Dokumentets metadata

Forskerskat - dansk arbejdsgiver

Skatterådet kan bekræfte, at personen A anses for at have et ansættelsesforhold til en dansk arbejdsgiver, der er omfattet af selskabsskattelovens § 3. Dermed opfyldes betingelsen om et dansk ansættelsesforhold i relation til "forskerordningen" i kildeskattelovens § 48 E. Der er tale om en konkret vurdering af det samlede aftalegrundlag, herunder det forhold, at den danske forskningsinstitution B via aftalegrundlaget anses for at indtræde som part i A's ansættelsesaftale med Institut C.

Spørgsmål

1. Kan A anses for i skattemæssig henseende at have et ansættelsesforhold hos en arbejdsgiver, som er omfattet af selskabsskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra a eller § 3 og dermed opfylde betingelsen i kildeskattelovens § 48 E, stk. 1?

Svar

1. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Baggrund

Personen A er ansat som Director / leder af en sekretariatsfunktion for et internationalt projekt (Projektet).

Baggrunden for oprettelsen af Projektet er baseret på og beskrevet i “Projektets Report no.1" fra november 2008 (Rapporten). En del af det samlede efterfølgende aftalegrundlag består af tre aftaler, der efterfølgende benævnes "Aftale 1", "Aftale 2" og "Aftale 3".

Den danske forskningsinstitution B"/Spørger" er i konkurrence med andre forskningsinstitutioner blevet udpeget til at varetage sekretariatsfunktionen for Projektet.

Projektet finansieres af donationer fra internationale organisationer mv., herunder E-Organisation.

En stor donation til Projektet betales ikke direkte til sekretariatet men via Institut C, som er en del af paraplyorganisationen D. D er godkendt til at modtage donationer som nævnt ovenfor.

C har pligt til at videresende donationen til sekretariatet hos B. Det følger af "Aftale 1", at donationen passerer igennem C og videre til B.

Af Aftale 1 fremgår bl.a. følgende (oversat fra engelsk):

En af forudsætningerne for at få tildelt sekretariatsfunktionen har været, at lederen af sekretariatet skulle udpeges af paraplyorganisationen D, m.fl., jf. "Service Agreement for Project's Director" (Aftale 2).

Af Aftale 2 fremgår bl.a. følgende (oversat fra engelsk):

Som leder af sekretariatet udpeget af paraplyorganisationen C m.fl. har A underskrevet en ansættelseskontrakt med C i Y-land, jf. Aftale 3.

Af Aftale 3 fremgår bl.a. følgende (oversat fra engelsk):

Som tidligere oplyst er baggrunden for oprettelsen af Projektet, herunder ansættelse af Lederen baseret på og beskrevet i Rapporten forud for, at Aftale 1 - 3 blev udfærdiget.

Af Rapporten fremgår bl.a. følgende (oversat fra engelsk):

A's løn er indtil videre udbetalt fra C, og der er ikke indeholdt A-skat / kildeskat. Ligeledes er der ikke sket indberetning til SKATs e-indkomstregister.

Dispositionen

På vegne af A og B har disses rådgiver den 27. november 2009 anmodet SKAT om, at A kunne blive omfattet af 33 % beskatning efter Kildeskattelovens §§ 48E-48F.

I forbindelse med sagsbehandlingen har sagsbehandleren hos SKAT vurderet, at sagen er af så principiel karakter, at hun har henlagt sagen til spørgsmålet ovenfor er afklaret ved et bindende svar.

Spørgers opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Det er vores opfattelse, at der ved vurderingen af, hvem der i skatteretlig henseende er A's arbejdsgiver, skal lægges vægt på det reelle arbejdsgiverbegreb frem for det formelle.

Som en del af aftalekomplekset, der sikrer donation fra E-organisation til sekretariatet, skal A's løn udbetales af C i Y-land, men omkostningen viderefaktureres til B i Danmark jf. Aftale 2, artikel 4.1. At donationen fra E-organisation m.fl. skal passere C skyldes udelukkende det forhold, at B ikke er berettiget til at modtage denne.

Alle udgifter i forbindelse med ansættelsen af A afholdes ligeledes af B. B er derudover forpligtet til på forhånd at betale X USD til C til at dække uforudsete udgifter i forbindelse med, at A indtræder i sin funktion som sekretariatsleder ved B, jf. Aftale 2, artikel 4.3.

