Skatteforlaget

     

E.A.7.3.1.4 Historik

Dette afsnit beskriver den historiske baggrund for lovgivningen på affaldsafgiftsområdet.

Afsnittet indeholder:

• Indførsel af affaldsafgift
• Lov om afgift af affald og råstoffer
• Regler om affald fra udlandet og ændringer i fritagelsesbestemmelserne
• Ændringer i afgiftspligtigt vareområde og afgiftens størrelse - Afgift af kalk
• Afgift af aske og slagge fra elværker mv.
• Afgiftsfritagelse i forbindelse med forebyggelse af BSE (Kogalskab/Creutzfeldt-Jacobs sygdom)
• Generel afgiftsfritagelse ved forbrænding og midlertidig afgiftsfritagelse ved deponering i forbindelse med forebyggelsen af BSE
• Ændringer i det afgiftspligtige vareområde og regler for mellemdeponering af forbrændingsegnet affald
• Forskellige ændringer i fritagelsesbestemmelserne
• Fritagelse fra affaldsafgift for forbrænding af fiberfraktioner, der stammer fra afgasning og separering af husdyrgødning
• Fritagelse for afgift af visse typer affald fra egen cementproduktion
• Registrering af deponeringsanlæg til farligt affald - Ændringer i fritagelserne og afgiftssatser
• Omlægning af affaldsforbrændingsafgiften
• Satsændringer m.m.

Indførsel af affaldsafgift

Affaldsafgiften blev indført ved lov nr. 329 af 4. juni 1986, og trådte i kraft den 1. januar 1987.

Følgende bestemmelse blev indsat i miljøbeskyttelsesloven: "Der skal betales afgift af affald, der tilføres en registreringspligtig virksomhed."

Virksomheder eller anlæg, der modtog affald fra kommunale renovationsordninger til deponering eller forbrænding, skulle anmelde sig til registrering hos toldvæsenet.

Det fremgår af lovbemærkningerne, at der skulle betales afgift af alt affald, der blev tilført den registreringspligtige virksomhed, enten til deponering eller til forbrænding. De registreringspligtige virksomheder var virksomheder, der modtog affald fra kommunale renovationsordninger.

Afgiftspligten omfattede:

• Bygningsaffald, jordfyld m.m., der blev tilført en losseplads med henblik på regelmæssig afdækning.

Afgiftspligten omfattede ikke:

• Halm og træaffald fra træforarbejdningsvirksomheder, der blev tilført et forbrændingsanlæg som rene selvstændige læs.
• Driftsmidler som olie og halm, der blev tilført selvstændige halmfyr til støtte for varmeforsyningen.
• Jord, der efter endt affaldsdeponering, blev anvendt til reetablering af vækstlag på en losseplads.

Fradragsberettiget affald:

• Affald, der blev fraført en virksomhed, var fradragsberettiget ved opgørelsen af den afgiftspligtige vægt.

Lov om afgift af affald og råstoffer

Ved lov nr. 838 af 19. december 1989 blev affaldsafgiften overført til affaldsafgiftsloven. Kredsen af registreringspligtige virksomheder blev udvidet. Virksomheder, der modtog alle former for affald til deponering og forbrænding efter kommunal anvisning, skulle registreres. Det fremgik af lovbemærkningerne, at reglerne svarede til de gældende regler i miljøbeskyttelsesloven. Administration og opkrævning af affaldsafgiften blev overført til toldvæsenet.

Eksempel fra praksis

Et kraftvarmeværk, der fik tilført affald til forbrænding, var registreringspligtig. Et interessantskab, der havde en samarbejdsaftale med kraftvarmeværket om opførelse og drift af kraftvarmeværket, herunder indsamling og aflevering af affald til kraftvarmeværket, kunne ikke anses for registreringspligtig. Se TfS1999, 582.

Regler om affald fra udlandet og ændringer i fritagelsesbestemmelserne

Affaldsafgiftsloven blev ændret ved lov nr. 1071 af 23. december 1992. Fremover skulle virksomheder, der modtog affald fra udlandet med henblik på deponering eller forbrænding, også registreres.

