Dokumentets metadata

Ændring af meddelelse om retningslinjer for beregning af pengeinstitutters delvise fradragsret efter momslovens § 38, stk. 1 (Passiv kapitalanbringelse) - Styresignal

SKAT har revurderet SKM2004.464.TSS om retningslinjer for beregning af pengeinstitutters delvise fradragsprocent efter momslovens § 38, stk. 1. Revurderingen vedrører pkt. 4.3.1 om udbytte af kapitalandele samt udbytte af kapitalandele i associerede og tilknyttede virksomheder samt pkt. 5.3 om beholdningsindtjening.SKM2004.464.TSS og ændringerne er skrevet sammen i en ny samlet meddelelse.

1 Indledning

SKAT har i forbindelse med udarbejdelsen af SKM2010.445.SKAT om praksisændring og genoptagelse vedrørende lønsumsafgift, finansielle virksomheder og passiv kapitalanbringelse samt SKM2010.444.SKAT om retningslinjer for beregning af realkreditinstitutters delvise fradragsprocent efter momslovens § 38, stk. 1, revurderet SKM2004.464.TSS om retningslinjer for beregning af pengeinstitutters delvise fradragsprocent efter momslovens § 38, stk. 1. Revurderingen vedrører pkt. 4.3.1 om udbytte af kapitalandele samt udbytte af kapitalandele i associerede og tilknyttede virksomheder samt pkt. 5.3 om beholdningsindtjening.

Posten Udbytte af aktier mv. skal fremover som udgangspunkt indgå ved opgørelsen af omsætningen.

Som følge af revurderingen ændres pkt. 4.3.1 tillige for så vidt angår behandlingen af resultatet af kapitalandele i associerede og tilknyttede virksomheder.

Pkt. 5.3 om beholdningsindtjening ophæves og erstattes af reviderede retningslinjer.

I nærværende meddelelse er SKM2004.464.TSS og ændringerne skrevet sammen i en ny samlet meddelelse.

2 Begrebet omsætning i momslovens § 38, stk. 1

Efter momslovens § 38, stk. 1, kan der for varer og ydelser, som en registreret virksomhed anvender både til fradragsberettigede formål efter § 37 og til andre formål i virksomheden, foretages fradrag for den del af afgiften, der forholdsmæssigt svarer til omsætningen i den registreringspligtige del af virksomheden.

Virksomhedens samlede omsætning består af omsætningen i den registreringspligtige del af virksomheden samt virksomhedens øvrige omsætning, hvoraf der ikke skal betales moms. Det er som hovedregel virksomhedens samlede indtægter, der skal medregnes ved opgørelsen af den samlede omsætning til brug for beregningen af delvis fradragsret. Imidlertid har loven udtrykkeligt opregnet en række omsætningsbeløb, der skal ses bort fra ved beregning af virksomhedens fradragsprocent, jf. Momsvejledningens afsnit J.2.1.1 .

Det fremgår således af Momsvejledningens afsnit J.2.1.1 , at ved omsætning i den registreringspligtige del af virksomheden forstås den omsætning, hvoraf der skal beregnes moms, samt den omsætning, der i henhold til §§ 14-21 d og 34 er fritaget for moms (f.eks. eksport mv., levering af varer til et andet EU-land, herunder levering af nye transportmidler til andre EU-lande, salg af aviser mm.).

Fremkommer der ved beregningen af fradragsprocenten decimaler, oprundes fradragsprocenten til nærmeste hele tal, jf. momsbekendtgørelsens § 16.

3 Opgørelse af pengeinstitutters omsætning

Følgende poster i pengeinstitutternes årsregnskab skal som udgangspunkt skal indgå i opgørelsen af pengeinstitutters samlede omsætning jf. momslovens § 38, stk. 1, ved beregningen af delvis fradragsret:

• Renteindtægter.
• Renteudgifter (modregnes i renteindtægter).
• Udbytte af aktier mv.
• Gebyrer og provisionsindtæger.
• Kursregulering.
• Andre driftsindtægter.

4 Bemærkninger til nogle af posterne i pengeinstitutternes årsregnskab

4.1 Modregning af renteudgifter i renteindtægter

Pengeinstitutternes ind- og udlånsvirksomhed skal ses som et hele, hvor pengeinstituttet dels formidler likviditet fra kunder med overskudslikviditet (indlånskunder) til kunder med underskudslikviditet (udlånskunder), dels påtager sig kreditrisikoen, sådan at indlånskunder stort set friholdes for risiko i forbindelse med indlånet.