Rådgiver har i den forbindelse oplyst, at ordet "pro-forma" i pkt. 2 i Annex A skal forstås som en forhånds-/a'contofaktura fra C til B og ikke en fiktiv faktura uden reelt indhold, således som ordet "pro-forma" typisk anvendes i dansk sprogbrug. Forhånds-/a'contofakturaen skal ses i sammenhæng med pkt. 4 i Annex A, hvor der sker endelig opgørelse og afregning af det mellemværende, der opstår ved, at C fakturerer lønudgifterne til A. Der er således ingen tvivl om, at der rent faktisk forekommer en pengestrøm fra C til B i henhold til Aftale 1 og dernæst forekommer en pengestrøm fra B til C i forbindelse med, at B refunderer A's lønudgifter og servicegebyret i hht. Aftale 2, Annex A.

A's arbejdsfunktioner tjener til at løse opgaver for Projektets sekretariat i Danmark, og B har som ansvarlig for sekretariatet ophavsretten til informationer, ideer og opfindelser mv., der opstår i forbindelse med A's arbejde for Projektet, jf. Aftale 2, artikel 6.1.

C har pligt til at stille A til rådighed for B og instruere ham om, at han er underlagt B's instruktioner og medarbejderpolitikker, jf. Aftale 2, artikel 2.

B kan afskedige A, hvis han ikke overholder institutionens politikker og procedurer, jf. Aftale 2, artikel 7.6.

Vi mener, at de vigtigste argumenter i den forbindelse er:

• B har fuldmagt til at instruere A vedrørende sekretariatets arbejde
• B har ansvaret for og kontrolforpligtelsen med det udførte arbejde
• B kan afbryde A's ansættelse som sekretariatsleder
• Lønomkostningen bæres af B
• Arbejdet udføres på B's adresse i Danmark

Der foreligger ikke nyere praksis, hvoraf det præcist kan udledes, hvad der i skatteretlig henseende forstås ved en "arbejdsgiver". Det er dog vores opfattelse, at der ved en skatteretlig vurdering af, hvad der forstås ved begrebet "arbejdsgiver", bør lægges vægt på reelle frem for formelle forhold.

I den sammenhæng henviser vi også til SKM2009.697.LSR , hvori Landsskatteretten anså den udsendte medarbejder for reelt at have en udenlandsk arbejdsgiver, uanset at medarbejderen havde en dansk juridisk arbejdsgiver. Sagen vedrører arbejdsmarkedsbidrag, men Landskatterettens bemærkninger og begrundelse om, at der må lægges vægt på det reelle arbejdsgiverbegreb frem for det formelle ved vurderingen af, om den udsendte medarbejder havde en dansk eller en udenlandsk arbejdsgiver, bør også kunne anvendes i denne sag, da Landsskatteretten anvender traditionelle skatteretlige kriterier, jf. OECD's modeloverenskomst som grundlag for vurderingen.

Da der også i denne sag skal tages stilling til, hvorvidt der er tale om en dansk eller udenlandsk arbejdsgiver, og da dette spørgsmål selvsagt har internationale implikationer, er det efter vores opfattelse på samme måde relevant at inddrage OECD's kommentarer til modeloverenskomstens art. 15, stk. 2.

Kommentarerne er affattet således i pkt. 8.12 - 8.14:

"8.12 It will not always be clear, however, whether services rendered by an individual may properly be regarded by a State as rendered in an employment relationship rather than as under a contract for services concluded between two enterprises. Any disagreement between States as to whether this is the case should be solved having regard to the following principles and examples (using, where appropriate, the mutual agreement procedure).

8.13 The nature of the services rendered by the individual will be an important factor since it is logical to assume that an employee provides services which are an integral part of the business activities carried on by his employer. It will therefore be important to determine whether the services rendered by the individual constitute an integral part of the business of the enterprise to which these services are provided. For that purpose, a key consideration will be which enterprise bears the responsibility or risk for the results produced by the individual's work. Clearly, however, this analysis will only be relevant if the services of an individual are rendered directly to an enterprise. Where for example, an individual provides services to a contract manufacturer or to an enterprise to which business is outsourced, the services of that individual are not rendered to enterprises that will obtain the products or services in question.

