Skatteforlaget |
|
C.C.3.3.7 Komplementaren
Dette afsnit beskriver generelle regler om komplementarens skatteforhold.
Afsnittet indeholder:
- Ejerandel
- Ret til overskudsandel
- Afskrivning
- Fradrag for tab mv.
- Underskud på driften
- Efterfølgende overskud
- Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.
Ejerandel
Der kan ikke skattemæssigt stilles krav om, at komplementaren skal have ejerandel i kommanditselskabet som betingelse for at anerkende kommanditselskabet skatteretligt.
Ret til overskudsandel
En ret til andel i overskud bevirker ikke, at komplementaren er medejer i kommanditselskabet. Overskudsandelen er kun skattepligtig for komplementaren, ikke for kommanditisterne.
Afskrivning
Komplementaren har afskrivningsret svarende til ejerandelen i de afskrivningsberettigede aktiver. Afskrivninger, som kommanditisterne ikke kan foretage på grund af fradragsbegrænsningen for kommanditister, jf. ovenfor under (C.C.3.3.4), kan ikke overføres til komplementarens afskrivningsgrundlag.
Fradrag for tab mv.
Se i afgørelsesskemaet om fradrag for tab.
Underskud på driften
Egentlige driftsunderskud, som kommanditisterne ikke kan trække fra på grund af fradragsbegrænsningen for kommanditister, kan komplementaren trække fra i sin indkomstopgørelse, hvis kommanditistens kapitalkonto er negativ.
Hvis det er aftalt imellem parterne, at komplementaren skal bære et sådant underskud endeligt, kan kommanditistens kapitalkonto kun debiteres for underskud i det omfang kommanditistens kapitalkonto har en positiv saldo.
Hvis der ikke er indgået en sådan aftale imellem parterne, dvs. at kommanditisten, med henblik på senere udligning, debiteres for sin del af underskuddet, så kommanditistens kapitalkonto bliver negativ, kan komplementaren benytte dette underskud skattemæssigt, fordi komplementaren udadtil hæfter for den del af underskuddet, som kommanditisten ikke hæfter for.
Efterfølgende overskud
Hvis der senere bliver et overskud, skal komplementaren beskattes af så stor en del af kommanditistens overskudsandel, som svarer til den del af kommanditistens underskudsandel, som komplementaren har udnyttet, dvs. at kommanditistens negative kapitalkonto udlignes op til nul.
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
Højesteretsdomme | ||
Komplementaren er omfattet af udtrykket "andre deltagere" i reglerne om fradragsbegrænsning for kommanditister, se afsnit C.C.3.3.4 (c) Et kommanditselskab havde en kommanditist. Komplementaren var et selskab, der var helt ejet af kommanditisten. Kommanditisten havde regres imod komplementaren for tab på kaution. Kravet kunne ikke opfyldes. Kommanditisten fik ikke medhold i, at begrebet "deltagere" i anvisningen om fradragskontoreglerne ikke omfattede komplementarer. | ||
Landsretsdomme | ||
En komplementar, der ikke havde ejerandel i kommanditselskabet, kunne ikke fratrække tab, der var opstået ved, at komplementaren havde fratrukket en uafskrevet saldo på kommanditistens driftsmidler, og lagt genvundne afskrivninger, nedskrivning på varelager og fortjeneste på goodwill til i forbindelse med, at kommanditselskabet havde overdraget sin virksomhed til et andet selskab. Komplementaren havde ikke fradrag for sit tab efter SL § 6, stk. 1, litra a, og heller ikke efter den dagældende KGL § 2, da komplementaren ikke havde nogen fordring imod kommanditisterne på grund af sin ubegrænsede hæftelse. | ||
Landsskatteretskendelser | ||
Et selskab, der var komplementar, havde fratrukket tab ved beplantning og vildthegn, som ikke kunne fratrækkes af kommanditisterne i 22 kommanditselskaber på grund af fradragsbegrænsningen. LL § 8 K er en regel, der undtagelsesvist giver hjemmel til fradrag for udgifter, der er anlægs- og etableringsudgifter, herunder udgifter til plantning af skov, juletræer, frugttræer mv. og læhegn. Komplementarselskabet var ikke berettiget til fradrag, fordi udgifterne til beplantning og vildthegn er anlægs- og etableringsudgifter, og udgifterne var derfor ikke egentlige driftsudgifter. | ||
En komplementar, der var et selskab, havde ikke ejerandel i kommanditselskabet. Komplementaren fik ikke fradrag for et tab, der opstod ved realisation af kommanditselskabets afskrivningsberettigede aktiver ved likvidation. | ||
SKAT | ||
En komplementar skulle have 5 pct. af selskabets overskud som betaling for sin hæftelse for kommanditselskabets forpligtelser. Komplementaren havde ikke ret til andel i selskabets indkomst, formue eller likvidationsprovenu. Komplementaren havde heller ingen ejerandel i selskabet og dermed ikke ret til afskrivning på selskabets aktiver. Retten til overskudsandelen bevirkede ikke, at komplementaren var medejer i kommanditselskabet, jf. PSL § 4, stk. 1, nr. 10 (nu 9).Overskudsandelen var kun skattepligtig for komplementaren, ikke for kommanditisterne. | ||
TfS 1998, 742 DEP | En komplementar havde efter kommanditselskabets vedtægter ikke medejendomsret til selskabets formue og ikke ret til en andel i det løbende driftsresultat. I praksis havde der ikke været stillet krav som betingelse for at anse en fysisk eller en juridisk person som komplementar i et kommanditselskab udover kravet om hæftelse. Selvom komplementaren ikke deltager i selskabets drift og ikke er medejer af selskabets formue, behandles selskabet i skattemæssig henseende som et kommanditselskab. | |