Dokumentets metadata

Skønsmæssig ansættelse - usandsynligt lavt privatforbrug - usikkerhed om gældsposter - lempeligt skøn

Ved Landsskatteretten var opgjort et negativt privatforbrug på knap 100.000 kr. Landsskatteretten havde fastsat den skønsmæssige forhøjelse til 100.000 kr., idet der blandt andet var taget hensyn til en usikkerhed om størrelsen af indskudsgælden i et anpartsprojekt. Retten fandt at skattemyndighederne på baggrund af beregningen af privatforbruget utvivlsomt var berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af den skattepligtige indkomst, idet det beregnede privatforbrug var usandsynlig lavt. Retten fandt endvidere, at skatteyderen - uanset privatforbrugsopgørelsen var behæftet med nogle fejl og mangler - ikke havde godtgjort, at den skønsmæssige ansættelse var åbenbart urimelig. Der var tværtimod tale om et lempeligt skøn til fordel for skatteyderen.

Parter

A
(advokat René Bjerre)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/ advokat Mette Vitved Bjørkvik)

Afsagt af byretsdommer

Henrik Johnsen

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag drejer sig om, hvorvidt skattemyndighederne var berettiget til at foretage en skønsmæssig forhøjelse af sagsøgerens, As, skattepligtige indkomst for 2001.

A har nedlagt påstand om, principalt at hans skattepligtige indkomst for indkomståret 2001 skal nedsættes med 100.000 kr., subsidiært at sagen hjemvises til fornyet behandling ved den stedlige ligningsmyndighed.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har påstået frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Landsskatteretten afsagde den 24. oktober 2008 følgende kendelse vedrørende As klage over den skønsmæssige opgørelse af sin skattepligtige indkomst for indkomståret 2001:

"...

Klagen skyldes, at indkomsten er ansat skønsmæssig på grundlag af negativt privatforbrug. Bevis for indsætninger og hævninger på konto i F1 tilhørende klageren.

Personlig indkomst

Skatteankenævnet har skønsmæssigt forhøjet klagerens indkomst med 200.000 kr.

Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen skønsmæssigt med 100.000 kr.

Møde mv.

Klageren og klagerens repræsentant har haft kontorforhandling med Landsskatterettens sagsbehandler, ligesom repræsentanten har udtalt sig for retten på et retsmøde.

Sagens oplysninger

Klageren har i indkomståret været ansat hos G1 som edb programmør. Han har haft en lønindkomst på 570.908 kr. Det fremgår af de indberettede oplysninger, at klageren har modtaget 3.350 kr. i skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse samt 44.611 kr. i jubilæumsgodtgørelse, heraf er 8.000 kr. skattefri. Siden 23. juni 2000 har klageren været hovedanpartshaver i H1 ApS (tidligere H1x ApS). Selskabet har drevet cateringvirksomhed.

Klageren har været deltager i G2 K/S med 9 anparter på nom. 200.000 kr. Det fremgår af bilag til selvangivelsen for 2001, at klagerens andel i overskud efter afskrivninger på 216.261 kr. men før renter har udgjort 37.030 kr. Klagerens andel af renteudgifterne har udgjort 541.633 kr. Det skattemæssige resultat har udgjort 504.603 kr. Andelen af den regnskabsmæssige egenkapital har ifølge bilag til selvangivelserne for 2000 og 2001 den 1. januar og 31. december 2001 udgjort henholdsvis 244.344 kr. og 355.469 kr. Indkomsten fra G2 K/S er beskattet efter virksomhedsordningen. Ifølge årsopgørelsen, der er udskrevet på baggrund af selvangivelsen, har klageren haft en skattepligtig indkomst på 16.841 kr., heri er bl.a. medtaget underskud af G2 K/S på 504.603 kr.

Det fremgår af bilag til selvangivelse for kommanditisterne i G2 K/S udarbejdet af R1, at revisionsselskabet har oplyst:

"...

der vil, ved anvendelse af virksomhedsordningen, i visse situationer være en fordel forbundet med at henføre yderligere gæld til virksomheden udover den gæld, der fremgår af regnskabet for G2 K/S. I det omfang der er optaget lån til betaling af indskuddene i G2 K/S, kan dette lån og finansieringsudgifterne vedrørende lånet i visse situationer med fordel henføres til virksomheden. Ønsker De at henføre et sådan lån til virksomheden, kan dette foretages på vedlagte bilag

..."

Klageren har i bilag til selvangivelse for 2000 og 2001 henført indskudslån på henholdsvis 872.119 kr. og 736.736 kr. vedrørende G2 K/S.

Det fremgår af regnskabet for G2 K/S, at klagerens andel i udlodninger i 2001 har udgjort 298.362 kr. Det fremgår af regnskabet for G2 K/S samt af et brev til klageren, at der er tilbageholdt 9.000 kr. til betaling af moms. Udbetalingerne er sket ved checks på henholdsvis 2 x 11.931 kr., 207.000 kr. og 58.500 kr. udstedt henholdsvis den 2. maj, 27. august, 25. oktober og 19. november 2001. Udlodningen på 58.500 kr. er indsat på klagerens bankkonto den 26. november 2001. Udlodningen på 207.000 kr. er den 25. oktober 2001 indsat på klagerens konto i F1 i Luxembourg. Indestående samt afkast af indestående på kontoen er ikke oplyst til skattemyndigheden.

Det fremgår af R-75 opgørelse for 2001, at klageren har betalt skyldige skatterestancer på 698.407 kr. Der har været en overskydende skat på 193.407 kr. Sidstnævnte står med udbetalingsdato den 28. december 2001. Der er mellem skattemyndigheden og klageren for Landsskatteretten enighed om, at den overskydende skat er modregnet, således at der netto er afdraget 505.000 kr.

Klageren har i indkomståret været ejer af ejendommen ...1, som har tjent som klagerens private bolig, samt af et sommerhus beliggende ...2. Den offentlige vurdering af de 2 ejendomme har pr. 31. december 2000 og 2001 udgjort i alt 1.730.000 kr. og 1.960.000 kr., heraf kan henholdsvis 380.000 kr. og 460.000 kr. henføres til sommerhuset.

Det fremgår af kapitalforklaringen, der er vedlagt selvangivelsen, at klageren har opgjort sit privatforbrug til 487.912 kr. Ved opgørelsen er ikke medtaget betaling af skatterestancer netto på 505.000 kr. Skattemyndigheden har ikke godkendt kapitalforklaringen. Skattemyndigheden har skønsmæssigt forhøjet indkomsten med 200.000 kr. Forhøjelsen er sket dels på grundlag en privatforbrugsberegning, der viser et privatforbrug på ca. 43.000 kr., dels på grundlag af ikke identificerede indsætninger på bankkonti på i alt 268.543 kr. Ved opgørelsen af formuen er indskudsgæld vedrørende G2 K/S medtaget til de selvangivne beløb pr. 31. december 2000 og 2001, dvs. til henholdsvis 872.119 kr. og 736.736 kr. Som øvrig gæld pr. 31. december 2000 er bl.a. medtaget et kontantlån med fondskode ... på 430.118 kr. (restgæld) og en kassekredit på 210.800 kr. med konto nr. ...

Klagerens repræsentant har for Landsskatteretten bl.a. gjort gældende, at kontantlånet med fondskode ... og kassekreditten med konto nr. ... allerede er medtaget som indskudsgæld vedrørende G2 K/S. Han har endvidere gjort gældende, at indskudsgælden pr. 31. december 2000 ikke har udgjort 872.119 kr., men alene 700.384 kr. idet kontantlånet skal medtages med en obligationsrestgæld på 489.584 kr. Det er ubestridt, at kassekreditten pr. 31. december 2000 skal medtages med 210.800 kr.

Skattecentret har udarbejdet en revideret privatforbrugsopgørelse, der viser et privatforbrug på 103.662 kr. I opgørelsen er det skattemæssige underskud i G2 K/S på 504.603 kr. tilbageført, hvilket har bevirket en yderligere indtægt. Som indtægt er endvidere medtaget udlodninger fra G2 K/S på i alt 289.326 kr., overskydende skat på 193.407 kr. og skatteindbetalinger på 698.407 kr. Skattemyndigheden har ved opgørelsen af formuen ultimo medtaget et bankindestående i F1 på 207.000 kr. Indskudsgæld i G2 K/S er medtaget med henholdsvis 872.119 kr. og 736.736 kr. I forhold til den oprindelige privatforbrugsopgørelse er der medtaget en mindre udgift til betalte skatter, arbejdsmarkedsbidrag og SP bidrag for begge ægtefæller som ved en fejl var medtaget to gange. Øvrig formue primo og ultimo er medtaget med henholdsvis 381.093 kr. og 592.236 kr. Formuen er opgjort til de beløb, som er indberettet til myndighederne. Ved opgørelsen af formuen pr. 1. januar 2001 er bl.a. medtaget gæld til F2 på 210.800 kr. samt gæld på fondskode ... på 430.118 kr. svarende til den indberettede restgæld.

