Dokumentets metadata

Dokumentets dato:14-12-2010
Offentliggjort:17-12-2010
SKM-nr:SKM2010.839.SR
Journalnr.:10-051280
Referencer.:Afskrivningsloven
Ejendomsavancebeskatningsloven
Vurderingsloven
Dokumenttype:Bindende svar

Skærmtage på lejet grund anset som særskilte bygninger og anskaffelsessummen efter EBL kan tillægges et 10.000 kr.’s tillæg

Skatterådet bekræfter, at et skærmtag, som tjener det formål, at der kan tankes benzin i tørvejr og som er placeret på et betonfundament og sammenbygget med benzinøen, hvor benzinstanderne er monteret og har stålsøjler og metaltag, i skattemæssig henseende skal anses for at være en særskilt bygning / ejendom.Skatterådet bekræfter endvidere, at ved salg af skærmtagene, der er beliggende på lejet grund, kan anskaffelsessummen for skærmtagene tillægges et 10.000 kr. tillæg i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 1 fra anskaffelsesåret og indtil indkomståret forud for afståelsesåret.

Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at et skærmtag i skattemæssig henseende skal anses for at være en særskilt bygning / ejendom?
2. Kan Skatterådet bekræfte, at anskaffelsessummen for skærmtagene kan tillægges et 10.000 kr. tillæg i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 1 fra anskaffelsesåret (tidligst fra 1993) og indtil indkomståret forud for afståelsesåret ved salg af skærmtage, der er beliggende på lejet grund i følgende scenarier:
2a. Alene skærmtage ejet af selskabet beliggende på lejet grund
2b. Skærmtag ejet af selskabet samt anden mindre bygning ejet af selskabet, beliggende på lejet grund
2c. Skærmtag ejet af selskabet samt en eller flere andre bygninger ejet af tredjemand, beliggende på lejet grund.
3. Såfremt spørgsmål 2 ikke kan bekræftes for alle de tre scenarier, kan Skatterådet så bekræfte, at fordeling af 10.000 kr. tillæg efter ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 1, skal fordeles forholdsmæssigt på baggrund af den oprindelige anskaffelsessum for skærmtaget inklusive eventuel anden mindre bygning ejet af selskabet og den offentlige vurdering for anskaffelsesåret - dog anvendes for ejendomme anskaffet før 1993, vurderingen i 1993?
4. Såfremt ingen af ovenstående spørgsmål kan besvares bekræftende, kan Skatterådet herefter anvise en metode til hvorledes det faste 10.000 kr. tillæg skal fordeles mellem skærmtag, eventuel en anden mindre bygning ejet af selskabet og/eller bygninger ejet af tredjemand, alle beliggende på lejet grund?

Svar

1. Ja, se dog besvarelse.
2.
2a. Ja, se dog besvarelse
2b. Ja, se dog besvarelse
2c. Ja, se dog besvarelse
3. Bortfalder, jf. besvarelsen til spørgsmål 2
4. Bortfalder

Beskrivelse af de faktiske forhold

Baggrund

Spørger er et aktieselskab, som er stiftet den 29. december 2006 i forbindelse med en skattefri spaltning af A A/S (nu AA A/S). Ved spaltningen fik selskabet fra det indskydende selskab overdraget bl.a. alle bygninger ejet af det indskydende selskab beliggende på lejet grund, herunder de i nærværende sag omhandlede skærmtage.

Selskabet har efterfølgende i indkomståret 2008 afstået en række af disse skærmtage tilbage til det oprindeligt indskydende selskab A A/S. Det fremgår af indsendt opgørelse, at der er tale om afståelse af 82 skærmtage.

Af overdragelsesaftalerne fremgår, at overdragelserne omfattede de af selskabet tilhørende DS Skærmtage på lejede grunde, og at lejekontrakterne tilsvarende blev overtaget af køber.

Afståelserne er sket til den nedskrevne værdi på overtagelsesdagen den 30. december 2008.

Selskabet er i 2010 fusioneret med B Holding A/S, med holdingselskabet som det fortsættende selskab. Fusionen er afledt af, at alle ejendomme i selskabet er solgt.

