A.C.3.4.2 Sigtelse

Dette afsnit handler om, hvad en sigtelse er og hvornår der skal sigtes.

Afsnittet indeholder

Indledning

SKATs kompetence til at afgøre en skatte- og/eller afgiftsstraffesag administrativt fremgår fx af SKL § 20, jf. § 19 og OPKL § 18. Bestemmelserne henviser til RPL § 752, stk. 1, om sigtelse og til, at et bødeforelæg skal opfylde retsplejelovens regler om udformning af et anklageskrift.

Disse bestemmelser tager sigte på at beskytte sigtede i straffesager. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention indeholder også en bestemmelse om beskyttelse af sigtede.

Se også

Se afsnit A.C.3.1.1 Kompetence til at afslutte en straffesag.

Regel

Inden en sigtet bliver afhørt, skal pågældende have at vide, hvad denne er sigtet for, og at man som sigtet ikke er forpligtet til at udtale sig. Se RPL § 752, stk. 1, 1. pkt.

Det skal fremgå af rapporten, at disse regler er meddelt til den sigtede. Se RPL § 752, stk. 1, 2. pkt.

Bemærk

I smuglerisager skal RPL § 752, stk. 1, kun iagttages i relation til udspørgen om smuglerier ved tidligere indrejse. Se TDL § 23.

Hvad er en sigtelse

En sigtelse er en erklæring til den mistænkte om, at denne mistænkes for at have begået en strafbar overtrædelse. Det skal fremgå af sigtelsen hvilken bestemmelse, der anses for overtrådt samt på hvilken måde.

Hvad betyder en sigtelse i en administrativ straffesag

En sigtet i en administrativ straffesag har ikke pligt til at udtale sig. Se RPL § 752, stk. 1.

Endvidere har en sigtet ret til at få beskikket en forsvarer, når sigtede er en fysisk person. Se forsvarerbistandslovens § 2.

Hvornår skal der sigtes

Der er ikke i dansk ret almindelige regler om, hvornår en person skal anses for sigtet. Dette må vurderes helt konkret med udgangspunkt i de foreliggende beviser i den enkelte sag.

Sigtelse er et led i strafforfølgning. Der skal foreligge en særlig grund i form af omstændigheder, dokumenter, udsagn mv., der på et objektivt grundlag og med rimelighed taler for muligheden af, at den pågældende er skyldig i en strafbar overtrædelse.

Retsplejeloven anvender forskellige niveauer af mistankens styrke. Mindstekravet er en "rimelig formodning" om, at den pågældende har begået et strafbart forhold, og her skal det stå klart, hvilket strafbart forhold, der er tale om. I den stigende skala er næste niveau en "rimelig grund" til mistanke. Herefter kommer "begrundet" mistanke og som sidste niveau "særlig bestyrket mistanke."

Der skal i det mindste foreligge en rimelig formodning om, at den pågældende har begået den overtrædelse, som pågældende bliver sigtet for.

En sigtelse kan alene foretages af en medarbejder i en af SKATs straffesagsenheder, efter at en sag er oversendt til en af straffesagsenhederne og efter, at en medarbejder i straffesagsenheden har vurderet, at det fornødne mistankeniveau er til stede.

Anvendelse af retssikkerhedsloven i kontrolfasen

Hvis det fornødne mistankeniveau er til stede i kontrolfasen, gælder bestemmelserne i RSL §§ 9 og 10, herunder reglen i RSL § 10 om beskyttelse mod selvinkriminering.

Den pågældende skal ikke sigtes, men skal oplyses om, at pågældende ikke har pligt til at udtale sig, medmindre det kan udelukkes, at de oplysninger pågældende fremkommer med, kan anvendes i en straffesag. Se RSL § 10.

Se afsnit A.C.1.6 om retten til ikke at inkriminere sig selv.

Hvordan fremsættes en sigtelse

Når SKATs straffesagsenheder retter henvendelse til en skatteyder om et forhold, der findes grundlag for at sigte vedkommende for, skal det fremgå direkte i brevet, hvad den pågældende skatteyder sigtes for.

Grundlaget for sigtelsen skal være beskrevet så præcist, som det er muligt på det pågældende tidspunkt. Det skal fremgå

Det skal også fremgå, at den pågældende skatteyder som sigtet ikke har pligt til at udtale sig.

XOpretholdelse af sigtelsen

Hvis der ikke er sendt bødeforelæg eller indkaldt til en ansvarsforhandling inden 1 år og 6 måneder efter det tidspunkt, hvor SKAT har sendt den første sigtelse, bør SKAT efter principperne i RPL § 718 a, stk. 2, skriftligt underrette sigtede om, hvorpå sagen beror, og hvornår ansvarssagen forventes påbegyndt. Har sigtede en forsvarer, bør genpart af underretningen sendes til denne. Der bør ske underretning på ny, hvis der 1 år efter den seneste underretning fortsat ikke er sendt bødeforelæg eller indkaldt til en ansvarsforhandling.