Dette fører til, at et pengeinstituts omsætning i forbindelse med ind- og udlån momsmæssigt skal opgøres som rentemarginalen.

Dette er begrundet i, at det kun giver økonomisk mening at udbyde den ydelse, der består i at modtage indlån, hvis de indlånte midler kan anvendes til udlåns- eller investeringsvirksomhed. Indlånsvirksomheden og udlåns-/investeringsvirksomheden må derfor ligge i nødvendig og direkte forbindelse af hinanden, hvorfor omsætningen i momslovens forstand alene kan bestå i det beløb, som den finansielle virksomhed reelt selv kan råde over.

Som anført i EF-domstolens dom i sag C-172/96, First National Bank of Chicago, der omhandlede visse valutatransaktioner, skal omsætningen derfor opgøres som bruttoresultatet for transaktionerne i en given periode. Bruttoresultatet ved indlåns- og udlånsvirksomhed udgøres af det beløb, der i pengeinstituttets regnskab benævnes nettorenteindtægter.

4.2 Kursreguleringer

I denne post indgår både realiserede og urealiserede gevinster og tab samt videresalgsfortjeneste ved værdipapir- og valutahandel. Det er således alene resultatet ved handel med værdipapirer og valuta, der skal indgå ved opgørelsen af omsætningen i momslovens § 38, stk. 1.

Dette er begrundet i, at et pengeinstituts tjenesteydelse til sine kunder består i, at pengeinstituttet til hver en tid vil såvel købe valuta, henholdsvis værdipapirer, til en given pris (under middelkursen), som sælge samme til en given pris (over middelkursen). Pengeinstituttets ydelse består således ikke alene i selve de enkelte køb og salg, men også i at pengeinstituttet til enhver tid vil købe og sælge til de på tidspunktet fastsatte priser. Det synspunkt støttes af, at det i realiteten er kundernes ønsker, der styrer køb og salg, og ikke bankens beslutninger, som alene påvirker prisfastsættelsen.

Set ud fra denne betragtning kan pengeinstituttet alene råde over sin fortjeneste ved handlerne, hvorfor alene bruttoresultatet bør indgå i omsætningen. Det i EF-domstolens dom i sag C-172/96, First National Bank of Chicago, anvendte udtryk bruttoresultatet må her forstås som pengeinstituttets nettofortjeneste ved værdipapir- og valutahandel.

4.3 Andre poster

4.3.1 Resultatet af kapitalandele i associerede og tilknyttede virksomheder

I denne post indgår udbytte af kapitalandele i associerede og tilknyttede virksomheder.

I henhold til EF-Domstolens faste praksis er aktieudbytte fra selskabsandele i datterselskaber ikke et vederlag for leverancer i momsmæssig forstand, jf. Momsvejledning 2010-1, afsnit C.1.4 . Disse beløb skal derfor som udgangspunkt ikke indgå i omsætningen i momslovens § 38, stk. 1.

Udbytter fra selskabsandele, som besiddes i forbindelse med investeringsaktiviteter, der ikke kan anses for passiv kapitalanbringelse, jf. 5.3.2 nedenfor om beholdningsindtjening og ikke-økonomisk virksomhed, må dog på samme måde som erhvervelse, besiddelse og afståelse af selskabsandelene anses for økonomisk virksomhed.

Tilsvarende må modtagelse af udbytte vedrørende selskabsandelene anses for vederlag for pengeinstitutternes finansielle transaktioner, når besiddelsen af andelene ligger i direkte, permanent og nødvendig forlængelse af pengeinstitutdriften, idet vederlaget består i alt, hvad der modtages som modydelse for den udøvede virksomhed.

4.3.2 Kapitalandele i associerede og tilknyttede virksomheder

Vedrørende kapitalandele i associerede og tilknyttede virksomheder indgår der i regnskabsposten op- og nedskrivninger til indre værdi af anlægsinvesteringer i datterselskaber og associerede selskaber. Der er derfor ikke tale om vederlag for en leverance. Disse beløb skal derfor ikke indgå i omsætningen i momslovens § 38, stk. 1.

4.4 Ekstraordinære indtægter

Posten ekstraordinære indtægter skal principielt medtages i opgørelsen af den samlede omsætning i momslovens § 38, stk. 1.

Finansrådet har oplyst, at posten efterhånden er blevet "indholdsløs" på grund af Finanstilsynets regnskabsbestemmelser for sektoren. Hvis der alligevel indeholdes momspligtige eller momsfrie aktiviteter under posten, skal de indgå i omsætningen efter principperne i nærværende meddelelse.