Skærmtage

Skærmtagene er opført i forbindelse med benzinstandere og tjener det formål, at der kan tankes benzin i tørvejr.

Skærmtagene er bygget og placeret på et betonfundament og sammenbygget med benzinøen, hvor benzinstanderne er monteret. De har stålsøjler og metaltag.

Af indsendte fotos af skærmtage på forskellige adresser ses, at disse skærmtage stort set er ens opbygget. De primære afvigelser er antallet af søjler og deres indbyrdes placering i forhold til selve taget.

Repræsentanten har forklaret, at alle skærmtagene er beliggende på lejet grund, og at hvis der ikke var en vaskehal eller en butik på den lejede grund, hvor skærmtaget er beliggende, så blev der opført et teknik skur, som er en lille bygning på 3 til 5 m2. Denne bygning er til el-tavler og IT udstyr til brug for pumpeøer. Hvis der på den lejede grund fandtes en bygning, som bruges af udlejer til andet (f.eks. værksted, butik etc.) så er der ikke opført et teknikskur, da udlejer lader selskabet opsætte el-tavler og IT udstyr i en del af hans lokale.

Da skærmtagene er beliggende på forskellige grunde, er de faktiske forhold for de enkelte skærmtage forskellige i forhold til sammensætning af antal bygninger og ejere.

Selskabet har i forbindelse med afståelsen afstået samtlige bygninger, der ejes af selskabet, således at der ikke er nogle bygninger tilbage på den enkelte grund efter afståelsen, der ejes af selskabet.

Der er følgende scenarier med hensyn til kombinationer mellem antal bygninger og ejerskab på ejendommene:

a) Alene skærmtage ejet af selskabet, beliggende på lejet grund

b) Skærmtag samt anden mindre bygning ejet af selskabet, beliggende på lejet grund

c) Skærmtag ejet af selskabet samt en eller flere andre bygninger ejet af tredjemand, beliggende på lejet grund.

Repræsentanten oplyser videre, at der ikke er foretaget særskilte vurderinger af skærmtagene, da disse indgår som en samlet del af bygningsværdien. Det er derfor ikke muligt at specificere, hvor meget skærmtaget udgør af den samlede offentlige vurdering.

Repræsentanten har tilsvarende forklaret, at de kun kender anskaffelsessummen (opførelsesudgiften) for skærmtaget. Hvad grunden og andre bygninger har kostet eller er vurderet til, vides ikke. Da skærmtagene er beliggende på lejet grund er anskaffelsessummen for grunden derfor ukendt for selskabet. Det er repræsentantens opfattelse yderst tvivlsomt, om det er muligt for selskabet at fremskaffe oplysninger om anskaffelsessummen på grunden.

Ved opslag på BBR meddelelser for de pågældende adresser kan det konstateres, at enkelte af skærmtagene er selvstændigt vurderet som bygninger på lejet grund. Andre skærmtage indgår som en del af ejendomsvurderingen for den pågældende grund. Endelig indgår flere ikke i nogen vurderinger.

Skærmtagene er til og med 2007 afskrevet med en afskrivningssats på 5 %, svarende til afskrivningssatsen for bygninger, jf. afskrivningslovens § 14, da skærmtage anses for at være selvstændige bygninger. Afskrivningssatsen er fra og med indkomståret 2008 nedsat til 4 %.

Spørgers opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Spørgers opfattelse ifølge anmodning:

Repræsentanten bemærker, at såfremt en bygning og grund ikke har samme ejer, foreligger der to selvstændige ejendomme efter vurderingslovens § 11.

Ad. spørgsmål 1

Med henvisning til SKM2004.241.LSR skal et skærmtag til benzinstandere betragtes som en særskilt bygning. Det begrundes med, at ud fra skærmtagets fremtræden, opbygning og udformning, findes skærmtaget i vurderingsmæssig henseende at være en ejendom/bygning til varig forbliven på stedet, og som følge heraf, er afskrivningsberettiget som særskilt bygning i henhold til afskrivningslovens bestemmelser.

Spørgsmål 1 bør derfor efter repræsentantens opfattelse besvares bekræftende.

