D.A.5.11.1.1 Regelgrundlag

Dette afsnit giver en kort introduktion til hele regelgrundlaget for momsfritagelse af underleverandørydelser i forbindelse med finansielle transaktioner.

Afsnittet indeholder:

Kort om reglerne

Finansielle ydelser er momsfritaget efter reglerne i ML § 13, stk. 1, nr. 11, uanset om de leveres af en underleverandør eller ej.

Momsfritagelsen af eksempelvis valutatransaktioner er dermed ikke begrænset til kun at omfatte pengeinstitutter. Underleverandører kan også falde ind under momsfritagelsen i det omfang, at underleverandørens ydelser set under ét tilsigter at opfylde de specifikke og væsentlige funktioner for den momsfritagne transaktion.

Se eksempelvis EF-domstolens sag C-2/95, SDC, der vedrørte spørgsmålet om, i hvilket omfang de ydelser, som SDC leverede til pengeinstitutter, var omfattet af momsfritagelsen for finansielle transaktioner.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelsesamt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

EU-domme

C-2/95, SDC

Levering af ydelser fra datacentral. En betingelse for, at de ydelser, som en datacentral leverer, kan betegnes som momsfritagne transaktioner, er, at ydelserne set under ét udgør en særskilt helhed, der opfylder de specifikke og væsentlige funktioner for en momsfritaget ydelse. Der skal skelnes mellem den fritagne tjenesteydelse og den blotte levering af en faktisk eller teknisk tjenesteydelse, f.eks. at et databehandlingssystem bliver stillet til rådighed for et pengeinstitut.