Skatteforlaget

    

C.A.5.12.2 Fri kost og logi

Dette afsnit handler om beskatning af fri kost og logi.

Afsnittet indeholder:

• Hovedregel
• Undtagelse 1: Bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder
• Undtagelse 2: Midlertidigt arbejdssted
• Undtagelse 3: Skatterådets normalværdier
• Fri kost ved pædagogisk spisetræning
• Udbetaling af kontant ydelse i stedet for fri kost og logi
• Au pair-ansatte
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Se også

• C.A.7.2.5.1 og C.A.7.2.5.2 Fri kost og logi omfattet af rejsereglerne
• C.A.3.4.6.2 Søfolks kostpenge
• C.A.3.4.16 Yderligere information om værnepligtige mfl.
• C.A.5.12.3 Kantineordning
• C.A.5.1.2 Værdiansættelse
• C.A.2.5.2.14 Godtgørelse til ulønnede medhjælpere m.v. eller ulønnede bestyrelsesmedlemmer i foreninger.

Hovedregel

Arbejdsgiverens betaling af kost og logi er som udgangspunkt skattepligtig i form af sparet privatforbrug. Værdien ansættes til den værdi, som det må antages at koste den skattepligtige i almindelig fri handel. Se LL § 16, stk. 1 og 3. Se nærmere om værdiansættelse i afsnit C.A.5.1.2. Ydelser til personer omfattet af Skatterådets satser er, uanset om betingelserne i øvrigt er opfyldt, A-indkomst jf. KSL § 43, stk. 1, og der skal betales arbejdsmarkedsbidrag jf. AMBL § 2, stk. 2, nr. 1, jf. stk. 1. Værdien af fri kost og logi, som ydes i forbindelse med vederlag i penge, når værdiansættelsen ikke kan foretages efter de normalværdier for kost og logi, der fastsættes af Skatterådet, er B-indkomst jf. kildeskattebekendtgørelsens § 19. Værdien indgår i grundlaget for beregning af arbejdsmarkedsbidrag. Se afsnit C.A.12.2.

Dette gælder også i tilfælde, hvor den ansattes fri kost består af virksomhedens produkt. En fisker blev af Landsskatteretten anset for skattepligtig af værdien af fri fisk, selvom han var ansat på en kutter, der hovedsaligt drev industrifiskeri. Se TfS1987.607.

Eksempel

To overlæger (S1 og S2) med speciale i hjertekirurgi og hjemmehørende i Sverige skulle beskattes af frit logi vedrørende ophold i lejligheder stillet til rådighed af et privathospital A. Byretten fandt, at S1 og S2 ikke havde ført tilstrækkeligt bevis for, at de hele tiden var på vagt, når de opholdt sig i lejlighederne. Se SKM2014.297.BR.

Bemærk

I visse tilfælde ydes fri kost og logi ikke kun til lønmodtageren selv, men også til familien. Udgifter til bespisning af gæster kan også være betalt af arbejdsgiveren. I sådanne tilfælde skal der foretages et samlet skøn over værdien af alle de goder, som medarbejderen har opnået i forbindelse med ansættelsesforholdet. Medarbejderen skal beskattes af denne samlede, skønnede værdi. Se LSRM1967.104.

Undtagelse 1: Bagatelgrænse for arbejdsrelaterede goder

Ydes kost og logi i overvejende grad af hensyn til den ansattes arbejde, skal kost og logi kun beskattes, hvis den samlede værdi overstiger et grundbeløb på x5.900 kr. (2017). xSe LL § 16, stk. 3.

Eksempler på kost/logi, der ikke er omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder

Ansatte i en kommunes daginstitutioner er skattepligtige af værdien af fri kost, i det omfang de deltager i spisning med børnene som en del af deres arbejde, og hvor der ikke betales for det pædagogiske måltid, eller hvor der alene betales for råvareprisen. I den situation hvor medarbejderne alene smager på maden, hvor der ikke er produceret ekstra mad til medarbejderne, og hvor medarbejderne selv medbringer mad, som de spiser i deres spisepause, er der ikke et sparet privatforbrug eller en modtaget naturalieydelse for medarbejderne. Der er i derfor ikke noget at beskatte i den situation. Se SKM2010.580.SR. Se også SKM2010.581.SR

Efterskolelærer, der deltager i måltider på kostskolerne, er skattepligtige af værdien af fri kost. Måltiderne kan ikke være omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder, da måltiderne er en almindelig og regelmæssigt tilbagevendende del af arbejdet, og derfor ikke ydes ekstraordinært i forbindelse med særlige opgaver. Se SKM2002.598.LSR.

Se også

Se også afsnit

• C.A.5.1.3 om bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder.
• C.A.5.1.4 om bagatelgrænsen for mindre personalegoder.

