Dette afsnit handler om, hvordan momsregistrerede virksomheder skal opgøre momstilsvaret for hver enkelt momsperiode, dvs. forskellen mellem salgsmoms (den udgående moms) og købsmoms (den indgående moms). Se ML § 56.
Afsnittet indeholder:
Se afsnit A.B.4.2.1 om angivelse og betaling af moms.
Om periodisering af salgsmoms og købsmoms, se:
ML § 56 har følgende ordlyd:
"Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a skal for hver afgiftsperiode opgøre den udgående og den indgående moms. Forskellen mellem den udgående og den indgående afgift er virksomhedens afgiftstilsvar. Afgiftstilsvaret afregnes efter reglerne i kapitel 15 samt lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. Hvis den indgående afgift for en afgiftsperiode overstiger den udgående afgift for samme periode, får virksomheden forskellen godtgjort efter reglerne i § 12 i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v.
Stk. 2. Den udgående afgift i en afgiftsperiode er afgiften efter denne lov af virksomhedens leverancer, erhvervelser fra andre EU-lande, indførsel af varer fra steder uden for EU, fraførsler fra afgiftsoplag m.v. og betalingspligtige køb efter § 46, stk. 1, for hvilke afgiftspligten er indtrådt i perioden.
Stk. 3. Den indgående afgift i en afgiftsperiode er afgiften efter denne lov på virksomhedens fradragsberettigede indkøb m.v. efter kapitel 9 i perioden. Når der skal betales afgift af en vare efter § 32, stk. 2, eller når der er indkøbt kunstgenstande, som af sælger er afgiftsberigtiget på et reduceret grundlag efter § 30, stk. 3, eller § 31, må denne afgift, hvis varen er købt til videresalg, først medregnes til den indgående afgift i den afgiftsperiode, i hvilken videresalget sker."
Momssystemdirektivets artikel 179 har følgende ordlyd:
"Fradraget foretages under ét af den afgiftspligtige person, ved at han i den moms, der skal betales for en afgiftsperiode, fradrager de momsbeløb, for hvilke fradragsretten i løbet af samme periode er opstået og udøves i henhold til artikel 178.
Medlemsstaterne kan dog kræve, at afgiftspligtige personer, der udfører de i artikel 12 omhandlede lejlighedsvise transaktioner, først udøver fradragsretten ved leveringen."
Momssystemdirektivets artikel 183 har følgende ordlyd:
"Når fradragene overstiger det skyldige momsbeløb for en afgiftsperiode, kan medlemsstaterne enten overføre det overskydende beløb til den følgende periode eller foretage tilbagebetaling i henhold til bestemmelser, som de selv fastsætter.
Medlemsstaterne kan dog afslå overførelse eller tilbagebetaling, når det overskydende beløb er ubetydeligt."
ML § 56 er ikke særskilt hjemlet i momssystemdirektivet.
Se afsnit A.B.4.2.1.1 om opgørelse af salgsmomsen.
Salgsmoms omfatter også erhvervelsesmoms, importmoms, moms i forbindelse med udtagning og fraførsler fra afgiftsoplag mv. og moms i forbindelse med køb omfattet af omvendt betalingspligt, Se afsnit A.B.4.2.1.1.
Se afsnit A.B.4.2.1.1 om opgørelse af købsmomsen.