Loven indeholdt følgende fritagelser for registrering

• anlæg til forbrænding af specielt sygehusaffald
• slamforbrændingsanlæg
• specielle anlæg til destruktion af olie- og kemikalieaffald
• deponeringsanlæg til olie- og kemikalieforurenet jord
• deponeringsanlæg til restprodukter fra kraftværker baserede på fossilt brændsel, medmindre de nævnte anlæg også modtager affald fra kommunale renovationsordninger, herunder affald, der er anvist af kommunalbestyrelsen.

Ændringer i afgiftspligtigt vareområde og afgiftens størrelse - Afgift af kalk

Ved lov nr. 1224 af 27. december 1996 blev der fastsat bestemmelser om afgiftspligt af kalk, der tilføres forbrændingsanlæg til røggasrensning ved affaldsforbrænding og afgiftspligt af slam, der afbrændes på forbrændingsanlæg på rensningsanlæg.

Loven indeholdt desuden følgende fritagelser

• halm, der tilføres et forbrændingsanlæg i læs, der udelukkende indeholder halm
• ren træflis og andet rent træaffald fra træforarbejdningsvirksomheder, der tilføres et forbrændingsanlæg i læs, der udelukkende indeholder træflis og andet træaffald
• rent jordfyld og ren jord, der tilføres et deponeringsanlæg som hele selvstændige læs, og som anvendes til daglig afdækning eller slutafdækning
• kompost, der opfylder kravene til anvendelse uden særskilt tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 19, til slutafdækning på lossepladser
• affald, som fjernes fra afsluttede affaldsdeponeringsanlæg (lossepladser, fyldpladser eller specialdepoter), der ikke er omfattet af § 11, stk. 6
• farligt affald, herunder klinisk risikoaffald, der tilføres et forbrændingsanlæg i læs, der udelukkende indeholder farligt affald.

Der blev indført afgiftsdifferentiering. Der var en sats for affald, der deponeres. En anden sats for affald, der forbrændes i forbindelse med el- eller kraftvarmeproduktion og en tredje sats for affald, der afleveres til anden forbrænding. Det blev præciseret, at afgiftspligten blev gjort uafhængig af, om kommunen har foretaget en konkret anvisning af affaldet, og at registreringspligten også omfatter virksomheder, der forbrænder eller deponerer affald på egen grund.

Eksempler fra praksis

Deponering af eget affald på egen grund var ikke omfattet af registreringspligten. Der skulle således ikke betales affaldsafgift i denne situation. Afgørelsen vedrører afgiftsperioder fra før lovændringen. Se SKM2003.26.HR.

Afgiftsmæssig fordeling af affaldet mellem de forskellige satser er beskrevet i TfS 2000, 610.

Afgift af aske og slagge fra elværker mv.

Ved lov nr. 1107 af 29. december 1997 blev fritagelsesbestemmelserne igen ændret. Loven indeholdt nu følgende fritagelser

• biomasseaffald, der kan tilføres forbrændingsanlæg uden kommunal anvisning i henhold til Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 638 af 3. juli 1997 om biomasseaffald, i læs, der udelukkende indeholder denne type affald
• rent jordfyld og ren jord, der tilføres et deponeringsanlæg som hele selvstændige læs, og som anvendes til daglig afdækning eller slutafdækning
• kompost, der opfylder kravene til anvendelse uden særskilt tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 19, til slutafdækning på lossepladser
• affald, som fjernes fra afsluttede affaldsdeponeringsanlæg (lossepladser, fyldpladser eller specialdepoter), der ikke er omfattet af § 11, stk. 6
• farligt affald, herunder klinisk risikoaffald, der tilføres et forbrændingsanlæg i læs, der udelukkende indeholder farligt affald.