Til beskrivelse af at sommerhuset ikke har været udlejet er der for retten fremlagt en opgørelse fra G3 Vandværk, der viser et vandbrug fra den 1. juni 2000 - 31. maj 2001 på 10 m³ vand.

For Landsskatteretten er det oplyst, at 126.918 kr. hidrører fra H1 ApS. Til beskrivelse af at nogle af indsætningerne på klagerens bankkonto er overført fra H1 ApS har klagerens repræsentant bl.a. fremlagt et uddrag af selskabets kassebogføring samt uddrag af klagerens bankkonto. Det fremgår bl.a. af bankkontoen, at der den 23. januar og 6. april 2001 er indsat henholdsvis 26.293,50 kr. og 14.795 kr. med teksten "G5". Den 20. marts er der indsat 5.653 kr. med teksten "valuta". Den 26. juni er der indsat 1.406 kr. med teksten "VV - Tak for". Den 26. juli er der indsat 2.000 kr. med teksten "betaling af sommerhus".

Til beskrivelse af klageren pr. 30. juni 2001 har haft et tilgodehavende i selskabet, som er blevet betalt i 2001 har han fremlagt et uddrag af selskabets årsregnskab pr. 30. juni 2001. På uddraget er med håndskrift ud for andre kreditorer på 19.375 kr. anført "A". Til beskrivelse af betalingen er der fremlagt et uddrag af selskabets kassebogføring, der viser, at der den 30. januar 2001 er hævet 19.375 kr. med teksten "betalt gæld A".

Landsskatteretten har i lighed med skattemyndigheden opfordret repræsentanten til at fremsende en kontospecifikation af mellemregningskontoen med selskabet, ligesom repræsentanten er opfordret til at fremsende kontoudtog af klagerens konto i F1. Klageren har ikke imødekommet myndighedernes opfordring. Klagerens repræsentant har bl.a. forklaret, at der ikke foreligger nogen mellemregningskonto, og at det ikke er muligt at fremskaffe bankkontoudtog.

Skatteankenævnets afgørelse

Såfremt kravene til afgivelse af kapitalforklaring og et eventuelt påbud efter skattekontrollovens § 6 B ikke er efterkommet er skatteforvaltningen berettiget til at foretage ansættelsen eller dele af denne skønsmæssigt. Dette fremgår af skattekontrollovens § 5, stk. 3. Klageren har trods flere opfordringer ikke ønsket at forklare de bestridte indsætninger på klagerens bankkonti på i alt 268.543 kr., ligesom klageren ikke har ønsket at fremlægge en afstemning af sin mellemregningskonto med H1x ApS. Skatteforvaltningen har opgjort klagerens privatforbrug til 43.000 kr., heri er indeholdt faktiske udgifter på ca. 59.000 kr. Det er nu godtgjort, at der er modtaget udlodninger fra G2 K/S i 2001 på henholdsvis 207.000 kr. den 25. oktober 2001 og 58.500 kr. den 19. november 2001. Beløbet på 58.500 kr. er indsat på klagerens bankkonto den 26. november 2001. Beløbet på 207.000 kr. er derimod indsat på en konto i F1. Hverken beløbet på 58.500 kr. eller beløbet på 207.000 kr. har været til rådighed for privatforbrug i 2001. Skatteankenævnet har, ligesom skattemyndigheden, bedt klageren om at fremsende dokumentation for, at indsætningerne på bankkontoen kan henføres til beløb, som er hævet på klagerens mellemregningskonto i selskabet. Nævnet har ikke modtaget en sådan dokumentation. Da klageren ikke har godtgjort, at indsætningerne på i alt 268.543 kr. har vedrørt skattefri indtægter, er indkomsten skønsmæssigt forhøjet med 200.000 kr.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at den skønsmæssige forhøjelse af klagerens indkomst bortfalder. Der er ikke grundlag for at gennemføre en skønsmæssig forhøjelse. Baggrunden for skattesagen er, at skattemyndigheden har konstateret, at der er indsat 268.543 kr. på klagerens bankkonto. Skattemyndigheden har skønnet, at indsætningerne stammer fra udeholdte indtægter ved udlejning af sommerhus. Skattemyndigheden har erkendt, at den oprindeligt udarbejde privatforbrugsopgørelse, der viste et privatforbrug på -43.000 kr., er forkert. Skattemyndigheden har udarbejdet en ny opgørelse, der viser et negativ privatforbrug på -103.662 kr.

Privatforbrugsopgørelsen er baseret på et fejlagtigt grundlag. Det er noget vidtløftigt at antage, at et sommerhus på 59 kvm kan indbringe en lejeindtægt på 268.543 kr. Der er ikke grundlag for at antage, at indsætningerne på klagerens bankkonto er "sorte penge". Klageren har redegjort for alle indsætninger over 10.000 kr. Der er i alt redegjort for 141.625 kr. Øvrige indsætninger på 126.918 kr. stammer fra cateringsvirksomheden. I skattemyndighedens privatforbrugsopgørelse er indskudsgæld i G2 K/S pr. 1. januar 2001 optaget til 872.119 kr. Indskudsgælden har reelt udgjort 700.384 kr. Det betyder, at skattemyndighedens privatforbrugsopgørelse skal ændres med 171.735 kr. i klagerens favør.

I 2001 har klageren drevet virksomhed gennem H1x ApS. En række af indbetalingerne på den private konto i 2001 har stammet fra kontante indbetalinger fra selskabets kunder. Indbetalingerne er blevet bogført i selskabet. Klagerens private bankkonti har fungeret som kasse for selskabet. Når der er indsat beløb fra selskabets kassebeholdning på klagerens private bankkonti, har det været begrundet i sikkerhedshensyn, idet klageren ikke har ønsket at have større kontante beløb liggende.

Klageren har via sin mellemregning med selskabet hævet en række beløb til dækning af diverse udgifter. Den 23. januar 2001 og den 6. april er der f.eks. indsat henholdsvis 26.263 kr. og 14.795 kr. med bemærkningen "G5". Disse indbetalinger har relateret sig til en udligning af et mellemværende mellem G4 i ...3 og klagerens hustru, som i en periode har været ansat som konsulent i G4. Den 20. marts 2001 er der indsat 5.653 kr. med bemærkningen "valuta". Der er tale om omveksling af gammel valuta. Den 26. juni 2001 er der indsat 1.406 kr. med bemærkningen "VV - tak for køb". Der er tale om udlæg for køb af noget kød. Den 13. august 2001 er der indsat 2.000 kr. for betaling for brug af sommerhuset. Der er tale om udlån til en ven, som har betalt for brug af el og vand i 14 dage. Summen af de omhandlede indsætninger har udgjort 126.918 kr. Disse indsætninger har dels gået til dækning af løn på 80.650 kr. til klagerens hustru og til betalingen af vand og el på 22.495 kr.

Privatforbrugsopgørelsen skal korrigeres med 8.000 kr., som er den skattefri andel af et modtaget jubilæumsgratiale. Klageren har modtaget udlodninger fra G2 K/S på 298.362 kr. Skattemyndigheden har ikke medtaget en udlodning på 9.000 kr. Klageren har hævet og forbrugt 207.000 kr., hvorfor beløbet ikke skal medtages som formue pr. 31. december 2001.

Klageren har herudover haft skattefri indtægter i form af rejsegodtgørelser fra G1 på henholdsvis 13.070 kr. og 3.350 kr. Klageren har primo 2001 haft et tilgodehavende i selskabet på 19.375 kr. Selskabet har i 2001 betalt sin gæld til klageren. Samlet skal skattemyndighedens privatforbrugsopgørelse korrigeres med i alt 457.281 kr. Den overskydende skat på 193.407 kr. er modregnet i klagerens skatterestance på 697.987 kr. Realøkonomisk har klageren og hans hustru haft 359.357 kr. til rådighed til privatforbrug.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Skatteydere skal selvangive deres indkomst og kunne dokumentere deres indtægts- og formueforhold. Det følger af skattekontrollovens § 1 og § 3.

Skatteministeren kan bestemme, at grupper af skattepligtige fysiske personer, der ikke er bogførings- eller regnskabspligtige, årligt skal udarbejde en kapitalforklaring. Det fremgår af § 3, stk. 1, sidste pkt. i bekendtgørelse nr. 726 af 13. august 2001 af skattekontrolloven.

Reglerne om kapitalforklaring gældende for indkomståret 2001 er fastsat i kap. 10, i bekendtgørelse nr. 1068 af 17. december 1999 (mindstekravsbekendtgørelsen).

