgave at inddrive fordringen, forgæves har rykket for betaling af beløbet.

Det er en forudsætning, at der er foretaget tilstrækkeligt til fordringens inddrivelse, ligesom det normalt vil være en forudsætning for at kunne tage fradrag, at handelsforbindelsen med den pågældende debitor er ophørt mindst 1 år før, fradraget foretages.

Begrundelse

Fradrag for tab på debitorer efter momslovens § 27, stk. 6 forudsætter, at tabet er konstateret.

Konstatering af tab forudsætter efter momsloven og dens tilhørende retspraksis som udgangspunkt, at kreditor har foretaget indenretlige skridt for at konstatere tabet.

Den konkrete sag vedrører spørgsmålet om fordringer kan anses for konstateret, når de først er forsøgt inddrevet via kreditors egen inkassoafdeling og siden med hjælp fra en ekstern inkassovirksomhed, når inkassovirksomheden har vurderet, at fordringerne ikke kan inddrives.

Spørgers egen inkassoafdeling gennemfører selv en rykkerprocedure inden fordringerne sendes til inkassovirksomheden.

Hos inkassovirksomheden gennemføres en fortsættelse af rykkerproceduren med rykkerskrivelser og telefoniske rykkere, samtidig med at inkassovirksomheden søger informationer om skyldner i diverse registre.

Når inkassovirksomheden vurderer, at der ikke fra debitor kan inddrives mere til dækning af fordringen, overføres fordringen til overvågningsbehandling, hvor kun de fordringer inkassovirksomheden vurderer som uerholdelige overføres til.

Som udgangspunkt benytter inkassovirksomheden sig af udenretlige inkassoskridt ved inddrivelsen af de omhandlede fordringer. Retlig inkasso benyttes, hvor der er tvist om kravet og ved tvangsrealisation.

Uanset at spørger ikke har konstateret tabene ved retlige skridt i forbindelse med, at de enkelte fordringer overføres til overvågningsbehandling, vil tabet efter en konkret vurdering kunne anses for konstateret. Der er ved vurderingen lagt vægt på, at fordringerne har været gennem en rykkerprocedure i inkassoafdelingen hos spørger selv, at fordringerne herefter er forsøgt inddrevet af en uafhængig inkassovirksomhed, der har foretaget de inddrivelsesskridt, som inkassovirksomheden i relation til fordringens størrelse har fundet mulige, og ved fortsat manglende betaling først efter en individuel vurdering af den enkelte debitor og fordring, har vurderet om fordringen skal anses for tabt og overføres til overvågningslisten.

Indstilling

SKAT indstiller derfor, at Skatterådet bekræfter, at spørger kan foretage tabsfradrag på de omhandlede fordringer, og derved svarer ja til spørgsmålet.

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling med den anførte begrundelse.