Dokumentets metadata

Aktindsigt

Landsskatteretten fandt, at bilforhandlere ikke kunne anses som parter i forvaltningslovens forstand i de eventuelle sager, hvorved bilimportører foretager indberetning til SKAT af standardpriser og mindstebeskatningspriser. Landsskatteretten bemærkede endvidere, at bilforhandlere, registreret efter registreringsafgiftslovens § 14, er parter i deres individuelle registreringsafgiftssager i SKAT og kan anmode om at blive gjort bekendt med disse sagers dokumenter, herunder dokumenter vedrørende standardpriser og mindstebeskatningspriser.

Klagen vedrører afslag på aktindsigt.

Landsskatterettens afgørelse

SKATs afgørelse stadfæstes.

Sagens oplysninger

Foreningen H1 (herefter foreningen) anmodede i brev af den 5. maj 2009 SKAT om udlevering af mindstebeskatningspriser i form af en anmodning om, at den bestående aftale om udlevering af standardpriser via data træk fra systemet blev udvidet til også at omfatte mindstebeskatningspriserne.

Den bestående aftale regulerer alene den praktiske gennemførelse af overførsel af data fra SKAT til foreningen. Foreningen forhandler for tiden en ny aftale med SKAT om udlevering af data. Foreningen overvejer i den forbindelse at fremsætte krav om, at aftalen omfatter mindstebeskatningspriserne tillige.

Der er ca. 30 bilimportører i Danmark, som er samlet i en brancheforening. Bilimportøren er bilfabrikantens repræsentant i Danmark og står for at anmelde standardpriser og mindstebeskatningspriser til SKAT. Mindstebeskatningsprisen er defineret som bilimportørens indkøbspris med tillæg af en avance på mindst 9 %.

I mindstebeskatningsprisen indgår som regel udelukkende bilimportørens egen avance, men der kan indgå en mindre forhandleravance også.

Ved fastsættelsen af standardprisen indgår der en standard forhandleravance, som forhandleren får kendskab til.

Hverken foreningen eller den enkelte bilforhandler har kendskab til bilimportørens avance.

Bilforhandlerne afgiftsberigtiger nye biler til SKAT ud fra enten standardprisen, mindstebeskatningsprisen eller en hørere pris end standardprisen. Dersom der berigtiges til mindstebeskatningsprisen er der således mulighed for salg til forbrugerne til en lavere pris, end hvis der afgiftsberigtiges til standardprisen eller en pris der ligger over sidstnævnte.

Bilimportørerne sælger bilerne til henholdsvis bilforhandlere og leasingselskaber. Sidstnævnte får ifølge det oplyste kendskab til mindstebeskatningspriser gennem brancheforeningen af hensyn til beskatning af værdi af fri bil, som foretages efter særlige regler hos leasingselskaberne. Det er herudover oplyst, at enkelte bilimportører dog oplyser mindstebeskatningspriserne til nogle af deres forhandlere.

Herudover er det oplyst, at den enkelte bilimportør overlader det til brancheforeningen at udlevere oplysninger om mindstebeskatningspriser, og at brancheforeningen udleverer disse oplysninger mod betaling. Salget er betinget af, at der er indhentet en accept fra de pågældende bilimportører.

Der er ca. 6.000 forskellige mindstebeskatningspriser, som kan blive ændret flere gange om året.

SKATs afgørelse

SKAT har afslået anmodning om aktindsigt.

Som begrundelse er det anført, at klageren ikke anses som part i sagerne vedrørende mindstebeskatningspriser, hvorfor aktindsigten ikke er omfattet af forvaltningslovens regler. Derimod skal spørgsmålet afgøres efter offentlighedslovens regler.

En imødekommelse af aktindsigtsanmodningen vedrørende mindstebeskatningspriserne giver dog klageren indsigt i de enkelte importørers økonomiske og erhvervsmæssige forhold, hvorfor der ikke er adgang til aktindsigt heri. Der er henvist til offentlighedslovens § 4, jf. § 12.

Samtidigt vurderes aktindsigt i mindstebeskatningspriserne at medføre nærliggende risiko for skadevirkning for de pågældende importørvirksomheder, idet der er tale om importørernes indkøbspriser og avancer.

Det er herudover anført, at forholdet er omfattet af reglerne om tavshedspligt i medfør af skatteforvaltningslovens § 17.

Klagerens påstand og argumenter

Klageren har fremsat påstand om, at anmodningen om aktindsigt imødekommes.

Til støtte herfor er det i relation til afgørelsen vedrørende partsstatus anført, at foreningen i høj grad må anses som part i sagen. Der er i denne forbindelse henvist til den aftale som foreningen har med SKAT om udtræk af data fra standardprissystemet. Der er videre henvist til at parter ifølge lovens ord omfatter klageren og andre, der har en væsentlig interesse i en sag, hvilket foreningen som part i en aftale indgået med SKAT må antages at have.