Er en kapitalforklaring ikke indsendt rettidigt eller udarbejdet i overensstemmelse med regler, der er fastsat, finder § 5, stk. 1 - 3 tilsvarende anvendelse. Det fremgår af dagældende skattekontrollovs § 3, stk. 4. Foreligger en selvangivelse ikke på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt. Det fremgår af skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Indkomsten kan forhøjes, hvis det selvangivne privatforbrug er usandsynligt lavt. Det følger af en fast praksis, der er tiltrådt af Højesteret i en dom af 21. juni 1967 (Ugeskrift for Retsvæsen 1967.635). Skattemyndighederne kan efter et skøn fastsætte indkomsten, så den giver mulighed for et rimeligt forbrug. Indkomsten kan også forhøjes, hvis der påvises en yderligere indtægtskilde.

Skattecentret har udarbejdet en revideret privatforbrugsopgørelse, der viser et privatforbrug på ca. -103.000 kr., heri indgår bl.a. ubestridte nettoudgifter til betaling af restskatter på netto 505.000 kr. Indtægter i form af udbetalinger fra G2 K/S er medtaget med 289.326 kr. Da klageren ikke ved fremlæggelse af bankkontoudtog af kontoen i F1 har dokumenteret, at udlodningen på 207.000 kr. er anvendt til finansieringen af privatforbruget i 2001, er det med rette, at beløbet i den revidere privatforbrugsopgørelse er medtaget som formue pr. 31. december 2001. Efter bevisførelsen for retten findes det ikke dokumenteret, at den skyldige udlodning på 9.000 kr. ifølge regnskabet for G2 K/S er kommet til udbetaling i 2001. Retten kan tiltræde, at privatforbrugsopgørelsen korrigeres med skattefri andel af jubilæumsgodtgørelse på 8.000 kr. Udbetalinger af skattefri rejsegodtgørelser samt andre refusioner, må antages at dække positive udgifter, som klageren har afholdt. Retten finder derfor ikke grundlag for at korrigere privatforbrugsopgørelsen med refusionsbeløb. Det er ubestridt, at der på klagerens private bankkonto er indsat 126.918 kr., som stammer fra H1 ApS. Der er ikke redegjort for bogføringen af de beskrevne indtægter, idet mellemregningskontoen med selskabet ikke er fremlagt i sagen. Indskudsgælden vedrørende G2 K/S pr. 31. december 2000 er medtaget med det beløb, som er selvangivet. Bl.a. på grund af usikkerheden om indskudsgældens reelle størrelse pr. 1. januar 2001 nedsættes den skønsmæssige forhøjelse af indkomsten med 100.000 kr.

..."

Forklaringer

A har forklaret, at han også i 2001 sammen med sin kone boede i familiens rækkehus på ...1 i ...4. Børnene var flyttet hjemmefra. Han tjente godt. Konen var påbegyndt sin cateringvirksomhed.

De ejede en Toyota. I 2001 var bilen vist 7 år gammel. Efter garantiperiodens udløb har han selv vedligeholdt bilen, og der har ikke været reparationsomkostninger. De købte sommerhuset i 1963. I 2001 havde de ikke renoveret sommerhuset. Sommerhuset blev udlejet, men efterspørgslen var begrænset, da det var et lille, primitivt hus. Sommerhuset var normalt maksimalt udlejet i 2-3 uger om året. G7 sendte en check efter hver udlejning. Lejen var inklusiv forbrug.

I 2001 var han hovedanpartshaver i H1 ApS, som de etablerede i 1999. Konen drev cateringvirksomhed i selskabet. Han deltog ikke i driften af cateringvirksomheden, der blev drevet fra deres private bopæl. Lageret var begrænset. Virksomheden havde intet med mad at gøre. Han har bl.a. modtaget betalingen på 2.442 kr. fra H1 ApS, der betalte en vis del af den samlede husstands forbrugsudgifter. Beløbet blev beregnet ud fra det areal, virksomheden havde rådighed over.

Han blev anbefalet at købe anparter i G2 K/S, og han vurderede, at det var en sikker investering, bl.a. fordi lejeindtægten var garanteret i en lang periode. G2 K/S er en ejendom med et stort supermarked. Han investerede i en forventning om en fremtidig indtægt. Han betalte ca. 1.260.000 kr. for anparterne. Han finansierede købet ved træk på sin kredit i F2 og pantebreve. I november 1998 indfriede han pantebrevet på 270.000 kr. via træk på kassekreditten, der næsten var bragt i nul på dette tidspunkt. Han hævede kapitalpensioner med ca. 150.000 kr. Han havde et yderligere indestående i banken på 110.800 kr. samt 41.000 kr. på en konto i F3. Det sidste pantebrev indfriede han i 2000. Han fik udbetalt ca. 30.000 kr. i løn om måneden. Han kan ikke præcis huske, hvorfra de øvrige midler kom.

Han har selv udfyldt "Bilag til selvangivelsen for 2000" ved anvendelse af realisationsprincippet.

Han modtog bilaget fra R1. Egne omkostninger på 5.500 kr. dækker bl.a. over udgift til generalforsamling og besigtigelsesrejse til England. Renter af indskudslån udgør 66.293 kr. Eventuelle restancer på indskudslån udgør 872.119 kr. Denne post havde han ikke medtaget de tidligere år. Posten har haft den betydning, at skattevæsenet fejlagtigt gik ud fra, at han havde afviklet på lånet på 540.000 kr. Der er tale om en ren regnskabsmæssig opgørelse.

Han har også selv udfyldt det tilsvarende bilag for 2001. Eventuelle restancer på indskudslån udgør 736.736 kr., hvilket nu svarer til restgælden på realkreditlånet benævnt 1004 og gælden på kassekreditten. Pantebrevene var indfriet på dette tidspunkt.

Kassekreditten har han anvendt til alt. Han har således også hævet til poster, der ikke relaterer sig til anparterne.

A har om nogle af sagens poster forklaret:

Overførslerne fra G1, herunder overførslen af 5. januar 2001 på 1.500 kr., er rejsegodtgørelse beregnet på baggrund af statens takster. Som led i sit arbejde havde han en del rejser til Sverige. I forbindelse med disse rejser spiste han morgenmad i Diners Club Lounge. Han medbragte madpakke. Til aften spiste han aftensmad i Diners Club Lounge. Han havde derfor begrænsede omkostninger ved disse ture.

I 2001 modtog han 3.350 kr. i befordringskørsel fra G1.

Indbetalingen på 13.070 kr. fra G1 kan dække udlæg. Han fik også udbetalt en slags diæter, der er skattefri. Han modtog kontanter fra G1, som han medbragte på sine forretningsrejser. Den valuta, som han vekslede, var hans egen.

Indbetalingen af 26. juli 2001 på 2.000 kr. er lejeindtægt for udleje af familiens sommerhus. Det må være indbetalingen fra den tyske lejer. Indbetalingen på 1.897,05 kr. er fra samme lejer. Beløbet var aftalt i tyske mark.

Fakturaen på 14.795,50 kr. fra G5 A/S vedrører indkøb foretaget af hustruen personligt. Han fik overført 14.795 kr. til sin og konens konto for at sikre et korrekt cash-flow. Aftalen var jo indgået mellem G5 A/S og hans kone personligt. Cateringsvirksomheden har modtaget de omhandlede varer, der ikke blev betalt. Beløbet er indgået i familiens almindelige privatforbrug.

Han lånte den 29. juni 2000 cateringvirksomheden 19.375 kr. Beløbet svarer til halvdelen af leasingudgiften til bil. Der blev ikke udstedt noget lånedokument. Han fik pengene tilbagebetalt i januar 2001. Det skete via de mange, små kontante indbetalinger på kassekreditten. Det var også på den måde, konens løn blev indbetalt.

Parternes synspunkter

A har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med det indleverede påstandsdokument af 6. august 2010, hvoraf fremgår:

"...

HOVEDANBRINGENDER

Til støtte for de nedlagte påstande gøres det helt overordnet gældende, at den af skattemyndighederne foretagne skønsmæssige forhøjelse af sagsøgers skatteansættelse for indkomståret 2001 er baseret på en fejlagtig privatforbrugsopgørelse. Den skønsmæssige forhøjelse er baseret på et urigtigt grundlag og fører til et åbenbart urigtigt og urimeligt resultat for sagsøger.

Det gøres videre gældende, at en korrekt opgjort privatforbrugsopgørelse medfører, at der ikke er grundlag for at forhøje sagsøgers skatteansættelse for indkomståret 2001.

Sagen drejer sig om, hvorvidt der er grundlag for den af skattemyndighederne gennemførte skønsmæssige forhøjelse af sagsøgers indkomst i indkomståret 2001. Forhøjelsen af sagsøgers skattepligtige indkomst for indkomståret 2001 baserer sig på en antagelse om, at det selvangivne privatforbrug er usandsynligt lavt.

Det skal ikke bestrides, at det følger af fast retspraksis, der er tiltrådt af Højesteret, at skattemyndighederne skønsmæssigt kan gennemføre en forhøjelse af den skattepligtige indkomst, såfremt det selvangivne privatforbrug er usandsynligt lavt, således at der via den skønsmæssige forhøjelse gives mulighed for et rimeligt privatforbrug.

