Dokumentets metadata

Genoptagelse - skatteankenævn

Sagsøgeren gjorde principalt gældende, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 37, stk. 1, var opfyldt, og subsidiært at betingelserne for genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 37, stk. 2, var opfyldt. Retten fandt, at allerede fordi sagsøgeren ikke havde overholdt fristreglen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 26, stk. 2, jf. § 37, stk. 1, 2. pkt., nr. 1, skulle anmodningen om genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 37, stk. 1, ikke imødekommes. Retten fandt endvidere, at der ikke forelå ganske særlige omstændigheder, som talte for at imødekomme anmodningen om genoptagelse, jf. § 37, stk. 2.

Parter

A
(ad.fm. Kasper Bech Pilgaard)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved adv.fm. Anders Sparholt Jørgensen)

Afsagt af byretsdommer

Henrik Gjørup

Parternes påstande og sagens baggrund

Under denne sag, der er anlagt den 10. marts 2010 ved byretten i ...1, der den 14. september 2010 har henvist sagen til byretten i ...2, har sagsøger, A, nedlagt påstand om, at ansættelsen af hans skattepligtige indkomst for indkomstårene 2003 og 2004 hjemvises til fornyet behandling ved Skatteankenævnet.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har påstået frifindelse.

Sagen vedrører spørgsmålet, om betingelserne i skatteforvaltningslovens § 37, stk. 1,2. pkt., nr. 1, jf. § 26, stk. 2, jf. § 27, stk. 1, nr. 8, og stk. 2, eller i § 37, stk. 2, for genoptagelse af ansættelsen af As skattepligtige indkomst for 2003 og 2004 er opfyldt.

Oplysningerne i sagen

Landsskatteretten afsagde den 7. januar 2010 følgende kendelse (sagsnr. 09-02584):

"...

Landsskatterettens afgørelse

Indkomstår: 2003 og 2004

Klage over: Skatteankenævnets afgørelse af 17. juni 2009

Klagen vedrører en anmodning om genoptagelse.

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2003

Skatteankenævnet har afvist at genoptage ansættelsen.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Indkomståret 2004

Skatteankenævnet har afvist at genoptage ansættelsen.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Sagens oplysninger

Klageren købte henholdsvis den 15. juli og 31. oktober 2003 restauranten H1 i ...3 samt sandwichbaren H2 i ...1. I indkomståret 2002 har klageren afhændet en tidligere ejet restauration.

I indkomstårene 2003 og 2004 har klageren selvangivet virksomhedsunderskud før renter på henholdsvis 114.130 kr. og 88.162 kr. I regnskabet for 2003 er oplyst, at klageren har modtaget kontante kapitalindtægter i form af arv og gave på 454.000 kr. Ifølge regnskabet for 2004 har klageren i dette år modtaget private lån på henholdsvis 30.000 kr. og 135.000 kr. eller i alt 165.000 kr. Klagerens privatforbrug for de to år er af hans revisor opgjort til henholdsvis 140.914 kr. og 142.425 kr. I beløbene har revisoren medtaget private kapitalindtægter og de private lån.

Der er fremlagt et bankbilag fra 7. juli 2003, hvoraf fremgår, at der er overført US $ 38.850 kr. (eller omregnet 254.938 kr.) fra BA, USA, til klagerens bankkonto i F1 Bank. BA er klagerens bror.

I klagerens kassekladde er der den 4. april 2004 indtægtsført 30.000 kr. med teksten "Lån JS". Der er fundet to bankbilag fra F1 Bank, et hvor JS har indsat en check på 30.000 kr. på sin konto, og et hvor der fra kontoen er overført 30.000 kr. til klageren. Den 10. oktober 2003 er der i kassekladden indtægtsført 55.000 kr. med teksten "indsat lån", og den 30. december 2004 er der en postering i kassekladden på 80.000 kr. med teksten "lån US". For indkomståret 2004 foreligger meddelelse fra F1 Bank om overførsel af USD 14.985 fra BA, USA, til klageren.

