Dette afsnit beskriver samspillet mellem retssikkerhedsloven og forvaltningsloven ved beslutning om iværksættelse af tvangsindgreb.
Afsnittet indeholder:
En række af forvaltningslovens regler er udtrykkeligt overført til retssikkerhedsloven, fordi de også finder anvendelse ved gennemførelse af tvangsindgreb omfattet af RSL § 1, stk. 1, nr. 1, og nr. 2. Se RSL § 3.
Det handler om forvaltningslovens regler om inhabilitet (FVL §§ 3- 6), partsaktindsigt (FVL §§ 9-10 og 12-18), begrundelse (FVL §§ 22-24) samt klagevejledning (FVL §§ 25-26).
Det bemærkes, at iagttagelsen af forvaltningslovens regler er uafhængig af, om der foreligger et egentligt samtykke til den påtænkte foranstaltning eller ej.
Se også afsnit A.A.7 om sagsbehandling.
Tvangsindgreb er ikke afgørelser i forvaltningslovens forstand, men har karakter af processuelle beslutninger, som træffes under og som led i sagens behandling.
Betydningen heraf er, at reglerne om fx partshøring og begrundelse ikke finder anvendelse, samt at der ikke er klageadgang over beslutningen om, at iværksætte et tvangsindgreb.
Se hertil SKM2014.785.LSR, hvor Landsskatteretten afviser at behandle en klage over et uanmeldt kontrolbesøg, idet der ikke var tale om en afgørelse i skatteforvaltningslovens forstand.
Se også Afsnit A.A.2.2 om afgørelsesbegrebet.
Forvaltningslovens tavshedspligtsbestemmelse gælder for al virksomhed, der udøves af den offentlige forvaltning, og gælder derfor også for beslutninger om tvangsindgreb, ligesom den særlige tavshedspligtsbestemmelse i SFL § 17, også skal følges.
Se også afsnit A.A.6.1 om tavshedspligt.
Landsskatteretskendelser
SKM2014.785.LSR | Klage afvist, idet Landsskatteretten fandt, at SKATs beslutning om foretagelse af kontrolbesøg og beslutning om, at dette skulle ske uanmeldt, ikke var afgørelser i skatteforvaltningslovens forstand. |