Det gøres gældende, at den privatforbrugsopgørelse, der danner grundlag for Landsskatterettens kendelse af 24. oktober 2008, indeholder sådanne fejl, at den ikke kan danne baggrund for en skønsmæssig forhøjelse af sagsøgers skatteansættelse for indkomståret 2001.

Fejlene i privatforbrugsopgørelsen kan overordnet beskrives således:

For det første indgår der i privatforbrugsberegningen et debet beløb på kr. 872.119 og et kredit beløb på kr. 736.736 anført som "restance på lån til indskud i G2 K/S" henholdsvis primo 2001 og ultimo 2001.

Beløbene skal udgå af privatforbrugsopgørelsen, idet sagsøgers gæld vedrørende indskuddene i G2 K/S er medregnet i privatforbrugsopgørelsen i forbindelse med sagsøgers formue primo og ultimo 2001. Ved korrektionen af privatforbrugsopgørelsen forhøjes det af sagsøgte beregnede privatforbrug med kr. 135.383.

For det andet skal der ved privatforbrugsopgørelsen medregnes en række skattefri refusionsbeløb modtaget af sagsøger i indkomståret 2001.

Refusionsbeløbene udgør samlet kr. 52.218. Der er enighed mellem parterne om, at en skattefri andel af jubilæumsgodtgørelse udgørende kr. 8.000 skal medregnes ved privatforbrugsopgørelsen. Korrektionen af privatforbrugsopgørelsen med de omhandlede udgifter medfører en forhøjelse af sagsøgers privatforbrug på kr. 44.218.

For det tredje har sagsøgte ved opgørelsen af privatforbruget lagt til grund, at kr. 207.000 udloddet fra G2 K/S i indkomståret 2001 var i behold ved indkomstårets udløb. Beløbet, der blev udbetalt til sagsøgers konto i Luxembourg, indgik i privatforbruget i indkomståret 2001, hvorfor beløbet ikke skal betragtes som værende i behold ved indkomstårets udløb. Yderligere har sagsøgte ikke medregnet udlodning fra G2 K/S til sagsøger udgørende kr. 9.000. Når privatforbrugsopgørelsen korrigeres for de omhandlede beløb, forhøjes sagsøgers privatforbrug i indkomståret 2001 med kr. 216.000.

For det fjerde er der ved privatforbrugsopgørelsen set bort fra en række beløb, som sagsøger havde rådighed over i indkomståret 2001. Beløbene udgør samlet kr. 42.323. Beløbet har været til rådighed for sagsøgers privatforbrug i indkomståret 2001, hvorfor privatforbruget skal korrigeres med kr. 42.323.

Sagsøgers privatforbrug i indkomståret 2001 udgør efter ovenstående korrektioner et beløb på kr. 342.262. Det gøres gældende, at en korrekt opgørelse af sagsøgers privatforbrug i indkomståret 2001 medfører et positivt og fuldt ud tilstrækkeligt privatforbrug, hvorfor sagsøgtes forhøjelse af sagsøgers skatteansættelse for indkomståret 2001 fører til et åbenbart urigtigt og urimeligt resultat for sagsøger.

Sagsøgers anbringender vedrørende de enkelte fejl begået af skattemyndighederne i forbindelse med privatforbrugsopgørelsen uddybes herunder.

NÆRMERE OM GÆLDEN VEDRØRENDE G2 K/S.

Det gøres gældende, at punkterne "restance på lån til indskud i G2 K/S" primo og ultimo 2001 skal udgå af privatforbrugsopgørelsen. Sagsøgers indskud i G2 K/S var i indkomståret 2001 finansieret via sagsøgers kassekredit og realkreditbelåning. Indskudsgælden indgår således i privatforbrugsopgørelsen som en del af sagsøgers formue primo og ultimo 2001.

Sagsøgte bestrider, at sagsøger har dokumenteret, at investeringen i G2 K/S er finansieret via sagsøgers kassekredit og realkreditbelåning.

Det gøres gældende, at sagsøger har dokumenteret, at investeringen i G2 K/S er foretaget via kassekreditten og realkreditbelåning.

I 1998 investerede sagsøger i selskabet G2 K/S, der blev etableret den 26. juni 1998. Sagsøger tegnede 9 andele a´ kr. 200.000, hvorved sagsøger havde investeret kr. 1.800.000 i G2 K/S, jf. bilag 25.

Der er mellem sagens parter enighed om, at investeringen blev finansieret ved optagelse af lån hos henholdsvis F2 og F4 ApS.

Ved F2 oprettede sagsøger en kassekredit (konto nr. ...), hvortil der blev givet trækningsret på op kr. 450.000. Omtalte trækningsret samt øvrige aftalevilkår for kassekreditten fremgår af kreditaftale fra F2, jf. bilag 26.

I kreditaftalen under afsnittet »Individuelle betingelser« er oplyst, at

"Rådgivning er givet omkring risici ved anpartsprojekter. Vi som långiver yder ikke lånet på basis af anpartsprojektet, men alene på grundlag af låntagers økonomiske forhold".

Det fremgår herved direkte af kreditaftalen, at kassekreditten blev oprettet med henblik på finansiering af et anpartsprojekt.

Trækningsretten på kassekreditten blev udnyttet straks efter tegningen, idet sagsøger ved denne havde forpligtet sig til at indskyde kr. 450.000. Betalingen af indskuddet til G2 K/S fandt sted den 1. september 1998, jf. bilag 27.

Det gøres gældende, at det henset til den direkte sammenhæng mellem forpligtelsen til at indskyde kr. 450.000 samt den tildelte trækningsret ved F2 på tilsvarende kr. 450.000 må anses for dokumenteret, at kassekreditten har været anvendt som led i finansieringen af indskudsgælden i G2 K/S helt tilbage fra sagsøgers investering i kommanditselskabet.

Udover indskuddet på kr. 450.000 indskød sagsøger sammen med de øvrige kommanditister yderligere kapital i G2 K/S. Sagsøger erhvervede andele i G2 K/S for i alt kr. 1.800.000. For disse andele indbetalte sagsøger i alt kr. 1.260.000. Til finansieringen af de kr. 1.260.000 måtte sagsøger udover kassekreditten på kr. 450.000 optage et selvstændigt lån på kr. 810.000.

Det yderligere lån blev optaget hos F4 ApS, hvor sagsøger optog lån på i alt kr. 810.000. Lånet blev fordelt på to omsætningsgældsbreve, som senere blev overdraget til henholdsvis F2 og F5.

Af gældsbrevene fremgår, at sagsøger den 25. august 1998 lånte henholdsvis kr. 270.000, jf. bilag M, samt kr. 540.000, jf. bilag N. Det fremgår endvidere, at der til sikkerhed for gælden er givet kreditor 2. prioritets håndpant i sagsøgers andele i alt stor kr. 1.800.000 i G2 K/S. Det bemærkes, at gældsbrevene er dateret den 25. august 1998, hvilket er samme dag som tegningen af andelene fandt sted.

Gældsbrevet fra F4 ApS på kr. 270.000 blev overdraget til F2 den 18. september 1998,jf. bilag 28.

Overdragelsen af gældsbrevet til F2 samt det forhold at sagsøger havde nedbragt en stor del af kassekreditten i F2, som tillige udgjorde en del af finansieringen, førte til, at sagsøger foretog en omlægning af finansieringen i november 1998. Dette skete ved indfrielsen af gældsbrevet på kr. 270.000 den 23. november 1998, jf. bilag 20. Finansieringen skete ved træk på kassekreditten, jf. bilag 21.

Kassekreditten i F2 androg den 16. november 1998 i alt kr. 116.052,91. Den 23. november 1998 blev der trukket kr. 276.326,14 posteret som betaling af gældsbrev. Trækket fandt sted samme dag der blev givet kvittering på gældsbrevets indfrielse.

Det gøres gældende, at det må lægges til grund, at kassekreditten herefter forsat udgør en del af finansiering af indskuddet i G2 K/S. Det bemærkes, at der ved trækket af de kr. 276.326,14 skete en forøgelse af kassekreditten fra kr. 34.449,91 til kr. 310.776,05, samt at kassekreditten ultimo 1998 udgjorde kr. 299.497,66. Der foreligger således en reel forøgelse af kassekreditten, som er begrundet i indfrielsen af gældsbrevet udstedt af F4 ApS.

Gældsbrevet på kr. 540.000 (bilag N) blev overdraget til F5, jf. bilag 29. Efter overdragelsen af gældsbrevet til F5 blev dette i år 2000 afdraget ekstraordinært.

Første gang gælden blev afdraget, var det med kr. 232.000, restgælden udgjorde herefter kr. 173.608,03, jf. bilag 30. De kr. 232.000, der blev anvendt til betalingen, blev trukket den 31. marts 2000 på kassekreditten i F2, jf. bilag 19. Forud for det ekstraordinære afdrag var der på kassekreditten indsat kr. 232.507,16 fra Realkredit Danmark den 30. marts 2000.