SKAT har ved afgørelser af henholdsvis 29. maj 2006 og 21. august 2006 forhøjet klagerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2003 og 2004 skønsmæssigt med henholdsvis 454.000 kr. og 165.000 kr. Som begrundelse for forhøjelsen er for 2003 henvist til manglende indsendelse af regnskabsmateriale samt manglende dokumentation for, at de angivne kapitalindtægter på 454.000 kr. er skattefrie. Forhøjelsen for indkomståret 2004 er begrundet med, at der ikke er fremlagt dokumentation for lånene, og at SKAT derfor ikke har mulighed for at kontrollere rigtigheden af klagerens oplysninger.

SKATs afgørelser blev påklaget til skatteankenævnet, som ved afgørelse af 13. marts 2007 stadfæstede afgørelserne. Skatteankenævnet henviste til, at klageren ikke for indkomståret 2003 havde fremlagt dokumentation for at have modtaget arv/gave, der var omfattet af boafgiftslovens §§ 1 og 22. For indkomståret 2004 henviste nævnet til manglende fremlæggelse af lånedokumenter, der dokumenterede, at der reelt var ydet to lån på henholdsvis 35.000 kr. og 130.000 kr. [retteligt 30.000 kr. og 135.000 kr., rettens anmærkning]

Klagerens repræsentant anmodede i brev af 28. december 2008 skatteankenævnet om at genoptage skatteansættelserne for indkomstårene 2003 og 2004 og fremsendte samtidig kopi af erklæring af 5. marts 2007 fra klagerens bror BA, USA, hvor denne bekræftede at have lånt klageren (A) henholdsvis 454.000 kr. 165.000 kr. og US $ 15.000 i årene 2003-2005.

Samtidig har klageren under et møde med skatteankenævnet den 10. juni 2009 supplerende oplyst, at hans far døde i 1999, og at han sammen med sine 8 søskende vil komme til at arve en del penge. Klageren anslog, at boets beholdning vil udgøre ca. 20 mio. kr. Da der ikke fra faderens hjemland må udtages mere en US $ 10.000 havde klageren i 2003 i forbindelse med virksomhedsstarten lånt penge af sin bror i USA. Der er ikke udarbejdet lånedokumenter i forbindelse med låneoptagelserne.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har afvist at genoptage klagerens ansættelser.

Uanset de under mødet fremkomne oplysninger og bemærkninger er der ikke forelagt nævnet sådanne oplysninger, der kan begrunde en genoptagelse efter bestemmelserne i skatteforvaltningslovens § 37, stk. 2.

Nævnet skal endvidere bemærke, at en forudsætning for genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 37 er, at der forelægges nævnet oplysninger, som ikke tidligere har været til nævnets kendskab ved den oprindelige behandling af klagen. Herudover skal tidsfristerne i skatteforvaltningslovens § 37, stk. 1 være opfyldt med mindre der forligger særlige omstændigheder efter bestemmelsen i § 37, stk. 2. Da anmodningen om genoptagelse af skatteansættelserne for 2003 og 2004 først har foreligget den 28. december 2008, vil genoptagelsesanmodningen være at afvise, jf. skatteforvaltningslovens § 37, stk. 1.

Der henvises yderligere bl.a. til, at der ikke er fremlagt lånedokumenter eller anden dokumentation, der godtgør, at der reelt er tale om modtagne lån på henholdsvis 454.000 kr. og 165.000 kr., og at det tidligere har været oplyst, at det modtagne beløb i 2003 på 454.000 kr. hidrørte fra arv/gave.

Det kan bemærkes, at klagerens repræsentants oplysning om indsendte bilag den 12. marts 2007 til skatteankenævnet, finder ankenævnet ikke tilstrækkelig sandsynliggjort.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at skatteankenævnet pålægges at genoptage skatteansættelserne for indkomstårene 2003 og 2004.