8.14 Where a comparison of the nature of the services rendered by the individual with the business activities carried on by his formal employer and by the enterprise to which the services are provided points to an employment relationship that is different from the formal contractual relationship, the following additional factors may be relevant to determine whether this is really the case:

• who has the authority to instruct the individual regarding the manner in which the work has to be performed;
• who controls and has responsibility for the place at which the work is performed;
• the remuneration of the individual is directly charged by the formal employer to the enterprise to which the services are provided (see paragraph 8.15 below);
• who puts the tools and materials necessary for the work at the individual's disposal
• who determines the number and qualifications of the individuals performing the work.

8.15 Where an individual who is formally an employee of one enterprise provides services to another enterprise, the financial arrangements made between the two enterprises will clearly be relevant although not necessarily conclusive, for the purposes of determining whether the remuneration of the individual is directly charged by the formal employer to the enterprise to which the services are provided. For instance, if the fees charged by the enterprise that formally employs the individual represent remuneration, employment benefits and other employment costs of that individual for the services that he provided to the other enterprise, with no profit element or with a profit element that is computed as a percentage of that remuneration, benefits and other employment costs, this would be indicative that the remuneration of the individual is directly charged by the formal employer to the enterprise to which the services are provided. That should not be considered to be the case, however, if the fee charged for the services bears no relationship to the remuneration of the individual or if that remuneration is only one of many factors taken into account in the fee charged for what is really a contract for services (e.g. where a consulting firm charges a client on the basis of an hourly fee for the time spent by one of its employee to perform a particular contract and that fee takes account of the various costs of the enterprise), provided that this is in conformity with the arm's length principle if the two enterprises are associated. It is important to note, however, that the question of whether the remuneration of the individual is directly charged by the formal employer to the enterprise to which the services are provided is only one of the subsidiary factors that are relevant to determine whether services rendered by that individual may properly be regarded by a State as rendered in an employment relationship rather than as under a contract for services concluded between two enterprises.

..."

De citerede bemærkninger viser med al tydelighed, at der i OECD-regi arbejdes med et reelt arbejdsgiverbegreb, hvorfor de nævnte kriterier skal lægges til grund ved afgørelsen af, hvem der er den reelle arbejdsgiver for A.

En bedømmelse af de vedhæftede Aftaler 1-3 medfører efter vores opfattelse, at det er B, der har instruktionsbeføjelsen over A, ligesom det er B, der kontrollerer arbejdet.

Arbejdet udføres på B's adresse. Lønomkostningen og alle andre omkostninger relateret til ansættelsen af A bæres af B.

A er formelt set ansat ved C. Som det fremgår af vedlagte Aftale 1-3, er der alene tale om en formalitet som sikrer, at B kan modtage donationen fra E-organisationen.

Det er således organisatoriske, praktiske og administrative forhold, der nødvendiggør, at A formelt er ansat ved C, men B er den reelle arbejdsgiver, jf. ovenstående kriterier.

Det er på denne baggrund vores opfattelse, at A i skattemæssig henseende skal anses for at have en dansk arbejdsgiver, nemlig B.

Bemærkninger til SKATs udkast til indstilling til Skatterådet

SKAT har modtaget følgende høringssvar fra rådgiver:

"Som nævnt var formålet med at indføre den lempeligere beskatning af forskere og nøglemedarbejdere at styrke Danmarks internationale konkurrenceevne ved at fremme forskning og produktudvikling af internationalt tilsnit i danske virksomheder og forskningsinstitutioner, jf. punkt 2. "Lovforslagets formål" i bemærkningerne til lovforslaget fra folketingsåret 1991/1992.

B er én af de institutioner, som reglerne om den særlige lempelige beskatning skulle medvirke til at øge konkurrenceevnen for.

Der findes ikke i forarbejderne til den oprindelige lov eller ændringer til samme lovgivning, bekendtgørelser eller andetsteds en nærmere stillingtagen til betingelserne for at kunne anse en medarbejder for at have en dansk arbejdsgiver.

I bemærkningerne til lovforslag nr. 156 fra 1991/1992 anføres det blot til § 48 E stk. 1, "at ansættelseskontrakten skal indgås med en privat person, virksomhed eller fond, der er fuldt skattepligtig her i landet eller har en filial eller andet fast driftssted her, eller med en institution, der er undtaget fra skattepligten efter selskabsskattelovens § 3".