Det gøres gældende, at realkreditlånet udgjorde en del af finansieringen af indskuddet i G2 K/S.

Det andet ekstraordinære afdrag med kr. 163.114,08 fandt sted den 7. juni 2000, jf. bilag 7. Pantebrevet var herefter fuldt indfriet. De kr. 163.114,08, der blev anvendt til betalingen, blev finansieret ved træk på kassekreditten i F2, jf. bilag 31.

Gælden til indskuddet i G2 K/S har, som det fremgår, løbende været finansieret gennem Realkredit Danmark og F2. Sagsøger har i takt med nedbringelse af kassekreditten foretaget omlægninger af sine øvrige låneforhold, således at disse er blevet indfriet ved træk på kassekreditten i F2.

Det gøres gældende, at ovenstående forløb, der er vel dokumenteret, godtgør, at sagsøger har finansieret investeringen i G2 K/S ved træk på kassekreditten i F2 samt ved optagelse af realkreditlån.

Gælden til F2 samt realkreditinstituttet er medtaget i opgørelsen af sagsøgers formue både primo og ultimo 2001, jf. bilag C. Der er således ikke baggrund for at medtage de af sagsøgte anførte poster vedrørende "restance på lån til indskud i G2 K/S" i privatforbrugsopgørelsen.

NÆRMERE OM DE MODTAGNE REFUSIONSBELØB

Der er mellem parterne enighed om, at den skattefri del af jubilæumsgodtgørelsen kr. 8.000 skal medregnes ved privatforbrugsopgørelsen. Landsskatteretten medregnede ligeledes beløbet til sagsøgers privatforbrug i kendelse af 24. oktober 2008, jf. bilag 1.

Det gøres gældende, at refusionsbeløbene bestående af udbetalt travel ordre fra G1 kr. 13.070, godtgørelse for kørsel i privat bil kr. 3.350, indtægter ved udlån af sommerhus kr. 3.897, refusion af indkøb af kød samt udgifter på vegne af cateringvirksomhed, henholdsvis kr. 1.406 og kr. 22.495 alle skal medregnes ved opgørelse af sagsøgers privatforbrug for indkomståret 2001.

Det bestrides, at de omhandlede indtægter som anført af sagsøgte modsvares af tilsvarende udgifter.

Refusionsbeløbene har bidraget positivt til sagsøgers privatforbrug og skal derfor medtages i privatforbrugsopgørelsen. Det forhold, at udbetalingerne og refusionerne i et vist omfang har dækket positive udgifter, medfører ikke, at de omhandlede beløb ikke skal medtages som rådighedsbeløb for sagsøger ved opgørelsen af privatforbruget. Beløbene har bidraget til at dække udgifter tilhørende sagsøgers privatforbrug, hvorfor privatforbrugsopgørelsen skal korrigeres med beløbene.

NÆRMERE OM UDLODNINGERNE FRA G2 K/S

Sagsøger modtog i indkomståret 2001 udlodninger fra G2 K/S udgørende et samlet beløb på kr. 298.262. Der er mellem sagens parter enighed om, at et beløb på kr. 289.362 af disse er udbetalt til sagsøger.

Det gøres gældende, at den samlede udlodning fra G2 K/S skal indgå i sagsøgers privatforbrug i indkomståret 2001.

Sagsøgte gør gældende, at det ikke er dokumenteret, at beløbet udgørende kr. 207.000 udloddet fra G2 K/S og indsat på sagsøgers bankkonto i Luxembourg er forbrugt i indkomståret 2001. Det gøres gældende, at den foreliggende dokumentation i tilstrækkelig grad godtgør, at udlodningen er indgået i sagsøgers privatforbrug i indkomståret 2001.

Det gøres videre gældende, at det er godtgjort, at sagsøger fik udbetalt de oprindeligt tilbageholdte kr. 9.000 fra G2 K/S, samt at disse indgik i sagsøgers privatforbrug i indkomståret 2001.

NÆRMERE OM BELØB TIL RÅDIGHED FOR SAGSØGER

Det gøres gældende, at sagsøger i indkomståret 2001 havde rådighed over en række beløb, der skal med regnes ved opgørelsen af sagsøgers privatforbrug. Beløbene udgør et samlet beløb på kr. 42.323.

Det gøres gældende, at sagsøgers rådighed over beløbene er tilstrækkeligt dokumenteret, hvorfor beløbene skal medregnes ved privatforbrugsopgørelsen for indkomståret 2001.

Sagsøger indkøbte i indkomståret 2001 en række artikler til brug for H1 ApS. Sagsøger fik udbetalt artiklernes købssum af selskabet, uanset at disse var indkøbt på kredit. Beløbet udgjorde kr. 14.795. Beløbet blev først indbetalt til G4 i indkomståret 2002, jf. bilag 33.

Sagsøger havde rådighed over beløbet udgørende kr. 14.795 i hele indkomståret 2001, hvorfor beløbet skal medregnes til sagsøgers privatforbrug i dette indkomstår.

Sagsøger fik i indkomståret 2001 tilbagebetalt et lån udgørende kr. 19.375 fra H1 ApS. Sagsøger havde udlånt pengene til H1 ApS i årene forud for 2001, hvorfor beløbet udgør et rådighedsbeløb for sagsøger og skal medregnes til privatforbruget for indkomståret 2001.

Sagsøger vekslede i indkomståret 2001 valuta i forbindelse med indførelse af Euroen. Sagsøger indsatte i denne forbindelse beløbet udgørende kr. 5.653 på sin konto. Beløbet skal, sammen med et beløb udgørende kr. 2.500 modtaget som lejeindtægt fra G7, tillægges sagsøgers privatforbrug i indkomståret 2001.

Sammenfattende gøres det gældende, at sagsøgers privatforbrug i indkomståret 2001 var positivt og fuldt ud tilstrækkeligt til at dække sagsøgers udgifter i indkomståret. Den af sagsøgte benyttede privatforbrugsopgørelse medfører, når fejlene er rettet, at sagsøgers samlede privatforbrug i indkomståret 2001 udgjorde kr. 342.262.

Et privatforbrug udgørende kr. 342.262 er ikke usandsynligt lavt, hvorfor sagsøgte ikke har været berettiget til at foretage en skønsmæssig forhøjelse af sagsøgers skatteansættelse for indkomståret 2001.

Sagsøgers subsidiære påstand er medtaget for det tilfælde, at retten måtte finde, at de skitserede korrektioner af privatforbrugsopgørelsen ikke medfører et rimeligt privatforbrug for sagsøger i indkomståret 2001.

Det følger af retspraksis, at såfremt en skønsmæssig ansættelse er foretaget på et urigtigt og fejlagtigt grundlag, skal retten hjemvise sagen til fornyet behandling hos de stedlige skattemyndigheder. Finder retten, at sagsøgtes beregning af sagsøgers privatforbrug skal ændres, skal retten således hjemvise sagen til fornyet behandling ved den stedlige ligningsmyndighed, jf. SKM2006.43.ØLR .

..."

Skatteministeriet har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med det indleverede påstandsdokument af 9. august 2010, hvoraf fremgår:

"...

Det gøres overordnet gældende, at skattemyndighederne har været berettiget til at forhøje sagsøgerens indkomst skønsmæssigt med kr. 100.000,- i indkomståret 2001, og at dette skøn ikke kan tilsidesættes som foretaget på et forkert grundlag eller som åbenbart urimeligt. Det bestrides i denne sammenhæng, at de nedennævnte poster (pkt. 1-5) påvirker privatforbrugsberegningen, der er negativ med kr. 95.662,-, i en sådan grad, at dette kan føre til en tilsidesættelse af skønnet, idet skønnet ligger indenfor den skønsmargin, der tilkommer skattemyndighederne i denne sag (pkt. 6).

1. INDSKUD I G2 K/S

Sagsøgeren har oplyst, at han den 25. august 1998 indskød kr. 1.260.000 i selskabet G2 K/S, hvilket blev finansieret ved oprettelse af en kassekredit i F2, hvor trækningsretten på kr. 450.000,- blev udnyttet samt optagelse af et lån på kr. 810.000,- hos F4 ApS, hvor der blev oprettet to pantebreve på henholdsvis kr. 270.000,- og kr. 540.000,-.

Sagsøgeren selvangav en restance på lån anvendt til finansiering af indskuddet i G2 K/S ultimo 2000 på kr. 872.119,-, jf. bilag D, og ultimo 2001 på kr. 736.736.-, jf. bilag E. Det følger heraf, at sagsøgeren i 2001 nedbragte den gæld, der finansierede indskuddet med kr. 135.383,- (kr. 872.119,- minus kr. 736.736,-).

