Dokumentets metadata

Personalegoder, multimediebeskatning

Skatterådet bekræfter, at et menighedsråd er omfattet af begrebet religiøse samfund, som omhandlet i ligningslovens § 7 M. Som følge heraf kan Skatterådet bekræfte, at et menighedsråd kan stille multimedier til rådighed for ulønnede medlemmer af menighedsrådene samt andre frivillige uden at det udløser multimediebeskatning. Skatterådet bekræfter videre, at et menighedsråds medlemmer derimod er omfattet af multimediebeskatningen, når der er tale om lønnet arbejde for menighedsrådene.

Spørgsmål

1. Hvis der i forbindelse med ulønnet arbejde for kirkekassen stilles en Pc til rådighed for medlemmer af menighedsrådet samt andre frivillige, vil det så medføre, at der skal ske multimediebeskatning fra 2010?
2. Hvis der i forbindelse med arbejdet for kirkekassen stilles en Pc til rådighed for en lønnet formand og en lønnet kasserer, vil det så medføre, at der skal ske multimediebeskatning fra 2010?

Svar

1. Nej, se sagsfremstilling og begrundelse
2. Ja, se sagsfremstilling og begrundelse

Beskrivelse af de faktiske forhold

Kirkekassen modtager ligningsmidler og sørger for driften af kirken herunder kirkegården. Til varetagelse af disse funktioner, er der ansat personale som aflønnes på normal vis med A-skattetræk mv. Endvidere er der menighedsråd, hvor formand og kasserer får betaling for arbejdet, pt. ca. 6.000 kr. pr. år for formanden og ca. 18.000 kr. for kassereren. Endvidere er der deltagere i menighedsrådet samt andre frivillige som modtager skattefrie godtgørelser efter BEK 2007, 1023 (LL § 7 M).

Kirkekassen overvejer, at anskaffe Pc'er til brug for menighedsrådet samt til brug for de frivillige som udfører arbejdet for kirkekassen. Disse Pc'er vil medlemmerne af menighedsrådet og de frivillige have mulighed for at tage med hjem og anvende i forbindelse med arbejdet, der skal udføres. Det er derfor vigtigt for disse personer at vide om der sker multimediebeskatning, således at dette kan overvejes inden anskaffelsen af Pc'er sker.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Ad. Spørgsmål 1:

På SKATs hjemmeside er besvarelser på en lang række spørgsmål om, hvornår der skal ske multimediebeskatning. Heraf fremgår under punktet "Hvad skal frivillige gøre" punkt 1 - At personer som arbejder som frivillige ikke skal multimediebeskattes, hvis de får stillet multimedier til rådighed. Det er repræsentantens opfattelse, at begrebet frivillige også omfatter personer som får skattefrie godtgørelser. Og derfor er repræsentanten af den opfattelse, at der ikke skal ske beskatning.

Ad. Spørgsmål 2:

Af SKATs hjemmeside vedr. besvarelser på spørgsmål om multimediebeskatning fremgår, at for øvrige personer som modtager løn, er det at Pc'en kan tages med hjem nok til, at der skal ske beskatning i de fleste tilfælde. På baggrund af dette er det repræsentantens opfattelse, at der skal ske multimediebeskatning af menighedsrådsmedlemmer som får aflønning for arbejdet når de får stillet en Pc'er til rådighed.

SKATs indstilling og begrundelse

Lovgrundlag:

I henhold til ligningslovens § 16, stk. 1 medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, jf. statsskattelovens §§ 4 - 6, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt.

Ved L 199 af 22. april 2009, der senere blev vedtaget som lov nr. 519 af 12. juni 2009, blev der indført et nyt stk. 12 i ligningslovens § 16, den såkaldte multimediebeskatning, der har virkning fra og med indkomståret 2010.

I lovforslag, L 199 af 22. april 2009, pkt. 2.7.7., er det anført, at:

..."Multimediebeskatningen forudsætter, at arbejdstageren har privat rådighed over et af de pågældende goder. Rådighedsbegrebet indebærer, at det ikke er afgørende om, arbejdstageren rent faktisk benytter et af de omfattede personalegoder privat. Det forhold, at arbejdstageren konkret har mulighed for at bruge personalegodet privat, er nok til at udløse beskatningen. Samme rådighedsbegreb kendes blandt andet fra beskatningen af fri bil. I praksis vil rådighedsbegrebet betyde, at hvis en arbejdstager én gang tager et af de pågældende goder med hjem, er godet bragt ind i den private sfære, og der er en formodning for, at der er en privat rådighed over personalegodet..."