Ad spørgsmål 2

Af SKM2004.241.LSR fremgår det, at et skærmtag over benzinstandere i afskrivningsmæssig henseende skulle anses for en særskilt bygning. Dette medfører samtidig, at ved afståelse af et skærmtag, finder reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven (EBL) anvendelse.

Ved opgørelsen af anskaffelsessummen efter EBL kan anskaffelsessummen forhøjes med et tillæg på 10.000 kr. for anskaffelsesåret og for hvert af de efterfølgende kalenderår, hvor selskabet har ejet ejendommen, dog undtaget i salgsåret, medmindre anskaffelsesåret og afståelsesåret er det samme.

EBL er gældende for både bebyggede ejendomme, bygninger på lejet grund samt ubebyggede grunde.

Af vurderingslovens § 11 fremgår det, at såfremt bygningen på en ejendom ejes af en anden end grundens ejer foreligger der to selvstændige ejendomme. På den baggrund må en bygning/skærmtag, der er placeret på en lejet grund, ligeledes efter vores opfattelse anses som en selvstændig ejendom i relation til EBL.

I en afgørelse fra det daværende Statsskattedirektorat fra 1984, konkluderede Statsskattedirektoratet, at en svinestald, som en søn opførte på faderens ejendom, skulle vurderes som en selvstændig bygning på fremmed grund, medens de af faderen i 1978 opførte bygninger fortsat skulle vurderes sammen med den af ham tilhørende landbrugsejendom.

Reglerne om delsalg fremgår af EBL § 3a. Heraf fremgår det, at delafståelse omfatter afståelse af en del af en fast ejendom eller hvor et areal overdrages, efter reglerne om arealoverførsel.

Ved L126 03/04 (lov nr. 458) blev definitionen på delsalg direkte indsat i lovteksten i EBL § 3a. Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det, at:

"Definitionen af delsalg i den foreslåede § 3A skal anvendes alle steder i loven, hvor der er regler om afståelse af en del af en fast ejendom."

Delafståelse vil efter definitionen i EBL omfatter afståelse af en del af en fast ejendom betinget af udstykning eller efter reglerne om arealoverdragelser.

Med henvisning til vurderingslovens § 11, der medfører, at skærmtaget skal anses som en selvstændig fast ejendom samt ovenstående afgørelse fra Statsskattedirektoratet, finder reglerne om delsalg efter EBL § 3a ikke efter repræsentantens opfattelse anvendelse, idet hele skærmtaget, og dermed en hel ejendom efter vurderingsloven § 11 sælges. Der skal ligeledes henvises til førnævnte bemærkninger til L126 03/04 (lov nr. 458) angående EBL § 3a.

Efter repræsentantens vurdering skal en ejendomsavance efter regler i EBL derfor opgøres efter reglerne for "helsalg", da ejer af grunden og skærmtag ikke er samme ejer. Der vil derfor ikke være tale om, at en del af en fast ejendom sælges, da det er hele bygningen/skærmtaget der sælges. Der er derfor tale om et helsalg.

Reglerne om salg af ideel andel af ejendommen skal efter repræsentantens opfattelse, heller ikke finde anvendelse, da skærmtagene i sin helhed ejes af selskabet og derfor skal anses som salg af en selvstændig ejendom, jf. vurderingslovens § 11 og EBL § 5.

På baggrund af ovenstående skal der, efter repræsentantens opfattelse, ved salg af skærmtage, som er anset for at være en selvstændig fast ejendom, tillægges anskaffelsessummen et 10.000 kr. tillæg pr. ejerår.

Det fremgår af EBL § 5, at anskaffelsessummen forhøjes med et tillæg på 10.000 kr. for anskaffelsesåret og hvert af de følgende kalenderår, hvori den skattepligtige har ejet ejendommen.

På baggrund af de skitserede faktiske forhold bør spørgsmål 2 a-c efter repræsentantens opfattelse besvares som følger:

a) Scenarie "a", Alene skærmtag ejet af selskabet beliggende på lejet grund.
Skærmtaget skal betragtes som en selvstændig bygning med henvisning til SKM2004.241.LSR . Da der med henvisning til vurderingslovens § 11 er tale om to selvstændige ejendomme bestående af den lejede grund samt skærmtaget vil det fulde 10.000 kr. tillæg efter EBL § 5, stk. 1 skulle tildeles henholdsvis grunden og skærmtaget.