Der nævnes ikke noget om, hvorvidt denne ansættelseskontrakt kan være en del af et større aftalekompleks, som i A's tilfælde, hvor aftalen mellem B og C automatisk ophører, hvis aftalen mellem C og A ophører.

Det er her vigtigt at bemærke, at A ikke på noget tidspunkt har været ansat og arbejdet for C, idet kontrakten mellem C og A er en forudsætning for donationen fra E-organisation til sekretariatet hos B og dermed en del af en ufravigelig struktur, der følger en donation derfra.

I SKATs begrundelse anføres det i 5. afsnit, at "lovgivningen synes at stille krav om", at der er tale om en formel ansættelse. Denne formodning er dog ikke i overensstemmelse med formålet med reglerne, nemlig at styrke Danmarks internationale konkurrenceevne ved at fremme forskning og produktudvikling af internationalt tilsnit i danske virksomheder og forskningsinstitutioner. Der er i denne sag ingen tvivl om, at sekretariatet for Projektet vil være af stor betydning for forskningsmiljøet i Danmark, og at det kan tiltrække mange dygtige forskere til Danmark.

Overfor de fem punkter anført i begrundelsen, der tillægges vægt ved SKATs afvisning af, at A opfylder betingelserne for en 33% beskatning, kan følgende anføres:

• A's ansættelse hos C er kun en formalitet, fordi han er udnævnt som Director for Projektet - han har aldrig arbejdet for C i Y-land.
• A's løn skal på grund af en international bestemt struktur kanaliseres gennem C, som intet har med sekretariatet for Projektet at gøre.
• B kan beslutte, om A skal opsiges, ligesom han skal følge B's personalepolitikker og generelle regler.
• A ansætter personale i sekretariatet, som betales fra B idet kravet om, at hans løn kanaliseres via C ikke gælder i øvrigt for sekretariatet.
• C's eneste rolle er at modtage donationen fra E-organisation og sende den til B samt udbetale løn til A, som herefter faktureres til B.

Skatterådets tidligere afgørelse SKM2009.310.SR står ikke i vejen for at godkende en 33% beskatning af A.

I sagen godkendes det, at en dansk virksomheds medunderskrift af en tysk udstationeringskontrakt er tilstrækkelig til at anse den danske virksomhed for at være den udsendte medarbejders arbejdsgiver.

Aftalerne mellem B, C og A fastslår, hvem arbejdet udføres til glæde for, hvem der bærer risikoen for det udførte arbejde, og hvem der bærer omkostningerne til A's løn. Med andre ord er det i kontrakterne gjort klart, at B er A's arbejdsgiver i alle relevante forhold. A er ikke udsendt fra C til B. A er ansat til at varetage stillingen som Director for Projektet, og på grund af internationale bestemmelser om donationer fra E-organisation kan disse ikke udbetales direkte til B.

Som det fremgår af sagsfremstillingen side 7 er anmodningen om 33 % beskatning indsendt til SKAT den 27. november 2009. Samtidig blev det drøftet, hvad B som A's arbejdsgiver ville have af forpligtelser til at indeholde skat mv. Normalt, når lønnen udbetales fra udlandet, etableres der i Danmark en såkaldt "skyggeløn", så der udarbejdes månedlige lønsedler og indeholdes skat mv. efter danske regler. Denne håndtering af A's løn afventer en afklaring af A's skatteforhold."

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål

Spørger"/B" ønsker oplyst, om A anses for i skattemæssig henseende at have et ansættelsesforhold hos en arbejdsgiver, som er omfattet af selskabsskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra a eller § 3 og dermed opfylder denne betingelse i kildeskattelovens § 48 E, stk. 1.

Henvisning til lovgrundlag mv.

Kildeskattelovens § 48 E, stk. 1, § 48 F, stk. 1 og § 44 b (uddrag) er formuleret således:

"§ 48 E, stk. 1. Personer, som bliver skattepligtige efter § 1 eller § 2, stk. 1, nr. 1, i forbindelse med påbegyndelse af ansættelsesforhold hos en arbejdsgiver, som er omfattet af § 1 eller § 2, stk. 1, nr. 4, selskabsskattelovens § 1 , § 2, stk. 1, litra a, eller § 3, fondsbeskatningslovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1 , kan vælge at blive beskattet af vederlag i penge, jf. § 43, stk. 1, efter § 48 F."

