Dokumentets metadata

Andelsforening - strukturændringer - kooperationsbeskatning

Skatterådet fandt, at X AmbA efter påtænkte strukturændringer fortsat ville opfylde betingelserne for at kunne anses for en andelsforening i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3 og dermed fortsat være underlagt kooperationsbeskatning.

Skatterådet fandt, at X AmbA efter påtænkte strukturændringer fortsat ville opfylde betingelserne for at kunne anses for en andelsforening og dermed fortsat være underlagt kooperationsbeskatning.

Skatterådet begrundede sin afgørelse med, at X AmbA efter strukturændringerne fortsat ville opfylde betingelserne i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, og at kooperationsbeskatningsreglerne giver mulighed for at en andelsforening kan eje aktier eller anparter, uden at andelsforeningen mister retten til at være kooperationsbeskattet efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, 2. pkt.

I afgørelsen tiltrådte Skatterådet endvidere følgende bemærkninger fra SKAT:

Forinden lov nr. 313 af 21. maj 2002 (L 99 2001/2002 2. samling) blev vedtaget, var der usikkerhed om, hvorvidt andelsforeninger, der er kooperationsbeskattede, kunne have ikke kooperativ virksomhed placeret i datterselskaber.

Det fremgår nu udtrykkeligt af selskabsskatteloven, at andelsforeninger kan være kooperationsbeskattet, selv om de ejer aktier eller anparter i selskaber, der ikke opfylder betingelserne om at være kooperationsbeskattet.

Da sagen drejer sig om beskatning af en koncern, hvor X AmbA er moderselskab, giver det SKAT anledning til at fremkomme med nogle mere generelle bemærkninger om visse koncernfunktioner i relation til opretholdelsen af kooperationsbeskatning efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3.

Varetagelsen af koncernfunktioner vil som udgangspunkt ikke medføre, at en kooperationsbeskattet andelsforening mister denne skattemæssige status, såfremt de naturligt hører til det kooperationsbeskattede moderselskab i sin egenskab af ejer af aktier. Det må bero på en konkret vurdering, om disse funktioner er forenelige med det kooperative formål for andelsforeningen.

Eksempelvis kan nævnes, at et kooperationsbeskattet moderselskab efter gældende praksis kan stille garanti eller kaution til rådighed i nødvendigt omfang for datterselskabers kreditorer. Det forudsættes dog, at såfremt garantien eller kautionen bliver aktuel, skal der fra moderselskabets side tages initiativ til, at der tilføres datterselskabet kapital, eller at det tilgodehavende, som moderselskabet opnår hos datterselskabet, udlignes snarest ved konvertering til kapital, således at der ikke bliver tale om lånevirksomhed.

Senest har Skatterådet i SKM 2010.145 SR bekræftet, at en kautionsstillelse i forhold til det helejede datterselskab ikke ville påvirke adgangen til fortsat kooperationsbeskatning. I SKATs indstilling og begrundelse til Skatterådet henvises der til SKM 2001.263 LR, dvs. en praksis før lovændringen i 2002. SKM 2010.145 SR kunne derfor tages til indtægt for en begrænsning af kooperationsbeskattede foreningers mulighed for at eje aktier eller anparter. En sådan begrænsning har ikke været tilsigtet med SKATs begrundelse til Skatterådet, jf. også SKATs juridiske vejledning 2010-2, C.D.1.1.8.1 , om datterselskabsaktivitet.

Det er efter lovændringen uden betydning, hvilken aktivitet datterselskabet udøver. En andelsforening som X AmbA kan derfor bevare kooperationsbeskatningen, selv om dele af andelsforeningens aktiviteter overdrages til et datterselskab, og det uanset om datterselskabet kan kooperationsbeskattes, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, 2. pkt.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal skattelovgivningens almindelige regler følges, jf. eksempelvis ligningslovens § 2 om fastsættelse af priser og vilkår på armslængdeprincippet.