Det betyder, at den skattepligtige værdi af et eller flere multimedier, der er stillet til rådighed af en eller flere arbejdsgivere mv. som nævnt i stk. 1, for den skattepligtiges private benyttelse, udgør et grundbeløb på 3.000 kr. (2010-niveau). Ved multimedier forstås computer med sædvanligt tilbehør, telefon, herunder oprettelses-, abonnements- og forbrugsudgifter samt selve telefonapparatet, og adgang til datakommunikation via en internetforbindelse, herunder engangsudgiften til etablering af internetforbindelsen. Den skattepligtige værdi nedsættes ikke med den skattepligtiges eventuelle betaling i indkomståret for råderetten eller brugen. Har samtlige goder, der er stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse, kun været stillet til rådighed en del af året, nedsættes den skattepligtige værdi svarende til det antal hele måneder, hvori ingen af goderne har været til rådighed. Grundbeløbet i 1. pkt. reguleres efter personskattelovens § 20.

LL § 7 M blev indført ved lov nr. 1120 af 22. december 1993. Af bemærkningerne fremgår at LL § 7 M blev indført fordi der var opstået tvivl om der var lovhjemmel til den hidtidige praksis i SD-cirkulære 1987-12 om skattefri omkostningsgodtgørelse til ulønnede i foreninger med fritidsaktiviteter som formål.

Af LL § 7 M fremgår:

"Godtgørelser, der af en forening udbetales til ulønnede bestyrelsesmedlemmer eller til frivillige, ulønnede medhjælpere, der yder bistand som led i foreningens skattefri virksomhed, er skattefri for modtageren. Skattefriheden er betinget af, at godtgørelsen udbetales til dækning af udgifter, som modtageren afholder på foreningens vegne, samt at godtgørelsen ikke overstiger satser, der fastsættes af Skatterådet."

Af bemærkningerne til LL § 7 M fremgår videre:

..."Bestemmelsen omfatter alene foreninger, der udøver skattefri virksomhed. Foreninger som omfattes af bestemmelsen vil eksempelvis være idrætsforeninger, spejderorganisationer og foreninger med et almen velgørende eller almennyttigt formål, herunder humanitære organisationer og religiøse samfund. Kun udbetalinger til ulønnede bestyrelsesmedlemmer og frivillige, ulønnede medhjælpere, der yder bistand som led i foreningens skattefri virksomhed, er omfattet..."

Ved L 199 af 22. april 2009, der senere blev vedtaget som lov nr. 519 af 12. juni 2009, blev der indført et nyt stk. 3 i ligningslovens § 7 M. Heraf fremgår:

"Uanset at en person, der er omfattet af stk. 1 eller 2, får stillet multimedier omfattet af ligningslovens § 16, stk. 12, til rådighed til brug for vedkommendes bistand som led i foreningens skattefri virksomhed eller hjemmeværnets virksomhed, anses personen fortsat for ulønnet, og vedkommende er ikke skattepligtig af privat rådighed over de pågældende multimedier. Har en person, der er omfattet af stk. 1 eller 2, fået stillet multimedier som nævnt i 1. pkt. til rådighed, kan der ikke udbetales skattefri godtgørelse efter stk. 1 og 2 for udgifter, som modtageren afholder til tilsvarende ydelser."

Af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 3. fremgår at anerkendte trossamfund og kirkelige institutioner, oprettet i tilslutning til disse eller til folkekirken er undtaget fra skattepligt.

Menighedsråd mv.:

Et menighedsråd er et sogns kirkelige ledelse. Der findes knap 2.000 menighedsråd i Danmark. Menighedsrådet er omdrejningspunktet for det lokale folkekirkelige demokrati. Rådet vælges for fire år ad gangen og består af 5 - 15 lægmedlemmer samt sognets præster. Rådet vælges af sognets folkekirkemedlemmer, der således har direkte indflydelse på sognets menighedsråd. Menighedsrådene er således en demokratisk enhed i folkekirken.

Opgaverne spænder vidt, fra ledelsesopgaver til beskyttelse af naturværdier. Det er bl.a. menighedsrådenes opgave:

1. at arbejde for gode vilkår for evangeliets forkyndelse
2. at være forvaltningsmyndighed
3. at være arbejdsgiver for de ansatte ved kirken bortset fra præsten
4. at beskytte kulturværdier (bygninger og anlæg)
5. at være menighedens repræsentanter i den lokale styrelse af kirke og kirkegård

Menighedsråd er oprettet ved lov (Lov om menighedsråd) og udøver deres virksomhed i henhold til denne lovs bestemmelser.