Spørgsmål 2 angående scenarie a bør derfor efter repræsentantens opfattelse besvares bekræftende.

b) Scenarie "b", Skærmtag samt anden mindre bygning ejet af selskabet, beliggende på lejet grund.

Samtlige ejendomme, der ejes af selskabet beliggende på de enkelte grunde, er afstået samtidig. Der vil således ikke i denne situation være tale om et delsalg. Med henvisning til besvarelse af scenarie a, vil skærmtaget være at betragte som en selvstændig bygning, dog med den modifikation, at der i denne situation er tale om to bygninger. Da samtlige bygninger afstås samtidigt, og da der er tale om selvstændige ejendomme, vil der efter repræsentantens opfattelse kunne tildeles et samlet tillæg efter EBL § 5, stk. 1 på 10.000 kr. pr. ejerår for begge bygninger. Der vil således ikke kunne gives et fuldt tillæg for begge bygninger, men da der ikke er tale om et delsalg, vil tillægget i alt udgøre 10.000 kr. pr. ejerår i denne situation.

Spørgsmål 2b bør derfor efter repræsentantens opfattelse besvares bekræftende.

c) Scenarie "c", Skærmtag ejet af selskabet samt en eller flere andre bygninger ejet af tredjemand, beliggende på lejet grund.

Såfremt der er en eller flere bygninger på ejendommene, vil hvert enkelt bygning være en selvstændig bygning, såfremt den er beliggende på lejet grund, efter vurderingslovens § 11.

Der vil således være en eller flere selvstændige ejendomme med en eller flere ejere. Tillæg efter EBL § 5, stk. 1 gives pr. ejendom.

Da et skærmtag er at betragte som en selvstændig bygning, jf. SKM2004.241.LSR og da en bygning på lejet grund efter vurderingslovens § 11 er at betragte som to selvstændige ejendomme, skal der efter repræsentantens opfattelse tildeles et 10.000 kr. tillæg for skærmtagene pr. ejerår, dog undtaget af salgsåret med henvisning til EBL § 5, stk. 1.

Spørgsmål 2c skal derfor efter repræsentantens opfattelse besvares bekræftende.

Ad spørgsmål 3

Der er efter repræsentantens opfattelse ikke tvivl om, at selskabet skal medregne enten hele andelen af 10.000 kr. tillægget, eller en andel af beløbet efter EBL § 5, stk. 1.

Såfremt spørgsmål 2 mod forventning ikke kan besvares bekræftende, da et skærmtag må anses for at være en selvstændig ejendom på lejet grund, må ejendomsavance ved afståelse af skærmtage antages at skulle opgøres efter regler om delsalg af fast ejendom. Ved delsalg medregnes en andel af 10.000 kr. tillægget med en forholdsmæssig andel af 10.000 kr. tillægget efter EBL § 5, stk. 1, 4. pkt. Det forudsætter dog, efter repræsentantens opfattelse, at det er den samme ejer, som er ejer af både grund og bygning.

Såfremt der er tale om en delafståelse, skal det faste 10.000 kr. tillæg nedsættes efter forholdet mellem anskaffelsessummen, der afstås i henhold til førnævnte bestemmelse.

Da grunden har en anden ejer, er anskaffelsessummen for grunden ukendt. Det vil med overvejende sandsynlighed ikke være muligt at få dette beløb oplyst af ejeren af grunden, hvorfor metoden i henhold til EBL § 5, stk. 1, 4. pkt. ikke umiddelbart efter repræsentantens opfattelse er anvendelig. Da det ikke er praktisk muligt at anvende denne opgørelse af den forholdsmæssige andel af 10.000 kr. tillægget, kan det derfor heller ikke påkræves, at der skal anvendes denne opgørelsesmetode i denne situation. Det bemærkes, at samme problemstilling gør sig gældende for eventuelle øvrige bygninger ejet af tredjemand, på grunden.