I relation til selve begrundelsen for afslaget på aktindsigt er det for det første anført, at det anses som en nødvendig service på vegne af foreningens medlemmer, at drive et opslagssystem til fuldstændig bestemmelse af et køretøjs anmeldte standardpris samt anmeldte priser på ekstraudstyr. Imidlertid forringes disse oplysningers brugbarhed i væsentlig grad ved at mangle de såkaldte mindstebeskatningspriser, idet denne pris er udtryk for den mindste pris, der kan ske afgiftsberigtigelse på grundlag af.

Således er situationen den, at der eksisterer et standardprissystem, hvorefter de enkelte bilimportører over for SKAT anmelder en standardpris på de respektive bilmodeller, der henhører under den enkelte bilimportør. I skyggen af disse standardpriser findes altså mindstebeskatningspriserne, som enten er lig med eller lavere end standardpriserne, og som også anmeldes over for SKAT af bilimportørerne.

Alle forhandlerne er bekendt med minimum standardprisen på nye priser. Derimod er det langt fra sikkert, at forhandleren kender mindstebeskatningsprisen, idet det kun er SKAT og bilimportørerne, der er bekendt hermed. SKAT har tilkendegivet, at dette ikke er en problemstilling, som SKAT ser sig i stand til at løse, idet bl.a. priskalkulationer, der indeholder avanceoplysninger anses som fortrolige oplysninger, som er undergivet tavshedspligt.

Bilforhandlerne har således på den ene side ret til at afgiftsberigtige til mindstebeskatningsprisen i medfør af registreringsafgiftsloven, og på den anden side ikke adgang til at benytte denne ret, idet SKAT ikke vil oplyse denne mindstebeskatningspris. Bilforhandlerne står således i den situation, at de ikke ved, til hvilke priser varerne må sælges.

For det andet er det anført, at oplysningerne om mindstebeskatningspriserne ikke generelt kan have karakter af fortrolige, når nogle bilimportørvirksomheder køber oplysningerne hos brancheforeningen og herefter viderestiller disse oplysninger til de respektive bilforhandlere. Hertil kommer, at det rent faktisk er muligt for den enkelte bilforhandler at få kendskab til mindstebeskatningspriserne på ganske lovlig vis via SKATs motorkontor i forbindelse med afgiftsberigtigelse af et motorkøretøj. Det er således muligt, at få oplyst mindstebeskatningsprisen ved at møde op på motorkontoret og angive det ønskede afgiftsgrundlag, som enten godkendes eller "afvises" som værende mindstebeskatningsprisen ved et nik eller et ryst på hovedet fra motormedarbejderens side. Bilforhandleren kan så blive ved med at angive et lavere afgiftsberigtigelsesgrundlag indtil han opnår "en godkendelse" fra den pågældende medarbejder på grundlaget. Det er endvidere foreningen bekendt, at en bilforhandler ved denne manøvre fandt frem til mindstebeskatningspriserne på flere modeller, hvorefter der blev ansøgt om tilbagebetaling af afgift, idet disse omhandlende modeller tidligere var afgiftsberigtiget til standardprisen.

Andre bilforhandlere køber sig til oplysninger om mindstebeskatningspriserne ved at tilmelde sig hos IT-selskaber, der tilbyder IT-systemer i samarbejde med bilimportørerne og deres leasingselskaber til brug for bilforretninger. Bilforhandlerne er således i realiteten presset til at tilmelde sig disse selskabers systemer og abonnementsvilkår alene med det formål at få adgang til mindstebeskatningspriserne.

Et afslag på aktindsigt i mindstebeskatningspriserne medvirker således til en urimelig forskelsbehandling af forhandlerne.

Det foreslås derfor, at den enkelte forhandler gives adgang til de for eget mærke gældende mindstebeskatningspriser og således kan drive den virksomhed som lovgivningen giver mulighed for.

SKATs udtalelse

Landsskatteretten har anmodet SKAT om en udtalelse til en indstilling til sagens afgørelse. Indstillingen svarer til det nedenfor anførte om Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse.

SKAT har i den anledning anført følgende:

"Landsskatteretten har ved brev af 20. april 2010, j-nr. 09-02218, bedt om SKATs kommentarer til Landsskatterettens forslag til afgørelse i sagen med foreningen.

SKAT har ingen bemærkninger til forslaget til afgørelse.

Det skal dog præciseres, forhandleren eller borgeren får kendskab til importørvirksomhedens indkøbspris og avance, hvis vi oplyser mindstebeskatningsprisen."

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Af registreringsafgiftslovens § 8, stk. 1, fremgår bl.a., at den afgiftspligtige værdi for et nyt køretøj er dets almindelige pris indbefattet moms, men uden afgift efter registreringsafgiftsloven, ved salg til bruger her i landet på registreringstidspunktet eller, hvis SKAT inden køretøjets registrering udsteder bevis for afgiftsberigtigelsen, på tidspunktet for bevisets udstedelse. I den afgiftspligtige værdi af nye køretøjer indregnes altid mindst 9 % i samlet avance for importør og forhandler, og den afgiftspligtige værdi må ikke indeholde negativ importøravance.

