Dokumentets metadata

Kursgevinst ved indfrielse af uforrentet lån mellem hovedaktionær og selskab

Skatterådet bekræfter ved anvendelse af realisationsprincippet skal kursgevinst på en fordring beskattes på tidspunktet for indfrielse, også når der er tale om et låneforhold mellem hovedanpartshaver og selskab, der kan indfries ved en højere kurs ved udløb. Det er dog en betingelse, at låneforholdet er indgået på armslængdevilkår.

Spørgsmål:

1. Kan Skatterådet bekræfte, at A ved anvendelse af realisationsprincippet først skal beskattes af en kursgevinst på det rentefri lån på det tidspunkt, hvor lånet indfries til overkurs, idet gælden skal tilbagebetales til kurs 250 den 1. januar 2030?
2. Vil det ændre besvarelsen af spørgsmål 1, hvis gældsbrevet tillige indeholder bestemmelse om, at Selskabet med tre måneders varsel ekstraordinært kan vælge at indfri gælden til kurs 150 den 1. januar 2020 eller kurs 200 den 1. januar 2025?

Svar:

ad 1. Se sagsfremstilling og begrundelse
ad 2. Nej

Beskrivelse af de faktiske forhold

A stiftede i 2005 B ApS (Selskabet) med en anpartskapital på kr. 1.000.000. I perioden fra stiftelsen i 2005 til udgangen af 2008 oparbejdede selskabet en gæld til A, som i marts 2010 udgjorde kr. 10 mio. Gælden er afdragsfri og blev indtil maj 2010 forrentet med en markedsrente.

Med virkning fra maj 2010 er en andel af gælden på kr. 9,0 mio. omlagt til et rentefrit lån på anfordringsvilkår med indfrielse til kurs 250 den 1. januar 2030.

Der sker ingen løbende forrentning af gælden på kr. 9,0 mio.

Spørger ønsker bindende svar om den skattemæssige behandling af den kursgevinst, som A forventes at få på indfrielsestidspunktet.

Det er parternes opfattelse, at såvel den hidtidige forrentning som den fremtidige kursgevinst er på markedsvilkår, hvilket Skatterådet bedes lægge til grund for besvarelsen.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Spørgsmål 1

På det tidspunkt, hvor Selskabet indfrier gælden, som er stiftet til kurs 100, oppebærer A en kursgevinst, da gælden skal indfries til kurs 250 den 1. januar 2030. Ved spørgsmål 1 ønskes en bekræftelse af, at A først beskattes af kursgevinsten på det tidspunkt, hvor Selskabet tilbagebetaler lånet.

Det følger af kursgevinstlovens § 14, stk. 2, 1. pkt., at personers gevinst på fordringer, der ikke opfylder mindsterenten, skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det gælder også i denne situation, hvor kreditor er hovedaktionær i debitorselskabet.

Principperne for opgørelse af gevinst og tab på skattepligtige fordringer behandles efter kursgevinstlovens § 25. Det følger af kursgevinstlovens § 25, stk. 1, at gevinst og tab på fordringer beskattes efter realisationsprincippet. Dette princip kan efter den skattepligtige persons ønske alene fraviges i særlige tilfælde. A ønsker at anvende realisationsprincippet.

Ved anvendelse af realisationsprincippet opgøres gevinst og tab på fordringer som forskellen mellem anskaffelsessummen og afståelsessummen, jf. kursgevinstlovens § 26. Afståelsessummen udgør det beløb som Selskabet tilbagebetaler, når lånet indfries. Realisationsprincippet indebærer derfor, at der ikke sker en løbende beskatning, men derimod først beskatning ved hel eller delvis indfrielse af fordringen. Dette fremgår f.eks. af Ligningsvejledningen, afsnit A.D.2.13.1 , om realisationsprincippet, hvor følgende anføres:

"Efter realisationsprincippet medregnes gevinst og tab ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori gevinsten eller tabet realiseres. Det vil sige ved afståelse, hel eller delvis indfrielse samt opgivelse m.v."

Spørger henviser endvidere til TfS1995.805.LSR, hvor et selskab optog et uforrentet lån, som skulle indfries til overkurs. Selskabet kunne først fratrække et kurstab på indfrielsestidspunktet (realisationstidspunktet), selvom kurstabet kunne opgøres allerede på tidspunktet for gældsforpligtelsens påtagelse. Situationen i TfS1995,805.LSR svarer til den foreliggende situation, når der ses bort fra, at spørger ikke optager et lån, men udlåner et beløb.

Det er således spørgers opfattelse, at kursgevinsten på A's fordring på selskabet først skal beskattes på det tidspunkt, hvor fordringen indfries den 1. januar 2030. Spørgsmål 1 bør derfor besvares "ja".