Af Ligningsvejledningen afsnit E.J.2.2.4.2.1 fremgår det, at ved delafståelse kan den forholdsmæssige andel af 10.000 kr. tillægget ske på grundlag af den kontantomregnede anskaffelsessum eller den valgte indgangsværdi.

Da der ikke umiddelbart er foretaget en særskilt vurdering af skærmtaget, vil skærmtaget være en del af den samlede offentlige vurdering for hele ejendommen. Det må antages, at der ved specifikation af fordeling af den samlede offentlige vurdering mellem bygning og grund er medtaget alle relevante oplysninger og derfor giver et retvisende billede af fordelingen. Efter repræsentantens opfattelse vil det derfor være en anvendelig metode at tage udgangspunkt i den offentlige vurdering i det indkomstår, den offentlige anskaffelse har fundet sted samt den oprindelige anskaffelsessum for skærmtaget. Der anvendes derfor samme principper som nævnt i Ligningsvejledningen afsnit E.J.2.2.4.2.1 .

Fordeles 10.000 kr. tillægget på baggrund af den andel, som den faktiske anskaffelsessum udgør af den samlede offentlige vurdering for hele ejendommen, vil dette være den mest retvisende forholdsmæssige andel af tillægget på baggrund af de foreliggende oplysninger.

Metoden vil derfor, efter repræsentantens opfattelse, være i overensstemmelse med tidligere nævnte beregningsprincip som beregnet i Ligningsvejledningen afsnit E.J.2.2.4.2.1 .

Metoden kan beskrives ved nedenstående eksempel:

Udgør f.eks. den samlede offentlige vurdering i 2007 1.000.000 kr. og udgør den oprindelige anskaffelsessum fra 2007 250.000 kr., vil den andel af 10.000 kr. tillægget, der kan medregnes til anskaffelsessummen, kunne opgøres således:

250.000/1.000.000 * 10.000 2.500

Hvis spørgsmål 2 ikke i alle de 3 scenarier kan besvares bekræftende, hvorved der efter Skatterådets opfattelse foreligger et delsalg, bør en forholdsmæssig andel af 10.000 kr. tillægget, efter repræsentantens opfattelse, af praktiske årsager kunne fordeles som beskrevet tidligere.

Ad. spørgsmål 4

Såfremt Skatterådet ikke kan besvare spørgsmål 2 bekræftende, eller bekræfte den foreslåede metode til fordeling af 10.000 kr. tillægget på skærmtaget og eventuelt andre bygninger samt den lejede grund, er det efter repræsentantens opfattelse ikke umiddelbart muligt for selskabet på grund af manglende oplysninger om anskaffelsessummen på grunden og eventuelt andre bygninger ejet af tredjemand at opgøre den del af tillægget, der kan tillægget anskaffelsessummen efter EBL § 5, stk. 1.

Såfremt Skatterådet ikke har kunnet bekræfte, hvordan beløbet skal fordeles i ovenstående spørgsmål, vil repræsentanten venligst anmode Skatterådet om at oplyse, efter hvilken metode 10.000 kr. tillægget skal fordeles, måske eksempelvis på baggrund af bygningens andel i forhold til det samlede bebyggede areal.

Spørgers bemærkninger til sagsfremstilling

Spørger har ingen bemærkninger til sagsfremstillingen

Skatteministeriets indstilling og begrundelse

Generelt:

Lovgrundlag:

Vurderingslovens § 11

Ejes flere bygninger på en ejendom af en anden end grundens ejer, og der således foreligger to selvstændige ejendomme, vurderes bygningerne for sig og grunden for sig.

Afskrivningslovens § 14, stk. 1

Erhvervsmæssigt benyttede bygninger afskrives særskilt for hver enkelt bygning efter reglerne i dette kapitel.

Ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 1

Anskaffelsessummen forhøjes med et tillæg på 10.000 kr. for anskaffelsesåret og hvert af de efterfølgende kalenderår, hvori den skattepligtige har ejet ejendommen

Praksis:

SKM2004.241.LSR

Et skærmtag over benzinstandere ansås i afskrivningsmæssig henseende for en særskilt bygning, der årligt kunne afskrives med 5 pct. af anskaffelsessummen.

