A.C.1.5.5 Samtykke fra den mistænkte

Dette afsnit beskriver, at en part kan give samtykke til fravigelse af reglerne efter RSL § 9, stk. 1 og stk. 3.

Afsnittet indeholder:

Regel

En mistænkt kan give samtykke til at reglerne i RSL § 9 fraviges. Se RSL § 9, stk. 4.

Det er i situationer, hvor en enkeltperson eller juridisk person med rimelig grund mistænkes for at have begået en strafbar lovovertrædelse eller over for tredjemand med henblik på at tilvejebringe oplysninger til brug for en straffesag mod "hovedmanden" og hvor tvangsindgrebet som udgangspunkt alene ville kunne gennemføres efter reglerne i retsplejeloven.

Formål

Bestemmelsen har til formål, at en mistænkt med sit samtykke kan tillade, at der gennemføres et tvangsindgreb over for vedkommende og/eller over for tredjemand med henblik på at tilvejebringe oplysninger til brug for behandlingen af en straffesag.

Bemærk

Der kræves stadig den fornødne kontrolhjemmel.

Formkrav

Samtykket skal være skriftligt, frivilligt, specifikt og informeret til den mistænkte.

Bemærk

Hvis en kontrol gennemføres på baggrund af et samtykke, skal den ske efter reglerne i RSL §§ 2-8.

Tilbagekaldelse af samtykke

En mistænkt kan til enhver tid tilbagekalde sit samtykke. Tilbagekaldelsen kan ske mundtlig.