D.A.5.11.2.3 Eksempler på biydelser

Dette afsnit indeholder en række eksempler på biydelser.

Afsnittet indeholder:

Eksempler: Økonomisk rådgivning

I en sag ved EU-domstolen blev økonomisk rådgivning anset for en biydelse til momsfritaget låneformidling. Domstolen lagde vægt på, at den omstændighed, at ydelserne kun blev honoreret af de långivende finansielle institutioner, såfremt de kunder, som den finansielle rådgiver havde opsøgt og rådgivet, indgik en låneaftale, indebar, at formidlingsydelsen måtte anses for hovedydelsen. Rådgivningsydelsen måtte derimod blot anses for en sekundær ydelse. Se sag C-453/05, Volker Ludwig.

Endvidere var formidlingen af lån den afgørende ydelse for låntagerne såvel som for de långivende finansielle institutioner, for så vidt rådgivningsydelserne blot blev udøvet i den indledende fase og var begrænset til at bistå kunden i valget af de produkter, der var bedst tilpasset kundens situation og behov, blandt de forskellige finansielle produkter.

Skatterådet har om økonomisk rådgivning udtalt, at finansiel rådgivning er momsfri, hvis rådgivningen alene udgør en biydelse til en momsfri ydelse. Det kan fx være en momsfri ydelse bestående i formidling af lån eller i forhandlinger om transaktioner vedrørende værdipapirer. Det vil sige, at rådgivningsydelsen for kunderne ikke udgør et mål i sig selv, men et middel til at udnytte tjenesteyderens hovedydelse på de bedst mulige betingelser. Se SKM2008.362.SR.

Se afsnit D.A.5.11.4.5 for en uddybende beskrivelse af biydelser til finansielle hovedydelser.

Vederlagets betydning

Betingelsen om, at den supplerende rådgivningsydelsen kan udgøre en biydelse til en momsfritaget finansiel transaktion, vil som udgangspunkt være opfyldt, hvis vederlagt for rådgivningsydelserne alene udgør en ikke-væsentlig del af det samlede vederlag. Se SKM2006.169.SR og SKM2007.295.SR.

Er dette ikke tilfældet, vil rådgivningsydelserne alligevel kunne anses for biydelser, såfremt der efter en konkret vurdering er en så nær sammenhæng mellem rådgivningsydelserne og formidlingsydelserne, at det vil være kunstigt at anse både rådgivningsydelser og formidlingsydelser for selvstændige hovedydelser. Se C-453/05, Volker Ludwig.

En konkret vurdering kan dog i stedet føre til, at ydelserne anses for at være så nært forbundet, at de objektivt set udgør én enkelt, udelelig økonomisk ydelse, som det ville være kunstigt at opdele. Men at ingen af ydelserne anses for at være en hovedydelse eller en biydelse, sådan at der i stedet er tale om to sidestillede ydelser, der momsmæssigt udgør en enkelt ydelse og momsmæssigt skal bedømmes i sin helhed. Se afsnit D.A.4.1.6.3 Nært forbundne ydelser.

Se også

Se også:

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet indeholder relevante afgørelser på området:

Afgørelsesamt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

EU-domme

C-453/05 ,Volker Ludwig

Den omstændighed, at en afgiftspligtig person analyserer den finansielle situation for kunder, som han har taget kontakt til med henblik på at skaffe dem lån, er ikke til hinder for at anerkende, at der foreligger en momsfritaget låneformidlingsydelse. Heller ikke den omstændighed, at en afgiftspligtig person ikke ved kontrakt er knyttet til nogen af parterne i den låneaftale, til hvis indgåelse han har bidraget, og ikke direkte har kontakt med en af disse parter, er til hinder for, at den afgiftspligtige person leverer en låneformidlingsydelse.

SKAT

SKM2013.564.SR

Skatterådet bekræftede, at modsat individuel porteføljeforvaltning så er individuel porteføljerådgivning fortsat momsfri i sin helhed. Individuel porteføljerådgivning adskiller sig fra individuel porteføljeforvaltning ved, at den finansielle virksomhed ved individuel porteføljeforvaltning er bemyndiget til selvstændigt til at træffe beslutning om at købe eller sælge værdipapirer i kundens navn og for dennes regning (eller undlade sådanne køb eller salg) uden at indhente instruks fra kunderne. Individuel porteføljerådgivning er derimod en sammensatsat ydelse, hvor gennemførelsen af handlerne udgør hovedydelsen, og hvor rådgivning om valg af investeringsstrategi ligesom den efterfølgende overvågning af markedet og de dermed forbundne konkrete anbefalinger om køb eller salg udgør biydelser.

SKM2013.563.SR

Skatterådet bekræftede, at spørgers ydelser i forbindelse med formidling af handel med værdipapirer, sådan som de er beskrevet af spørger, må anses for en sammensatsat ydelse, hvor gennemførelsen af handlerne udgør hovedydelsen, og hvor rådgivning om valg af investeringsstrategi ligesom den efterfølgende overvågning af markedet og de dermed forbundne konkrete anbefalinger om køb eller salg udgør biydelser. Ydelserne er derfor momsfrie som forhandling/formidling i forbindelse med værdipapirer. De handelsomkostninger, som spørger opkræver sine investorkunder i forbindelse med disses handler med værdipapirer, er derfor ligeledes momsfrie.

SKM2008.362.SR

Rådgivning, herunder finansiel rådgivning, er som udgangspunkt momspligtig. Finansiel rådgivning er dog momsfri, hvis rådgivningen alene udgør en biydelse til en momsfri ydelse, f.eks. en momsfri ydelse bestående i formidling af lån eller i forhandlinger om transaktioner vedrørende værdipapirer.

SKM2007.295.SR

Forvaltning af værdipapirer. En række ydelser måtte anses for omfattet af begrebet forvaltning af værdipapirer og var dermed momspligtige. Nogle ydelser var dog momsfri i det omfang, at der var tale om biydelser til hovedydelser bestående i køb af værdipapirer fra kunden, salg af værdipapirer til kunden eller køb/salg på vegne af kunden. Andre ydelser kunne anses for biydelser til såvel momsfrie finansielle ydelser som til momspligtige forvaltningsydelser.

SKM2006.169.SR

Skatterådet vurderede, at det var en betingelse for momsfrihed af et formidlingshonorar, at låneformidlingen ikke blot skulle anses for en biydelse til selskabets momspligtige ydelser vedrørende købet af ejendommen på interessentskabets vegne. Låneformidlingen skulle således tjene et formål i sig selv, hvilket måtte anses for opfyldt, hvis den del af honoraret, som kunne henføres til låneformidlingen, ikke blot udgjorde en marginal del af honoraret for ydelserne vedrørende købet af ejendommen.