Undtagelse 2: Midlertidigt arbejdssted

Befinder den ansatte sig på et midlertidigt arbejdssted eller er på rejse, skal den ansatte ikke beskattes af værdien af sparet hjemmeforbrug til kost. Se LL § 16, stk. 11, SKM2010.174.HR og afsnit C.A.7.2.5.1 for yderligere om fri kost og midlertidigt arbejdssted.

Undtagelse 3: Skatterådets normalværdier

Skatterådet har fastsat den skattemæssige værdi, den såkaldte normalværdi, af fri kost og logi for en række lønmodtagergrupper. Generelt er kost og logi en naturlig del af lønnen for disse lønmodtagergrupper. Se BEK nr. 1327 af 15. november 2016. For denne persongruppe er værdien A-indkomst jf. KSL § 43, stk. 1, og der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, jf. AMBL § 2, stk. 2 nr. 1 jf. stk. 1, uanset om betingelserne for at bruge satserne er opfyldt.

Skatterådet har fastsat normalværdier for følgende lønmodtagergrupper:

• For medhjælpere ved landbrug mv., hushjælp og sygehuspersonale med fri bolig og kost på ansættelsesstedet ansættes værdien til 39.170 kr. for hele året (3.264,17 kr.pr. måned)
  • Sygehuspersonale, der har bedre boligforhold på sygehuset, hører ikke ind under denne lønmodtagergruppe. Se LSR 1960, 25.

• For køkken- og serveringspersonale, private sygeplejersker,sygehuspersonale, som har bolig uden for sygehuset, medhjælpere ved landbrug og hushjælp, der kun modtager fri kost, samt ligestillede, ansættes værdien for:
  • fuld kost til 75 kr. pr. dag
  • delvis fuld kost, normalt 2 måltider, til 65 kr. pr. dag
  • 1 måltid til 40 kr. pr. dag.

Sygehuspersonale, der har fri bolig på sygehuset og aflønnes med bruttoløn, hvori der foretages fradrag for bolig på sygehuset med et af sygehuset fastsat fradrag, bliver beskattet af den fulde bruttoløn ved indkomstansættelsen. Sygehuspersonale, der bor på sygehuset, bliver derfor beskattet af fri bolig med den sats, som sygehuset fradrager med.

• For personale ved militæret, der modtager frit kvarter, ansættes værdien heraf til 540 kr. pr. måned. Dog skal følgende ikke regnes med i den skattepligtige indkomst:Naturalydelser og kostpenge, der ydes
  • til værnepligtige i forsvaret eller civilforsvaret i den periode, der er fastsat som den første samlede tjenestetid
  • til frivilligt personel (militærnægtere) i den periode, der er fastsat som uddannelsestid
  • ved aftjening af civil værnepligt. Se LL § 7, nr. 16.

Skatterådet har ikke ansat værdien af fri logi alene. Skatterådet fandt i en sag, hvor en landbrugsmedhjælper kun ville få tilbudt frit logi, at værdien af frit logi kunne værdiansættes til 1.429 kr. pr. måned. Se SKM2009.641.SR. Sagen er ændret af Landsskatteretten (J.nr. 09-03160), således at satsen for kost og logi kunne reduceres med 30 gange satsen for fri kost, når der kun blev stillet frit logi til rådighed.

Bemærk

Børn, der er ansat i forældrenes virksomhed som medhjælpere, kan også anvende Skatterådets satser til ansættelse af værdien af kost og logi, hvis kontantlønnen ikke er usædvanlig lav. Generelt kan Skatterådets satser ikke anvendes i tilfælde, hvor kontantlønnen er usædvanlig lav. Se LSRM 1953, 24, LSRM 1954, 6 og LSRM 1966, 128.

Normalværdien kan, hvor der ikke er holdepunkter for andet, lægges til grund ved værdiansættelser af kost og logi for andre lønmodtagergrupper.

Eksempel på, at andre lønmodtagergrupper benytter normalværdien

Værdien af fri frokost for en kontorassistent blev fastsat til Skatterådets normalværdier af et måltid, uanset at arbejdsgivers udgift hertil var dokumenterbart væsentlig lavere end normalværdien. Se LSR 1981, 72.

Fri kost ved pædagogisk spisetræning

LL § 16, stk. 15 lyder: "Værdien af fri kost beskattes ikke, hvis pædagogisk spisetræning indgår som en del af den ansattes arbejde, og den ansatte spiser sammen med og får samme mad som de personer, den ansatte spisetræner med."

Det er kendetegnende for den pædagogiske spisetræning, at de personer, som der spisetrænes med, er personer, som har behov for at lære og opleve basale spisevaner - typisk børn eller personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Skattefriheden er betinget af at

• den ansatte som led i sit arbejde skal vejlede, lære og træne personer i basale spisevaner. Dette vil typisk være tilfældet for ansatte i vuggestuer, børnehaver, i institutioner for personer med fysisk og psykisk nedsat funktionsevne og på plejehjem.
• den ansatte spiser sammen med de personer, som der spisetrænes med. Det vil typisk være tilfældet, når maden indtages i samme lokale eller område og der er kontakt med de personer, der spisetrænes med.
• den ansatte får samme mad som de personer, der spisetrænes med. Om den ansatte fravælger en ret eller nogle dele af maden, har ingen betydning. Det afgørende er, at der serveres samme mad for alle - både den ansatte og de personer, der spisetrænes med.

Udbetaling af kontant ydelse

Hvis der i stedet for fri kost og logi er udbetalt en kontant ydelse, skal den kontante ydelse medregnes til den personlige indkomst.

Au pair-ansatte

Au pair-ansatte er skattepligtige af lommepenge og frit logi, men de er som udgangspunkt ikke skattepligtige af fri kost. Det skyldes, at au pair-arbejdsstedet normalt anses for et midlertidigt arbejdssted. I tilfælde hvor au pair-arbejdsstedet undtagelsesvis ikke kan anses for midlertidigt, skal der ske beskatning af fri kost.

