Dokumentets metadata

Fradrag - reklameudgifter - repræsentation - sponsering lystfiskerforening - interessefællesskab

Sagen drejede sig om, hvorvidt sagsøgeren, der er et anpartsselskab, kunne fradrage en udgift på kr. 150.000,-, som var afholdt som en reklameudgift over for en lystfiskeriforening bestående af 8 medlemmer, og hvoraf det ene medlem ejede 50 % af anparterne i selskabet. Udgifterne vedrørte ifølge sagsøgerens oplysninger dels betaling for et reklameskilt på den af foreningen indkøbte båd, dels betaling for adgang til at benytte båden til reklame- og firmaarrangementer. Retten lagde vægt på, at der - bortset fra et konkret arrangement i 2004 - ikke forelå nærmere oplysninger om antallet eller tidspunkterne for de hævdede arrangementer på båden, herunder hvem der var arrangør eller deltager i arrangementerne. Under disse omstændigheder fandt retten ikke, at selskabet havde godtgjort, at udgifterne til foreningen primært havde været erhvervsmæssigt begrundet og ikke var ydet på baggrund af hovedanpartshaverens personlige interesse i foreningens aktiviteter. Retten fandt herefter ikke, at betingelserne for at fradrage udgifterne som reklameudgifter i medfør af ligningslovens § 8, stk. 1, jf. statsskattelovens § 6, litra a, var opfyldt. Retten fandt ikke, at det forhold, at båden var påført reklamer for sagsøgerens selskab, kunne føre til et andet resultat, og lagde derved vægt på at det var udokumentet, at reklamen på båden var rettet imod en ubestemt kreds af kunder eller potentielle kunder, og at en eventuel afledt reklameværdi ikke stod i rimeligt forhold til den afholdte udgift på kr. 150.000,-. Retten fandt heller ikke, at sagsøgeren havde godtgjort, at udgifterne i stedet kunne fradrages som repræsentationsudgifter eller personaleudgifter efter ligningslovens § 8, stk. 4, eller statsskattelovens § 6, litra a, og retten lagde navnlig vægt på, at der var tale om løbende og halvårlige betalinger til foreningen, der således ikke kunne henføres til konkrete repræsentations- eller personalearrangementer. Retten fandt endvidere ikke, at der forelå dokumentation for omfanget eller karakteren af arrangementerne. Skatteministeriet blev herefter fundet.

Parter

H1 ApS
(advokat Jesper Køppen Mieritz)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Lisbeth Jørgensen)

Afsagt af byretsdommer

Helle Hjelm Poulsen

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag, der er anlagt den 2. marts 2009, angår prøvelse af Landsskatterettens kendelse af 1. december 2008, hvorved de af sagsøgeren, H1 ApS, afholdte udgifter på 150.000 kr. til foreningen G1 i indkomstårene 2005 og 2006 ikke blev godkendt som fradragsberettigede reklameudgifter, jf. ligningslovens § 8, stk. l, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

H1 ApS har over for sagsøgte, Skatteministeriet, nedlagt følgende endelige påstande:

Principale påstande:
1:
Skatteministeriet skal anerkende, at H1 ApS har ret til i indkomståret 2005 at fradrage 50.000 kr. afholdt som reklameudgift til foreningen G1 i henhold til ligningslovens § 8, stk. 1 og statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

2:
Skatteministeriet skal anerkende, at H1 ApS har ret til i indkomståret 2006 at fradrage 100.000 kr. afholdt som reklameudgift til foreningen G1 i henhold til ligningslovens § 8, stk. 1 og statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

3:
Skatteministeriet skal anerkende, at H1 ApS har ret til i indkomståret 2005 at fradrage moms af 50.000 kr. i forbindelse med afholdelse af reklameudgift til foreningen G1 i henhold til momslovens § 42.

4:
Skatteministeriet skal anerkende, at H1 ApS har ret til i indkomståret 2006 at fradrage moms af 100.000 kr. i forbindelse med afholdelse af reklameudgift til foreningen G1 i henhold til momslovens § 42.

Subsidiære påstande:
1:
Skatteministeriet skal anerkende, at H1 ApS har ret til i indkomståret 2005 at fradrage 50.000 kr. afholdt som repræsentationsudgift.

Mere subsidiært:
1:
Skatteministeriet skal anerkende, at H1 ApS har ret til i indkomståret 2005 at fradrage 50.000 kr. afholdt som personaleudgift.

2:
Skatteministeriet skal anerkende, at H1 ApS har ret til i indkomståret 2006 at fradrage 100.000 kr. afholdt som repræsentationsudgift.

Mere subsidiært:
Skatteministeriet skal anerkende, at H1 ApS har ret til i indkomståret 2006 at fradrage 100.000 kr. afholdt som personaleudgift.

3:
Skatteministeriet skal anerkende, at H1 ApS har ret til i indkomståret 2005 at fradrage moms af 50.000 kr. i forbindelse med afholdelse af repræsentationsudgifter.

Mere subsidiært:
Skatteministeriet skal anerkende, at H1 ApS har ret til i indkomståret 2005 at fradrage moms af 50.000 kr. i forbindelse med afholdelse af personaleudgifter.

4:
Skatteministeriet skal anerkende, at H1 ApS har ret til i indkomståret 2006 at fradrage moms af 100.000 kr. i forbindelse med afholdelse af repræsentationsudgifter.

Mere subsidiært:
Skatteministeriet skal anerkende, at H1 ApS har ret til i indkomståret 2006 at fradrage moms af 100.000 kr. i forbindelse med afholdelse af personaleudgifter.

Skatteministeriet har påstået frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Den 1. december 2008 afsagde Landsskatteretten kendelse vedrørende H1 ApS' skattepligtige indkomst for indkomstårene 2005 og 2006. I kendelsen hedder det blandt andet:

"...

Klagen vedrører fradrag for udgifter til en forening afholdt af selskabet i henhold til reklameaftale med foreningen, hvor båd stilles til rådighed af foreningen for selskabet.

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2005

SKAT har ikke godkendt fradrag for 50.000 kr. i omkostninger til G1 afholdt af selskabet som reklameudgift, jf. ligningslovens § 8, stk. 1 og statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Indkomståret 2006

SKAT har ikke godkendt fradrag for 100.000 kr. i omkostninger til G1 afholdt af selskabet som reklameudgift, jf. ligningslovens § 8, stk. 1 og statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Sagens oplysninger

Ifølge SKATs oplysninger er selskabets aktiviteter indenfor IT-branchen med salg af hardware og software samt konsulentydelser. Virksomheden drives fra lejede lokaler. Virksomheden har været drevet fra adressen ...1, der er As private bopæl. Selskabet er primo 2007 flyttet til ...2.

Selskabet var i de omhandlede år ejet med 50 % af H1.1 ApS og 50 % af TT. H1.1 ApS var ejet 100 % af A, som sammen med TT udgjorde direktionen i selskabet.

Selskabet har i 2005 haft en omsætning på 3.141.038 kr. og i 2006 på 4.147.301 kr. I indkomståret 2005 har der i gennemsnit været ansat 4 personer, i 2006 har der i gennemsnit været ansat 6 personer. Der er ikke udbetalt løn til A. TT har modtaget fast honorar fra selskabet. Selskabet har ikke betalt husleje for benyttelse af ...1.

Selskabet har afholdt udgifter til annoncer med 146.275 kr. i 2005 og med 124.474 kr. i 2006. Udgifterne udgør 4,7 % af omsætningen i 2005 og 3,0 % i 2006. I indkomståret 2005 er de væsentligste udgifter til annoncer et sponsorat til ...touren (en golfturnering med deltagelse af professionelle golfspillere) på 42.500 kr., indkøb af reklamegolfbolde til ca. 20.000 kr. samt et sponsorat til G1 på 50.000 kr. Beløbene er eksklusiv moms. I indkomståret 2006 er de væsentligste udgifter et sponsorat til G1 på 100.000 kr., en udgift til cykelløb med reklametøj på ca. 10.000 kr. samt indkøb af andet reklametøj for ca. 8.000 kr. Beløbene er eksklusive moms. SKAT har godkendt udgifterne til golf og cykel som reklameudgift, da SKAT har anset, at udgifterne har medført en fornøden reklameværdi for selskabet.

Der er fremsendt kopi af "reklameaftale", der lyder således:

§ 1 Parter

Denne reklameaftale er indgået mellem:

Navn	H1 ApS
	(herefter kaldet sponsor)
og
Navn	G1
	(herefter kaldet foreningen)

§ 2 Formål

Formålet med denne reklameaftale er at gøre sponsor til en del af foreningens sponsorteam.

Sponsor bliver via en række modydelser fra foreningen, jf. § 5, profileret i forbindelse med klubben og dennes aktiviteter.

§ 3 Aftaleperiode

Aftalen træder i kraft den 1. maj 2005 og løber indtil den 1. november 2005.

Aftalen kan forlænges efter aftale mellem parterne.

§ 4 Sponsors forpligtelser

Sponsor er i aftaleperioden forpligtet til at betale kr. 50.000 eksklusive moms til foreningen, som forfalder til betaling ved underskrift af denne aftale og efter modtagelse af efterfølgende faktura.

§ 5 Foreningens forpligtelser

Foreningen stiller reklame-/annonceplads til rådighed for sponsor på lystfiskerbåd.

Foreningen afholder arrangementer, i hvilken forbindelse sponsors navn/logo vil blive eksponeret.

Foreningen stiller lystfiskerbåd til rådighed op til 2 gange i aftaleperioden for firmaarrangement for sponsor, dennes ansatte og forretningsforbindelse. Der vil særskilt blive faktureret for denne ydelse til dækning af brændstof mv. hvilket aftales forud for hvert arrangement.

...

Aftalen er underskrevet af A fra selskabet (udateret) og G1 har underskrevet aftalen 1. maj 2005. Aftalen er ifølge det oplyste blevet forlænget 2 gange, og er løbet frem til 1. november 2006.

Selskabet har den 31. maj 2005, den 30. september 2005 og den 1. maj 2006 hver gang betalt 50.000 kr. eksklusive moms til G1 i henhold til reklameaftalen.

Selskabet har oplyst følgende om sponsoratet:

"...

Da H1 blev præsenteret for tilbuddet om, at tegne reklameaftalen med G1 gav det blandt andet mulighed for at blive set i sejlermiljøet, og dermed muligheden for at komme i kontakt med personer i sejlermiljøet. Vi vurderede at disse personer var interessante for virksomheden i form af deres rolle som ledere eller mellemledere i erhvervslivet, hvilket er vejen H1 normalt kommer ind hos nye kunder.

..."

Selskabet har i brev af 13. november 2007 til SKAT oplyst, at der alene har været afholdt et arrangement (personaleevent) på båden i selskabets regi. A har deltaget i andre arrangementer, som ikke var arrangeret af selskabet. Udgifterne til det enkelte arrangement afholdt i selskabets regi er fratrukket i selskabets regnskab som en personaleomkostning. Udgifterne er til mad m.v. samt "Afregning af firmaarrangement efter aftale d.d." på 6.500 kr. eksklusive moms faktureret (2/7-05) af G1 til selskabet.

Selskabet har i brev af 18. januar 2008 til SKAT oplyst, at der på båden har været afholdt et arrangement med medarbejdere fra et af selskabets samarbejdspartnere - G2 ApS - hvor selskabet var repræsenteret af A. Udgifterne til arrangementet blev afholdt af G2 ApS. Arrangement var muligt, da selskabet havde råderet over båden.

I brev af 22. februar 2008 til SKAT har selskabet videre oplyst, at selskabet oplevede en bredere reklameværdi af aftalen med G1 end sponsoratet til ...touren, hvorfor selskabet besluttede at tegne en hel sæson med G1 i 05/06. Selskabet oplyser endvidere i brevet, at G1 har afholdt arrangementer, hvor selskabet blev promoveret. Der er fremsendt kopi af mails fra 7 personer fra blandt andet G3 A/S, G4 A/S og G5 A/S, der alle har deltaget i et arrangement på båden. Af fremsendt statistik fra selskabet ses, at G4 A/S samt G6 ApS er kunder hos selskabet.

G1 er beliggende i ...4 Kommune, og har været tilmeldt på selskabets revisors adresse, ...3. Foreningens formål har været lystfiskeri fra båd. Foreningen er startet 1. april 2005. A har indkøbt båden for foreningen, og er selv medlem af foreningen. Foreningen har et meget begrænset medlemstal.

Selskabet har oplyst, at det er G1 der har forestået produktionen af reklamen/bannerne til båden, hvorfor selskabet ikke ligger inde med dokumentation herfor. Selskabet ved ikke om G1 har et klubblad. Selskabet kender ikke til G1s medlemsoplysninger. Da sponsoraftalen var aktuel for selskabet, lå båden i G7 havn.

SKATs afgørelse

SKAT har henvist til, at selskabet ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort, at man som sponsor er blevet profileret i forbindelse med klubben og dennes aktiviteter. Udgiften er derfor ikke godkendt som værende en reklameudgift.

SKAT har videre henvist til, at da G2 selv har afholdt omkostningerne vedrørende deres personalearrangement på båden, kan der ikke henføres noget af udgiften til repræsentationsudgift.

Endvidere er det SKATs opfattelse, at selskabet selv har afholdt omkostninger vedrørende personalearrangementet, hvorfor en del af udgiften ikke kan anerkendes som værende personaleudgift.

Da udgiften hverken er reklame, repræsentation eller personaleomkostning, har SKAT anset udgiften for at være en ikke fradragsberettiget gave, jf. statsskattelovens § 6. Selskabets indkomst er derfor forhøjet med 50.000 kr. for indkomståret 2005 og med 100.000 kr. for indkomståret 2006.

Som konsekvens af ovenstående, har SKAT videre reguleret købsmomsen med 25 % af 50.000 kr. for indkomståret 2005 og 25 % af 100.000 kr. for indkomståret 2006, jf. momslovens § 42, stk. 1, nr. 5.

Beløbene er anset for udloddet til A.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant anser udgiften til G1 for at være afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

Repræsentanten henviser til, at ifølge aftalen af 1. maj 2005 mellem selskabet og G1, som løb i perioden 1. maj til 1. november 2005 og senere blev forlænget til 1. november 2006, skulle G1 stille reklameplads til rådighed for sponsor. Endvidere skulle G1 stille båden til rådighed for firmaarrangement for sponsor, dennes ansatte og forretningsforbindelser.

Båden, som har ligget i G7 Havn, var ifølge repræsentanten forsynet med reklameskilte med selskabets navn, således at selskabet er blevet eksponeret overfor de besøgende i G7 Havn.

Repræsentanten påpeger, at der ikke har været ejer med bestemmende indflydelse, og at der var modstridende interesser.

G1 har i aftaleperioden stillet båden til rådighed for såvel sponsor, som dennes forretningsforbindelser. I diverse arrangementer har selskabet været repræsenteret ved A.

Repræsentanten henviser videre til, at selskabet i juli måned 2005 har afholdt personalearrangement på båden, jf. kopi af brev til SKAT af 13. november 2007, at G2, som var potentiel kunde for selskabet, har haft båden stillet til rådighed for et firmaarrangement, jf. kopi af brev til SKAT af 18. januar 2008, at udover G2 har andre af selskabets mulige kunder samt 2 aktuelle kunder deltaget i arrangementer afholdt af G1, jf. kopi af brev til SKAT af 22. februar, samt at ovennævnte 2 kunder, som har deltaget i arrangementerne er G4 A/S og G6 ApS, jf. salgsstatistik.

I et supplerende indlæg af 29. oktober 2008 henviser repræsentanten til, at SKAT har anset G1 som et interessentskab og de modtagne sponsorbidrag ved reklameaftalen som skattepligtig erhvervsmæssig indkomst hos interessenterne.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

I henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger, fradrages. Der skal således foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse imellem afholdelse af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Dette kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, der er indkomstopgørelsen uvedkommende. Fradrag for reklame- og repræsentationsudgifter efter ligningslovens § 8, stk. 1 og stk. 4, forudsætter, at udgifterne er afholdt for at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Fradrag for udgifter til reklame kan herefter foretages efter ligningslovens § 8, stk. 1. Ifølge bestemmelsens forarbejder forudsætter fradrag, at udgifterne er afholdt over for en ubestemt kreds af kunder eller potentielle kunder. Reklameudgifter tager således sigte på at opretholde en virksomheds almindelige omdømme eller fremme dens interesser ved at gøre den kendt og fordelagtigt bemærket, jf. tillige pkt. 14.2 i cirkulære til ligningsloven, nr. 72 af 17. april 1996.

Udgifter til repræsentation kan fradrages efter ligningslovens § 8, stk. 4. Efter bestemmelsens forarbejder, jf. tillige pkt. 14.3.1. i ovennævnte cirkulære, er fradrag betinget af, at udgifterne er afholdt over for andre end virksomhedens medarbejdere for at afslutte forretninger eller for at knytte eller bevare forretningsforbindelser. Repræsentation har således karakter af opmærksomhed eller kommerciel gæstfrihed over for forretningsforbindelser.

Bidrag til sportsklubber m.v. anses for reklameudgifter, når virksomhederne opnår en hertil svarende ret til reklame for deres navn/logo mv. Spørgsmålet om fradragsretten må afgøres på grundlag af en konkret vurdering af, om reklameværdien/modydelsen for virksomheden står i rimeligt forhold til sponsorbidragets størrelse.

Bidragets størrelse har samlet været på 150.000 kr. Som modydelse har selskabet i perioden 1. maj 2005 og indtil den 1. november 2006 ifølge reklameaftalen fået stillet reklame-/annonceplads til rådighed på lystfiskerbåd, hvorpå foreningen afholder arrangementer, samt fået stillet lystfiskerbåden til rådighed op til 2 gange til brug for firmaarrangementer. Omkostningerne dertil skulle dog betales af selskabet.

Selskabet har alene selv brugt båden til et enkelt firmaarrangement. Derudover er båden udlånt til brug for et eller flere arrangementer med selskabets forretningsforbindelser. En udgift til et sådant arrangement, jf. reklameaftalen (arrangementer for sponsor, dennes ansatte og forretningsforbindelser) må dog karakteriseres som en personaleudgift eller repræsentationsudgift, og kan således ikke kategoriseres som en reklameudgift. Det fremgår også af sagens oplysninger, at udgifterne til disse arrangementer ikke er indeholdt i de 150.000 kr., men separat afregnet.

Udnyttelse af reklame-/annoncepladsen stillet til rådighed på båden er ikke dokumenteret. Der er således ikke fremlagt dokumentation for, at reklameaftalen har resulteret i en modydelse i form af reklame rettet mod en ubestemt kreds af kunder eller potentielle kunder.

Herefter, og idet udgiften, jf. ovenstående, ikke er fradragsberettiget efter ligningslovens § 8, stk. 1, eller stk. 4, eller ses at være afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, stadfæster Landsskatteretten SKATs afgørelse. At G1 anses som et interessentskab ændrer ikke ved dette.

..."

Det fremgår af sagen, at Landsskatteretten den 14. maj 2009 traf kendelse vedrørende foreningen LLF 2005 og i kendelsen fastslog, at LLF 2005 må anses for et selvstændigt skattesubjekt i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.6.

Forklaringer

Der er under sagen afgivet forklaring af TT, A, LJ. MI, NN, VO, KM, SN, ON og SK.

TT har forklaret blandt andet, at han stiftede H1 ApS i 2000 sammen med A. I 2005-2006 var H1 ApS ejet af ham med 50 % og af A gennem selskabet H1.1 ApS med 50 %. A og han var begge direktører i H1 ApS. Han havde ansvaret for virksomhedens tekniske produkter, mens A primært tog sig af de administrative forhold i virksomheden. A havde sin daglige gang i virksomheden, men beskæftigede sig alene i et begrænset omfang med denne, idet han hovedsagelig varetog opgaver i sine andre selskaber og virksomheder. Der blev ikke udbetalt fast løn til A, da der ikke var økonomi hertil. Derimod fik A via sit holdingselskab betaling for nogle enkeltstående, konkret udførte opgaver for H1 ApS. Aflønning skete i disse tilfælde på baggrund af tidsregistrering.

H1 ApS er en IT-virksomhed, der rådgiver kunder om IT-sikkerhed og netværk og særligt har fokus på hosting af IT-systemer. Virksomhedens målgruppe er mindre og mellemstore virksomheder med over 20 IT-brugere. Kunderne findes blandt alle typer virksomheder. I 2005 havde H1 ApS blandt andet G8 Airways, Café G9, G10, G11 og G3 som kunder.

H1 ApS blev i 2005-2006 drevet fra lokaler stillet til rådighed af A. Lokalerne var beliggende i tilknytning til en firelænget gârd ejet af A. Lokalerne var på ca. 30 m2, og H1 ApS betalte for indretningen heraf.

Det var A, der introducerede ham for reklameaftalen med foreningen G1. A og han var enige om at indgå reklameaftalen. H1 ApS havde tidligere sponsoreret et cykelløb i Norge kaldet "styrkeprøven" samt en golfturnering. I den forbindelse var der lavet accessories til golf, blandt andet golfbolde og kasketter med virksomhedens logo. Disse sponsorater var kommet i stand på baggrund af As deltagelse i "styrkeprøven" og involvering i golfmiljøet. "Styrkeprøven" blev transmitteret i TV, og sponsoratet hertil gav derfor virksomheden gode muligheder for at promovere sit navn. Der var en klar interesse i at knytte virksomhedens produkter sammen med den udholdenhed og styrke, der krævedes for at deltage i netop dette cykelløb.

Reklameaftalen med G1 gav H1 ApS gode muligheder for at introducere sine produkter i det maritime miljø og pleje sine kontakter til eksisterende og potentielle kunder gennem båden og den særlige stemning forbundet med sejlads i denne. Mange virksomhedsejere og mellemledere har egen båd, og der var en forventning om, at de ville interessere sig for en motorbåd af netop den pågældende type, der var stor, hurtig og signalerede råstyrke. Båden skilte sig væsentligt ud fra de andre både i G7 Havn og var et godt blikfang. H1 ApS var på daværende tidspunkt i udvikling, og interessen for nye kunderelationer var stor. H1 ApS etablerede primært kontakt til sine kunder gennem netværkssalg, og ved at kunderne fik et tillidsforhold til virksomheden. Målet var, at virksomheden ikke skulle "sælge" til kunderne, men at kunderne skulle "købe" hos virksomheden. Det var endvidere vigtigt at finde kunder i lokalområdet, da virksomheden brugte for mange ressourcer på at køre ud til kunderne. Virksomheden var placeret et geografisk interessant sted i forhold til markedet, da udbuddet i området var begrænset.

H1 ApS udnyttede sponsoraftalen blandt andet i forbindelse med diverse arrangementer på båden. I sommeren 2005 var der således et personalearrangement, hvor de ansatte sejlede ind til G12 Havn og spiste. Virksomheden fik ikke fradrag for omkostningerne vedrørende brug af båden i den forbindelse. Der har også været andre arrangementer, hvor virksomhedens ansatte og kunderne var sammen på båden. Der var sejlture til G12 Havn, hvor der blev holdt møder med både eksisterende og potentielle kunder. H1 ApS anvendte båden i flere tilfælde end de i aftalen nævnte to. Foreningen G1 var således meget fleksible med hensyn til anvendelsen af båden, muligt fordi foreningen var interesseret i at fastholde aftalen. H1 ApS betalte ikke for leje af båden, men afholdt udgifterne til brændstof.

Reklameaftalen var efter hans opfattelse medvirkende til, at H1 ApS fik både nye kunder og fastholdt eksisterende kunder. NJ, der dengang var ansat i G2 ApS, deltog feks. i arrangementer på båden, og selvom det ikke lykkedes virksomheden at få G2 som kunde, lykkedes det at etablere et samarbejde med NJ, da han arbejdede for G13. G2 ApS lånte én gang båden i forbindelse med et arrangement. H1 ApS forhandlede endvidere med G14 om udvikling af en hjemmeside, der skulle styre firmaets bådudlejning. G14 var ikke direkte med til arrangementer på båden, men blev kunde på baggrund af det netværk, der blev skabt i kraft af arrangementerne på båden.

Båden var påsat H1 ApS' logo på begge sider og var beliggende i G7 havn ved en bro, hvorfra båden kunne ses fra G15.

Virksomheden opnåede også på denne baggrund stor respons.

Båden havde andre sponsorer end H1 ApS, men han er ikke bekendt med hvilke. Det havde ikke betydning for ham, om der var andre sponsorer, ligesom han ikke var interesseret i, hvor mange medlemmer der var i foreningen G1. Interessen var vendt mod det maritime miljø, herunder navnlig direktører og mellemledere, hvoraf flere havde både liggende i nærheden af foreningens båd.

H1 ApS havde 6 ansatte i 2005 og 2006. Reklameaftalen ophørte på grund af virksomhedens økonomiske forhold i 2006. A udtrådte ligeledes af virksomheden i december 2006.

Båden kunne ham bekendt sejle med mellem 12-16 personer. Der blev ikke sendt invitationer ud til arrangementerne på båden, idet kunder mv. blev adviseret uformelt eventuelt telefonisk eller ved en e-mail/sms-besked. Der blev ikke udsendt pressemeddelelser eller opsat opslag, hvilket netop ville virke ødelæggende for det samarbejdsmiljø, H1 ApS søgte at skabe via båden. Der var både arrangementer med spisning og mindre arrangementer på båden, herunder møder.

A har forklaret blandt andet, at han i 2001 blev kontaktet af TT, der havde planer om at etablere en IT-virksomhed. TT spurgte, om han ville investere i virksomheden. Han arbejdede på daværende tidspunkt som konsulent i forskellige sammenhænge, ligesom han ejede forskellige virksomheder og investerede i værdipapirmarkedet. Han havde ikke tidligere arbejdet inden for IT-branchen. Hans kompetence var, at han var god til at administrere og at "åbne døre". Han opfattede sin medvirken i H1 ApS som en investering. Han ejede 50 % af virksomheden gennem et holdingselskab, mens TT ejede de øvrige 50 %. Dette betød, at TT og han skulle være enige om alle beslutninger.

H1 ApS havde til huse på hans gård, hvilket han opfattede som en del af hans investering. Lokalerne var gamle stalde, som blev indrettet til formålet. Han modtog ikke løn fra H1 ApS. I de tilfælde, hvor han udførte konsulentarbejde for virksomheden, fik han løn herfor. TT stod for den daglige drift, mens han tog sig af mindre administrative opgaver samt bogføring og skabte kontakter gennem sit netværk. Han ydede denne bistand uden betaling, da han var bevidst om, at det altid er vanskeligt for en IT-virksomhed i en opstartsfase.

I 2005 blev han medlem af foreningen G1. Det var foreningens revisor, der stiftede denne og udarbejdede reklameaftalen. Han var menigt medlem af foreningen. LJ, der var en god bekendt, havde fortalt, at han markedsførte sin virksomhed på utraditionel vis, bl.a. ved at tage en motorcykel med firmanavn påsat med til diverse arrangementer. Jens, der havde oplevet det afslappende liv til søs, foreslog, at H1 ApS kunne bruge en motorbåd som blikfang og til afholdelse af møder og arrangementer for at fastholde medarbejdere og eksisterende kunder samt etablere nye kunderelationer.

Foreningen G1 havde 8 medlemmer, således LJ, OM, VS, ON, US, TS og SS.
Sidstnævnte var ægtefæller. Han kendte alle medlemmerne i forvejen, og formålet med foreningen var social interaktion på vandet og ikke nødvendigvis lystfiskeri.

Han indkøbte båden i Tyskland efter, at ON og han havde besigtiget den. Årsagen til, at han og ikke foreningen købte båden, var, at der i Tyskland ikke stilles krav om garantiforpligtelser i forbindelse med salg til private. Efter købet videresolgte han straks båden til foreningen G1, der havde optaget et banklån til køb af båden. Der forelå en købsaftale dateret den 14. april 2005 samt en videreoverdragelsesaftale.

Båden trængte ved købet til en kærlig hånd, da sæderne skulle ombetrækkes, instrumenterne ordnes og en pumpe udskiftes, ligesom kahytten trængte til renovering. Det var en 43 fods båd, der var lang, smal og smart. Udadtil virkede båden i god stand. Foreningens medlemmer istandsatte båden lidt hen ad vejen. Han deltog også selv i renoveringen af båden.

H1 ApS var en innovativ virksomhed, der tidligere havde markedsført sig gennem golfturneringer og cykelløb. Denne gang ville virksomheden fokusere på noget lokalt og drage nytte af den gennemstrømning af mennesker, der er i en havn. Endvidere kunne virksomheden bruge båden til to arrangementer med sine ansatte.

Medlemmerne af foreningen G1 kunne benytte båden i det omfang de ønskede, idet det dog krævede, at der altid var to medlemmer med på sejlture på grund af bådens beskaffenhed. Der blev holdt adskillige arrangementer på båden, både mens den lå ved kaj og under sejlture. Blandt andet var der et arrangement, muligt i juli 2005 i G12 Havn, hvor båden lå ved kaj i 7 dage. I den forbindelse kom både eksisterende og potentielle kunder om bord på båden. Kunderne blev adviseret om arrangementet via diverse netværk, dvs. på en uformel og personlig måde. Der var vist også på et tidspunkt et arrangement ved G16-bygningen. I alt blev der afholdt omkring 15-20 uformelle arrangementer på båden. Antallet af deltagere varierede, men der var typisk mellem 5-20 deltagere.

Båden blev sponsoreret af yderligere fire virksomheder, således en rengøringsvirksomhed, en konsulentvirksomhed, en servicevirksomhed og en IT-virksomhed, der alle havde indgået tilsvarende reklameaftaler. En yderligere sponsor solgte udstyr til biler, men indgik ikke en egentlig reklameaftale, men tilbød derimod foreningens medlemmer 50-60 % rabat ved køb hos virksomheden mod, at denne kunne reklamere på båden. Sponsoraterne blev brugt til at nedbringe banklånet til køb af båden.

Foreningen G1 var en åben forening, og det var hensigten, at foreningen skulle udvikle sig. hvilket dog aldrig skete, da båden brændte og på grund af nærværende sag. Han havde ikke forud for sit medlemskab i foreningen relationer til sejlermiljøet, og der var således ikke tale om, at han plejede private interesser eller blev kompenseret for manglende udbetaling af løn. Foreningen G1 ophørte i 2006, og han udtrådte af H1 ApS ultimo 2006. Han betragtede sin deltagelse i H1 ApS som en investering, og der skete ikke rigtig noget i virksomheden. Der var endvidere forskellige uoverensstemmelser mellem TT og ham om virksomhedens forhold.

Båden var beliggende i G7 Havn ud for G15 og var på grund af sin beskaffenhed et godt blikfang i forhold til potentielle kunder, herunder virksomhedsledere. Der var påsat reklame på begge sider af båden. LJ havde en relation til en skiltemaler og kom med skiltene, som LJ også selv påsatte båden. Der blev aldrig betalt for skiltene, da LJ var kunde hos skiltemaleren.

LJ har forklaret blandt andet, at han i 2005 til 2006 forhandlede skateboardet "...". Han var medlem af foreningen G1. Båden blev brugt som centrum for skabelse af et netværk for samhandel, hvilket alle foreningens medlemmer var interesseret i. Han benyttede selv i sin virksomhed en stor motorcykel til at promovere denne. Han havde foreslået A at reklamere for H1 ApS på en alternativ måde, og det var således A og ham, der kom på idéen med at bruge en båd.

Der var tale om en forholdsvis stor og hurtiggående motorbåd på 43 fod. Båden havde en kahyt med bad og køkken samt et siddeområde med plads til 10-12 personer. Båden skilte sig klart ud fra andre motorbåde, hvilket netop var hensigten.

Han havde i sin virksomhed ca. 140 faste kunder, der hver købte varer for ca. 10.000 kr. Det var derfor ikke relevant for hans virksomhed at sponsorere båden. Han havde kendt A og TT i mange år og havde drøftet sit IT-behov med dem. Det var dog ikke aktuelt for ham at benytte H1 ApS' produkter. Derimod fik han selv en arbejdsopgave gennem H1 ApS, idet han underviste for virksomheden i ...5 Kommune.

Båden blev brugt til afholdelse af møder, såvel i havnen som under sejlture. Det var ikke alene foreningens medlemmer, der deltog i arrangementer på båden, men også en række andre personer, som han dog ikke husker navnene på i dag. Fidusen var at skabe en afslappet og kammeratlig atmosfære, og derfor var der ingen formel præsentation af deltagerne. Han tog ikke selv gæster med ombord på båden fra sit netværk. Han var med til adskillige arrangementer, muligt 20, i løbet af 2005 til 2006. Efter at båden brændte, ophørte foreningens virke.

Båden lå i G7 Havn nærmest G15. Der var påsat klistermærker på båden med H1 ApS' logo, som kunne ses fra restauranten. Der var meget liv på havneområdet.

Han ved ikke, hvordan båden konkret blev finansieret, og han har ikke haft noget med foreningens sponsorater at gøre.

Alle foreningens medlemmer kunne benytte båden. Han havde ikke som sådan "andel" i båden i form af et "indskud", og derfor kunne han ikke bruge båden til afholdelse af arrangementer. Han kunne tage med på sejlture, men kunne ikke som sådan invitere private gæster med om bord, da båden var tænkt til forretningsmøder.

MI har forklaret blandt andet, at han i 2005 til 2006 drev virksomheden G17. Virksomheden havde ikke andre ansatte end ham. Han deltog i ét arrangement på båden. Det var en sejltur til G12 Havn. TT var med på sejlturen og 5-10 andre personer, herunder nogle håndværkere. Han var ikke kunde hos H1 ApS, men senere har H1 ApS repareret hans computer, ligesom han har udført arbejde for virksomheden. Han er i dag arbejdsløs. Der blev ikke under arrangementet på båden serveret mad og drikke, men senere var der et sammenskudsgilde på land. Han har kendt TT siden starten af 1990'erne, og det var TT, der inviterede ham med på sejlturen.

NN har forklaret blandt andet, at han driver IT-virksomheden G4 A/S og har samarbejdet med H1 ApS siden 2003, herunder blandt andet drøftet med virksomheden, om den kunne stå for installering af PC'er, servere og netværk hos nogle af hans kunder. Han kender ikke noget til foreningen G1. Han fik i 2006 en henvendelse enten via e-mail eller mundtligt fra H1 ApS om et arrangement, hvor man skulle sejle til G12 Havn og spise. Han blev inviteret med på en sejltur i båden, men kunne ikke deltage, da han skulle til et andet arrangement, hvor han ligeledes skulle sejle. Han kiggede kort forbi arrangementet, hvori bl.a. A deltog. Han oplevede, at det pågældende arrangement var et godt initiativ over for H1 ApS' kunder. Der var tale om en stor speedbåd, som kunne skabe gode rammer omkring et møde. Hans samhandel med H1 ApS har været jævnt stigende fra omkring 200.000 kr. i 2003 til 1,4 millioner kr. i 2008. Han deltog ikke i andre arrangementer på båden.

VO har forklaret blandt andet, at han i 2005 til 2006 var havnefoged i G7 Havn. Han havde dermed sin daglige gang i havnen, hvor foreningen G1s båd var beliggende. Der var påsat adskillige reklamer på båden, heriblandt reklame for H1 ApS. Der var tale om en stor speedbåd, som lå på bro 3 på den første plads lige op til G15. Han konstaterede, at der var aktiviteter nede ved båden, men han kendte ikke omfanget heraf og deltog ikke i disse. Han husker ikke, hvilke virksomheder, der i øvrigt blev reklameret for på båden.

KM har forklaret blandt andet, at han arbejder som selvstændig pensionsmægler og driver virksomheden G5 A/S, der har fokus på rådgivning af firmapensionskunder i fareklasse A. Han havde ikke forud for 2005 et samarbejde med H1 ApS. Han kom i kontakt med A gennem bådmiljøet i G7 Havn og G12 Havn og ejer selv en motorbåd, der lå lige ved siden af den omhandlede båd. Han har ikke deltaget i egentlige arrangementer på båden, men har opholdt sig på båden og været med til såkaldte netværksmøder, ligesom han har været med på flere sejlture. Han kender ikke noget til foreningen G1. Efter 2005 havde han dialog med H1 ApS vedrørende noget antivirus, men der blev ikke indgået en aftale. Han har derimod samarbejdet med A omkring IT og pensioner.

SN har forklaret blandt andet, at han i 2005 til 2006 var ansat i et spilleautomatfirma. Han deltog i ca. 5 arrangementer/sejlture på båden sammen med nogle venner og andre personer, han ikke kendte.

Under ét af arrangementerne var han med i G12 Havn, hvor båden lå ved kaj. Han har ikke været ansat ved G18, hvor hans gode ven imidlertid arbejder. Det er muligt, at båden har fået isat et anlæg fra G18. Det var TT eller A, der inviterede ham til arrangementerne telefonisk. Han mødte TT i 2005 gennem en fælles bekendt og lærte A at kende gennem TT. Den spilleautomatvirksomhed, hvor han arbejdede, havde på et tidspunkt et backup-problem og indhentede i den forbindelse tilbud hos bl.a. H1 ApS. Han husker ikke, om tilbuddet blev accepteret. Han har ikke efterfølgende kendskab til, at spilleautomatvirksomheden har samarbejdet med H1 ApS. Han kender ikke noget til foreningen G1. Der var 4-5 ansatte i spilleautomatvirksomheden. Virksomheden havde store mængder grafisk data på spilleautomaterne, hvilket krævede gode IT-systemer.

ON har forklaret blandt andet, at han i 2005 til 2006 var politimand. Han var medlem af foreningen G1. Foreningens båd lå i G7 Havn ud for G15, men sejlede også til bl.a. G19 Havn og G12 Havn. Der blev afholdt forskellige arrangementer på båden, både "sjov og ballade" og forretningsmæssige. Han deltog i mellem 15-20 arrangementerne. Det var A, der spurgte, om han ville være med i foreningen. A og han havde tidligere taget speedbådcertifikat sammen. Han deltog ikke i drøftelserne af sponsoraftaler og husker ikke, om båden var påsat reklameskilte. Han deltog også i arrangementer, hvor H1 ApS var repræsenteret. I arrangementerne deltog både venner og forretningsforbindelser, og der blev drøftet forretningsmæssige forhold. Medlemmerne kunne frit benytte båden, idet det dog krævede, at to medlemmer var med på grund af bådens beskaffenhed. Foreningen afholdt også arrangementer med diverse firmaer, ligesom firmaerne kunne leje båden. På et tidspunkt brændte båden, og han ved ikke, om der blev udbetalt forsikring i den forbindelse. Han betalte ikke, når der var arrangementer med H1 ApS. Der var faste forsyninger på båden i form af øl, vand og spiritus, og han var med til at betale herfor. Han har ikke selv samarbejdet med H1 ApS. Han gik ud fra, at H1 ApS betalte for leje af båden, men han er ikke bekendt med, om det var tilfældet.

SK har forklaret blandt andet, at han i 2005 til 2006 var under uddannelse som bygningskonstruktør. TT og han kom fra samme by og har kendt hinanden siden 2002 eller 2003. Hans forældre benyttede TT, og han har selv hjulpet TT med forskelligt bygningsarbejde. Han har deltaget i én tur på båden, hvor de sejlede fra G20 til G12 Havn og fik mad og drikke undervejs. Under turen deltog 5-10 personer, og TTs og As virksomhed blev præsenteret. Han er ansat i G21, der har 2 ansatte. G21 samarbejder mcd H1 ApS og har bl.a. lavet forskelligt håndværksmæssigt arbejde for H1 ApS. Han husker, at TT, A og MI var med på sejlturen og nogle andre personer, han ikke husker navnene på. Der blev også talt forretning under turen.

Parternes synspunkter

H1 ApS har under hovedforhandlingen uddybet anbringenderne i påstandsdokument af 12. august 2010, hvori blandt andet er anført:

"...

at	sagsøger er berettiget til fradrag for afholdt reklameudgift,
at	der har været foretaget reklame til en ubestemt kreds af personer,
at	sagsøger opfylder betingelserne for fradrag til reklame,
at	der har været logo og reklame på båden,
at	sagsøger har deltaget i en lang række af arrangementer, hvor der har været inviteret forskellige personer med relation til en ubestemt kreds af selskaber,
at	sagsøger har fået nye forretningsmæssige forbindelser som følge af reklamen,
at	hverken sagsøger eller sagsøgers forretningsforbindelser har afholdt udgifter til anvendelse af båden, idet der alene er betalt for det konkrete forbrug af brændstof,
at	kendelse af 1. december 2008 ved landsskatteretten hviler på et faktuelt forkert grundlag,
at	sagsøger således kan foretage fradrag for reklameudgiften, og
at	sagsøger som følge heraf er berettiget til at foretage fradrag i moms, jf. momslovens § 42.
at	sagsøger har fået en modydelse for sponsorudgifterne,
at	sagsøger har udbygget sit samarbejde med bestående kunder,
at	sagsøger blandt andet gennem sponsoratet har fået nye kunder,
at	der har været tale om arrangementer med nye og eksisterende kunder, hvis formål har været at udbygge eksisterende forhold samt indgå nye aftaler,
at	der har været tale om arrangementer, som har været af kommerciel karakter, og som har medført opmærksomhed og kommerciel gæstfrihed over for forretningsforbindelser,
at	udgifterne i væsentlighed er afholdt overfor andre end virksomhedens medarbejdere,
at	sagsøger har foretaget reklame i G7 Havn samt G12 Havn, da båden var påsat logo,
at	udgifterne er afholdt for at sikre, erhverve og vedligeholde indkomsten for sagsøger,
at	G1 anses for en forening og ikke et interessentskab, hvilket kendelsen (bilag 8) hviler på,
at	foreningen er godkendt som et selvstændigt skattesubjekt,
at	foreningen har været åben for alle,
at	sagsøgte ikke bestrider bilag 13 og at bilag 13 således udgør dokumentation for lejeværdien for båden.
at	reklamen har været rettet mod alle i det maritime miljø og således overholder principperne for fradragsret.

Det gøres til støtte for den subsidiære påstand yderligere gældende,

at	der har været foretaget reklame til en ubestemt kreds af personer,
at	sagsøger opfylder betingelserne for fradrag for repræsentation,
at	sagsøgers forretningsforbindelser ikke har afholdt udgifter til anvendelse af båden, idet der alene er betalt for det konkrete forbrug af brændstof,
at	der har været tale om arrangementer afholdt med nye og eksisterende kunder hvis formål har været at udbygge eksisterende forhold samt indgå nye aftaler,
at	der har været tale om arrangementer, der har været af kommerciel karakter og som har medført opmærksomhed og kommerciel gæstfrihed over for forretningsforbindelser,
at	sagsøger er berettiget til fradrag for afholdt reklameudgift/sponsorbidrag som repræsentation, jf. ligningslovens § 8, stk. 4,

Det gøres til støtte for den mere subsidiære påstand gældende,

at	sagsøger er berettiget til fradrag for afholdt reklameudgift/sponsorbidrag som personaleudgift,
at	båden har været anvendt til personalearrangementer.

..."

Skatteministeriet har under hovedforhandlingen uddybet anbringenderne i påstandsdokument af 12. august 2010, hvori blandt andet er anført:

"...

2. Fradragsret for reklameudgifter

Over for sagsøgerens principale påstande gøres det gældende, at der ikke er tale om fradragsberettigede reklameudgifter. jf. ligningslovens § 8, stk. 1, jf. statsskattelovens § 6, litra a.

Det er en forudsætning for fradrag, at udgiften er afholdt for at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Udgifter til reklame og sponsorbidrag kan være fradragsberettigede efter ligningslovens § 8, stk. 1. Fradragsadgangen forudsætter, at bidraget primært er ydet af reklamemæssige grunde og ikke hovedsagligt af personlig interesse for sponsormodtagerens aktivitet. I modsat fald må bidraget betragtes som en ikke fradragsberettiget gave, jf. Ligningsvejledningen 2005-1, afsnit E.B.3.6 . Endvidere skal udgiften være afholdt over for en ubestemt kreds af kunder eller potentielle kunder.

For at kunne anvende fradragsadgangen i ligningslovens § 8, stk. 1, er der et krav om direkte sammenhæng mellem det sponsoreredes karakter og bidragsyderens virksomhed, jf. Ligningsvejledningen 2005-1, afsnit E.B.3.6 og f.eks. TfS 1998, 484 H.

Det gøres overordnet gældende, at der i denne sag ikke foreligger den påkrævede direkte sammenhæng mellem sagsøgerens IT-virksomhed og den sponsorerede lystfiskerbåd, der åbenbart ikke har nogen naturlig erhvervsmæssig berøring.

Der må ved vurderingen af, om der foreligger en reel reklameaftale mellem G1 og sagsøgeren tages hensyn til, at der er tale om interesseforbundne parter. A var på tidspunktet for ydelsen af sponsorbidragene både hovedanpartshaver i det sagsøgende selskab samt medlem af selskabets ledelse. Samtidig hermed var A medlem af den bidragsmodtagende forening, der på tidspunktet for modtagelsen af sponsorbidragene bestod af udelukkende otte medlemmer.

Det gøres derfor gældende, at der består et interessesammenfald mellem på den ene side det sagsøgende selskab, hvori A var direktør og hovedanpartshaver og på den anden side den bidragsmodtagende forening. hvori A var medlem og ansvarlig for indkøbet af båden. Det bemærkes i den forbindelse, at A i modsætning til TT ikke var fast aflønnet af sagsøgeren, ligesom sagsøgeren vederlagsfrit fik stillet lokaler til rådighed i As ejendom.

Henset til person- og interessesammenfaldet hos bidragsyder og -modtager påhviler der sagsøgeren en skærpet bevisbyrde for at dokumentere, at bidraget udelukkende var erhvervsmæssigt begrundet.

Henset til, at den ene ejer af H1 ApS, A, ikke blot er medlem af foreningen G1, men også har forestået indkøbet af båden, og det udprægede gavemiljø, der derfor er tale om, består der en formodning for, at bidraget er ydet som udslag af As personlige interesse i foreningen. Det påhviler sagsøgeren at afkræfte denne formodning og godtgøre, at bidraget primært er ydet af reklamemæssige grunde.

Ifølge foreningens vedtægter gjaldt der ikke begrænsninger for dispositionsadgangen i forhold til båden og i mangel af dokumenterede oplysninger fra sagsøgerens side, må det lægges til grund, at foreningens medlemmer, herunder også A, frit kunne benytte sig af båden - uanset reklameaftalen. Under hensyntagen hertil samt til, at der var tale om en båd, som var egnet til privat benyttelse, gøres det gældende, at kravene til sagsøgerens dokumentation af, at reklameaftalen alene blev indgået med virksomhedens drift for øje er skærpede.

Det gøres gældende, at sagsøgeren ikke har løftet denne bevisbyrde.

Det forhold, at reklameaftalen er indgået mellem to selvstændige skattesubjekter er ikke ensbetydende med, at der er tale om uvildige parter, ligesom det helt åbenbart ikke er bindende for en skatteretlig vurdering af dispositionen.

Der foreligger i sagen ingen dokumentation - f.eks. i form af fakturaer, billeder, korrespondance eller lignende - der viser, at sagsøgeren i det hele taget fik sit navn og logo sat på båden. Havnefogedens udtalelse (bilag 6), der er indhentet til brug for skattesagen, er ikke støttet af nogen form for objektiv konstaterbar dokumentation og udgør ikke i sig selv tilstrækkeligt bevis for, at båden reklamerede for sagsøgerens virksomhed. Det samme gælder de fremlagte erklæringer (bilag 7), der alle er indhentet efterfølgende til brug for skattesagen. En sådan dokumentation er let tilgængelig i form af underretning fra foreningen til sagsøgeren, billeder eller udgiftsbilag m.v.. Det gøres gældende, at sagsøgerens manglende fremlæggelse af objektiv konstaterbar dokumentation må komme sagsøgeren bevismæssigt til skade.

Det er uklart og udokumenteret, hvilke arrangementer foreningen G1 afholdt i aftaleperioden, og hvilken eksponering (om nogen) sagsøgeren fik ud af aftalen. Der foreligger i sagen ingen dokumentation for, at der blev afholdt yderligere arrangementer på båden i løbet af aftaleperioden og sagsøgerens oplysning, jf. stævningen, side 4, 1. afsnit, om, at der har været afholdt op til 30 arrangementer på båden bestrides som udokumenteret.

Det er også udokumenteret, hvilken målgruppe foreningen henvendte sig til. Efter det oplyste i sagen havde foreningen blot otte medlemmer - hvoraf ejeren af H1 ApS var det ene medlem - og det bestrides som udokumenteret, at en eventuel reklame for sagsøgerens virksomhed rettede sig mod en bredere og ubestemt kreds af kunder eller potentielle kunder.

Sagsøgeren har i relation til de fremlagte erklæringer (bilag 7) bl.a. oplyst (replikken, side 4), at

"sponsoraftalen har medført et forbedret forhold mellem sagsøger og G4 A/S",

og

"at NJs personlige deltagelse i fællesarrangement har været afgørende for, at sagsøger har bibeholdt et forretningsmæssigt forhold til NJ".

Hertil bemærkes, at fradragsret forudsætter, at udgiften er afholdt over for en ubestemt kreds af kunder eller potentielle kunder. Sagsøgerens udgifter i forbindelse med pleje af enkeltstående eksisterende forretningsforbindelser kan således ikke anses for fradragsberettigede reklameudgifter.

Det er således hverken dokumenteret eller sandsynliggjort, at udgifterne til reklameaftalen er afholdt over for en ubestemt kreds af kunder eller potentielle kunder. Der er tale om en forening med blot otte medlemmer, herunder selskabets anpartshaver, og sagsøgeren har ikke præsteret nogen form for dokumentation for, om - og i givet fald i hvilket omfang - der er sket eksponering af sagsøgerens virksomhed uden for foreningens snævre kreds.

Hertil kommer, at der ingen erhvervsmæssig eller naturlig sammenhæng består mellem sagsøgerens IT-virksomhed og foreningens formål om lystfiskeri fra båd (bilag 9), og sagsøgeren har hverken kunnet forudse endsige påregne en positiv reklamevirkning af sponsoratet. Sagsøgeren havde således heller ikke engang sat sig ind i foreningens medlemsoplysninger eller eksponeringsmuligheder ved indgåelsen af aftalen, jf. bilag 1, side 5, 3. afsnit.

Endelig gøres det gældende, at den eventuelle reklameværdi, sagsøgeren opnåede ved aftalen, ikke står i rimeligt forhold til bidragets størrelse på i alt kr. 150.000,-.

3. Fradragsret for repræsentationsudgifter

Over for sagsøgerens subsidiære påstande gøres det gældende, at der ikke er tale om fradragsberettigede repræsentationsudgifter, jf. ligningslovens § 8, stk. 4, jf. statsskattelovens § 6, litra a.

Udgifter, der er medgået til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, er fradragsberettigede efter statsskattelovens § 6, stk. 1, a).

Repræsentationsudgifter er også fradragsberettigede, men dog kun med 25 %, jf. ligningslovens § 8, stk. 4. Repræsentationsudgifter er udgifter, som en skatteyder afholder med henblik på at få afsluttet forretninger eller for at tilknytte eller bevare forretningsforbindelser, og de afholdes over for personer, som ikke er knyttet til virksomheden som medarbejdere. Repræsentation har karakter af opmærksomhed eller kommerciel gæstfrihed over for forretningsforbindelser, jf. Ligningsvejledningen 2005-1, afsnit E.B.3 .7.