Den 12. marts 2007 blev der til skatteankenævnet fremsendt materiale, hvoraf fremgår, at klageren og BA er brødre. Materialet bestod af en erklæring fra klagerens bror, om at broderen havde lånt klageren de omhandlede beløb. Endvidere bestod materialet af et visitkort, som viste at broderen er apoteker i USA. Den 13. marts 2007 afsagde skatteankenævnet kendelse og efterfølgende er det konstateret, at nævnet ikke har haft det indsendte materiale af 12. marts 2007 med i deres bedømmelse ved udarbejdelse af kendelsen. I forbindelse med klagerens anmodning om genoptagelse og samtidige anmodning om et møde med nævnet, rejste klagerens bror til Danmark i et tidsrum, hvor der ifølge nævnet ville blive afholdt et møde, for at afgive forklaring omkring låneforholdet og sine økonomiske forhold for at yde lån. Da mødet skulle afholdes på engelsk, afviste nævnet dette møde med den begrundelse, at ankenævnet ikke var i stand til at holde et møde på engelsk. Samtidig foreslog klageren, at broderen kunne afgive en erklæring/forklaring for byretten i ...1, hvilket nævnet ligeledes afviste.

Baggrunden for at de 454.000 kr. i selvangivelsen for 2003 blev angivet som "arv/gave" er, at der ved udarbejdelsen af selvangivelsen for 2003 herskede tvivl om, hvorvidt de 454.000 kr. skulle behandles som arv eller lån, jf. klagerens fars dødsfald i 1999 og den ventede arv. Beløbet blev angivet forkert, idet det skulle have været opført som et anfordringslån frem for arv. En del af lånene er således dokumenteret som værende overført fra broderens konto i USA, jf. skatteankenævnets kendelse. Det kan i den forbindelse, oplyses, at det er almindeligt i Mellemøstlige familier at låne penge ud uden lånedokumenter, og at de etableres som anfordringslån.

Det gøres gældende, at skatteankenævnet ikke har fremlagt skattecentrets udtalelse, jf. nævnets kendelse af 17. juni 2009, og at nævnet ikke har haft det indsendte materiale af 12. marts 2007 med i deres bedømmelse ved sagens afgørelse den 13. marts 2007. Sidstnævnte fremgår positivt af skatteankenævnets bemærkninger. Endvidere gøres gældende, at skatteankenævnet har afvist at holde møde med klagerens bror samt har afvist at broderen kunne give forklaring/erklæring over for Retten i ...1 eller anden relevant myndighed.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Af skatteforvaltningslovens § 37 fremgår følgende:

"...

Skatteankenævnet kan efter anmodning fra en part genoptage en sag, der er påkendt eller afvist af skatteankenævnet, når der forelægges nævnet oplysninger, som ikke tidligere har været fremme under sagen, og det skønnes, at de nye oplysninger ville have medført et væsentligt ændret udfald af sagen, hvis de havde foreligget tidligere. De nye oplysninger skal forelægges nævnet inden for følgende frister:

1)	Fristen efter § 26, stk. 2, jf. § 27, for fremsættelse af en anmodning om genoptagelse.
2)	Fristen efter § 42, stk. 1, for indgivelse af klage over skatteankenævnets afgørelse til Landsskatteretten, eller inden Landsskatterettens behandling af sagen er afsluttet.
3)	Fristen efter § 48, stk. 3, for indbringelse af sagen for en domstol i 1. instans, eller inden dennes behandling af sagen er afsluttet.
4)	Fristen for anke eller kære af sagen til en domstol i 2. instans, eller inden denne domstols behandling af sagen er afsluttet.
5)	Fristen for ansøgning om tredjeinstansbevilling, eller inden Højesterets behandling af sagen er afsluttet.

