Dokumentets metadata

Modregning i børnefamilieydelse for daginstitutionsrestance

Landsskatteretten fandt, at det var med rette, at SKAT havde foretaget modregning i børnefamilieydelse for en daginstitutionsrestance efter børnefamilieydelsesloven § 11, stk. 2. Der blev lagt vægt på, at der ikke er holdepunkter for at antage, at modregning i børnefamilieydelsen er begrænset til på den ene side restancer, som er opstået før den 1. august 2007, hvor den tidligere modregningshjemmel var gældende, eller på den anden side restancer, som er opstået efter den 1. januar 2009, hvor den nuværende modregningshjemmel er gældende fra.

Klagen vedrører modregning i børnefamilieydelse for daginstitutionsrestance.

Landsskatterettens afgørelse

SKATs afgørelse stadfæstes.

Sagens oplysninger

Klageren har tre børn født i henholdsvis 1993, 1994 og 2002.

Kommunen havde i 2006 ydet klageren fripladstilskud i forbindelse med hendes børns ophold i dagsinstitutioner.

Kommunen meddelte ved brev af 20. juni 2008 til klageren, at der var foretaget en omberegning af samtlige fripladstilskud ydet i 2006. Da klagerens husstandsindkomst var øget med mere end 10 % fra 186.668 kr. ved beregningen til 390.033 kr. ifølge årsopgørelse for 2006, blev hendes fripladstilskud ændret fra 76 % til 6 %. Klagerens betaling for 2006 burde herefter have udgjort 14.905 kr. Klageren havde i 2006 betalt 3.806 kr., hvorefter kommunen beregnede, at klagerens restance udgjorde 11.099 kr. for 2006.

Kommunen meddelte yderligere ved brev af 20. juni 2008 til klageren, at der var foretaget en omberegning af samtlige fripladstilskud ydet i 2007. Da klagerens husstandsindkomst var øget med mere end 10 % fra 186.668 kr. ved beregningen til 556.066 kr. ifølge årsopgørelse for 2007, blev hendes fripladstilskud ændret fra 78 % til 0 %. Klagerens betaling for 2007 burde herefter have udgjort 15.400 kr. Klageren havde i 2007 betalt 3.388 kr., hvorefter kommunen beregnede, at klagerens restance udgjorde 12.012 kr. for 2007.

Kommunen meddelte endelig ved brev af 20. juni 2008, at klagerens ansøgning om friplads i daginstitutioner for klagerens børn i 2008 ikke kunne imødekommes, idet grænsen for økonomisk friplads gik ved en husstandsindkomst på 429.200 kr. Klagerens husstandsindkomst var beregnet til 500.188 kr. efter fradrag for hjemmeboende børn, 14.000 kr.

SKAT meddelte ved den påklagede afgørelse af 15. januar 2010 klageren, at der var sket modregning vedrørende daginstitutionsrestance i klagerens børnefamilieydelse for januar kvartalet 2010 med 3.967 kr. Beløbet udgjorde halvdelen af den samlede børnefamilieydelse på 7.935 kr.

Af SKATs kontoudtog vedrørende klagerens gæld til det offentlige for perioden 1. januar 2009 til 27. april 2010 fremgår, at modregningen i børnefamilieydelsen er sket til nedbringelse af klagerens restance for 2007, som pr. 2. juni 2009 udgjorde 8.512 kr., og at klageren har restancer vedrørende betaling af dagsinstitution for 2006, 2007, 2008 og 2009.

SKATs afgørelse

SKAT har foretaget modregning i klagerens børnefamilieydelse for januar kvartalet 2010 til delvis dækning af klagerens gæld vedrørende daginstitutionsplads for 2007. SKAT Inddrivelsescentret har ved genvurdering af sagen i forbindelse med klagen til Landsskatteretten fastholdt afgørelsen.

Modregningen er sket i henhold til børnefamilieydelseslovens § 11, stk. 2 (lovbekendtgørelse nr. 846 af 4. september 2000).

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at modregningen i børnefamilieydelsen for januar kvartalet 2010 ophæves, og at den samlede børnefamilieydelse udbetales til klageren.

Da klageren ikke har en daginstitutionsrestance, er der ikke grundlag for at foretage modregning.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Efter inddrivelseslovens § 2, stk. 2 (lov nr. 1333 af 19. december 2008 om inddrivelse af gæld til det offentlige), der trådte i kraft den 1. januar 2009, behandles indsigelser om fordringen af fordringshaveren, jf. dog §§ 17 og 18. Af § 17, stk. 1, fremgår, at klager over restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelser om inddrivelse af fordringer m.v., herunder om kravets eksistens og størrelse, når spørgsmålet herom vedrører restanceinddrivelsesmyndighedens administration, kan indbringes for Landsskatteretten, medmindre andet er bestemt i lovgivningen.

Landsskatteretten har således ikke kompetence til at tage stilling til indsigelser om kravets oprindelige eksistens, der relaterer sig til forhold forud for overdragelsen af kravet til inddrivelse. Landsskatteretten skal derfor henvise klageren til at gøre sit anbringende gældende overfor kommunen.

Efter § 11, stk. 2, i børnefamilieydelsesloven (lovbekendtgørelse nr. 972 af 22. september 2006 med senere ændringer) kan der i op til halvdelen af børnefamilieydelsen modregnes for eventuelle restancer vedrørende betaling for dag- og klubtilbud, jf. §§ 29 og 35 i lov om social service og dagtilbudsloven, samt skolefritidsordning, jf. § 50, stk. 2, i lov om folkeskolen.

Hjemlen til at modregne restancer vedrørende betaling for dags- og klubtilskud efter dagstilbudsloven blev indsat ved § 102 i lov nr. 1336 af 19. december 2008, der trådte i kraft den 1. januar 2009.

Det fremgår ikke af lovbestemmelsen eller dens forarbejder, at modregning i børnefamilieydelsen er begrænset til på den ene side restancer, som er opstået før den 1. august 2007, hvor den tidligere modregningshjemmel var gældende, eller på den anden side restancer, som er opstået efter den 1. januar 2009, hvor den nuværende modregningshjemmel er gældende fra.

Det må derfor antages, at adgangen til at foretage modregning efter børnefamilieydelseslovens § 11, stk. 2, også omfatter restancer vedrørende dags- og klubtilbud, der er oparbejdet i perioden fra den 1. august 2007 til den 1. januar 2009.

Det er derfor med rette, at SKAT har foretaget modregning som sket, og Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelsen.