Dokumentets metadata

Dokumentets dato:19-10-2010
Offentliggjort:20-10-2010
SKM-nr:SKM2010.667.SR
Journalnr.:10-129530
Referencer.:Skatteforvaltningsloven
Dokumenttype:Afgørelse


Skatteankenævnets afgørelse ikke anset for åbenbart ulovlig

Skatteankenævnet traf den 24. juni 2010 afgørelse i en klage over SKATs bindende svar, hvorefter A har fået medhold i, at ejendommen, beliggende B kan overdrages fra A A/S til A, som er selskabets hovedaktionær, for 2,6 mio kr., og at denne værdi anses at være handelsværdien for ejendommen.Skatteankenævnet har således ændret SKATs bindende svar af 13. januar 2010 fra "nej" til "ja".Ankecentret har den 14. juli 2010 tilskrevet Skatterådet og anført, at 4 medlemmer har været uenige i afgørelsen og er af den opfattelse, at SKATs afgørelse burde stadfæstes. De to af de fire uenige medlemmer har desuden bedt om at få denne uenighed indført i protokollen og en kopi af protokollen indsendt til Skatterådet i henhold til skatteforvaltningslovens § 10, stk. 4.De to medlemmer, der ønskede sagen forelagt for Skatterådet (og de to andre, der ikke fandt anledning til at få sagen forelagt for Skatterådet), var af den opfattelse, at ejendommen retteligt skulle overdrages til selskabets kostpris. Ankecentret har anført, at afgørelsen er i modstrid med fast domstolspraksis og derfor må anses for åbenbart ulovlig.Skatterådet vurderede, at afgørelsen ikke er i modstrid med fast domstolspraksis og derfor ikke kan anses for åbenbart ulovlig.


Beskrivelse af de faktiske forhold

A, der er hovedaktionær i A A/S, som er et byggeselskab, der udfører bygge og anlægsentrepriser i såvel boligbyggeri som erhvervsbyggeri, har i et bindende svar spurgt, om han kan købe selskabets ejendom til 2,6 mio. kr. SKAT har svaret, at ejendommen skal overdrages til selskabets kostpris, der udgør 3,37 mio. kr.

Ejendommen er et råhus i 3 plan, der er delvis indrettet med skillevægge etc., og ellers fremstår som et ufærdigt byggeprojekt. Ejendommen er opført i trækassetter og beklædt med sibirisk lærk.

I området er projekteret 48 ens boliger, hvoraf nogle er solgt og beboede, mens mange er ufærdige huse under opførelse, og en del grunde med støbte fundamenter.

Ejendommen er købt fra C A/S i marts 2007 af A's ægtefælle til en pris på 3.250.000 kr. Overtagelsen blev aftalt til 30. juni 2007 og det bemærkes, at skødet først blev udfærdiget skøde i november 2008.

I december 2008 ombestemte A og hans familie sig og ønsker alligevel ikke at anvende ejendommen til privat bolig. Hans ægtefælle solgte derfor ejendommen til A A/S for 3.370.000 kr. Efter det oplyste er ejendommen ikke forbedret i den periode ægtefællen ejede ejendommen.

A, som bor i en lejet ejendom, ønsker af forskellige årsager igen at anvende ejendommen til privat beboelse og vil derfor købe ejendommen tilbage fra A A/S. Han ønsker at købe ejendommen af selskabet for 2.600.000 kr.

Der er fremlagt 2 mæglervurderinger, som vurderer, at handelsværdien for ejendommen er mellem 2.500.000 kr. og 2.750.000 kr.

Af erklæring fra HOME dateret 8. februar 2010 fremgår, at de havde ejendommene til salg fra den 23. februar 2009. Det fremgår videre: "Desværre var det på et tidspunkt, hvor alt salg mere eller mindre stod stille. Samtidig kom der mange kritiske røster omkring villaerne på E, hvorfor vi senere måtte opgive at sælge villaen som råhus."

SKAT har den 13. januar 2010 svaret benægtede på et spørgsmål, om ejendommen kan overdrages for 2.600.000 kr.

SKAT har påpeget, at der er tale om handel mellem interesseforbundne parter, hvilket indebærer, at overdragelse skal ske til handelsværdien.

I sin begrundelse har SKAT dernæst anført, at ejendommens overdragelse er omfattet af praksis om kostprisprincippet, uanset de indsendte mæglevurderinger.

Ejendommen vil derfor ikke kunne overdrages til hovedaktionær A for et beløb mindre end kostprisen, som p.t. er 3.470.000 kr.