De pågældende skærmtage var "placeret på betonfundament (armeret). Konstruktionen er i varmforzinket stål, men tagpladerne er i alustål, hvor alle synlige flader er colorcoat behandlet, mens skjulte flader er aluzink behandlede. Sternplader og søjleinddækninger er i stål med colorcoat behandling."

Landsskatteretten udtalte bl.a.:

"På baggrund af det således foreliggende, herunder skærmtagets fremtræden, opbygning og udformning, finder retten, at det i vurderingsmæssig henseende må anses som fast ejendom/bygning til varig forbliven på stedet, og som følge heraf er afskrivningsberettiget som en særskilt bygning i henhold til afskrivningslovens bestemmelser.

At bygningen ikke er medtaget i BBR-udskriften for ejendommen, og at et skærmtag ikke indgår i ejendommens bebyggelsesprocent kan ikke føre til andet resultat."

TfS 1988, 27

Et firma påtænkte at opføre og udleje såkaldte "overdækninger" til svømmebassiner. Udlejningen skulle foretages til ejere af fast ejendom med svømmebassin. "Overdækningens" konstruktion består dels af en bærende stålkonstruktion, der skal fast funderes og dels af foliobelægning, der udspændes over stålkonstruktionen og endvidere understøttes af et lufttrykprincip i lighed med boblehalkonstruktioner. Folioens levetid er beregnet til 15 år, men folioen er sårbar over for mekaniske påvirkninger, f.eks. af spidse genstande, så den revner og må udskiftes, hvis der brydes hul i den. Foliobelægningen kan nedtages f.eks. i sommermånederne. Firmaet havde anmodet om forhåndsbesked. Ligningsrådet udtalte, at den omhandlede "overdækning" måtte anses som en egentlig bygning, in concreto i vurderingsmæssig henseende en bygning på fremmed grund. Ligningsrådet lagde herved vægt på, dels "overdækningens" konstruktion, dels den omstændighed, at "overdækningen" måtte anses at være beregnet til varig forbliven på stedet.

Konkret:

Ad. Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at et skærmtag i skattemæssig henseende anses for at være en særskilt bygning/ejendom.

Det er oplyst, at skærmtagene alle er placeret på et betonfundament og sammenbygget med benzinøen, hvor benzinstanderne er monteret. Skærmtagene er med stålsøjler og metaltage.

Da skærmtagene således efter det oplyste fremtræder på samme måde, som skærmtagene i SKM2004.241.LSR , er det Skatteministeriets vurdering, at disse i relation til afskrivningsloven må anses for at være en særskilt bygning.

I TfS1988.27 udtalte Ligningsrådet i en bindende forhåndsbesked, at den i sagen nærmere beskrevne overdækning over svømmebassiner, udlejet til ejerne af svømmebassinerne "måtte anses som en egentlig bygning, in concreto i vurderingsmæssig henseende en bygning på fremmed grund".

I nærværende sag er skærmtagene konstrueret således, at de er placeret på et betonfundament og sammenbygget med benzinøerne, hvor benzinstanderne er monteret. Skærmtagene har stålsøjler og metaltag.

Når henses til afgørelserne henholdsvis SKM2004.241.LSR og TfS1988.27 er det utvivlsom, at skærmtagene må anses som bygninger, i dette tilfælde på lejet grund, og at der således skal foretages en særskilt vurdering heraf.

For så vidt selskabet udover skærmtaget ejer flere bygninger i form af teknikskure mv. på den enkelte lejede grund, anses disse som en del af denne ejendom.

Skatteministeriets indstiller derfor, at spørgsmål 1 besvares med "Ja, se dog besvarelse".

Ad. Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at anskaffelsessummen for skærmtage kan tillægges et 10.000 kr. tillæg i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 1 fra anskaffelsesåret og indtil indkomståret forud for afståelsesåret ved salg af skærmtage, der er beliggende på lejet grund, i følgende situationer:

a) alene skærmtaget, ejet af selskabet, er beliggende på lejet grund

b) skærmtaget, ejet af selskabet samt anden mindre bygning ejet af selskabet, er beliggende på lejet grund

c) skærmtaget, ejet af selskabet samt en eller flere andre bygninger ejet af tredjemand, er beliggende på lejet grund.