De af sagsøgeren selvangivne restancer på gælden er lagt til grund i privatforbrugsopgørelsen (bilag B) og indgår heri som lån til indskud i G2 K/S. Det angivne beløb primo 2001 på kr. 872.119,- er imidlertid bestridt af sagsøgeren selv, idet sagsøgeren har oplyst, at angivelsen er en fejl. Beløbet ultimo 2001 på kr. 736.736,- har sagsøgeren ikke bestridt.

Det gøres gældende, at der kræves et sikkert bevis for at tilsidesætte den beløbsmæssige opgørelse af gælden, som følger af sagsøgerens egne selvangivelser.

Sagsøgeren har i stævningen side 8 oplyst, at gælden til indskuddet primo 2001 skal opgøres til kr. 700.384,- svarende til saldoen primo 2001 på kassekreditten i F2 (kontonr. ...) og obligationsrestgælden primo 2001 på et realkreditlån med fondskode ... (nr. 004 i bilag C), som sagsøgeren optog i 1997, jf. bilag 8.

Sagsøgeren har i forlængelse heraf gjort gældende, at gælden er medtaget dobbelt i privatforbrugsopgørelsen (bilag B), idet gælden dels indgår særskilt som lån til indskud i G2 K/S, og dels indgår som gæld på henholdsvis kassekreditten og realkreditlånet med fondskode ... (nr. 004) ved formueposteringerne primo og ultimo 2001, jf. bilag C.

Det gøres gældende, at det påhviler sagsøgeren at dokumentere, at gælden er medtaget dobbelt, herunder at kassekreditten og realkreditlånet med fonds- kode ... (nr. 004) primo 2001 udgør den gæld til indskuddet i G2 K/S, som sagsøgeren har selvangivet til kr. 872.119,-.

1.1. Kassekreditten

Det bestrides for det første, at sagsøgeren har løftet bevisbyrden for, at kassekredittens saldo primo 2001 udgjorde den ene del af finansieringen af indskuddet.

Der skal her henses til, kassekreditten ultimo 1999 var nedbragt til kr. 14.752,31, jf. bilag H, hvorfor det forhold, at kassekreditten oprindeligt blev brugt til finansiering af indskuddet i 1998, ikke dokumenterer, at kassekredittens saldo i 2001 vedrører indskuddet.

Der skal endvidere henses til, indfrielsen af pantebrev stort kr. 270.000,- den 23. november 1998 ifølge sagsøgeren er sket ved træk på kassekreditten forud for den nævnte nedbringelse af kassekreditten til kr. 14.752,31 ultimo 1999. Det fremgår ikke, om der er optaget yderligere gæld til nedbringelse af kassekreditten, og det er således ikke dokumenteret, at der ikke er øvrige finansieringskilder end kassekredittens saldo primo 2001 og realkreditlånet, som hævdet af sagsøgeren.

Der skal derudover henses til, at kassekreditten frem til 2001 er blevet anvendt til andet end finansiering af indskuddet, jf. bilag 19, 21 og 31 samt sagsøgerens egne oplysninger om hævninger på kassekreditten til forbrug, jf. processkrift I, side 6, 1. afsnit. Sagsøgeren har endvidere oplyst, at der er trukket til forbrug på kassekreditten i 2001, jf. processkrift I, side 7, 1. afsnit. Det er således udokumenteret, at kassekredittens saldo primo 2001 udgør gæld til indskuddet, og at stigningen i kassekreditten på ca. kr. 46.400,- i 2001 vedrører indskuddet og ikke andet forbrug.

Sagsøgeren er derudover kommet med forskellige forklaringer. Først forklarede sagsøgeren, at han omlagde gælden til indskuddet ved at indfri restgælden på pantebrevet stort kr. 540.000,- med et afdrag på kr. 163.314,- den 7. juni 2000 med midler opnået ved optagelse af et realkreditlån, jf. processkrift I, side 3, 5.- 6. afsnit. I processkrift II ændres forklaringen til, at sagsøgeren betalte afdraget på kr. 163.314,- med midler opnået ved et træk på kassekreditten, jf. processkrift II, side 5 nederst.

1.2. Realkreditlånet

Det bestrides for det andet, at sagsøgeren har løftet bevisbyrden for, at det realkreditlån med fondskode ... (nr. 004 i bilag C), som sagsøgeren optog til et ukendt formål i 1997, primo 2001 udgjorde den anden del af finansieringen af indskuddet.

Der skal henses til, at lånet blev optaget i 1997, at det ikke blev anvendt til indskuddet i G2 K/S i 1998, at lånet blev nedbragt hvert år frem til 2001, jf. bilag I-L, og at gælden på lånet ikke blev forøget i 2000 i forbindelse med den påståede refinansiering af indskuddet. Det er endvidere udokumenteret, at lånet blev anvendt til refinansieringen, og hvorledes hele lånet, som ultimo 2001 udgjorde kr. 422.926,- (bilag L), skulle vedrøre finansiering af indskuddet.

Sagsøgeren forklarede som nævnt, at han refinansierede gælden til indskuddet ved at betalte restgælden med et afdrag på kr. 163.314.- den 7. juni 2000 på pantebrevet stort kr. 540.000,- med midler opnået ved optagelse af et realkreditlån i år 2000, jf. processkrift I, side 3, 5.- 6. afsnit. I processkrift II ændres forklaringen til, at sagsøgeren brugte dette realkreditlån til at betale et tidligere afdrag på kr. 232.000,- den 5. april 2000 på pantebrevet, jf. processkrift II, side 5, 4.- 6. afsnit.

Det er uklart, om sagsøgeren nu gør gældende, at indskuddet i G2 K/S primo 2001 er finansieret ved et andet realkreditlån med fondskode ... (nr. 006 i bilag C), som sagsøgeren optog i 2000, end det hidtil hævdede realkreditlån med fondskode ... (nr. 004 i bilag C), som sagsøgeren optog i 1997.

Det bestrides således for det tredje, at sagsøgeren har løftet bevisbyrden for, at realkreditlån med fondskode ... (nr. 006 i bilag C), som sagsøgeren optog i 2000 primo 2001, udgjorde den anden del af finansieringen til indskuddet.

Der skal henses til, at restgælden på dette realkreditlån (nr. 006 i bilag C), der primo 2001 udgjorde kr. 222.656,-, sammenholdt med kassekredittens saldo, der primo 2001 udgjorde kr. 210.800,-, i alt svarer til kr. 433.456,-, hvilket ikke forklarer, hvorfor sagsøgeren primo 2001 har angivet gælden til kr. 872.119,-.

Der skal endvidere henses til, at såfremt sagsøgeren gør gældende, at det er realkreditlånet med fondskode ... (nr. 006 i bilag C), der er anvendt til finansiering af indskuddet, så giver det ingen mening, at sagsøgeren hævder, at indskudsgælden primo 2001 skal opgøres som henholdsvis saldoen på kassekreditten og restgælden på realkreditlånet med fondskode ... (nr. 004 i bilag C), og at dette bekræftes af, at indskudsgælden ultimo 2001, der er selvangivet til kr. 736.736,-, beløbsmæssigt svarer til summen af disse to gældsposter.

Samlet set gøres gældende, at sagsøgeren ikke har dokumenteret, at den gæld, der finansierer indskuddet i G2 K/S primo 2001, som sagsøgeren har selvangivet til kr. 872.119,-, udgøres af kassekredittens saldo og realkreditlånets restgæld, uagtet hvilket realkreditlån der tages i betragtning.

Der skal henses til, at de beløb, der er lagt til grund, stammer fra sagsøgerens egne angivelser, og at sagsøgeren selv har behandlet finansieringen af indskuddet som en særskilt gældspost og således har fået rentefradrag både for sine angivelser ved opgørelsen af overskudsandelen i G2 K/S og ved bankens og realkreditinstituttets indberetning af renteudgifterne på kassekreditten og realkreditlånet.

Det bestrides, at det er tilstrækkeligt at henvise til, at sagsøgerens selvangivelse er en fejl, når sagsøgeren ikke kan dokumentere en sammenhæng mellem det selvangivne lånebeløb primo 2001 og den påståede finansiering ved kassekreditten og realkreditlånet, uagtet hvilket realkreditlån det måtte vedrøre. Hertil kommer, at sagsøgerens uklare og ændrede forklaringer om refinansieringen skærper kravene til dokumentationen.

Det bestrides derudover, at sagsøgerens forklaringer om, hvordan finansieringen af indskuddet er sammensat ultimo 2001, kan lægges til grund, da sagsøgeren påstår, at beløbet ultimo 2001 udgøres af kassekredittens saldo og realkreditlånet med fondskode ... (nr. 004 i bilag C), og da det ikke er dette realkreditlån, der er anvendt til den påståede refinansiering i 2000 (betaling af afdrag på gældsbrevet stort kr. 540.000,-). Det bestrides endvidere, at gældens sammensætning ultimo 2001 kan lægges til grund for, hvordan gælden er sammensat primo 2001.