Ved afgørelsen er der lagt vægt på, at ejendommen er under opførelse, og at det ikke fremgår at den har været forsøgt solgt til tredjemand, hvorfor SKAT ikke anser det for godtgjort, at A A/S vil lide tab ved salg af ejendommen til tredjemand.

SKAT har i sin begrundelse henvist til følgende praksis:

Skatteankenævnets begrundelse

Skatteankenævnet har den 24. juni 2010 ændret SKATs afgørele fra nej til ja, idet Skatteankenævnet har anført, at overdragelsessummen på 2.600.000 kr. anses at være handelsværdien for ejendommen.

Skatteankenævnet har i sit forslag til afgørelse bl.a. anført følgende:

Handlen i december 2008 mellem ægtefællen og selskabet er mellem interesseforbundne parter. Ligeledes er den påtænkte handel, hvor ejendommen agtes tilbagekøbt fra selskabet, mellem interesseforbundne parter. Klageren har altså selv haft bestemmende indflydelse om selskabets køb af ejendommen og har ligeledes bestemmende indflydelse i relation til den nu ønskede disposition omkring selskabets tilbagesalg af ejendommen til ham selv og hans familie.

Ejendommen har af flere omgange været tiltænkt til brug for klageren og hans families private anvendelse som beboelse. Klagerens personlige interesser må således anses for at være det bærende element i forbindelse med de købs- og salgsdispositioner, der er foretaget vedrørende ejendommen.

Der er henvist til praksis:

Ankenævns sekretariat eventuelle opfattelse af sagen og bemærkninger til sagsfremstilling

Ankecentret har i forbindelse med sagens oversendelse til Skatterådet fremsat følgende bemærkninger.

Det fremgår af SKM2009.422.SKAT , at en afgørelse f.eks. kan anses for åbenbart ulovlig, hvis den er i utvivlsomt modstrid med en fast domstolspraksis.

Udgangspunktet for overdragelse mellem interesseforbundne parter er handelsværdien, overdragelse skal dog i visse situationer ske til kostprisen, hvis denne overstiger handelsværdien. Denne praksis er kommet til udtryk i et antal domme, hvor selskaber har afholdt betydelige udgifter til ombygning af ejendommen, og efterfølgende solgte disse til hovedaktionæren til handelsværdien. Forskellen mellem handelsprisen og kostprisen er efter praksis blevet beskattet som maskeret udlodning.

A A/S har købt ejendommen af hovedaktionærs hustru, og denne pris må sidestilles med selskabets kostpris jf. de domme, der er refereret i nævnets sagsfremstilling. Selskabets eventuelle salg af ejendommen, kan derudover sidestilles med de refereredes domme i forhold til både det tidsmæssige forløb og det forhold, at selskabets handel med de konkrete ejendomme må anses at være et udslag af hovedaktionærs personlige interesser.

På den baggrund, er det Ankecentrets opfattelse, at nævnets afgørelse er i modstrid med fast domstolspraksis og derfor må anses for åbenbart ulovlig.

Ankecentret har dernæst bemærket, at der ikke udarbejdet en ny sagsfremstilling efter at nævnet besluttede at giver A fuldt medhold. Indholdet af sagsfremstillingen er derfor ikke i overensstemmelse med den afgørelse, som nævnet har truffet.

Ankecentret har ligeledes bemærket, at SKM2009.472.BR er stadfæstet af Østre Landsret i SKM2010.124.ØLD.

Skatteankenævnet på sit møde den 17. august 2010 fremsat følgende bemærkninger til sagsfremstilling

Nævnet har ingen supplerende bemærkninger, men tager SKATs indstilling til efterretning. Herved har nævnet henset til, at nævnets afgørelse af 24. juni 2010 opretholdes og, at SKAT evt. efterprøver handelsprisen i december 2008.

Spørgers eventuelle opfattelse af sagen og bemærkninger til sagsfremstilling

I forbindelse med klage over SKATs bindende er det anført, at handelsværdien af ejendommen kan fastsættes til 2.600.000 kr.

Der er henvist til, at ejendommen ikke er færdigbygget og må derfor betegnes som et råhus. Endvidere er ejendomsudvikleren gået konkurs. Dette betyder, at der står mange ufærdige huse tilbage i ejendomsprojektet, hvilket betyder, at det er særdeles vanskeligt, at få solgt ejendommene. Derudover vil det som nævnt koste Ca. 1,2 mio. kr. at færdiggøre huset.

For så vidt angår SKM2007.153.HR og SKM2006.630.ØLD, er der i begge afgørelser tale om, at selskabet køber en ejendom og efterfølgende afholder store forbedringsudgifter på ejendommen, og derefter sælger ejendommen til hovedaktionæren. Dette er ikke tilfældet i nærværende sag, idet selskabet ikke har afholdt forbedringsudgifter i ejerperioden. Disse afgørelser er derfor ikke anvendelige i denne sag.

Ejendommen er solgt fra A's ægtefælle til A A/S til handelsprisen i december 2008. Da ejendomsmarkedet i 2009 var voldsomt nedadgående, og da en stor del af ejendomsprojektet er gået i stå, er handelsprisen på ejendommen følgelig faldet.

For så vidt angår SKATs argument, at det ikke anses for godtgjort, at A A/S vil lide tab ved salg af ejendommen til tredjemand, er det bemærket, at dette er godtgjort ved ejendomsmæglervurderinger, samt mailen fra ejendomsprojektets advokat, herunder forholdene omkring ejendomsmarkedet og ejendomsprojektet i øvrigt.

For så vidt angår SKATs udsagn, at ejendommen ikke har været forsøgt solgt til tredjemand, er det bemærket, at dette ikke korrekt, idet ejendommen har været til salg hos HOME.

Under høring har A's repræsentant yderligere anført, at hovedprincippet ved værdiansættelse af transaktioner mellem nærstående parter er handelsværdien, som skal være udgangspunktet i et salg mellem A A/S og familien A.

Det var repræsentantens opfattelse, at den i Ligningsvejledningen afsnit S.F.2.3.2 fastsatte praksis, herunder de afgørelser, hvortil der henvises til ikke skal tages anvendelse i sagen med følgende begrundelser:

[...]

Repræsentanten har tilkendegivet, at han er helt enig i SKATs indstilling og begrundelse, idet afgørelsen på ingen måde er i strid med fast domstolspraksis eller fast praksis i Landsskatteretten.

SKATs indstilling og begrundelse

Indledningsvis bemærker SKAT, at overdragelse mellem interesseforbundne parter skal ske til handelsværdien, overdragelse skal dog i visse situationer ske til kostprisen, hvis denne overstiger handelsværdien.

I forbindelse med afgivelse af bindende svar 13, januar 2010, under sagens behandling i Skatteankenævnet, samt i udtalelse fra Ankecentret henvises der til en række domme og kendelser, hvor selskaber har afholdt betydelige udgifter til ombygning af ejendommen, og efterfølgende solgte disse til hovedaktionæren til handelsværdien. Forskellen mellem handelsprisen og kostprisen er efter praksis blevet beskattet som maskeret udlodning.

Det er oplyst, at ejendommen er købt fra F A/S i marts 2007 (overtaget den 30. juni 2007) af A's ægtefælle til en pris på 3.250.000 kr.

Efterfølgende blev ejendommen i december 2008 solgt til A A/S for 3.370.000 kr. Efter det oplyste er ejendommen ikke forbedret i den periode ægtefællen ejede ejendommen.

På nuværende tidspunkt ønsker A på ny at købe ejendommen til privat beboelse til en pris på 2.600.000 kr.

SKAT skal i den forbindelse bemærke, at A A/S ikke har afholdt forbedringsudgifter i sin ejerperiode.

Dette indebærer, at den særlige praksis med overdragelse til kostprisen ikke finder anvendelse i den nærværende sag.

Til gengæld er SKAT af den opfattelse, at den pris, som selskabet i december 2008 har betalt til A's ægtefælle forekommer uforholdsmæssig høj, når man tager boligmarkeds situation i denne periode i betragtning, samt ejendommens stand på salgstidspunktet.

SKAT vurderer derfor, at det ville være hensigtsmæssigt at undersøge denne pris, og eventuelt genoptage selskabets skatteansættelse vedr. indkomståret 2008.

I henhold til skatteforvaltningslovens § 2, stk. 3 kan Skatterådet ændre en ankenævnsafgørelse, når Skatterådet finder, at denne er åbenbart ulovlig.

For at en afgørelse må anses for at være åbenbart ulovlig kræves det, at denne er:

Det fremgår dernæst af skatteforvaltningslovens § 2, stk. 3, at Skatterådet kan ændre en ankenævnsafgørelse, når Skatterådet finder, at denne er åbenbart ulovlig. Skatterådet er således ikke forpligtet til at udnytte sin ændringskompetence og kan derfor selv fastlægge en praksis for, hvornår det vil ændre en åbenbart ulovlig afgørelse.

Som nævnt ovenfor, vurderer SKAT, at Skatteankenævnets afgørelse af den 24. juni 2010 ikke er modstrid med en fast domstolspraksis eller fast praksis i Landsskatteretten.

SKAT indstiller derfor, at skatteankenævnets afgørelse ikke kan anses for åbenbart ulovlig.

Skatterådets afgørelse

Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling.