Dette afsnit handler om grunde til at nedsætte straffen efter reglerne i straffeloven.
Afsnittet indeholder:
Ved fastsættelsen af de administrative bøder skal dette ske efter reglerne om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10. Ved straffens udmåling skal der lægges vægt på lovovertrædelsens grovhed og på oplysninger om gerningsmanden. Se STRFL § 80.
Der er en række situationer, der i almindelighed skal indgå som formildende omstændigheder ved straffens fastsættelse. Se STRFL § 82.
Bøden kan nedsættes under hensyn til skatte- eller afgiftsyderens betalingsevne. Se STRFL § 51, stk. 3, jf. § 80, stk. 2.
Bøden kan også nedsættes under hensyn til gerningsmandens almindelige personlige og sociale forhold før og efter gerningen, samt hans bevæggrunde til denne. Se STRFL § 80, stk. 2. Herunder falder fx ung alder og høj alder. Se STRFL § 82, nr. 1 og 2.
Der kan også tages hensyn til
Desuden er der mulighed for strafnedsættelse ved forsøg og ved medvirken. Se STRFL § 21, stk. 2 (forsøg) og § 23, stk. 1, 2. pkt. (medvirken).
Se også afsnit A.C.3.5.5.2 om praksis for strafnedsættelse i bødesager.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
Højesteretsdomme | ||
T var i landsretten dømt i en sag om skattesvig, hvor det offentlige blev unddraget 268.435 kr., og straffet med en ubetinget frihedsstraf på fængsel i 40 dage og en tillægsbøde på 250.000 kr. Højesteret udtalte, at der, uden at det skyldtes T´s forhold, var forløbet ca. 8 år fra hans indsendelse af den urigtige selvangivelse og ca. 5½ år fra meddelelsen om, at han ville blive sigtet. Sagen "lå død" i en periode på ca. 2½ år af de 3 år, hvor sagen var hos kommunen. Frihedsstraffen blev gjort betinget. | ||
Landsretsdomme | ||
Bøden blev nedsat til 1/10 af den sædvanlige tillægsbøde, da det unddragne beløb var betalt til Skat, inden tiltale gik konkurs i 2000. | Dommen er ikke udtryk for, at der altid skal lempes i strafudmålingen, hvis det unddragne beløb er betalt. Se SKM2006.123.VLR | |
TfS 1989.147 Ø | Skatteyder, der havde udeholdt indtægter fra tækkemandsvirksomhed, blev frifundet for overtrædelse af § 13. Skatteyder var stærkt læseretarderet og havde overladt udfyldelsen af sine selvangivelser til sin 74-årige far, der uden skatteyders viden var alvorligt syg. |