Afgiftsfritagelse i forbindelse med forebyggelse af BSE

Ved lov nr. 359 af 22. maj 2000 blev følgende fritagelse tilføjet

• kød- og benmel og fedt, som stammer fra forarbejdning af specificeret risikomateriale i forbindelse med forebyggelsen af BSE, der tilføres et forbrændingsanlæg, der er godkendt til forbrænding af forarbejdet specificeret risikomateriale, i hele selvstændige læs. Det er en betingelse for afgiftsfritagelsen, at affaldet kommer fra en godkendt forarbejdningsvirksomhed.

Generel afgiftsfritagelse ved forbrænding og midlertidig afgiftsfritagelse ved deponering i forbindelse med forebyggelse af BSE

Bestemmelsen blev ændret ved lov nr. 487 af 7. juni 2001. Fritagelserne vedrørende BSE blev ændret til:

• Kødmel, benmel og fedt, som stammer fra forarbejdning af animalsk affald og tilføres et forbrændingsanlæg i hele selvstændige læs fra en godkendt forarbejdningsvirksomhed. Det er en betingelse for afgiftsfritagelsen, at kød- og benmelet ikke må anvendes i foderet til dyr, der anvendes til fødevareproduktion.
• Deponering af aske eller slagger fra separat forbrænding af kød- og benmel, hvor kød- og benmel er omfattet af § 9, stk. 3, nr. 6.

Ændringer i det afgiftspligtige vareområde og regler for mellemdeponering af forbrændingsegnet affald.

Ved lov nr. 1057 af 17. december 2002 blev der ændret i fritagelsesbestemmelserne.

Følgende fritagelser blev tilføjet

• olie- og kemikalieforurenet sand fra kommunal strandrensning i hele, selvstændige læs
• papirslam, som anvendes ved industriel produktion
• affald i form af sten, tegl og brokker og lettere forurenet jord, der overholder de afskæringskriterier, der er angivet i vejledning nr. 7, 2000, fra Miljøstyrelsen, kan tilføres deponeringsanlæg, uden at der skal svares affaldsafgift. Mængden af sten, tegl og brokker og lettere forurenet jord kan samlet årligt maksimalt udgøre 2 pct. af den samlede tilførte affaldsmængde og skal tilføres anlægget i hele, selvstændige læs. De to fraktioner må kun anvendes afgiftsfrit til daglig afdækning og interimsveje.

Samtidig blev der indsat en bestemmelse om, at medforbrænding af affald ikke omfatter produktion af energi. Der blev indført regler om mellemdeponering af forbrændingsegnet affald og regler om alternativ metode til vejning af affald.

Eksempel fra praksis

Fremstilling af energi anses ikke for udnyttelse af materialer i affaldet og kan ikke karakteriseres som medforbrænding. Se SKM2009.140.LSR.

Forskellige ændringer i fritagelsesbestemmelserne

Ved lov nr. 127 af 27. februar 2004 blev fritagelsesbestemmelserne ændret.

Fritagelsen

• deponering af aske eller slagger fra separat forbrænding af kød- og benmel, hvor kød- og benmel er omfattet af § 9, stk. 3, nr. 6

ændres til

• deponering af aske eller slagger fra separat forbrænding af specificeret risikomateriale, hvor der foreligger veterinært krav om deponering.Fritagelsen
• affald i form af sten, tegl og brokker og lettere forurenet jord, der overholder de afskæringskriterier, der er angivet i vejledning nr. 7, 2000, fra Miljøstyrelsen, kan tilføres deponeringsanlæg, uden at der skal svares affaldsafgift. Mængden af sten, tegl og brokker og lettere forurenet jord kan samlet årligt maksimalt udgøre 2 pct. af den samlede tilførte affaldsmængde og skal tilføres anlægget i hele, selvstændige læs. De to fraktioner må kun anvendes afgiftsfrit til daglig afdækning og interimsveje