"§ 48 F, stk. 1. For personer, som vælger beskatning efter §§ 48 E og 48 F, beregnes A-skatten som 25 pct. af vederlaget i penge i henhold til ansættelseskontrakten, jf. dog stk. 3 og 4..."

"§ 44 b. En indkomst anses ikke for A-indkomst, når udbetalingen foretages af: b) Personer, dødsboer, selskaber, foreninger, institutioner mv., der ikke har hjemting her i landet, medmindre de er skattepligtige efter § 2, stk. 1, nr. 4, eller selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a,..."

Henvisning til lovforarbejder mv.

Den særlige lempelige beskatningsordning for forskere og nøglemedarbejdere blev oprindeligt indført ved lov nr. 489 af 24/6 1992. Af de almindelige lovbemærkninger fremgik det bl.a., at formålet med at indføre den lempeligere beskatning var at styrke Danmarks internationale konkurrenceevne ved at fremme forskning og produktudvikling af internationalt tilsnit i danske virksomheder og forskningsinstitutioner.

Af bemærkningerne til lovforslagets (L158 1991/92) § 1, nr. 3 fremgik bl.a. følgende:

"Ansættelseskontrakten skal indgås med en privat person, virksomhed eller fond, der er fuldt skattepligtig her i landet eller har en filial eller andet fast driftssted her, eller med en institution, der er undtaget fra skattepligten efter selskabsskattelovens § 3."

Henvisning til praksis mv.

I Skatterådets bindende svar (SKM2009.310.SR ) ansatte det danske datterselskab A A/S løbende tyske medarbejdere, der tidligere havde arbejdet for det tyske moderselskab A AG. A A/S ønskede at få oplyst, om en delegationskontrakt udgjorde fornøden dokumentation til ansættelsesforholdet i relation til kildeskattelovens §§ 48 E-F. Endvidere ønskedes oplyst, om delegationskontrakten udgjorde fornøden dokumentation, hvis A A/S underskrev denne sammen med A AG. Skatterådet besvarede det første spørgsmål med et "nej" og det andet spørgsmål med et "ja".

Af SKATs indstilling fremgik det bl.a. følgende:

"Et ansættelsesforhold er en aftale mellem en arbejdsgiver og en arbejdstager, som er juridisk bindende for begge parter. Da der i kildeskattelovens §§ 48E-F er krav om, at arbejdsgiveren skal være dansk finder SKAT, at det ikke i relation til disse bestemmelser er tilstrækkeligt, at medarbejderne indgår en udsendelseskontrakt med det tyske moderselskab.

Det er SKATs opfattelse, at det i relation til kildeskattelovens §§ 48E-F må kræves, at den danske arbejdsgiver er den juridiske arbejdsgiver - den formelle arbejdsgiver - og ikke alene den reelle arbejdsgiver. Ordningen kan således ikke anvendes ved arbejdsudleje, hvor der ikke består et juridisk ansættelsesforhold med hvervgiveren.

A A/S kan derfor kun anerkendes som arbejdsgiver i relation til kildeskattelovens §§ 48E-F, hvis der indgås en kontrakt med medarbejderen, hvoraf det klart fremgår, at arbejdsgiveren er A A/S.

SKAT kan dog tiltræde fremgangsmåden i spørgsmål 2, således at det kan godkendes, at udsendelseskontrakten mellem medarbejderen og det tyske moderselskab kan anvendes som grundlag for kontrakten mellem medarbejderen og A A/S, når blot den tillige underskrives af A A/S som arbejdsgiver. Det forudsættes, at de sædvanlige arbejdsgiverbeføjelser ligger hos den danske arbejdsgiver.

Den omstændighed, at ansættelsesforholdet med A er "hvilende" under ansættelsen i Danmark, ses ikke at være til hinder for anvendelsen af kildeskattelovens §§ 48 E-F."

I en afgørelse fra Told- og Skattestyrelsen kunne en forsker ved et universitet beskattes efter kildeskattelovens § 48 E. Projektet med en varighed på to år var dels finansieret af Forskningsrådet, dels finansieret af en udenlandsk fond. Forskningsprojektet var for hele perioden godkendt af Forskningsrådet og forskeren var ligeledes i hele perioden ansat af universitetet. På den baggrund var Told- og Skattestyrelsen enig i, at forskeren kunne beskattes efter kildeskattelovens § 48 E i hele perioden.