I henhold til EBL § 1, stk. 1 skal fortjeneste ved afståelse af fast ejendom medregnes til den skattepligtige indkomst efter reglerne i EBL.

Fortjenesten opgøres som forskellen mellem den kontantomregnede afståelsessum og den regulerede anskaffelsessum, jf. EBL § 4, stk. 1.

Efter EBL § 5, stk. 1 forhøjes anskaffelsessummen med et tillæg på 10.000 kr. for anskaffelsesåret og hvert af de efterfølgende kalenderår, hvori den skattepligtige har ejet ejendommen.

EBL § 5, stk. 1 gælder alle former for ejendomme, uanset om der er bygninger på ejendommen. Ubebyggede grunde tildeles således også 10.000 kr.'s tillægget.

Bygninger på lejet grund anses som en selvstændig fast ejendom ved anvendelse af ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 1, og kan derved opnå tillæg, hvis bygningerne er vurderet som selvstændige ejendomme med egne ejendomsvurderinger.

Af vurderingslovens § 11 fremgår det, at hvis bygningerne på en ejendom ejes af en anden end grundens ejer, og der således foreligger to selvstændige ejendomme, skal bygningerne vurderes for sig og grunden for sig.

Det fremgår imidlertid af de foreliggende oplysninger, at der ikke er foretaget selvstændige vurderinger af alle de pågældende skærmtage, om end de i et vist forskelligt omfang indgår i BBR ejermeddelelserne.

Det forhold, at skærmtagene rent faktisk ikke er blevet selvstændigt vurderet, finder Skatteministeriet ikke bør medføre, at der ikke er tale om en bygning/ejendom, som omfattes af EBL, når skærmtagene efter forholdene burde være blevet vurderet selvstændigt eventuelt sammen med øvrige bygninger ejet af selskabet.

Skatteministeriet finder således, at afståelsen af skærmtagene er omfattet af EBL og at opgørelsen af avancen efter EBL således principielt indbefatter 10.000 kr.'s tillægget efter EBL § 5, stk. 1. Dette gælder samtlige scenarier 1-3, dvs. uanset antallet af øvrige bygninger ejet af selskabet, idet samtlige bygninger ejet af selskabet er solgt, idet det dog samtidig bemærkes, at for så vidt selskabet ejer øvrige bygninger i form af teknikskure mv. på den lejede grund anses disse som en del af ejendommen, således at der kun kan gives ét 10.000 kr.´s tillæg pr. ejendom.

Det bemærkes i tilknytning hertil, at Skatteministeriet ikke herved har taget konkret stilling til, i hvilket omfang tillægget for det enkelte skærmtag kan tildeles, ligesom det endvidere bemærkes, at der ikke er taget stilling til værdiansættelsen ved overdragelsen.

Skatteministeriet skal på baggrund af ovenstående og med de anførte bemærkninger indstille, at spørgsmål 2 i sin helhed besvares med "Ja, se dog besvarelse".

Ad. Spørgsmål 3

Såfremt spørgsmål 2 ikke kan besvares bekræftende for alle tre situationer, ønskes det bekræftet, at fordeling af 10.000 kr. tillæg efter ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 1, skal fordeles forholdsmæssigt på baggrund af den oprindelige anskaffelsessum for skærmtaget inklusive eventuel anden mindre bygning, ejet af spørger, og den offentlige vurdering for anskaffelsesåret.

Bortfalder, jf. besvarelsen til spørgsmål 2.

Ad. Spørgsmål 4

Såfremt ingen af ovenstående spørgsmål kan besvares bekræftende, ønskes der anvist en metode til, hvorledes det faste 10.000 kr. tillæg skal fordeles mellem skærmtag, eventuel anden mindre bygning, ejet af spørger og/eller bygninger ejet af tredjemand, alle beliggende på lejet grund.

Bortfalder, jf. besvarelsen til spørgsmål 1-3.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skatteministeriets indstillinger og begrundelser.