ændres til

• affald i form af sten, tegl og brokker og lettere forurenet jord, der overholder de afskæringskriterier, der er angivet i vejledning nr. 7, 2000, fra Miljøstyrelsen, kan tilføres deponeringsanlæg, uden at der skal svares affaldsafgift. Mængden af sten, tegl og brokker og lettere forurenet jord kan samlet årligt maksimalt udgøre 2 pct. af sidste års deponerede affaldsmængde eksklusive midlertidigt deponeret affald og skal tilføres anlægget i hele, selvstændige læs. De to fraktioner må kun anvendes afgiftsfrit til daglig afdækning og interimsveje. For nye anlæg beregnes mængden ud fra første års deponerede affaldsmængde eksklusive midlertidigt deponeret affald. Følgende fritagelse tilføjes
• Deponering af akse eller slagger fra separat forbrænding af kød- og benmel, hvor kød- og benmelet er omfattet af nr. 6, men ikke af nr. 7.

Fritagelse fra affaldsafgift for forbrænding af fiberfraktioner der stammer fra afgasning og separering af husdyrgødning

Ved lov nr. 512 af 7. juni 2006 blev følgende fritagelse tilføjet:

• Fiberfraktioner, der fremkommer efter afgasning og separering af husdyrgødning. For at være omfattet af afgasningen ske i et husdyrgødningsbaseret biogasanlæg i henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 623 af 30. juni 2003 om anvendelse af affald til jordbrugsformål.

Fritagelse for afgift af visse typer affald fra egen cementproduktion

Ved lov nr. 529 af 17. juni 2008 blev følgende fritagelse tilføjet:

• Råmel, uforbrændte klinker, filterstøv, kasseret cement, kasserede klinker og ovnudhugning fra egen cementproduktion kan ligeledes føres til deponering på den til produktionen hørende egen grund, uden at der skal svares affaldsafgift. Lovændringen er ikke trådt i kraft. Ved lov nr. 1353 af 21. december 2012 blev lovændringen ophævet. Der er fundet en ordning, hvor affald fra cementproduktion nyttiggøres i stedet for at blive deponeret.

Registrering af deponeringsanlæg til farligt affald. Ændringer i fritagelserne og afgiftssatserne

Ved lov nr. 527 af 12. juni 2009 er forbrændingsafgiften blevet indekseret og afgiften på deponering af affald forhøjet. Specielle deponeringsanlæg til farligt affald skal registreres. Fritaget for registrering er

• anlæg til deponering af olie-, kemikalie- eller tungmetalforurenet jord og oprensningssedimenter
• anlæg til deponering af jord fra afvaskning af roer.

Ved lov nr. 903 af 4. juli 2013 er reglerne ved fraførsel af farligt affald fra et deponeringsanlæg ændret.

Omlægning af affaldsforbrændingsafgiften

Ved lov nr. 461 af 12. juni 2009 blev forbrændingsafgiften af affald omlagt til en almindelig afgift på energi og CO2. Omlægningen betyder, at affaldsforbrændingsafgiften ikke længere opkræves efter affaldsafgiftsloven. Bestemmelserne om affaldsforbrænding er overført til energiafgiftslovgivningen.

Eksempler fra praksis

Afbrænding af rapsolie og palmeolie i selskabets kraftcentral er afgiftsfri under forudsætning af, at der ikke er tale om restprodukter eller anvisningspligtigt affald. Se SKM2006.728.SR.

Træaffald fra træforarbejdningsvirksomhed tilført forbrændingsanlægget som rene selvstændige læs, er fritaget for afgift. Tilførsel af brændselsflis med rester af spånplade, malet træ m.m. opfyldte ikke betingelserne. Betingelserne er, at affaldet stammer fra en træforarbejdningsvirksomhed og er tilført forbrændingsanlægget som rene selvstændig læs. Se TfS1994, 887.

Satsændringer m.m.

Ud over de ovenfor beskrevne ændringer i afgiftspligtens omfang mm, er bestemmelserne om bl.a. opgørelse af den afgiftspligtige mængde og satserne blevet ændret flere gange.

Der henvises til de relevante lovændringer for en nærmere gennemgang.