Se også

Se også afsnit C.A.3.4.4 i Den juridiske vejledning om au pair i øvrigt.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Højesteretsdomme
SKM2010.174.HR	Midlertidigt arbejdssted. Virksomheden er ikke oplysningspligtig af værdi af fri kost ydet til medarbejdere, der er ansat for 1 år eller kortere tid.
Byretsdomme
SKM2014.297.BR	To overlæger (S1 og S2) med speciale i hjertekirurgi og hjemmehørende i Sverige skulle beskattes af frit logi vedrørende ophold i lejligheder stillet til rådighed af et privathospital A. Byretten fandt, at S1 og S2 ikke havde ført tilstrækkeligt bevis for, at de hele tiden var på vagt, når de opholdt sig i lejlighederne. Byretten lagde derved til grund, at sagsøgernes ophold og overnatning i lejlighederne, der lå uden for hospitalets område, i et ikke uvæsentligt omfang havde fundet sted i sagsøgernes fritid, og at sagsøgerne derfor havde sparet privatforbrug. Som følge af, at lejlighederne kun var benyttet en del af året, og da lejlighederne også var benyttet af andre ansatte, blev værdiansættelsen af frit logi hjemvist til skattemyndighederne til fornyet behandling.
Landsskatteretskendelser
SKM2002.598.LSR	Bagatelgrænsen. Efterskolelærere er skattepligtige af måltider, de deltager i på efterskolen. De er ikke omfattet af bagatelgrænsen, da måltiderne er en almindelig og regelmæssigt tilbagevendende del af arbejdet, og derfor ikke ydes ekstraordinært i forbindelse med særlige opgaver.
TfS 1988, 48	Skattepligt. En 17/18-årig søn, der havde fået løn på 6.000 kr. pr. måned for arbejde på faderens minkfarm, skulle ikke beskattes af kost og logi hos faderen.
TfS 1987, 554	Skattepligt. En landbrugsmedhjælper, der arbejdede på faderens ejendom, skulle beskattes af normalsatserne for fri kost og logi, selvom det var aftalt, at kontantlønnen skulle betragtes som fuld dækning for det ydede arbejde, og kost og logi skulle anses som en gave fra forældrene.
TfS 1987, 607	Skattepligt. En fisker blev anset for skattepligtig af værdien af fri fisk, selvom han var ansat på en kutter, der hovedsaligt drev industrifiskeri.
LSRM 1981, 72	Normalværdi. Værdien af fri frokost for en kontorassistent, der normalt ikke hører til lønmodtagergrupper, der er omfattet af Skatterådets normalsatser, blev fastsat til Skatterådets normalværdier af et måltid, uanset at arbejdsgivers udgift hertil var dokumenterbart væsentlig lavere end normalværdien.
LSRM 1972, 114	Værdiansættelse. Værdien af kost og logi blev ansat skønsmæssigt i stedet for de af ligningsrådet fastsatte vejledninger. Skatteyderen levede sammen med indehaveren af den kro, han arbejde på, og derfor mente Landsskatteretten, at skatteyderen havde fået større naturalydelser end almindeligt for fremmede medhjælpere
LSRM 1967, 104	Værdiansættelse. En forstander for en ungdomsskole havde modtaget fri kost og fri bolig. Forstanderen havde medregnet værdien af fri kost til sig selv og sin hustru, der var lærerinde ved ungdomsskolen, til 360 kr. pr, måned samt værdi af fri bolig med 4 pct. af værdiansættelsen af forstanderboligen, i alt 6.229 kr. Skatterådet anslog værdien af fri kost og bolig til 10.000 kr. Landsskatteretten fandt ikke grundlag for at fravige dette skøn.
LSRM 1966, 128	En skatteyder, der var ansat som bestyrer på sin moders landbrugsejendom, havde i sin indkomstopgørelse medregnet værdien af kost og logi efter den for medhjælpere gældende normaltakst. Landsskatteretten forhøjede skønsmæssigt denne værdi, idet det måtte antages, at skatteyderen som bestyrer på moderens ejendom havde oppebåret større naturalydelser end almindeligt for fremmede medhjælpere.
LSRM 1961, 103	Normalværdi. En skatteyder, der bestyrede sin svigerfaders landbrugsejendom, blev ikke anset for at have privilegier frem for gårdens øvrige medhjælpere, og da hans kontantløn svarede til det, der på egnen betaltes for lignende stillinger, kunne værdien af kost og logi for ham og hans familie ansættes efter normalværdierne.
LSRM 1960, 25	Normalværdi. En hospitalsansat jordemoder, som kunne vælge imellem at modtage kost og logi eller en kontant godtgørelse på 242,50 kr. pr. måned, kunne ved værdiansættelsen af den af hende modtagne kost og logi ikke anvende Ligningsdirektoratets satser for sygehuspersonale, som kun gælder for underordnet personale.
LSRM 1954, 6	Lav kontantløn. Landmand ansat på sin fars gård havde ansat sin skattepligtige indkomst til 824 kr. Det blev antaget, at værdien af skatteyderens frie ophold i hjemmet - bl.a. under hensyn til den lave løn - væsentligt oversteg normalværdien af kost og logi for landbrugsmedhjælpere, hvorfor den personlige indkomst blev hævet til 3.000 kr.
LSRM 1953, 24	Lav kontantløn. Landbrugsmedhjælper modtog kontant løn på 3.500 kr. pr. måned foruden kost og logi for arbejdet på sin fars gård. Landbrugsmedhjælperen blev beskattet af fri kost og logi efter Ligninsrådets normalværdier.
SKAT
SKM2013.740.SR	Værdien af frit værelse kunne ikke ansættes ud fra satsen for frit logi. Skatterådet lagde vægt på, at medarbejderne disponerede over et fritliggende parcelhus med badeværelse og køkken, der - på trods dets beskedne møblement - kvalitetsmæssigt måtte anses for at ligge over et almindeligt frit logi. Dernæst var der tale om et hus, der var placeret 200 meter fra arbejdsstedet. Værdien af værelserne skulle derfor fastsættes til markedsprisen, inkl. udgifter til varme, el m.m. såfremt der ikke betales særskilt af de ansatte.
SKM2011.723.SR	Ikke skattepligt. Frivillig arbejdskraft blev ikke skatteplgtig af to daglige måltider, idet de blev anset for betalt med egenbetalingen.
SKM2011.202.SR	Skatterådet godkender beskatning af frit logi således at satsen for kost og logi kunne reduceres med 30 gange satsen for fri kost, når der kun blev stillet frit logi til rådighed.	Der henvises i afgørelsen til nedenfor nævnte (J.nr. 09-03160
SKM2010.581.SR	Skattepligt. Sygeplejersker og læger på nattevagt, der får serveret en skål salat og eventuelt et stykke brød uden betaling, er skattepligtig af 35 kr. deraf i overensstemmelse med Skatterådets takster.
SKM2010.580.SR	Skattepligt. Ansatte i en kommunes daginstitutioner er skattepligtige af værdien af fri kost, i det omfang de deltager i spisning med børnene som en del af deres arbejde, og hvor der ikke betales for det pædagogiske måltid, eller hvor der alene betales for råvareprisen.
SKM2009.641.SR	Værdiansættelse. Værdien af frit logi kan værdiansættes til 1.429 kr. pr. måned i 2009. Medhjælpere ved landbruget er omfattet af Skatterådets normalværdier.	Sagen er ændret af Landsskatteretten (J.nr. 09-03160), således at satsen for kost og logi kunne reduceres med 30 gange satsen for fri kost, når der kun blev stillet frit logi til rådighed.
SKM2006.275.SR	Skattepligt. Pædagogisk eller social- og sundhedspersonale, der indtager måltider i forbindelse med pædagogisk spisetræning med beboere med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne på døgninstitutioner, er ikke skattepligtige af måltiderne.	Er forældet efter indførelsen af LL § 16, stk. 15, som gør ydelsen helt skattefri