A.C.3.2.1.3 Straffebestemmelse i indkomstregisterloven, INDKOMREGL § 11

Dette afsnit beskriver gerningsindholdet og strafferammen ved overtrædelse af handlepligter i indkomstregisterlovens (INDKOMREGL)§ 11.

Afsnittet indeholder:

Regel

Når forholdet ikke er omfattet af straffebestemmelser i anden lovgivning, kan en indberetningspligtig, der forsætligt eller groft uagtsomt

straffes med bøde. Se INDKOMEGL § 11, stk. 1 og 2.

Se også

Se også INDKOMREGL §§ 3 og 4, der angiver, hvilke oplysninger der skal indberettes og frister for indberetning.

Fuldbyrdelsestidspunkt

Gerningsindholdet er realiseret, når fristen for indsendelse af de pligtige oplysninger er udløbet.

Ved genindberetningen realiseres gerningsindholdet, når fristen i påbuddet om genindberetning er udløbet.

Personer omfattet af reglen

Pligt- og ansvarssubjekt er den indberetningspligtige. Der er tale om indberetningspligtige oplysninger fra tredjemand.

Subjektive betingelser for strafansvar

Reglen er en ordensforskrift, og da bødestraffens størrelse er uafhængig af, om der er forsæt til undladelsen, eller der er tale om grov uagtsomhed, er bevis for grov uagtsomhed tilstrækkelig som betingelse for ansvar.

Bemærk

Da skattekontrolloven indeholder bestemmelser om indberetning til indkomstregisteret, vil SKL § 14, stk. 2, være den primære straffebestemmelse. Se afsnit A.C.3.2.1.2.5 om gerningsindholdet i SKL § 14, stk. 2.

Straffebestemmelse for genindberetninger efter de bestemmelser, der både er omfattet af skattekontrolloven og indkomstregisterloven bliver SKL § 14, stk. 3, jf. INDKOMREGL § 11, stk. 2. Se afsnit A.C.3.2.1.2.5 om gerningsindholdet i SKL § 14, stk. 3.