Stk. 2. Skatteankenævnet kan imødekomme en ansøgning om genoptagelse, selv om betingelserne i stk. 1 ikke er opfyldt, hvis nævnet skønner, at ganske særlige omstændigheder taler derfor.

..."

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, at en skattepligtig, der ønsker at få ændret sin skatteansættelse senest den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb skal fremlægge nye oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

Klageren har den 28. december 2008 anmodet om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2003 og 2004. Anmodningen er således indgivet efter udløbet af fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2 om ordinær skatteansættelse. Reglerne om ekstraordinær genoptagelse fremgår af skatteforvaltningslovens § 27. Betingelserne for ekstraordinær skatteansættelse er anført i bestemmelsen, som er udtømmende. Bestemmelsens § 27, stk. 1, nr. 1-7 indeholder en række objektive grunde til genoptagelse. Klageren opfylder ikke betingelserne for genoptagelse efter disse.

Landsskatteretten er enig med skatteankenævnet i, at der ikke er forelagt nævnet væsentlige nye oplysninger, som ikke har været fremme under sagen, som kan skønnes ville have medført et væsentligt ændret udfald af sagen, hvis de havde foreligget tidligere. Retten er endvidere enig i, at der ikke er ganske særlige omstændigheder, der taler for at genoptage sagen.

Landsskatteretten pålægger derfor ikke skatteankenævnet at genoptage klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2003 og 2004, og skatteankenævnets ansættelser stadfæstes derfor.

..."

Parterne er under denne sag enige om, at BAs erklæring af 5. marts 2007 ikke indgik i skatteankenævnets sag, da der blev truffet afgørelse den 13. marts 2007, og at nævnet heller ikke senere har modtaget (kopi af) erklæringen.

Af skatteankenævnets afgørelse af 17. juni 2009 fremgår endvidere under pkt. 4, "Klagers anmodning om genoptagelse", bl.a. følgende:

"...

På Nævnets spørgsmål om hvorfor der først 2 år efter at Nævnet havde truffet afgørelse i sagen var fremsendt de i sagen nævnte bilag fra klagers bror. Revisor oplyste at der i denne forbindelse var sket et par fejltrin.

..."

Det er As opfattelse, at overførslen på 14.985 USD i 2004 indgår som en del af den post på 80.000 kr., der fremgår af kassekladden, og som - sammen med en post på 55.000 kr. - udgør det såkaldt nye lån på 135.000 kr. i 2004.

Parterne er enige om, at sagens genstand udgør 309.500 kr.

Forklaringer

Der er under hovedforhandlingen den 7. december 2010 afgivet forklaringer af A og vidnet UK.

A har forklaret, at han kommer fra Mellemøsten, hvor hele familien stadig bor, på nær hans bror, der bor i USA. Han flygtede til Danmark i 1986. Hans far døde i 1999, og en bror i Mellemøsten driver faderens firma videre, og det er aftalt, at han månedsvis betaler en del af overskuddet til dem af de søskende, der bor i Mellemøsten. De venter på, at broderen kan købe firmaet. Han selv forventer en arv på 4/13 af arvemassen, svarende til måske 3-5 mio. kr. I Danmark har han beskæftiget sig med restaurationsvirksomhed. Han blev enig med sin bror i USA om at låne penge af ham til at finansiere sine restaurationer, idet broderen i Mellemøsten ikke havde likviditet til at kunne betale noget til ham. Broderen sagde, at hvis han skulle betale hans tilgodehavende, måtte han sælge faderens virksomhed. Han har haft UK som revisor. Han kan ikke finde ud af skat osv. og har derfor overladt til revisor at udarbejde regnskaberne.

Foreholdt note 3 til privat årsregnskab for 2003 har A forklaret, at det er en misforståelse, at der står "Arv og gaver", idet revisor har forstået det sådan, at alle pengene var arv i stedet for lån.