Spørgsmål 2

Det overvejes at fastsætte særlige vilkår for debitors indfrielse af gælden før den 1. januar 2030.

Vilkår for førtidig indfrielse:

"I lånets løbetid kan debitor opsige lånet med tre måneders varsel til helt eller delvis indfrielse til kurs 150 den 1. januar 2020 eller kurs 200 den 1. januar 2025."

Af de årsager, som er anført vedrørende spørgsmål 1, er det spørgers opfattelse, at den kursgevinst som A måtte oppebære i perioden fra den 1. januar 2020 og indtil indfrielsen sker, først skal beskattes på det tidspunkt, hvor fordringen indfries. Den omstændighed, at Selskabet kan indfri gælden på to nærmere bestemte tidspunkter før den 1. januar 2030, har ingen indflydelse på, at realisationsprincippet finder anvendelse.

Spørgsmål 2 bør derfor besvares "nej"

Skatteministeriets indstilling og begrundelse

Ad spørgsmål 1 og 2

Spørger ønsker bekræftet, at A ved anvendelse af realisationsprincippet først skal beskattes af en kursgevinst på det rentefri lån på det tidspunkt, hvor lånet indfries til overkurs, idet gælden skal tilbagebetales til kurs 250 den 1. januar 2030. Og om det vil ændre besvarelsen, hvis gældsbrevet tillige indeholder bestemmelse om, at Selskabet med tre måneders varsel ekstraordinært kan vælge at indfri gælden til kurs 150 den 1. januar 2020 eller kurs 200 den 1. januar 2025.

Det bemærkes som udgangspunkt, at en omlægning af en fordring fra et forrentet mellemværende til et uforrentet mellemværende med indfrielse til overkurs er en så væsentlig ændring af låneforholdet, at det nye lån må anses for indgået på tidspunktet for omlæggelsen.

Således er der sket delvis indfrielse af det forrentede mellemværende, og en ny uforrentet fordring er stiftet.

Indgåelsen af det omhandlede gældsbrev er sket i maj 2010, hvilket indebærer, at fordringen for A skal behandles efter kursgevinstlovens § 14, som er ændret med virkning for fordringer, der erhverves den 27. januar 2010. (L112, 2009/10).

Kursgevinstlovens § 14:

"Gevinst og tab på fordringer medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. dog stk. 2 og §§ 15, 17 og 18. 1. pkt. finder dog alene anvendelse, hvis årets nettogevinst eller nettotab sammenlagt med nettogevinster og nettotab omfattet af § 23 og gevinst og tab på investeringsforeningsbeviser i udloddende obligationsbaserede investeringsforeninger, jf. aktieavancebeskatningslovens § 22, overstiger 2.000 kr.

Stk. 2. Tab på fordringer på selskaber, hvorover den skattepligtige har eller har haft en indflydelse som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 4, eller tab på fordringer på den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer kan ikke fradrages. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold. For fordringer i fremmed valuta opgøres det ikke-fradragsberettigede tab efter 1. og 2. pkt. på grundlag af valutakurserne på tidspunktet for fordringens erhvervelse."

Gevinst og tab på fordringer skal medregnes i den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvor gevinsten eller tabet realiseres (realisationsprincippet), jf. kursgevinstlovens § 26, stk. 1.

Kursgevinstlovens § 26, stk. 1 beskriver opgørelsesmetoden:

" Gevinst eller tab på fordringer opgøres som forskellen mellem anskaffelsessummen og afståelsessummen. Som anskaffelsessum anvendes kursværdien på erhvervelsestidspunktet, medmindre den skattepligtige godtgør at have erhvervet fordringen for et højere beløb."

Således er udgangspunktet, at en kursgevinst på en fordring skal beskattes på det tidspunkt, hvor kursgevinsten realiseres.

Låneforhold mellem hovedanpartshaver og selskab skal være i overensstemmelse med armslængde-princippet i ligningslovens § 2. Dette gælder uanset om låneforholdet helt eller delvist afregnes ved kurs. I det konkrete låneforhold afregnes der udelukkende med indfrielseskurs ved udløb. På den baggrund kan den såkaldte nulkuponrente beregnes. Nulkuponrenten er den beregnede effektive årlige rente for en obligation med kun en betaling. Indfrielseskursen i de i spørgsmål 1 og 2 nævnte lån er beregnet til at svare til en nulkuponrente på omkring 5 %.

I det omfang den beregnede effektive rente på 5 % er i overensstemmelse med ligningslovens § 2, kan der derfor besvares bekræftende til spørgsmålene. Det bemærkes, at der ved besvarelsen ikke er taget stilling til om den effektive årlige rente på 5 % er i overensstemmelse med armslængde-princippet i ligningslovens § 2

Det indstilles, at spørgsmål 1 og 2 besvares i overensstemmelse hermed.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skatteministeriets indstilling.