5 Korrektionerne til nogle af posterne i pengeinstitutternes årsregnskab

Der skal imidlertid foretages visse korrektioner af ovenstående poster i forbindelse med opgørelsen af den samlede omsætning. SKAT vil nedenfor angive hvilke korrektioner, der skal foretages af posterne.

5.1 Udenlandske filialer

For alle de nævnte regnskabsposter i pengeinstitutternes årsregnskab, skal der reguleres for indtægter og udgifter, der vedrører udenlandske filialer.

5.2 Fællesregistreringer

For alle de nævnte regnskabsposter i pengeinstitutternes årsregnskab, skal der ske regulering for leverancer til andre selskaber i en evt. fællesregistrering.

Det følger således af momslovens almindelige bestemmelser, at fællesregistrerede virksomheder i momsmæssig henseende betragtes som én virksomhed. Intern handel med varer og ydelser mellem virksomhederne skal derfor ske uden beregning af moms, ligesom fradragsretten opgøres under ét.

5.3 Beholdningsindtjening

Finansrådet har oplyst, at en række større pengeinstitutter opgør en beholdningsindtjening, som er et udtryk for indtægter fra virksomhedens egen investeringsvirksomhed. Der er efter det oplyste tale om en mellemting mellem passiv kapitalanbringelse og langsigtet anlægsinvestering, f.eks. pasning af såkaldt strategiske investeringer. Typisk vil ansvaret for denne del af virksomheden være placeret i en intern afdeling, der ikke samtidig handler for kunder. Der er normalt ikke tale om daglig handel, og når der investeres eller omlægges, skabes der ikke provisionsindtjening.

SKAT skal i den forbindelse bemærke, at det efter momslovens almindelige regler er en betingelse for at holde beholdningsindtjeningen uden for omsætningen, at den pågældende aktivitet kan anses for passiv kapitalanbringelse i momslovens (§ 38, stk.1) forstand, dvs. at aktiviteterne enten kan anses for finansielle bitransaktioner (Momssystemdirektivets artikel 174, stk. 2, litra c) eller transaktioner, der falder uden for momslovens og Momssystemdirektivs anvendelsesområde, fordi der ikke er tale om økonomisk virksomhed.

5.3.1 Passiv kapitalanbringelse - Bitransaktioner

Beløbene kan kun holdes uden for omsætningen som bitransaktioner, hvis de pågældende investeringsaktiviteter kun indebærer en yderst begrænset anvendelse af indkøbte varer og ydelser for hvilke, der er delvis fradragsret, jf. EF-Domstolens dom i sag C-77/01, EDM.

Det er en yderligere betingelse, at investeringsaktiviteterne ikke ligger i direkte, permanent og nødvendig forlængelse af virksomhedens momspligtige eller momsfrie aktiviteter, jf. EF-domstolens domme i sag C-306/94, Régie Dauphinoise-Cabinet A. Forest SARL, og i sag C-174/08, NCC Construction Danmark A/S.

5.3.2 Passiv kapitalanbringelse - ikke økonomisk virksomhed

Det følger af EF-domstolens dom i sag C-306/94, Régie Dauphinoise-Cabinet A. Forest SARL, at når investeringsaktiviteten ligger i direkte, permanent og nødvendig forlængelse af virksomhedens momspligtige eller momsfrie aktiviteter, skal investeringsaktiviteten tillige anses for økonomisk virksomhed. Det vil således udgøre økonomisk virksomhed, hvis investeringsaktiviteten for egen regning sker ved anvendelse af midler, som virksomheden har modtaget som indlån, indbetalinger til pensionsordninger mv. fra kunder i den finansielle virksomhed. Investeringsaktiviteten skal i så tilfælde indgå i omsætningen.

Tilsvarende gælder, hvis de pågældende investeringsaktiviteter udøves i overensstemmelse med et driftsformål eller med en kommerciel målsætning, der navnlig er karakteriseret ved et ønske om rentabilisering af den investerede kapital, jf. EF-Domstolens dom i sag C-142/99, Floridienne SA & Berginvest SA.

Pengeinstitutters investeringsaktiviteter kan dog efter omstændighederne være passiv kapitalanbringelse i den betydning, at der er tale om aktiviteter uden for momslovens anvendelsesområde.

Dette kan dog alene være tilfældet for pengeinstituttets køb og salg af værdipapirer, når pengeinstituttet ikke handler i sin egenskab af pengeinstitut, fondshandler mv., men blot investerer egne midler (egenkapitalmidler) på samme måde som en privat investor, jf. EF-Domstolens dom i sag C-155/94 (Wellcome Trust).

