D.A.13.3 Erhvervelser ML § 46, stk. 4

Dette afsnit handler om betalingspligt for moms, når en afgiftspligtig person i Danmark erhverver varer fra andre EU-lande. Se ML § 46, stk. 4, (tidligere stk. 3, der ved lov nr. 578 af 4. maj 2015 blev til stk. 4).

Afsnittet indeholder:

Regel

Betaling af afgift af varer fra andre EU-lande påhviler den person, der foretager en afgiftspligtig erhvervelse. Se ML § 46, stk. 4.

Der er betalingspligt for moms af varer, som er erhvervet fra andre EU-lande, i følgende tilfælde:

Se om momspligtige erhvervelser af varer:

Bemærk

Hvis en afgiftspligtig person har forretningssted i et land uden for EU, og der ikke mellem dette land og Danmark er indgået en aftale om gensidig administrativ bistand på området for skatter og afgifter, der svarer til reglerne i EU, og den udenlandske afgiftspligtige person leverer varer eller ydelser i Danmark eller erhverver varer i Danmark fra andre EU-lande, skal den udenlandske afgiftspligtige person registreres for dansk moms ved en repræsentant i Danmark. Se ML § 47, stk. 2, 1.-2. pkt., og afsnit D.A.14.1.4.

Dog skal en udenlandsk afgiftspligtig person alligevel ikke registreres for dansk moms efter ML § 47, stk. 2, 1.-2. pkt., i det omfang, at den, der aftager den udenlandske afgiftspligtige persons leverancer af varer eller ydelser med leveringssted i Danmark, er betalingspligtig for dansk moms af de leverede varer eller ydelser. Se ML § 47, stk. 2, 3. pkt.

Administrative regler

Nedenfor følger henvisninger til administrative regler i tilknytning til betalingspligt for moms ved erhvervelse af varer fra andre EU-lande.

Den betalingspligtige person i Danmark

Den betalingspligtige person i Danmark har bogføringspligt og angivelsespligt. Se momsbekendtgørelsens § 74, stk. 4 og 6, og momsbekendtgørelsens § 77, stk. 2, nr. 1.

Vejledende skal den, der er betalingspligtig for moms af varer efter ML § 46, stk. 4, i et kreditorkartotek bogføre momsregistreringsnumrene for de udenlandske leverandører af varerne.

Se også

Se også om krav til fakturering, bogføring og regnskab, når en dansk afgiftspligtig person erhverver varer fra et andet EU-land:

Bemærk

Når en afgiftspligtig person, der er momsregistreret i et andet EU-land, leverer varer til en afgiftspligtig person eller en ikke-afgiftspligtig juridisk person, der er registreringspligtig for dansk moms, skal leverandøren efter regler i det andet EU-land, der svarer til den danske momslov ML § 54, angive værdien af varerne ekskl. moms, som leveres til den danske erhverver.

SKAT har adgang til disse oplysninger, hvilket kan give grundlag for ændring af momstilsvaret, hvis erhvervelsen slet ikke er angivet eller er angivet med et for lille beløb. Se navnlig

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt
evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsretsdomme

SKM2011.801.ØLR

Momstilsvar og punktafgiftstilsvar blev forhøjet, idet der ifølge oplysninger om EU-handel var importeret afgiftspligtige varer i et større omfang, end hvad der fremgik af virksomhedens regnskab. Virksomhedens skattepligtige indkomst blev forhøjet som konsekvens heraf.

Sagen beror på kontroloplysninger om ikke angivet moms ved erhvervelse af varer fra andre EU-lande efter dagældende ML § 46, stk. 2, (nu stk. 4).

Byretsdomme

SKM2007.769.BR

En dansk virksomhed afviste at have erhvervet og videresolgt et antal melpartier fra en tysk melproducent.

Retten lagde vægt på, at ToldSkat i Danmark havde modtaget listeindberetninger fra de tyske skattemyndigheder, hvoraf fremgik, at den tyske melproducent i en række tilfælde havde leveret mel til den danske virksomhed. Endvidere lagt til grund, at den danske virksomhed var anført på fragtbrevene som modtager, at varerne var leveret på den danske virksomheds adresse, og at fragtbrevene var kvitteret med den danske virksomheds underskrift. Herefter var der en formodning for, at den danske virksomhed var køber af varerne. En formodning, som den danske virksomhed ikke kunne afkræfte.

Sagen beror på kontroloplysninger om ikke angivet moms ved erhvervelse af varer fra andre EU-lande efter dagældende ML § 46, stk. 2, (nu stk. 4).

SKAT

SKM2016.268.SRSkatterådet bekræfter, at Spørger ikke skal momsregistreres i Danmark. Det er den danske købers ansvar at betale erhvervelsesmomsen i Danmark, når Spørger som momsregistreret kommissionær i Tyskland sælger varer fra Tyskland til momsregistrerede kunder i Danmark.x