Dette afsnit giver en kort beskrivelse af reglerne for momspligtens indtræden.
Afsnittet indeholder:
Tidspunktet for momspligtens indtræden er afgørende for, hvilken momsperiode en leverance mv. skal henføres til. Beskatnings- og fradragstidspunktet fastlægges nemlig ud fra, hvornår momspligten indtræder.
ML § 23 omhandler alle leverancer. Se afsnit D.A.7.2
ML §§ 24 -26 omhandler specielle regler for:
Ved leverancer indtræder momspligten som udgangspunkt på leveringstidspunktet, medmindre der er et eventuelt tidligere fakturerings- eller betalingstidspunkt. Se ML § 23.
Ved leverancer af varer til andre EU-lande, hvor leverancerne er momsfrie efter ML § 34, stk. 1, nr. 1-4, indtræder momspligten den 15. i den måned der følger efter leveringsmåneden, medmindre der er et tidligere faktureringstidspunkt. Se ML § 24.
Ved erhvervelser fra andre EU-lande indtræder momspligten også den 15. i den måned der følger efter leveringsmåneden, medmindre der er et tidligere faktureringstidspunkt. Se ML § 25.
Ved leverancer af ydelser indenfor EU indtræder momspligten på leveringstidspunktet. Momspligten indtræder dog på betalingstidspunktet, når betaling finder sted inden leveringstidspunktet. Se ML § 25 a.
Ved indførsel af varer fra lande uden for EU anvendes tidspunktet for varens indførsel. Se ML § 26.
Det er ikke længere et krav i ML §§ 24 og 25 for at anvende faktureringstidspunktet, at faktura er udstedt efter levering. Der er tale om en tilpasning til momsdirektivet. Se bemærkningerne til lov nr. 356 af 19. maj 2004.
ML § 23, stk. 5 blev ophævet og erstattet af ML § 25 a. Se lov nr. 1361 af 8. december 2010.
Lovændringen medførte, at det ikke længere er muligt at suspendere momsafregningen for køberen af ydelser. Se nærmere herom i afsnit D.A.7.4.
ML § 23 blev tilføjet et stk. 5.
Formålet med ændringen af ML § 23 var at sikre overensstemmelse mellem den danske momslov og EU's momssystemdirektiv. ML § 23, stk. 5 indeholder derfor bestemmelse om flere betalinger.
ML §§ 24 og 25 blev begge tilføjet et stk. 2. Stk. 2 omhandler løbende erhvervelser og leveringer af varer. Ændringen betyder en præcisering vedrørende levering af varer gennem rør og ledninger. Se D.A.7.2.8 og D.A.7.3.
ML § 25 a blev tilføjet et nyt stk. 1, så det tidligere stk. 1 blev stk. 2.
Ændringen af ML § 25 a skete på baggrund af direktiv 2010/45/EU samt systematikken i henholdsvis ML § 24, stk. 1 og 2 og ML § 25, stk. 1 og 2. På denne baggrund indeholder ML § 25 a, stk. 1 regler om grænseoverskridende leverancer af ydelser inden for EU.
Indholdet af den tidligere bestemmelse i ML § 25 a blev videreført i ML § 25 a, stk. 2 som periodiseringsregel for grænseoverskridende løbende leverancer af ydelser inden for EU.
Se bemærkningerne til lov nr. 277 af 27. marts 2012.
Ved udformningen af ML § 25 a, stk. 2 blev udtrykket "afregning af afgift af ydelserne" i øvrigt ikke medtaget. Som det fremgår af direktivteksten, så sigtes der nemlig ikke på afregning af moms af ydelsen, men i stedet på afregning af ydelsen.
Det blev altså præciseret, at ved levering af ydelser inden for EU, hvor aftageren af ydelserne er betalingspligtig for momsen (jf. ML § 16, stk. 1), så anses leveringstidspunktet for at være den sidste dag i kalenderåret fra og med det andet år,