E.A.7.12.4 Virksomheder omfattet af reglerne

Dette afsnit beskriver de to typer virksomheder, som er omfattet af reglerne i CFCAL. Afsnittet indeholder også en beskrivelse af reglerne om registrering.

Afsnittet indeholder:

Se også

Generelt om punktafgifter afsnit E.A.1.

Oplagshavere

Virksomheder, der erhvervsmæssigt fremstiller eller fra udlandet modtager afgiftspligtige stoffer, skal lade sig registrere hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Registreringen sker som oplagshaver. Se CFCAL § 4, stk. 1.

Virksomheder, som er registrerede, kan modtage afgiftspligtige stoffer fra udlandet eller fra andre registrerede virksomheder uden, at afgiften er betalt. Se CFCAL § 4, stk. 4. Bestemmelsen nævner alene, at virksomhederne kan modtage afgiftspligtige stoffer og omfatter derfor ikke dækningsafgiftspligtige varer. Virksomheder, som både modtager rene stoffer og dækningsafgiftspligtige varer skal registreres både som oplagshaver og som varemodtager.

Virksomheder, som alene modtager dækningsafgiftspligtige varer, skal registreres som varemodtagere. Se nærmere i afsnittet om varemodtagere nedenfor.

Virksomheder, der modtager visse varetyper, som indeholder CFC for at destruere varerne, kan vælge at lade sig registrere. Se CFCAL § 4, stk. 2.

Bestemmelsen henviser til følgende varetyper:

Virksomheder, som er registreret efter CFCAL § 4, stk. 2, kan kun modtage de varetyper, som er nævnt ovenfor, uden afgift. Se CFCAL § 4, stk. 5.

Varemodtagere

Virksomheder, der erhvervsmæssigt modtager varer, der indeholder et eller flere af de afgiftspligtige stoffer, fra udlandet, herunder andre EU-lande, skal lade sig registrere som varemodtagere. Se CFCAL § 3c, stk. 5 og § 3d.

Varemodtagere må hverken oplægge eller afsende varer, før afgiften er betalt. Se nærmere om afregning af afgiften i afsnit E.A.7.12.6.

Se også

Se om dækningsafgiftspligtige varer i afsnit E.A.7.12.6 "opgørelse og afregning".

Fjernsalg

CFCAL indeholder ingen bestemmelser om registrering af udenlandske virksomheder for fjernsalg.

Anmeldelse til registrering

Virksomhederne skal lade sig registrere hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen via blanket nr. 24.041.

Se også

Se mere om de generelle regler om registrering i afsnit E.A.1.4.