Dette afsnit beskriver hvordan SKAT medarbejdere skal forholde sig, hvis et tvangsindgreb skal gennemføres.
Afsnittet indeholder:
Tvangsindgreb, der foretages udenfor en myndigheds embedssteder, kun må foretages mod forevisning af legitimation. Se RSL § 6.
Legitimation skal forevises uopfordret til den, som indgrebet retter sig imod.
Bestemmelsen kan fraviges, hvis afgørende hensyn taler for det.
Et tvangsindgreb skal foretages så skånsomt, som omstændighederne tillader. Se RSL § 7.
SKAT skal drage omsorg for, at et kontrolbesøg hos en virksomhed gennemføres på en sådan måde, at det ikke griber forstyrrende ind i virksomhedens arbejde, og at kontrolbesøget ikke giver anledning til unødig opsigt hos kunder, naboer mv.
SKAT skal udarbejde en rapport, hvis det under gennemførelsen af et tvangsindgreb må konstateres, at den som tvangsindgrebet retter sig imod ikke har overholdt lovgivningen mv. Se RSL § 8, stk. 1. Rapporten skal snarest udleveres til vedkommende.
Hvis SKAT under gennemførelsen af tvangsindgrebet finder, at den, som indgrebet retter sig imod, ikke har tilsidesat regler i lovgivning mv., er der ikke pligt til at udarbejde en rapport. Er dette tilfældet, har SKAT kun pligt til at udfærdige og udlevere en rapport om udførelsen af tvangsindgrebet, hvis parten beder om det. Se RSL § 8, stk. 2.
Anmodningen skal fremsættes over for SKAT inden 14 dage efter, at tvangsindgrebet er gennemført. SKAT skal besvare anmodningen snarest muligt. Hvis anmodningen ikke er besvaret inden 14 dage efter, at SKAT har modtaget den, skal SKAT underrette parten om grunden hertil og samtidig gøre opmærksom på, hvornår anmodningen kan forventes besvaret.
Bestemmelsen angiver ikke hvad rapporten skal indeholde. Det er SKATs opfattelse, at der som minimum skal noteres oplysninger om:
Kravet om udarbejdelse af en rapport kan i vidt omfang opfyldes ved at udfylde fortrykte blanketter.
Det er SKATs opfattelse, at SKAT på eget initiativ skal vejlede om retten til at få udleveret en rapport. Se RSL § 3 og FVL § 7.