Dette afsnit handler om frister for registrering af køretøjer.
Afsnittet indeholder:
Ved lov nr. 545 af 26. maj 2010 blev der i SFL indsat § 32 a om frister for registrering af køretøjer.
SFL § 32 a trådte i kraft 1. juli 2010.
x Vedrørende forarbejderne til lovbestemmelsen se nærmere lovforslag som fremsat L 149 folketinget 2009-10, bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser § 1, til nr. 10.x
SFL § 32 a regulerer kun fristen for registreringen af køretøjet, fristerne for ansættelsen og ændring af de afledede afgifter reguleres af SFL § 31 og 32. Se afsnit A.A.8.3.
SKAT kan ikke ændre en afgørelse om registrering af et køretøj senere end 6 måneder efter at afgørelsen er truffet. Se SFL § 32 a, stk. 1, 1. pkt.
Uanset fristen i SFL § 32 a, stk. 1, 1. pkt. kan afgørelsen dog ændres i følgende tilfælde:
x
Det fremgår af forarbejderne til SFL § 32 a, at en afgørelse om registrering af et køretøj ikke kan ændres senere end 6 måneder efter, at afgørelse er truffet, med mindre et af de tilfælde, som er oplistet i SFL § 32 a, stk. 1, nr. 1-5, er opfyldt.
I SKM2016.315.LSR, finder Landsskatteretten, at SFL § 32 a, stk.1, ud fra sin ordlyd og forarbejderne alene vedrører genoptagelse af registreringen af køretøjer, herunder biler, mens genoptagelse af afgiftsfastsættelsen/pålæg må foretages efter SFL §§ 31 og 32. Se nærmere A.A.8.1 og A.A.8.3.
Der er derfor ikke grundlag for af anvende SFL § 32 a, stk. 1, som genoptagelseshjemmel.
Sagens realitet prøves derfor med henblik på vurdering af grundlaget for anvendelsen af SFL § 32, stk. 1, nr. 3, som genoptagelseshjemmel.
I SKM2016.630.LSR finder Landsskatteretten, at registrering af køretøjet med en benzinmotor som drivkraft i stedet for en dieselmotor kan anses som en åbenbar fejl og SKAT er derfor berettiget til ekstra ordinært at ændre afgørelsen om registrering efter udløbet af fristen på de 6 måneder efter SFL § 32 a, stk. 1, nr. 1 sammenholdt med SFL § 32 a, stk. 1, nr. 4. Yderligere afgift som konsekvens af en ændring pålægges fra tidspunktet for registreringsændringen efter SFL § 32 a, stk. 1, nr. 4 sidste punktum.
Se A.A.8.1.
x
Ændring af en afgørelse om registrering efter SFL § 32 a, stk. 1, skal varsles af SKAT inden 6 måneder efter, at SKAT eller den som har anmodet om registreringen, har fået kundskab om det forhold, der begrunder fravigelse af den ordinære frist. Se SFL § 32 a, stk. 2, 1. pkt.
Ændringen skal gennemføres senest 1 måned efter den dag, hvor ændringen er varslet. Se SFL § 32 a, stk. 2, 2. pkt.
Hvis det har betydning for ejerens muligheder for at varetage sine interesser, skal SKAT, efter anmodning fra ejeren, imødekomme en anmodning om en rimelig fristforlængelse. Se SFL § 32 a, stk. 2, 3. pkt.
SKAT kan, efter anmodning fra den registrerede ejer af et køretøj, dispensere fra fristen, hvis særlige omstændigheder taler for det. Se SFL § 32 a, stk. 2, 4. pkt.
Ifølge SFL § 32 a, stk. 3 kan en afgørelse om registrering af et køretøj ændres af SKAT af de grunde der er nævnt i SFL § 32 a, stk. 1 uanset Skatterådet, Skatteankestyrelsen eller Landsskatteretten tidligere har truffet afgørelse om forholdet. Det er en betingelse, at den person, der har anmodet om registreringen, ikke udtaler sig imod ændringen.
Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
---|---|---|
Landsskatteretskendelser | ||
xSKM2016.630.LSRx | x Registrering af køretøjet med en benzinmotor som drivkraft anses som en åbenbart fejl og SKAT er derfor berettiget til ekstra ordinært at ændre afgørelsen om registrering efter SFL § 32a, stk. 1, nr. 4.x | |
xSKM2016.315.LSRx | xIkke grundlag for at anvende SFL § 32 a, stk.1 som genoptagelseshjemmel x |