Dette afsnit beskriver de overordnede rammer for den offentlige forvaltnings anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligt.
Afsnittet indeholder:
Lov nr. 442 af 9. juni 2004 om forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligt trådte i kraft den 1. januar 2005 og kaldes i daglig tale for retssikkerhedsloven.
Retssikkerhedsloven giver ikke SKAT andre kontrolbeføjelser end de, der i forvejen er tillagt SKAT i de enkelte love.
Retssikkerhedsloven inddeler de kontrolbeføjelser, der har karakter af tvangsindgreb, i to kategorier.
Den første kategori er de tvangsindgreb, der består af husundersøgelse og undersøgelse af breve og andre papirer. Se RSL § 1, stk. 1, nr. 1 og 2. Ved brug af disse kontrolbeføjelser skal retssikkerhedslovens kapitel 2 om en særlig fremgangsmåde ved udførelsen af kontrollen anvendes.
Den anden kategori er de tvangsindgreb, der består i undersøgelse af andre lokaliteter, undersøgelse og beslaglæggelse af andre genstande, brud på meddelelseshemmeligheden og eftersyn eller undersøgelse af personer. Se RSL § 1, stk. 2. Ved denne form for kontrolbeføjelse, gælder der ikke en særlig fremgangsmåde ved udførelsen af kontrollen.
Er der med rimelig grund mistanke om strafbart forhold uden for strafferetsplejen, gælder RSL § 9 for begge kategorier af tvangsindgreb.
Borgeren har som udgangspunkt pligt til at meddele oplysninger til den offentlige forvaltning - herunder til SKAT. Se afsnit A.C.1.1.2. Dog skal myndighederne ved brug af oplysningspligten som kontrolbeføjelse respektere forbuddet mod selvinkriminering. Se RSL § 10, stk. 1.