Første gang en person indtræder som valgt medlem af et menighedsråd, afgiver vedkommende menighedsrådsløftet, jf. lovens § 7:

"Undertegnede erklærer herved på ære og samvittighed at ville udføre det mig betroede hverv i troskab mod den danske evangelisk-lutherske folkekirke, så at den kan byde gode vilkår for den kristne menigheds liv og vækst. "

Menighedsråd er, som det også konstateres i SKM2007.757.SR underlagt offentligretlige regler. En række andre forhold er på tilsvarende vis lovreguleret i relation til menighedsråd.

En kirkekasse er et menighedsråds økonomi til den daglige drift.

Praksis:

I SKM2010.294.SR bekræfter Skatterådet, at en forenings medlemmer er omfattet af multimediebeskatningen, når der er tale om lønnet foreningsarbejde. Endvidere bekræfter Skatterådet, at multimediebeskatningen ikke omfatter den situation, hvor arbejdsgiveren dækker den ansattes dokumenterede udgifter til erhvervsmæssige telefonsamtaler som udlæg efter regning

I SKM2010.295.SR bekræfter Skatterådet, at når udvalgte personer til brug for frivilligt arbejde i en forenings skattefri virksomhed får stillet Pc'er til rådighed, vil en sådan ikke være omfattet multimediebeskatningen, men være skattefri i medfør af ligningslovens § 7 M

I SKM2009.777.SR bekræfter Skatterådet at refusion af udgifter til erhvervsmæssige samtaler til frivilligt arbejde i en forening er skattefri for modtageren, idet der er tale om udlæg efter regning. Skatterådet bekræfter videre, at tilskud til telefon ikke omfattes af multimediebeskatningen, men beskattes som indkomst fra arbejdsgiver. Hvor der er tale om tilskud til telefon til ulønnede bestyrelsesmedlemmer eller til frivillige, ulønnede medhjælper, der yder bistand som led i en forenings skattefri virksomhed er tilskud til telefon dog skattefri for modtageren, når det ikke overstiger satser, der fastsættes af Skatterådet, jf. ligningslovens § 7 M. Endelig bekræfter Skatterådet, at når udvalgte personer til brug for frivilligt arbejde i en forenings skattefri virksomhed får stillet telefon til rådighed, vil en sådan ikke være omfattet multimediebeskatningen, men være skattefri i medfør af ligningslovens § 7M.

I SKM2009.679.SR kan Skatterådet ikke bekræfte, at en ansat ikke skal multimediebeskattes af en computer, der medtages på bopælen, uagtet en tro og love erklæring om, at computeren ikke må bruges privat. Der er en formodning for privat anvendelse, når computeren medtages på bopælen

Begrundelse:

Efter SKATs opfattelse er et menighedsråd hverken en forening eller en humanitær organisation. Det afgørende for besvarelsen er derfor om menighedsråd er omfattet af definitionen "religiøse samfund", og dermed på den baggrund kan være omfattet af bestemmelsen i LL § 7 M, jf. lovens bemærkninger.

Af LL § 7 M samt de tilhørende bemærkninger kan det ikke udledes, hvad der skal forstås ved udtrykket "religiøse samfund".

I SKDM1983,56SKM har Skattedepartementet udtalt:" ved et religiøst samfund i ligningslovens forstand må forstås en personsammenslutning, der kommer i stand ved en række personers fælles virke".

Af Ligningsvejledning afsnit A.F. 4.4.3 fremgår vedr. Ligningsloven § 8 A og § 12:

"Ved et religiøst samfund forstås et trossamfund, en sammenslutning af trossamfund eller en organisation, der er oprettet af et eller flere trossamfund. Der kan også være tale om en organisation, der er oprettet af en kreds af trossamfundsmedlemmer. Organisationen skal også opfylde kravet til gudsdyrkelse efter en nærmere udformet lære.

Udover de kristelige religiøse samfund findes også andre religiøse samfund. Inden for den kristelige del kan nævnes den katolske kirke, metodistkirken, de folkekirkelige organisationer, frimenighederne og de frikirkelige organisationer. Inden for den ikke-kristelige del kan nævnes de mosaiske og muslimske trossamfund."

Kirkeministeriet og Landsforeningen af Menighedsråd har på et møde med SKAT oplyst at Folkekirken og de hertil hørende organisationer er omfattet af udtrykket "religiøse samfund" når dette udtryk anvendes i bred forstand.

