Dokumentets dato: | 19-03-2010 |
Offentliggjort: | 27-09-2010 |
SKM-nr: | SKM2010.587.LSR |
Journalnr.: | 10-00465 |
Referencer.: | Inddrivelsesloven |
Dokumenttype: | Afgørelse |
Landsskatteretten fandt, at det var med rette, at SKAT havde tilbagekaldt en delvis eftergivelse af gæld efter inddrivelseslovens § 15, nr. 2, idet klageren groft havde tilsidesat sine forpligtelser ifølge SKATs afgørelse om delvis eftergivelse. Der blev lagt vægt på, at klageren ikke var i god tro omkring modtagelse af et fejlagtigt udbetalt beløb fra SKAT og dermed havde udvist manglende betalingsvilje ved ikke at efterkomme SKATs opfordring til at tilbagebetale beløbet.
Klagen skyldes, at SKAT har tilbagekaldt en tidligere meddelt delvis eftergivelse af klagerens gæld til det offentlige.
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.
Sagens oplysninger
Klagerens gæld til det offentlige blev den 18. maj 2009 opgjort til 220.773,29 kr.
Klagerens revisor indsendte den 29. april 2009 en ansøgning til SKAT om delvis eftergivelse af klagerens gæld til det offentlige, idet der blev anmodet om delvis eftergivelse mod betaling af 70 % af gælden. Det blev oplyst, at der ikke var nogen friværdi i klagerens ejerlejlighed, og at der kun blev betalt renter, da det var et afdragsfrit lån. Der blev endvidere vedlagt et udarbejdet privat budget for klageren, der så således ud:
Indtægter (løn) | 11.446 | |
Huslejeindtægt | 7.500 | |
Huslejeudgift | 7.500 | |
Telefon | 500 | |
El afgift | 1.000 | |
Auto udgift | 1.500 | |
Resten til tøj og mad | 8.446 |
Der blev afholdt et møde mellem SKAT og klageren samt hans revisor den 18. maj 2009. I SKATs notat om mødet er det bl.a. noteret, at klageren nu havde sendt afmeldelsesblanket vedrørende sin personlige virksomhed til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Klageren oplyste, at der ikke havde været nogen aktivitet i firmaet siden april 2008, og at der formentlig ikke ville blive noget overskud eller kun et meget lille overskud for 2008. Klageren arbejdede i en restaurant og havde mulighed for at låne af familien til en kontant betaling. Henset til klagerens budget beregnede SKAT, at der var en betalingsevne på ca. 3.000 kr. månedligt, hvilket gav 180.000 kr. over 5 år. Efter forhandling blev det aftalt, at der skulle indbetales en kontant sum på 170.000 kr. til fuld og endelig afgørelse af klagerens gæld til SKAT på i alt 220.773,29 kr.
Videre fremgår følgende af notatet:
"Forklaret sky., at det er en betibngelse, at der ikke kommer yderliger gæld til det offentlig. en evt. restskat 08 skal betales ved siden af. Ved sky.s betaling, som kan betales inden 8 dage.uddækkes Ris restancen og den kommunale restance forlods eo"
Skattecentret meddelte ved brev af 18. maj 2009 klagerens revisor følgende:
"Som svar på dit brev af 29. april 2009 og i fortsættelse af møde dags dato accepterer SKAT en delvis eftergivelse af ovennævntes restancer til SKAT på kr. 220.773,29 jfr. vedlagte restanceoversigter mod, at der inden 4 dage, til fuld og endelig afgørelse, indbetales kr. 170.000,00. Beløbet fremskaffes ved lån fra 3. mand.
Beløbet skal indbetales til SKATs konto i Danske Bank, kortartkode 73, kreditornummer (gironr) (...) med angivelse af akkord og cpr. nr.
Ved afgørelsen er der specielt lagt vægt på, at din klient kan fremskaffe et betydeligt beløb fra 3. mand til dækning af restancen til SKAT.
Den delvise eftergivelse er givet under betingelse af, at din klients selvstændige virksomhed afmeldes. Det er endvidere en betingelse, at din klient fremover betaler sin licens og ejendomsskatter rettidigt. Endvidere skal en evt. restskat 2008 betales rettidigt. Endvidere skal endnu ikke oversendte P-afgifter fra Københavns kommune betales.
Du skal være opmærksom på, at hvis din klient får et tilgodehavende hos statskassen, som f.eks. overskydende skat, der vedrører tiden inden datoen for denne afgørelse, forbeholder SKAT sig ret til at modregne dit tilgodehavende i den oprindelige gæld, selvom gælden er eftergivet."
Klageren indbetalte den 19. maj 2009 170.000 kr. på SKATs bankkonto.
Ved konteringen af klagerens indbetaling blev der begået en fejl af SKAT, som medførte, at der blev udbetalt 64.875,54 kr. til klagerens nu afmeldte personlige virksomhed. Klageren hævede dette beløb den 1. juli 2009.
Den 20. juli 2009 sendte SKAT en mail til klagerens revisor, hvori det oplystes, at klageren ved en fejl havde fået en check på 64.875,54 kr. tilsendt fra SKAT. Der var tale om en konteringsfejl i forbindelse med bogføringen af det indbetalte akkordbeløb. Revisoren blev anmodet om at underrette klageren om fejltagelsen, og hvis ikke checken var hævet, at returnere denne. I modsat fald skulle pengene indbetales til SKAT.