Sagsøgeren har hermed ikke med et sikkert bevis dokumenteret, at det selvangivne beløb af indskudsgælden på kr. 872.119,- beror på en fejl og derfor skal tilsidesættes, eller at beløbene på kr. 736.736,- og kr. 872.119,- indgår dobbelt i privatforbrugsopgørelsen (bilag B). Den selvangivne gæld må derfor lægges til grund og medtages som en særskilt post i privatforbrugsopgørelsen.

Det gøres endvidere gældende, at der allerede er taget høj de for sagsøgerens indsigelser vedrørende denne post, da Landsskatteretten har nedsat den oprindelige forhøjelse af sagsøgerens indkomst med kr. 100.000,- på grund af usikkerheden om indskudsgældens størrelse primo 2001.

2. JUBILÆUMSGODTGØRELSE OG REFUSIONSBELØB

Landsskatteretten tiltrådte ved sin kendelse, at privatforbrugsopgørelsen skal reguleres med den skattefri andel af sagsøgerens jubilæumsgodtgørelse med kr. 8.000,-. Herved udgør det beregnede privatforbrug kr. -95.662,-, jf. bilag B.

Sagsøgeren gør gældende, at en række refusionsbeløb derudover skal krediteres i privatforbrugsopgørelsen, da de må anses for at bidrage positivt til sagsøgerens privatforbrug.

Dette bestrides henset til, at refusionsbeløbene modsvares af udgifter, som sagsøgeren har afholdt uden for det opgjorte privatforbrug i bilag B, idet afholdte udgifter ikke indgår i denne opgørelse. Hertil bemærkes, at indtægter, der modsvares af udgifter, endvidere ikke ville påvirke opgørelsen, såfremt de blev medtaget, da indtægternes kreditering i så fald ville modsvares af udgifternes debitering.

Rejsegodtgørelsen fra G1 på i alt kr. 13.070.- må formodes at være refusion efter regning til dækning af udgifter til kost og småfornødenheder, som sagsøgeren er blevet påført, fordi han på grund af sit arbejde har været på rejser. Beløbet er ikke indberettet som en skattefri godtgørelse.

I forhold til skattefri kørselsgodtgørelse på kr. 3.350.-, gøres det gældende, at standardsatserne herfor modsvarer udgifter, som er afholdt uden for sagsøgerens privatforbrug i form af brændstof og omkostninger som følge af øget slid på bilen. Det har formodningen imod sig, at sagsøgeren ikke har afholdt udgifter i denne forbindelse, og det er ikke dokumenteret, at der kun er afholdt udgifter i mindre omfang.

Refusioner for udlæg til udgifter ved udlån af sommerhus på kr. 3.897.-, indkøb af kød på kr. 1.406,- og diverse andre udlæg til cateringvirksomheden H1 ApS på i alt kr. 22.495,- er utvivlsomt modsvaret af afholdte udgifter, der jo netop refunderes.

Ex tuto gøres det gældende, at de omtvistede refusionsbeløb er af en sådan størrelse, at det, selv om beløbene måtte antages at være medgået til at finansiere sagsøgerens privatforbrug, ikke kan føre til, at det udøvede skøn falder uden for den betydelige skønsmargin, som tilkommer SKAT.

3. UDLODNING FRA G2 K/S

Der er enighed om, at sagsøgerens andel af udlodningen fra G2 K/S i 2001 udgjorde kr. 298.362,-, og der er i privatforbrugsopgørelsen krediteret kr. 82.326,- og kr. 207.000,- eller i alt kr. 289.326,- vedrørende udlodningen fra G2 K/S. Der resterer således kr. 9.000,- (298.362,- minus 289.326,-),der ikke er krediteret i privatforbrugsopgørelsen (bilag B).

Det gøres gældende, at kr. 9.000,-. ikke skal krediteres i privatforbrugsopgørelsen, da det fremgår af skrivelsen af 19. november 2001 fra G6 A/S til sagsøgeren, at kr. 9.000,- af den samlede udlodning fra G2 K/S ikke kom til udbetaling i indkomståret 2001, da beløbet blev tilbageholdt som en "buffer til moms", jf. bilag 0. Beløbet er således ikke udbetalt til sagsøgeren i 2001.

Udlodningen på kr. 207.000.- er endvidere debiteret i privatforbrugsopgørelsen (bilag B) som bankindestående i Luxembourg ultimo 2001, da sagsøgeren bekræftede for Landsskatteretten, at dette beløb blev udloddet den 25. oktober 2001, hvorefter beløbet blev indsat på sagsøgerens konto i F1 i Luxembourg.

Det bestrides som udokumenteret, at beløbene er anvendt til sagsøgerens privatforbrug i 2001, og det gøres gældende, at sagsøgeren skal fremlægge kontoudskrifter eller andre objektive bilag vedrørende pengestrømmene for at løfte bevisbyrden herfor.

4. ØVRIGE BELØB TIL RÅDIGHED

Sagsøgeren hævder at have modtaget to beløb på henholdsvis kr. 14.795,- og 19.375,- fra cateringselskabet H1 ApS, som er til rådighed for sagsøgerens privatforbrug i 2001.

Det bestrides overordnet, at beløbene skal krediteres privatforbrugsopgørelsen (bilag B), da sagsøgeren ikke har dokumenteret, at beløbene er udbetalt til sagsøgeren fra H1 ApS i 2001, såsom han har gjort det med en anden udbetaling fra selskabet på kr. 26.435,-, jf. bilag P.

Det gøres endvidere gældende, at sagsøgeren må fremlægge et sikkert bevis for, hvor beløbene stammer fra, herunder at beløbene ikke udgør en skattepligtig indtægt henset til, at sagsøgeren er hovedanpartshaver i selskabet, og at sagsøgerens og selskabets økonomi ikke er tydeligt adskilt.

Vedrørende beløbet på kr. 14.795.- fremgår det, at beløbet er indsat på sagsøgerens konto den 6. april 2001, og sagsøgeren hævder, at beløbet er indbetalt af cateringselskabet H1 ApS. Der er til støtte herfor fremlagt en faktura fra G5 ApS af 16. januar 2001 udstedt til sagsøgerens hustru, jf. bilag 22, og udvalgte uddrag fra en retssag ligeledes mod sagsøgerens hustru, jf. bilag 31 og 33.

Det bestrides, at beløbet på 14.795,- skal krediteres i privatforbrugsopgørelsen, da sagsøgeren ikke har dokumenteret, at beløbet er udbetalt fra H1 ApS, eller at varerne i fakturaen er bestilt til H1 ApS eller leveret hertil, ligesom der ikke er fremlagt dokumentation for et mellemværende mellem sagsøgerens hustru og H1 ApS på kr. 14.795,- forud for indbetalingen. Det er således stadig udokumenteret, hvor beløbet stammer fra, at det vedrører H1 ApS, og at det ikke er et skattepligtigt beløb, der skal beskattes. Beløbet skal således ikke krediteres privatforbrugsopgørelsen.

Vedrørende beløbet på kr. 19.375,- hævder sagsøgeren, at han i 2001 har modtaget kr. 19.375,- som tilbagebetaling af et lån ydet til H1 ApS. Først gør sagsøgeren gældende, at det er et lån, som sagsøgeren havde ydet til selskabet i 1999, jf. stævningen side 12, 2. afsnit. Herefter forklares det, at lånet er ydet i 2000, jf. processkrift II, side 8, 4. afsnit.

Sagsøgeren har fremlagt en kontoudskrift, der viser, at et beløb på 19.375,- er hævet på kontoen den 20. juni 2000 med posteringsteksten "H1xs bil", jf. bilag 34. Det er imidlertid ikke dokumenteret ved kontoudskriften, at der er tale om et lån til selskabet, og det fremgår ikke af det fremlagte kontokort for selskabet, jf. bilag 35, at sagsøgeren ydede et lån til selskabet i juni 2000.

Det bestrides, at de fremlagte regnskabsbilag og kontokort dokumenterer, dels at sagsøgeren har ydet et lån til H1 ApS i 1999 eller 2000, og dels at H1 ApS har tilbagebetalt lånet i 2001, og det gøres gældende, at sagsøgeren skal fremlægge lånedokumenter samt objektiv dokumentation for pengestrømmene både fra og til sagsøgeren for at løfte bevisbyrden herfor, da sagsøgeren og selskabet er interesseforbundne parter.

Beløbet skal således ikke krediteres privatforbrugsopgørelsen.

Det bestrides endvidere som udokumenteret, at sagsøgeren i 2001 har haft en indtægt på kr. 5.653.- hidrørende fra valutaveksling i et tidligere år, og at sagsøgeren har fået udbetalt kr. 2.500.- i lejeindtægt fra G7 i år 2001.

5. IKKE SELVANGIVET RENTEUDGIFT

Sagsøgeren gør gældende, at posteringen "Ikke selvangivet renteudgift" på kr. 41.406,- ikke skal medtages i privatforbrugsopgørelsen (bilag B).

