Dette afsnit beskriver hvilket formkrav SKAT som myndighed skal overholde ved beslutning om iværksættelse af tvangsindgreb.
Afsnittet indeholder:
Før gennemførelsen af en beslutning om at iværksætte et tvangsindgreb skal SKAT underrette den berørte part om beslutningen. Se RSL § 5, stk. 2.
Underretningen skal være skriftlig. Kravet om skriftlighed kan bl.a. opfyldes ved at sende en e-mail til parten, hvis der i øvrigt er hjemmel til at anvende denne kommunikationsform i det enkelte tilfælde. Ved brug af e-mails er det altid en forudsætning, at der sker kryptering, sådan at andre ikke kan læse indholdet.
Underretningen skal indeholde oplysning om tid og sted for indgrebet, hvilket indebærer, at underretningen skal angive dato, cirka klokkeslæt og adresse.
Hvis kontrollen kun skal foretages i en del af virksomheden, skal dette oplyses.
Den person, virksomhed mv., som tvangsindgrebet iværksættes overfor er part i en beslutning om tvangsindgreb. Hvis et tvangsindgreb foretages hos tredjemand som led i en kontrol af en virksomhed, er det tredjemand, der er part i tvangsindgrebet. Dvs. at tvangsindgrebet er rettet mod den virksomhed/person, der ejer eller har rådighed over den ejendom, som SKAT går ind i, hvilket vil sige tredjemand, selvom kontrollen er rettet mod en virksomhed, der udfører arbejde på den pågældende adresse.
Varslingsbestemmelserne finder ikke anvendelse ved kontrol hos en offentlig myndighed.
Parten skal underrettes om retten til at lade sig repræsentere eller bistå af andre efter FVL § 8. Det betyder, at SKAT af egen drift skal vejlede om de rettigheder, der følger af denne bestemmelse.
Den, som er part i en beslutning om iværksættelse af et tvangsindgreb, kan lade sig repræsentere eller bistå af en sagkyndig, fx advokat eller revisor, eller fx af sin ægtefælle. SKAT kan kræve, at parten medvirker personligt, hvis det efter en konkret vurdering er af betydning for sagen.
Varslingen skal indeholde en underretning om hovedformålet med indgrebet.
Pligten til at underrette om hovedformålet med indgrebet indebærer, at det skal oplyses, med hvilket formål SKAT har tænkt at foretage indgrebet. Er der fx tale om, at SKAT ønsker at foretage en kontrol af, om virksomheden overholder lovgivningen på et bestemt område, skal dette oplyses. Hvis formålet er at fremskaffe materiale til brug for afgørelsen i en bestemt sag, skal dette oplyses.
Der skal gives en begrundelse for, at der er truffet beslutning om at gennemføre en kontrol, dvs. at parten skal underrettes om det faktiske og retlige grundlag for indgrebet.
Bestemmelsen henviser til FVL regel om, at en begrundelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, som afgørelsen er truffet på. Hvis afgørelsen efter disse regler er sket efter et administrativt skøn, skal begrundelsen også angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønnet. Hvis det er nødvendigt, skal begrundelsen også indeholde en kort redegørelse af de oplysninger om sagens faktiske omstædigheder, som er af væsentlig betydning for afgørelsen. Se FVL § 24.
Indholdet i en begrundelse kan begrænses, hvis partens interesse i at få kendskab til denne, efter en konkret vurdering skal vige for afgørende hensyn til den pågældende selv eller til andre private eller offentlige interesser. Se FVL § 24, stk. 3.
Kravet om begrundelse indebærer, at en underretning bl.a. skal angive den eller de lovbestemmelser, der er grundlaget for beslutningen om at gennemføre et tvangsindgreb. Herudover skal der være en præcis henvisning til den eller de bestemmelser (paragraf, stykke, nr.), der er anvendt. Se RSL § 5, stk. 2.
En underretning skal desuden indeholde faktiske oplysninger om grundlaget for beslutningen om at iværksætte et tvangsindgreb. Skyldes tvangsindgrebet en anmeldelse eller en generel risikovurdering af behovet for kontrol indenfor den pågældende branche, vil dette være det faktiske grundlag, der skal oplyses om.
Hvis grundlaget for indgrebet er en anmeldelse, skal anmelderens identitet også oplyses. Dette gælder ikke, hvis partens interesse i at få kendskab til denne oplysning efter en konkret vurdering skal vige for afgørende hensyn til private eller offentlige interesser. Se FVL § 24, stk. 3, der henviser til FVL § 15, om at retten til aktindsigt kan begrænses, hvis partens interesse efter en vurdering skal vige for afgørende private eller offentlige interesser.