Klagerens revisor svarede den 22. juli 2009, at klageren var på ferie indtil den 3. august 2009, og at han ville underrette klageren og bede ham returnere checken.
Den 7. august 2009 meddelte SKAT Betalingscentret klagerens virksomhed, at SKAT ved en fejltagelse havde udbetalt 64.875,54 kr. til virksomheden. Beløbet var en del af de 137.537 kr., som virksomheden havde indbetalt i forbindelse med delvis eftergivelse/saldokvittering. Virksomheden blev bedt om senest den 17. august 2009 at genindbetale beløbet.
Beløbet er ikke indbetalt.
Klageren ejer anpartskapitalen i selskabet G1 ApS. Han har fremlagt et regnskab for selskabet for regnskabsåret 21. januar 2008 - 30. juni 2009, hvoraf bl.a. fremgår, at bruttofortjenesten i regnskabsperioden var negativ med 2.030 kr., og der var finansielle udgifter på 420 kr., hvorefter årets resultat var negativt med 1.610 kr. Selskabets aktiver pr. 30. juni 2009 bestod ifølge balancen af debitorer med 125.000 kr. og en likvid beholdning på 1.390 kr.
Der fremgår intet om klagerens ejerskab af anparter i G1 ApS af de indberettede oplysninger om klagerens indkomst- og formueforhold (R 75) pr. 31. december 2008.
Skattecentrets afgørelse
SKAT har tilbagekaldt den delvise eftergivelse af 18. maj 2009 i henhold til inddrivelseslovens § 15.
Betingelserne for den delvise eftergivelse er ikke opfyldt, fordi klageren med urette har modtaget 64.875,54 kr., ligesom klageren ikke har oplyst, at han er hovedanpartshaver i G1 ApS.
SKAT har ved genvurdering af sagen i forbindelse med klagen til Landsskatteretten fastholdt afgørelsen. Det er supplerende bemærket, at klageren har fortiet væsentlige oplysninger om sin formue, da han ikke oplyste om sine anparter i selskabet G1 ApS.
Klagerens påstand og argumenter
Der er fremsat påstand om, at den indrømmede delvise eftergivelse af klagerens gæld til det offentlige ikke tilbagekaldes.
Klageren har opfyldt de krav, der blev stillet, idet han har lukket sit personligt ejede firma. G1 ApS var ikke aktivt, og SKAT havde fået oplysning om selskabets eksistens. SKATs medarbejdere har kendt til anparterne i G1 ApS, og klageren troede derfor ikke, at der skulle oplyses om anparterne i forbindelse med ansøgningen om gældseftergivelse. Han har derfor været i god tro om, at han har afgivet de nødvendige oplysninger til vurdering af gældseftergivelsen.
Klageren tilbagebetalte ikke de 64.875,54 kr., da han ikke drømte om, at SKAT kunne begå fejl i denne fuldt oplyste sag. Pengene blev brugt til at betale anden gæld med, hvilket selvfølgelig var en fejl fra hans side, som han undskylder.
Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
SKATs afgørelse af 18. maj 2009 om delvis eftergivelse af klagerens gæld til det offentlige blev truffet efter reglerne i § 13 og § 14 i lov nr. 1333 af 19. december 2008 om inddrivelse af gæld til det offentlige (inddrivelsesloven).
Af inddrivelseslovens § 15 fremgår følgende:
"Eftergivelse kan tilbagekaldes, såfremt skyldneren i forbindelse med eftergivelsessagen har gjort sig skyldig i svigagtigt forhold eller groft tilsidesætter sine forpligtigelser i forbindelse med afvikling af den ikke eftergivne del af gælden."
Klageren oplyste ikke SKAT om, at han ejede anparter i G1 ApS i forbindelse med anmodningen om eftergivelse. Med udgangspunkt i oplysningerne i selskabets årsrapport for regnskabsåret 21. januar 2008 - 30. juni 2009 må det imidlertid lægges til grund, at der ikke var nogen aktivitet i dette selskab, og at anparterne i selskabet har begrænset værdi. Det kan derfor ikke antages, at en eventuel oplysning om klageren anpartsbesiddelse ville have haft afgørende betydning for SKATs vurdering af klagerens betalingsevne.
Klagerens manglende oplysning om anpartsbesiddelsen kan således ikke medføre, at SKAT var berettiget til at tilbagekalde afgørelsen om delvis eftergivelse efter inddrivelseslovens § 15, nr. 1.
SKAT udbetalte ved en fejl 64.875,54 kr. til den virksomhed, som klageren havde afmeldt. Det kan lægges til grund, at beløbet stammede fra de 170.000 kr., som klageren i henhold til den delvise eftergivelse indbetalte til afvikling af den ikke eftergivne del af gælden. Klageren har efterfølgende undladt at efterkomme SKATs gentagne opfordringer til at tilbagebetale beløbet.
Klageren, som ikke kan anses for at have været i god tro omkring modtagelsen af beløbet på 64.875,54 kr., har dermed udvist manglende betalingsvilje for så vidt angår en betydelig del af det ikke eftergivne beløb på 170.000 kr. Dette må anses for en grov tilsidesættelse af klagerens forpligtelser ifølge afgørelsen om delvis eftergivelse af 18. maj 2009.
Det er således med rette, at SKAT tilbagekaldte eftergivelsen, jf. inddrivelseslovens § 15, nr. 2.
SKATs afgørelse stadfæstes derfor.