Dokumentets metadata

Fremlæggelse af politirapporter

Sagsøgeren nedlagde under sagens forberedelse påstand om, at en række politirapporter, som sagsøgte havde fremlagt, ikke blev tilladt dokumenteret/fremlagt i retten. Retten fandt det ikke godtgjort, at politirapporterne var uden betydning for sagen og tog derfor ikke påstanden til følge.

Parter

A
(Michael Juul Eriksen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/Adv. Tim Holmager)

og

B
(Michael Juul Eriksen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/Adv. Tim Holmager)

Afsagt af byretsdommer

H. Fog-Petersen

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen vedrører spørgsmålet sagsøgtes skatteansættelse for årene 1992-1996.

Sagsøger har principalt nedlagt påstand om, at hans skatteansættelse for indkomstårene.

1992 nedsættes med kr. 339.828
1993 nedsættes med kr. 806.856
1994 nedsættes med kr. 1.263.000
1995 nedsættes med kr. 1.587.301 og
1996 nedsættes med kr. 1.021.420

Sagsøgtes påstand er frifindelse.

Under sagens forberedelse har sagsøgerne nedlagt påstand om, at bilagene S,T,V,X,Y,Z,Æ,Ø,Å,AA samt de i bilag D,E og F med underbilag indeholdte gengivelser af forklaringer til politiet ikke tillades dokumenteret/fremlagt i nærværende sag.

Sagsøgte har nedlagt påstand om, at det tillades sagsøgte at fremlægge de omhandlede politirapporter.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har bl.a. gjort gældende, at fremlæggelsen er i strid med princippet om bevisumiddelbarhed, jf. retsplejelovens § 340, stk. 1, 1. pkt. Ønsker sagsøgte at fremføre de synspunkter, der er gengivet i politiets afhøringsrapporter, må man i stedet indkalde de pågældende til at afgive forklaring for retten og dermed føre beviset umiddelbart for retten.

Herudover gøres det gældende at fremlæggelse/dokumentation af ovenstående bilag er af en sådan karakter og indeholder så mange bevismæssige og retssikkerhedsmæssige problemstillinger, at de ikke bør kunne fremlægges eller dokumenteres i forbindelse med nærværende civile sag.

Politirapporter er politiets interne arbejdsredskab. Rapporterne bliver udarbejdet til brug for politiets oplysning af straffesagen, inden denne skal hovedforhandles i retten.

De retssikkerhedsmæssige hensyn, der ligger bag retsplejelovens § 871, stk. 4 kan efter min opfattelse overføres til nærværende sag, idet sagsøgtes ønske om at fremlægge og dokumentere rapporterne giver anledning til helt samme retssikkerhedsmæssige problemstillinger, der ligger til grund for retsplejelovens § 871, stk. 4.

Sagsøgte har bl.a. gjort gældende, at der ikke er grundlag for at afskære sagsøgte fra at fremlægge de omtvistede bilag.

Bilag kan kun nægtes fremlagt, såfremt det på forhånd kan fastslås, at de er uden betydning for sagen, jf. retsplejelovens § 341, og dette er klart ikke tilfældet i nærværende sag.

Det er ganske almindeligt, at politirapporter indgår som bevismidler i skattesager, jf. TfS 1999.744Ø, SKM2004.232.ØLR og SKM2007.205.ØLR .

Nærværende sag er et civilt søgsmål, som i sin natur er væsent forskellig fra straffesager. Straffeprocessuelle regler og principper kan derfor ikke overføres til nærværende sag. Den omstændighed, at der måtte være specialregler inden for strafferetsplejen vedrørende fremlæggelse af politirapporter, har således ingen betydning i sagen, men underbygger tværtimod, at den almindelige regel er, at politirapporter kan indgå som et bevismiddel, medmindre der tages en særlig undtagelse herom ved lov.

Rettens bemærkninger

Det fremgår af retsplejelovens § 341, at bevisførelse, der skønnes at være uden betydning for sagen, ikke kan finde sted.

Efter det oplyste finder retten ikke, at det er godtgjort, at pågældende bilag ikke har betydning for sagen, hvorfor sagsøgers begæring ikke tages til følge

Det af sagsøger anførte findes ikke at kunne føre til et andet resultat.

T h i b e s t e m m e s

Sagsøgers påstand om, at bilagene S,T,V,X,Y,Z,Æ,Ø,Å,AA samt de i bilag D,E og F med underbilag indeholdte gengivelser af forklaringer til politiet ikke tillades dokumenteret/fremlagt i nærværende sag, tages ikke til følge.