Af registreringslovens § 9, stk. 1 og 2, fremgår bl.a., at den almindelige pris for et nyt køretøj ved salg til bruger kan anmeldes for SKAT af den, der har fastsat prisen. Er der anmeldt en pris for et køretøj, anvendes denne pris som køretøjets afgiftspligtige værdi. Køretøjet kan ikke afgiftsberigtiges på grundlag af en lavere pris end den anmeldte, med mindre det kan godtgøres, at den lavere pris indeholder de elementer, som efter bl.a. § 8, stk. 1, indgår i den afgiftspligtige værdi. Såfremt den samlede avance for importør og forhandler er under 9 %, forhøjes den afgiftspligtige værdi med 25 % af forskellen mellem en beregnet avance og den faktiske avance.

Landsskatteretten lægger til grund, at bilimportørerne foretager indberetning til SKAT af såvel standardprisen således som denne er defineret i registreringsafgiftslovens § 9, stk. 1, og af mindstebeskatningsprisen således som denne er defineret i § 9, stk. 2, og at indberetningen foregår på en sådan måde, at der foreligger et dokument vedrørende hver enkelt bilmodel med disse oplysninger.

Landsskatteretten lægger endvidere til grund, at de bilforhandlere, som foreningen repræsenterer, er registreret efter registreringsafgiftsloven § 14, således at de forestår afregningen af registreringsafgift.

SKATs afgørelse af 28. maj 2009 må forstås således, at de enkelte bilforhandlere ikke via SKAT er berettiget til at få udleveret dokumenter, der indeholder oplysninger om de anmeldte mindstebeskatningspriser. Afgørelsen må endvidere forstås således, at de enkelte bilforhandlere ikke er anset som parter i bilimportørernes sager vedrørende indberetning af bl.a. mindstebeskatningspriser.

Forvaltningslovens § 9, stk. 1, 1. pkt., § 9, stk. 2, og § 15 har følgende ordlyd:

"Den, der er part i en sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, kan forlange at blive gjort bekendt med sagens dokumenter.

(...)

Stk. 2. Bestemmelser om tavshedspligt for personer, der virker i offentlig tjeneste eller hverv, begrænser ikke pligten til at give aktindsigt efter dette kapitel."

"Retten til aktindsigt kan i øvrigt begrænses, i det omfang partens interesse i at kunne benytte kendskab til sagens dokumenter til varetagelse af sit tarv findes at burde vige for afgørende hensyn til den pågældende selv eller til andre private eller offentlige interesser, herunder

1. statens sikkerhed eller rigets forsvar,
2. rigets udenrigspolitiske eller udenrigsøkonomiske interesser, herunder forholdet til fremmede magter eller mellemfolkelige institutioner,
3. forebyggelse, opklaring og forfølgning af lovovertrædelser, straffuldbyrdelse og lignende samt beskyttelse af sigtede, vidner eller andre i sager om strafferetlig eller disciplinær forfølgning,
4. gennemførelse af offentlig kontrol-, regulerings- eller planlægningsvirksomhed eller af påtænkte foranstaltninger i henhold til skatte- og afgiftslovgivningen, eller
5. det offentliges økonomiske interesser, herunder udførelsen af det offentliges forretningsvirksomhed.

Stk. 2. Gør hensyn som nævnt i stk. 1 sig kun gældende for en del af et dokument, skal parten gøres bekendt med dokumentets øvrige indhold."

Landsskatteretten kan tiltræde, at bilforhandlerne ikke kan anses som parter i de eventuelle sager, hvorved bilimportørerne foretager indberetning til SKAT af standardpriser og mindstebeskatningspriser.

For så vidt angår de bilforhandlere, der er registreret efter registreringsafgiftens § 14, må dokumentet med oplysningerne om såvel standardprisen som mindstebeskatningsprisen for de bilmodeller, de pågældende forhandler, imidlertid indgå i disse forhandleres registreringsafgiftssager i SKAT. SKAT må således antages at anvende disse oplysninger til kontrol af, at der sker afgiftsberigtigelse på et korrekt grundlag.

Forhandlerne er parter i deres registreringsafgiftssager i SKAT, og kan derfor forlange at blive gjort bekendt med sagens dokumenter, herunder i dokumenter indeholdende oplysninger om standardpriser og mindstebeskatningspriser.

Det må bero på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde, om bilimportørens private interesse i at bilforhandleren ikke får kendskab til f.eks. bilimportørens indkøbspris og avance udgør et så afgørende hensyn, at bilforhandlerens adgang til aktindsigt skal begrænses efter forvaltningslovens § 15, stk. 2, jf. stk. 1.

Det overlades til SKAT at foretage denne vurdering i det enkelte tilfælde.