Dette afsnit beskriver gerningsindholdet og strafferammen ved overtrædelse af opkrævningslovens bestemmelser om angivelse, afregning og sikkerhedsstillelse.
Afsnittet indeholder:
Den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed
straffes med bøde. Se OPKL § 17, stk. 1.
Når overtrædelsen er begået med forsæt til at unddrage det offentlige skat, kan straffen stige til fængsel i 1 år og 6 måneder. I særlig grove tilfælde kan straffen stige til 8 år efter STRFL § 289. Se OPKL § 17, stk. 2.
Se OPKL § 2, stk. 1 og 2 og § 9, stk. 1 og 2, om frister for angivelse og lov om et indkomstregister.
Med virkning for indkomståret 2011 er straffebestemmelsen i lov om arbejdsmarkedsbidrag ophævet og det strafbare forhold omfattes nu af opkrævningsloven, hvor manglende eller urigtig angivelse af arbejdsmarkedsbidrag er gjort strafbart. Se afsnit A.C.3.2.1.7.
Det strafbare gerningsindhold er realiseret, når
Forsæt til unddragelse fuldbyrdes samtidig.
Pligtsubjekt er alle erhvervsdrivende, der skal indsende angivelser med afgiftsberegning eller er indberetningspligtige til indkomstregisteret. Se kildeskatteloven, skattekontrolloven og lov om et indkomstregister.
Ansvarssubjekt kan være ejeren af virksomheden, en ansat eller den juridiske person.
Den forsætlige eller groft uagtsomme handling kan vedrøre to forhold, enten
Ved anvendelse af OPKL § 17, stk. 2, er den subjektive betingelse, at der er forsæt til unddragelse.
I situationer, hvor bevisbyrden ikke kan løftes for forsætlig overtrædelse af OPKL § 17, stk. 2, og hvor der er realiseret skatteunddragelse, kan stk. 1 anvendes til udmåling af takstmæssig bøde for grov uagtsomhed.
Opkrævningsloven er subsidiær, hvilket betyder, at den kun kan anvendes, hvis der ikke er særlige bestemmelser i de andre skatte- og afgiftslove om samme forhold, og loven gælder ikke opkrævning af told. Se OPKL § 1.
Der er sammenfald mellem OPKL § 17, stk. 1, og den underliggende materielle lovgivning i kildeskatteloven. I praksis løses sammenstød mellem OPKL § 17 og de tilsvarende straffebestemmelser i kildeskatteloven på den måde, at speciallovens (kildeskattelovens) straffebestemmelser har forrang. Se KSL § 74, stk. 1, nr. 2.
Hvis der er foretaget indeholdelse, men ikke angivet, anvendes opkrævningsloven. Hvis der hverken er foretaget indeholdelse eller angivelse, anvendes kildeskatteloven eller arbejdsmarkedsbidragsloven.
Se også afsnit A.C.3.2.1.6 om straffebestemmelserne i kildeskatteloven.
Den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed driver virksomhed
straffes med bøde eller fængsel i indtil 1 år og 6 måneder. I særlig grove tilfælde kan straffen stige til 8 år efter STRFL § 289. Se OPKL § 17, stk. 3.
Se også OPKL § 4, stk. 3 om inddragelse af registrering og OPKL § 11, stk. 9 om sikkerhedsstillelse.
Det strafbare gerningsindhold er realiseret, når virksomheden fortsætter driften, efter at registreringen er inddraget eller nægtet.
Selvom strafferammen indeholder frihedsstraf indgår forsæt til unddragelse ikke i det strafbare gerningsindhold.
I momsloven indgår straf for drift af uregistreret virksomhed i samme bestemmelse, som angiver straf for forsæt til unddragelse. Se ML § 81, stk. 3, 2. pkt.
Pligtsubjekt er registreringspligtige virksomheder. Ansvarssubjekt er virksomhedens ejer eller den juridiske person, hvis der ikke er et entydigt ejerforhold.
Den forsætlige eller groft uagtsomme handling vedrører alle følgende forhold:
Virksomheden kan og skal afvikle allerede indgåede kontrakts- og ansættelsesforhold, der gør det påkrævet at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Det skal ske indenfor den kortest mulige periode.