Begrundelse

Det følger af kildeskattelovens § 48 E, stk. 1, at den særlige lempelige beskatningsordning kan finde anvendelse bl.a. under forudsætning af, at den ansatte bliver fuldt eller begrænset skattepligtig til Danmark "i forbindelse med påbegyndelse af ansættelsesforhold hos en arbejdsgiver", der er omfattet af de ovenfor nævnte bestemmelser i kildeskatteloven eller selskabsskatteloven.

Endvidere følger det af kildeskattelovens § 48 F, stk. 1, at skatten beregnes som 25 % af vederlaget i penge i henhold til ansættelseskontrakten. Vederlag i penge anses som A-indkomst efter kildeskattelovens § 43, stk. 1. Udbetaling af løn fra en udenlandsk arbejdsgiver anses derimod ikke som A-indkomst, jf. kildeskattelovens § 44 b.

Efter det oplyste i rådgivers høringssvar vedrørende udbetaling af en "skyggeløn" finder SKAT, at betingelsen i kildeskattelovens § 48 F, stk. 1, 1. pkt. om, at der skal være tale om A-indkomst, er opfyldt.

Ifølge det oprindelige lovforslags almindelige bemærkninger har kravet om, at arbejdet skal udføres for en dansk arbejdsgiver helt overordnet til formål at sikre, at de leverede arbejdsydelser under ordningen kommer dansk erhvervsliv til gode.

Efter kildeskattelovens § 48 E, stk. 1's ordlyd synes der at blive lagt vægt på det formelle ansættelsesforhold. Dette understøttes endvidere af lovbemærkningerne til selve bestemmelsen, hvoraf det følger, at ansættelseskontrakten skal være indgået med en dansk arbejdsgiver. At den danske arbejdsgiver skal være part i ansættelsesforholdet samt, at bestemmelsen ikke kan finde anvendelse i tilfælde af arbejdsudleje, er endvidere praktiseret ved Skatterådets bindende svar gengivet i SKM2009.310.SR .

I det konkrete tilfælde tilgår resultatet / IP-rettighederne vedrørende Lederens arbejdsydelser B, som leder af Projektets sekretariat. Dette forhold tilgodeser det overordnede formål med den lempelige skatteordning i kildeskattelovens §§ 48 E-F.

Ved vurderingen af, om A kan anses for at have indgået et ansættelsesforhold med B, bemærker SKAT følgende:

Det fremgår af Rapporten, at det fra oprettelsen af Projektet var tanken, at værtsinstitutionen, senere udvalgt som B, skulle være arbejdsgiver for Lederen. Imidlertid medførte betingelserne for at modtage de omhandlede donationer, at selve aftalegrundlaget bestående af Aftale 1 - 3, efterfølgende blev udformet konkret bl.a. til brug for at tilgodese disse betingelser.

Af Aftale 3 følger det, at A har indgået en ansættelsesaftale med C. Efter det oplyste udgør Aftale 3 kun en formalitet, da A aldrig har arbejdet for C men kun har udført arbejde for B. Det følger af pkt. 11 i denne aftale, at ansættelsen er betinget af overholdelse af Aftale 2 og, at ansættelsen er fuldt ud afhængig af videreførelse af Aftale 1. B er part både i Aftale 1 og Aftale 2 og kan bringe aftalerne til ophør. Som følge heraf samt beskrivelsen af B's øvrige rettigheder og pligter i forhold til Lederen, hvor B efter SKATs opfattelse tillægges flere arbejdsgiverrettigheder og -pligter, finder SKAT efter en helt konkret vurdering, at B anses som arbejdsgiver. Dette indebærer bl.a., at der skal indberettes A-indkomst og indeholdes A-skat af A's løn efter gældende regler. Dette skal ske med virkning fra ansættelsesforholdets begyndelse.

Herefter er det SKATs opfattelse, at betingelsen i kildeskattelovens § 48 E, stk. 1 om, at A har et ansættelsesforhold hos en dansk arbejdsgiver, der her er omfattet af selskabsskattelovens § 3, for at være opfyldt.

SKAT indstiller, at spørgsmålet besvares med et "ja".

Der er med dette bindende svar ikke taget stilling til, hvorvidt de øvrige betingelser for at anvende kildeskattelovens § 48 E-F er opfyldte.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet følger SKATs indstilling og begrundelse.