I TfS1999.801 har Skatteministeren vedr. LL § 7 M udtalt:

..."Bestemmelsen har således et bredt sigte med henblik på at tilgodese de frivillige, ulønnede medhjælpere i foreningsverdenen som sådan, idet de frivillige, ulønnede i vidt omfang udgør grundstenen i foreningslivet. På den baggrund er det derfor min opfattelse, at personer, der udfører ulønnet arbejde for en politisk forening/parti kan være omfattet af bestemmelsen i det omfang, godtgørelsen udbetales som led i foreningens /partiets skattefrie virksomhed, og i det omfang de øvrige betingelser for skattefrihed er opfyldt, dvs. at godtgørelsen er udbetalt i overensstemmelse med Ligningsrådets satser til dækning af udgifter, som modtageren har afholdt på foreningens vegne..."

På en opfølgningsinstruktion som den daværende Told- og Skattestyrelse afholdt i 1994, blev en række spørgsmål vedr. den nyindførte LL § 7 M besvaret.

Af materialet fremgår at et menighedsråds udbetaling af f.eks. telefongodtgørelse til i øvrigt ulønnede er omfattet af LL § 7 M.

Told- og Skattestyrelsen har endvidere i et brev til et andet sogns kordegnekontor i 2001 bekræftet denne opfattelse. Det fremgår blandt andet heraf: ..."Det skal bemærkes, at i ovennævnte situation er Folkekirken at betragte som en "forening" i relation til LL § 7 M, idet denne lovbestemmelse også omfatter religiøse samfund.

Af Menighedsrådenes blad 2005 nr. 1, er det under "Værd at vide" oplyst, at ulønnede menighedsrådsmedlemmer kan modtage skattefrie godtgørelser efter "idrætscirkulæret".

Endvidere har SKAT i 2 bindende svar fra henholdsvis 2007 og 2009 bekræftet denne opfattelse. Som nævnt er de bindende svar udarbejdet af SKAT og har dermed ikke været forelagt Skatterådet.

Af anmodningen om bindende svar i nærværende sag fremgår da også at der er deltagere i menighedsrådet samt andre frivillige som modtager skattefrie godtgørelser efter BEK 2007, 1023 der er udstedt med hjemmel i LL § 7 M, stk. 1.

I forbindelse med lovforslag om multimediebeskatning, L 199, afgav Landsforeningen af Menighedsråd den 15. maj 2009 et høringssvar i relation til multimediebeskatningen. Det fremgår heraf:

..."En vedtagelse af lovforslaget vil - formodentlig utilsigtet - ramme de menighedsrådsmedlemmer, som ikke modtager honorar for deres hverv, men som helt eller delvist får stillet en Pc eller en internetforbindelse til rådighed af menighedsrådet som et nødvendigt redskab til udførelse af hvervet. Landsforeningen af Menighedsråd opfordrer på den baggrund af det følgende til, at menighedsråds arbejde i relation til multimediebeskatning ligestilles med frivilligt ulønnet arbejde, evt. under forudsætning af, at der ikke udbetales honorar, og at der i bemærkningerne til lovforslaget indføjes, at menighedsrådsmedlemmer indgår i definitionen af den gruppe af frivillige, der fritages for beskatning..."

Af ministerens besvarelse fremgår:

..." I ligningslovens § 7 M findes en særlig regel for frivilligt foreningsarbejde. Efter denne bestemmelse er godtgørelser, der udbetales af en forening til ulønnede bestyrelsesmedlemmer eller til frivillige, ulønnende medhjælpere, der yder bistand som led i foreningens skattefri virksomhed, skattefri for modtageren. Skattefriheden er betinget af, at godtgørelsen udbetales til dækning af udgifter, som modtageren afholder på foreningens vegne, samt at godtgørelsen ikke overstiger satser, der fastsættes af Skatterådet. Tilsvarende gælder for frivilligt ulønnet personel, der deltager i Hjemmeværnets virksomhed.

Lovforslaget indeholder en bestemmelse, hvorefter de ulønnede bestyrelsesmedlemmer og frivillige ulønnede medhjælpere, som er omfattet af ligningslovens § 7 M, der får stillet multimedier til rådighed til brug for bistand som led i foreningens skattefri virksomhed eller som led i Hjemmeværnets virksomhed, anses for ulønnede og ikke omfattet af multimediebeskatningen.

Det afgørende for, at denne bestemmelse finder anvendelse, er, at personerne opfylder de betingelser, der er nævnt i ligningslovens § 7 M. Jeg finder ikke, at bestemmelsen bør udvides til at omfatte andre persongrupper..."

Som det fremgår af svaret er der ikke med indførelsen af multimediebeskatning påtænkt en udvidelse af de persongrupper der er omfattet af LL § 7 M. Det afgørende er således om betingelserne i LL § 7 M er opfyldt. Hvorvidt dette er tilfældet for menighedsrådsmedlemmer tages der ikke stilling til i besvarelsen.

