Dette afsnit giver en oversigt over strafbare forhold og strafferammer indenfor skatte- og afgiftslovgivningen.
Afsnittet indeholder:
Der er ca. 1.200 straffebestemmelser i skatte- og afgiftslovgivningen, inklusive de processuelle bestemmelser, hvis de eksisterende bestemmelser splittes op på de enkelte strafbare forhold.
De væsentlige strafbare forhold kan imidlertid karakteriseres som overtrædelse af nogle handlepligter, som går igen i straffebestemmelserne i hver enkelt lov. Handlepligterne er meget ensartede, men vedrører de specifikke forhold, som den enkelte lov behandler.
Se også afsnit A.C.3.1.1 og A.C.3.1.2 om de processuelle bestemmelser, der giver hjemmel til, at nogle straffesager kan afsluttes administrativt, og at politiet kan yde bistand til efterforskningsskridt også i sager, der behandles administrativt.
Handlepligter i skatte- og afgiftslovgivningen består af følgende elementer:
Hertil kommer særlige bestemmelser, der gør det strafbart at medvirke til andres overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen ved at aftage eller tilbyde varer eller ydelser til priser, hvor det må stå klart, at skat og afgifter ikke er indregnet.
Bestemmelserne i skattekontrolloven vedrører alle, der er skattepligtige. Resten af lovgivningen omhandler specifikke pligter, fx er det kun erhvervsdrivende, der skal afregne moms.
Strafansvaret i hele skatte- og afgiftslovgivningen er med få undtagelser begrænset til forsætlige og groft uagtsomme overtrædelser. Se om forsæt og grov uagtsomhed i afsnit A.C.3.2.4.
Strafferammen varierer fra bøde til fængsel i op til 1 år og 6 måneder. Groft uagtsomme forhold kan alene straffes med bøde.
I særlige grove forsætlige tilfælde skal forholdet bedømmes efter STRFL § 289, hvor strafferammen er 8 år. Som udgangspunkt vil en forsætlig unddragelse på over 500.000 kr. høre under straffelovens § 289.
I skattekontrolloven er hovedbestemmelsen den forsætlige unddragelse. Grov uagtsomhed er subsidiær. Kernen i det strafbare gerningsindhold er følgen af handlingen, nemlig unddragelse eller risiko for unddragelse.
Der skal føres bevis for
og forsættet skal være til stede inden eller senest samtidig med, at det strafbare gerningsindhold er realiseret.
I afgiftslovgivningen er det adfærden, der er kernen i det strafbare gerningsindhold, og unddragelse eller risiko for unddragelse er en strafskærpende omstændighed. Det betyder, at beviset koncentrerer sig om handlingen eller undladelsen.
Straffebestemmelserne i afgiftslovgivningen er bygget op efter samme principper, som straffebestemmelserne i den øvrige særlovgivning, idet der er udviklet en "modelstraffebestemmelse". Se Betænkning om straffebestemmelser i skatte-, afgifts- og tilskudslovgivningen, nr. 932, 1981. Se om modelstraffebestemmelsen i afsnit A.C.3.2.1.8.1.