Hvis pengeinstituttets investeringsaktiviteter (køb og salg af værdipapirer) skal anses for ikke at være økonomisk virksomhed forudsætter det, at der kan ske en identifikation af bestemte investeringsaktiviteter, som kan udsondres, og som kan karakteriseres som netop dem, der foretages for egenkapitalmidler. Det må derfor som det mindste forudsættes, at der føres særskilt regnskab med denne investeringsaktivitet. Det må ligeledes forudsættes, at værdipapirerne ikke kan anses for udtryk for et låneforhold, jf. ovenfor. Endelig må værdipapirerne ikke bidrage til pengeinstitutdriften, f.eks. ved at værdipapirbeholdningen udgør en del af basiskapitalen i pengeinstituttet, jf. reglerne herom i lov om finansiel virksomhed, afsnit V. Aktiviteter i form af investering af den til basiskapitalen svarende kapital må anses for at ligge i direkte, permanent og nødvendig forlængelse af den udøvede finansielle virksomhed.

5.4 Renteindtægter og -udgifter

5.4.1 Opsparing i puljer

Posten renteindtægter i pengeinstitutternes årsregnskab kan reguleres for opsparing i puljer. Tilsvarende kan posten renteudgifter i pengeinstitutternes årsregnskab reguleres for tilskrivning til puljer. Disse poster skal således ikke indgå i omsætningen i momslovens § 38, stk. 1.

Finansrådet har oplyst, at det skyldes et krav fra Finanstilsynet om indretning af pengeinstitutternes regnskaber, at indtægter fra opsparing i puljer administreret af pengeinstitutterne skal medregnes i både renteindtægter og renteudgifter. Beholdningerne i puljerne ejes af pensionskunderne, og indtægterne godskrives fuldt ud pensionskunderne.

5.4.2 Afdragsdel vedrørende leasing

Finansrådet har oplyst, at i henhold til Finanstilsynets regnskabsbestemmelser, skal "rentedelen" i forbindelse med finansiel leasing indgå i posten "Renteindtægter". Derimod skal "afdragsdelen" af leasingydelsen ikke medtages som en særskilt omsætningspost i pengeinstitutternes årsregnskab.

Leasingydelsen (der er summen af "rentedelen" og "afdragsdelen") indgår i den momspligtige omsætning i den registreringspligtige del af virksomheden.

Ved opgørelsen af den samlede omsætning, jf. momslovens § 38, stk. 1, skal "afdragsdelen" medtages, idet den modsat "rentedelen", ikke indgår som en indtægt i regnskabet opgjort efter Finanstilsynets regler.

5.5 Drift af fast ejendom (Intern leje)

Finansrådet har oplyst, at indtægter fra drift af fast ejendom indgår med et nettoresultat i regnskabsposten "Andre driftsindtægter".

Driftsomkostninger, prioritetsrenter m.v. samt husleje af lokaler i egne ejendomme kan tilbageføres, således at det alene er huslejen fra eksterne lejere, der indgår i opgørelsen af omsætningen i henhold til momslovens § 38, stk. 1.

5.6 Avance ved salg af investeringsgoder

Avancer ved salg af investeringsgoder (investeringsgoder er her defineret efter pengeinstituttets regnskabspraksis) indgår i posten "Andre driftsindtægter". Denne avance skal således ikke indgå i omsætningen i momslovens § 38, stk. 1.

Pengeinstitutters salg af aktiver - med undtagelse af de aktiver, der ifølge momslovens bestemmelser er investeringsgoder - skal dog tillægges omsætningen, jf. momslovens § 38, stk. 1, på samme måde som afdragsdelen vedrørende leasing, jf. ovenfor. Dette gælder både i tilfælde, hvor salget er momspligtigt, og hvor salget er momsfrit.

5.7 Avance ved salg af finansielle anlægsaktiver

Avance ved salg af finansielle anlægsaktiver indgår i posten "Andre driftsindtægter" Denne avance kan i samme omfang som beholdningsindtjening og resultatet af kapitalandele i associerede og tilknyttede virksomheder holdes udenfor omsætningen i momslovens § 38, stk. 1.

5.8 Valutakursændringer

Posten "Kursregulering" skal reguleres for valutakursændringer vedrørende anlægsaktiver. Disse beløb skal således ikke indgå i omsætningen i momslovens § 38, stk. 1.

6 Ikrafttrædelse

Ændringerne i denne meddelelse i forhold til SKM2004.464.TSS finder anvendelse fra og med 1. januar 2011.