Privatforbrugsopgørelsen (bilag B) er udarbejdet med udgangspunkt i de første årsopgørelser for 2001 for sagsøgeren og BA, som blev udarbejdet på baggrund af deres selvangivelser. Det fremgår af disse årsopgørelser, at hver af ægtefællerne selvangav renteudgifter på kr. 22.675,-, jf. bilag Q og R.

Årsopgørelserne blev efterfølgende korrigeret blandt andet på baggrund af indberetninger fra banker og realkreditinstitutter. Det fremgår af opgørelse nr. 4 for sagsøgeren, jf. bilag S og opgørelse nr. 3 for BA, jf. bilag T, at sagsøgeren efter indberetninger fra realkredit- og pengeinstitutter havde renteudgifter i 2001 på i alt kr. 86.756,-, og at BA ingen renteudgifter havde.

For at afspejle denne korrektion i privatforbrugsopgørelsen (bilag B) indgår en yderligere renteudgift på kr. 41.406,- svarende til differencen mellem de selvangivne renteudgifter på kr. 45.350,- (2 x kr. 22.675,-) og de senere indberettede faktisk afholdte renteudgifter på kr. 86.756,-.

Det bestrides, at renteudgiften ikke skal medtages, idet renteudgifterne er betalt ved træk på kassekreditten, hvilket sagsøgeren hævder i sin replik, side 8, da det er uden betydning for opgørelsen af privatforbruget, hvorledes sagsøgeren har afholdt udgiften.

Det bestrides som udokumenteret, at det korrigerede rentebeløb er indeholdt i renteudgifterne til udenlandsk virksomhed, hvilket sagsøgeren hævder i processkrift I, side 9, 2. afsnit. Der skal henses til, at sagsøgeren ikke har løftet bevisbyrden for, at gælden til finansiering af indskuddet i G2 K/S udgøres af kassekreditten og realkreditlånet med fondskode ... (nr. 004 i bilag C), hvorfor det ikke er dokumenteret, at det indberettede rentebeløb fra banker og realkreditinstitutter vedrører udenlandsk virksomhed.

Sagsøgeren hævder herefter, at renterne indgår i privatforbrugsopgørelsen ved opgørelsen af indskudsgælden til G2 K/S, jf. processkrift II, side 9. Dette bestrides, da posterne "lån til indskud i G2 K/S", som indgår i privatforbrugsopgørelsen (bilag B) med henholdsvis kr. 872.119,- og kr. 736.736,-, ikke indeholder renter, jf. bilag D og E, hvor renterne fremgår særskilt som "renter af indskudslån".

Det gøres gældende, at posteringen "Ikke selvangivet renteudgift" på kr. 41.406,- skal medtages i privatforbrugsopgørelsen (bilag B), da der er tale om faktiske afholdte renteudgifter, som er indberettet af banker og realkreditinstitutter efter den første årsopgørelse, og som derfor skal debiteres i privatforbrugsopgørelsen.

6. SKØNSMÆSSIG FORHØJELSE

Som det fremgår af bilag B, udgør det beregnede privatforbrug kr. -95.662,-, når der tages højde for udbetaling af den skattefri del af jubilæumsgodtgørelsen.

Landsskatteretten nedsatte den skønsmæssige forhøjelse fra kr. 200.000,- til kr. 100.000,-. Såfremt denne forhøjelse på kr. 100.000,- lægges til det negative privatforbrug på kr. - 95.662,-, fås et samlet positivt privatforbrug på kr 4.338- (kr. 100.000,- minus kr. -95.662,-). Dette er et særdeles lempeligt skøn, og er udtryk for et helt usædvanligt lavt privatforbrug.

Det skønnede privatforbrug på kr. 4.338,- skal kunne dække sagsøgerens udgifter til mad og andre fornødenheder til to personer, til forsikring af hus, sommerhus og indbo, til forsikring og vedligeholdelse af bil samt til benzin og andre transportudgifter, til ferie og gaver m.v.

Skattemyndighedernes skøn skal derudover ses i forhold til, at sagsøgeren i 2001 selvangav et privatforbrug på kr. 487.912,- (bilag A), og at sagsøgeren i stævningen side 12-13 beregner sit privatforbrug til kr. 420.020,-, idet sagsøgeren hævder at dette beløb har været til rådighed for sagsøgeren i 2001, og idet beløbet ikke fremgår af formueposteringerne ultimo 2001, og således må anses for anvendt.

Der tilkommer således skattemyndighederne en skønsmargin for forhøjelse af sagsøgerens indkomst op til det oplyste privatforbrug på kr. 420.020,-. Da sagsøgerens privatforbrug er negativt med kr. 95.662,- betyder dette, at skattemyndighederne har en skønsmargin i denne sag på ca. kr. 500.000,- (fra kr. - 95.662,- op til kr. 420.020,-), som ville være en rimelig forhøjelse henset til sagsøgerens egne oplysninger om hans privatforbrug.

Skattemyndighederne har alene forhøjet sagsøgerens indkomst med kr. 100.000,-, og der er således ikke grundlag for at nedsætte denne forhøjelse af sagsøgerens indkomst uagtet, at sagsøgeren måtte få medhold i nogle af de omtvistede poster i privatforbrugsberegningen, jf. pkt. 1-5.

Det gøres således gældende, at der intet grundlag er for en yderligere nedsættelse.

..."

Rettens begrundelse og afgørelse

I 2001 boede A sammen med sin kone i eget rækkehus på adressen ...1 i ...4. A havde en lønindkomst på ca. 570.000 kr. Konen arbejdede i et nystartet cateringfirma, hvor A var anpartshaver. Firmaet blev drevet fra ægteparrets private bopæl, og firmaet bidrog forholdsmæssigt med betaling af el, varme m.v. Firmaet solgte ikke mad. Parret ejede en ældre Toyota og et sommerhus i ...2. Sommerhuset blev udlejet, men efterspørgslen var efter det oplyste begrænset. Børnene var flyttet hjemmefra.

Ved afgørelse af 23. juni 2006 forhøjede Skatteankenævnet As skattepligtige indkomst for indkomståret 2001 med 200.000 kr. Baggrunden for forhøjelsen var, at skattemyndighederne havde beregnet et negativt privatforbrug.

Afgørelsen fra skatteankenævnet blev påklaget til Landsskatteretten. Under sagsbehandlingen for Landsskatteretten erkendte SKAT, at der var fejl ved den først udarbejdede privatforbrugsopgørelse. SKAT foretog herefter en korrigeret privatforbrugsopgørelse, der viste et negativt privatforbrug på 103.662 kr.

Når dette privatforbrug korrigeres med den skattefri jubilæumsgodtgørelse på 8.000 kr., som A modtog i 2001, nås det negative privatforbrug på 95.662 kr., der er genstand for tvisten i denne sag.

Landsskatteretten nedsatte ved afgørelse af 24. oktober 2008 den skønsmæssige forhøjelse med 100.000 kr.

Det er utvivlsomt, at skattemyndighederne på baggrund af beregningen af As privatforbrug var berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af As skattepligtige indkomst for 2001, idet det beregnede privatforbrug var usandsynligt lavt.

Efter bevisførelsen har A ikke godtgjort, at den skønsmæssige ansættelse er åbenbart urimelig. Det er tvært i mod rettens vurdering, at den skønsmæssige forhøjelse af indkomsten for 2001 med 100.000 kr. er udtryk for et lempeligt skøn til fordel for A. Ved denne vurdering har retten bl.a. lagt vægt på den praksis, der gælder for ansættelsen af et sædvanligt privatforbrug for to voksne personer samt det forhold, at A i udvidet selvangivelse for 2001 opgjorde sit privatforbrug til 487.912 kr.

A har bevist, at den korrigerede privatforbrugsopgørelse fortsat er behæftet med nogle fejl og mangler. Eksempelvis har A oppebåret en mindre indtægt ved udleje af sommerhus, der ikke modsvares af tilsvarende udgifter. Overførslen fra H1 ApS på 14.795 kr. (køb af varer fra G5) må være indgået i As forbrug. Det gælder, uanset om der må være tale om en gæld til selskabet.

Ud fra en samlet vurdering af posterne har A imidlertid ikke bevist, at der er tale om sådanne fejl i skønsgrundlaget, at det giver grundlag for at tilsidesætte det af skattemyndighederne foretagne skøn. Det bemærkes, at der ved Landsskatterettens afgørelse er taget hensyn til usikkerheden omkring indskudsgældens reelle størrelse i G2 K/S pr. 1. januar 2001.

Der er endvidere ikke grundlag for at hjemvise sagen til fornyet behandling ved den stedlige ligningsmyndighed.

Skatteministeriet frifindes derfor.

Under hensyn til sagens værdi, udfald og omfang skal A til Skatteministeriet betale 20.000 kr. i sagsomkostninger, der dækker udgift til advokat.

T h i k e n d e s f o r r e t

Skatteministeriet frifindes.

A skal inden 14 dage til Skatteministeriet betale 20.000 kr. i sagsomkostninger.