Ad. Spørgsmål 1:

Af de oprindelige bemærkninger til LL § 7 M fremgår at bestemmelsen også omfatter ulønnede bestyrelsesmedlemmer og frivillige ulønnede medhjælpere der yder bistand som led i religiøse samfunds skattefri virksomhed.

Et menighedsråds virksomhed er skattefri jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr.3.

På et møde med deltagelse af Kirkeministeriet er oplyst, at Folkekirken og de tilhørende institutioner ud fra en bred forståelse af udtrykket "religiøse samfund" er omfattet heraf.

LL § 7 M har fra bestemmelsens indførelse været administreret i overensstemmelse hermed.

På den baggrund er det SKATs opfattelse, at ulønnede medlemmer af Menighedsråd samt andre frivillige ulønnede medhjælpere er omfattet af LL § 7 M. Uanset de får stillet en pc, til rådighed til brug for deres bistand som led i den skattefri virksomhed, anses de derfor fortsat for ulønnede og er ikke skattepligtige af privat rådighed over den pågældende pc jf. LL § 7 M, stk. 3.

Indstilling:

SKAT indstiller derfor, at spørgsmålet besvares med et nej.

Ad. Spørgsmål 2:

I dette spørgsmål er der tale om, at der stilles Pc til rådighed for formand og kasserer i menighedsrådet, der begge aflønnes for deres arbejde.

Der er således ikke tale om personer omfattet af LL § 7 M, allerede fordi de omhandlede personer modtager løn. Der er derfor tale om almindelig ansat personale, der er omfattet af de generelle regler om personalegoder som omhandlet i LL § 16.

I bemærkningerne til lovforslag L199 om multimediebeskatning er det anført, at såfremt en computer tages med hjem på bopælen, er der en formodning for, at den også anvendes privat.

Formodningen for privat rådighed over en telefon vil kunne afkræftes, selvom den tages med hjem på bopælen. Det vil være i de tilfælde, hvor der er indgået en tro og love erklæring mellem arbejdsgiver og arbejdstager om, at telefonen udelukkende må og rent faktisk også kun anvendes erhvervsmæssigt. Det er en forudsætning, at arbejdsgiver fører kontrol hermed. Denne mulighed for at afkræfte formodningen for privat rådighed over en telefon gælder ikke tilsvarende for en computer, der tages med hjem på bopælen eller internetadgang fra bopælen. Baggrunden er bl.a., at det for en telefon er muligt at få specificerede lister på telefonopkald, der kan dokumentere, at telefonen udelukkende anvendes erhvervsmæssigt. Dette er ikke muligt på samme måde for så vidt angår computer eller internetadgang.

I bemærkningerne til lovforslag om multimediebeskatning pkt. 2.7.2, fremgår imidlertid bl.a. følgende: ..."Et andet eksempel på tilfælde, hvor formodningen for privat rådighed over et multimedie kan afkræftes, selvom det tages med hjem på bopælen, kan nævnes den situation, hvor en person er på tjenesterejse og har et arbejdsbetinget behov for at få stillet et eller flere multimedier til rådighed, som kun må anvendes erhvervsmæssigt og faktisk kun anvendes erhvervsmæssigt, og hvor vedkommende ikke uden unødigt besvær har mulighed for at aflevere multimediet på arbejdspladsen..."

En tjenesterejse forstås herefter som, når en arbejdsgiver midlertidigt udsender den ansatte til et andet arbejdssted end den ansattes sædvanlige arbejdsplads.

Formanden for menighedsrådet og kassereren får stillet bærbare Pc´ere til rådighed som det er meningen de skal kunne tage med hjem til brug for det arbejde der skal udføres, Det er således ikke kun i forbindelse med eventuelle tjenesterejser, hvor der er et arbejdsbetinget behov for at have den bærbare pc med og hvor denne ikke uden unødigt besvær kan hentes/afleveres på arbejdspladsen.

Rådighedsbegrebet indebærer, at det ikke er afgørende om, de rent faktisk benytter computeren privat, men alene om der er mulighed for det. Dette er uagtet evt. tro og love erklæring for udelukkende erhvervsmæssig anvendelse, idet det ikke er muligt for arbejdsgiver at kontrollere anvendelsen og fremfinde meget sikre beviser på, at computeren ikke er anvendt privat. Det er derfor SKATs opfattelse, at de skal multimediebeskattes af rådigheden herover.

Indstilling:

SKAT indstiller derfor, at spørgsmålet besvares med et ja.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.

Svaret er bindende for skattemyndighederne i følgende periode

I 5 år, der regnes fra modtagelsen af svaret jf. SFL § 25, stk. 1.