Det fremgår af sagens oplysninger, at sagsøgeren afholdte to arrangementer på båden (bilag 1, side 4, 4. og 5. afsnit), hvoraf det ene arrangement udgjorde et personalearrangement for sagsøgerens egne medarbejdere, og det andet udgjorde et personalearrangement for medarbejderne hos én af selskabets samarbejdspartnere, G2 ApS.

Det gøres gældende, at de af sagsøgeren afholdte udgifter til foreningen G1 udgjorde løbende udgifter til støtte af foreningen, og at der er tale om udgifter, der ikke sigtede mod konkrete repræsentationsarrangementer. Hertil kommer, at der ikke foreligger nogen form for dokumentation for, hvilke repræsentationsarrangementer foreningen G1 afholdt i aftaleperioden, omfanget af disse arrangementer, hvornår disse fandt sted, og hvem arrangementerne rettede sig mod.

Særligt fremhæves, at det ene ud af de to afholdte arrangementer blev afholdt for sagsøgerens egne medarbejdere, og at der derfor ikke var tale om repræsentation. For så vidt angår arrangementet afholdt af sagsøgerens kunde, G2 ApS, bemærkes, at selskabet selv betalte omkostningerne forbundet med dette arrangement (bilag 4, underbilag 1).

Disse arrangementer fremstår endvidere ikke som en modydelse i henhold til reklameaftalen, efter hvilken foreningen stiller båden til rådighed for firmaarrangementer og i øvrigt forpligter sig til at afholde arrangementer, hvor sagsøgerens logo bliver eksponeret. Foreningen er således ikke forpligtet af aftalen til ved egne arrangementer at invitere sagsøgerens forretningsforbindelser.

Det gøres sammenfattende gældende, at de samlede udgifter i henhold til reklameaftalen på kr. 150.000,- ikke sigtede mod konkrete repræsentationsarrangementer og derfor ikke havde karakter af repræsentationsudgifter, jf. SKM2008.80.BR . Sagsøgeren har derfor ikke godtgjort, at udgiften på kr. 150.000,- er fradragsberettiget efter ligningslovens § 8. stk. 4.

4. Fradragsret for personaleudgifter

Endvidere gøres det gældende, at der ikke er tale om fradragsberettigede personaleudgifter, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, idet udgifterne ikke er afholdt med henblik på at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten i selskabet, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Det gøres nærmere gældende, at de af sagsøgeren afholdte udgifter til foreningen G1 udgjorde løbende udgifter til støtte af foreningen, og at der er tale om udgifter, der ikke sigtede mod konkrete personalearrangementer. Hertil kommer, at der ikke foreligger nogen form for dokumentation for, hvilke konkrete personalearrangementer foreningen G1 afholdte for sagsøgeren i aftaleperioden.

Det bemærkes i den sammenhæng, at der ifølge sagens oplysninger alene blev afholdt et arrangement for sagsøgerens egne medarbejdere, hvilket arrangement blev særskilt faktureret sagsøgeren med kr. 8.125,- (bilag 5, underbilag 2). Det fremgår af fakturaen, at der er tale om "afregning af firmaarrangement efter aftale d.d.", og fakturaen blev i overensstemmelse hermed bogført under kontoen for personaleomkostninger. Udgiften til dette arrangement er i øvrigt anerkendt af SKAT som en fradragsberettiget personaleudgift, jf. bilag B, side 7, 3. sidste afsnit.

Sagsøgeren har endelig ikke redegjort nærmere for, hvorledes udgifter afholdt i henhold til en "reklameaftale", hvis formål (bilag 2, § 2) er at yde sponsorstøtte til en lystfiskerforening udgør fradragsberettigede personaleudgifter afholdt over for sagsøgerens ansatte.

Sammenfattende gøres det gældende. at sagsøgeren ikke har godtgjort, at de samlede udgifter i henhold til reklameaftalen sigtede mod personalearrangementer eller havde karakter af fradragsberettigede personaleomkostninger.

5. Momsfradrag

Da sagsøgeren ikke har godtgjort, at det ydede bidrag til foreningen G1 er fradragsberettiget som reklame-, repræsentations- eller personaleudgift, foreligger der en ikke fradragsberettiget gave. Sagsøgeren har derfor heller ikke adgang til at fradrage moms af bidragsbeløbet, jf. momslovens § 42, stk. 1, nr. 5.

..."

Rettens begrundelse og afgørelse

Efter bevisførelsen, herunder de afgivne forklaringer, lægger retten til grund, at foreningen G1 blev stiftet den 1. april 2005 navnlig på initiativ af A, der var direktør og hovedanpartshaver i H1 ApS. Foreningen G1 havde til formål at drive lystfiskeri fra båd, og foreningens båd blev indkøbt af A den 14. april 2005 og efterfølgende videresolgt til foreningen. Det lægges videre til grund, at foreningen G1 havde i alt 8 medlemmer, heriblandt A, der havde speedbådscertifikat, og at foreningens båd navnlig blev finansieret gennem sponsorater, herunder reklameaftalen indgået med H1 ApS den 1. maj 2005.

Foreningen G1s båd blev efter forklaringerne anvendt dels af foreningens medlemmer, dels af H1 ApS og andre virksomheder til afholdelse af uformelle arrangementer med deltagelse af såvel ansatte som eksisterende og potentielle kunder hos H1 ApS samt foreningsmedlemmerne og deres bekendte.

Bortset fra et arrangement afholdt af H1 ApS på båden i sommeren 2005 i G12 Havn foreligger der ikke nærmere oplysninger om antallet eller tidspunkterne for arrangementerne på båden, eller om hvem der var arrangører heraf, ligesom deltagerlister eller dokumentation for karakteren af arrangementerne ikke er tilvejebragt.

Under disse omstændigheder findes H1 ApS ikke at have godtgjort, at udgifterne til foreningen G1 primært har været erhvervsmæssigt begrundet og ikke ydet på baggrund af hovedanpartshaverens personlige interesser i foreningens aktiviteter. Det tiltrædes derfor, at de afholdte udgifter ikke kan anses for fradragsberettigede reklameudgifter, jf. ligningslovens § 8, stk. l, jf. statsskattelovens § 6, litra a. Det forhold, at båden på siderne var påsat reklameskilte med H1 ApS' logo kan ikke føre til andet resultat, idet der ikke foreligger dokumentation for, at reklamerne på båden var rettet mod en ubestemt kreds af kunder eller potentielle kunder, og at den eventuelt heraf afledte reklameværdi står i rimeligt forhold til den afholdte udgift på i alt 150.000 kr.

H1 ApS findes endvidere ikke at have godtgjort, at udgifterne til foreningen G1 er fradragsberettigede repræsentationsudgifter eller personaleudgifter, jf. ligningslovens § 8, stk. 4, og statsskattelovens § 6, litra a. Retten har herved navnlig lagt vægt på, at udgifterne er afholdt løbende på baggrund af den indgåede reklameaftale med foreningen G1 og således ikke til dækning af konkrete repræsentations- eller personalearrangementer, ligesom der ikke foreligger dokumentation for omfanget eller karakteren af arrangementerne på båden, herunder oplysninger om deltagerne i disse.

Retten tager herefter Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.

Under hensyn til sagens udfald, sagsværdi og omfang fastsættes sagens omkostninger som nedenfor bestemt til dækning af Skatteministeriets udgift til advokatbistand.

T h i k e n d e s f o r r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøgeren, H1 ApS, skal inden 14 dage betale 25.000 kr. til sagsøgte, Skatteministeriet, i sagsomkostninger.