Foreholdt BAs erklæring af 5. marts 2007 har A forklaret, at han kan bekræfte, at han har lånt de nævnte beløb. Brevet er skrevet af hans bror og sendt til ham.

Foreholdt note 18 til årsrapport 2004 for H1 har A forklaret, at han ud over de 135.000 kr. også lånte 5-6.000 USD kontant af sin bror, der medbragte pengene under besøg. Lånet fra JS vedrører noget helt andet og har ikke med sagen at gøre.

Han har ikke haft med genoptagelsesanmodningen i december 2008 at gøre. Han kontaktede revisor, da han fik en opkrævning. De 80.000 kr., der er nævnt i skatteankenævnet afgørelse vedrørende nyt lån på 135.000 kr., blev sendt til ham fra hans bror. Overførslen skete fra bank til bank. Han lavede en kasserapport, hvor beløbet indgik.

Han har ikke tilbagebetalt nogen af pengene, idet hans restaurationer ikke gik så godt. De lånte beløb er investeret i hans underskud.

UK har som vidne forklaret, at han har været registreret revisor i ca. 35 år. Han har været As revisor siden midten af 1990'erne. Han har udarbejdet As private årsregnskab for 2003 og årsrapport for 2004. A har selv lavet kasserapporten.

Foreholdt note 3 til privat årsregnskab for 2003 har vidnet forklaret, at det er en fejl, at posten er benævnt "Arv og gaver". Han vidste kun, at As far var død og troede, at der var tale om arv. Det burde være benævnt "lån". Der var ingen lånedokumenter vedrørende låneforholdet; alene overførselsbilag. Da han gik ud fra, at der var tale om arv, spurgte han ikke efter lånedokumenter. Han så overførselsbilagene og antog efter sine samtaler med A, at der var tale om arv eller gave. Han kan ikke huske sammensætningen af beløbet, men det drejer sig om flere beløb fra USA ifølge bilag. Det samme gør sig gældende for beløbene for 2004.

Foreholdt note 18 til årsrapport 2004 for H1 har vidnet forklaret, at JS er et familiemedlem til A, som selv har lånt det beløb, han har viderelånt til A. Det ved han, fordi han har set dokumenter herom. Det såkaldt nye lån er fra broderen. Differencen mellem de 135.000 kr. og de beløb, der fremgår af broderens erklæring af 5. marts 2007, skulle efter det oplyste skyldes, at der til dels har været tale om kontantbeløb, som broderen har haft med på besøg i Danmark, og som ikke er indgået i regnskabet, hvilket de heller ikke skulle, da beløbene ikke vedrørte virksomheden.

Vidnet har udarbejdet og fremsendt genoptagelsesanmodningen af 28. december 2008. Kort før den 13. marts 2007 havde han fremsendt erklæringen af 5. marts 2007 fra As bror. Han havde ikke været opmærksom på, at skatteankenævnet ikke tidligere havde modtaget erklæringen. A kom til ham efter den 15. oktober 2008, idet han havde modtaget en indkaldelse til udlægsforretning vedrørende skat for 2003, hvilket vidnet ikke kunne forstå. Vidnet ringede til fogeden hos SKAT, OM, der sagde, at der var kommet en ankenævnskendelse. Vidnet havde ikke modtaget denne kendelse og har heller ikke modtaget den fra A. Han søgte derfor SKAT om henstand og bemærkede, at han ville søge ankenævnet om genoptagelse. Han bad om en kopi af kendelsen. Ved brev af 26. oktober 2008 til SKAT bekræftede han dette. Han søgte senere ankenævnet om genoptagelse, fordi det klart fremgik af kendelsen, at broderens erklæring ikke havde været med i bedømmelsesgrundlaget Anmodningen blev sendt, fordi man ikke havde fået kendelsen. Han foretog sig ikke noget i sagen mellem den 13. marts 2007 og den 15. oktober 2008. Sagsbehandlingstiden hos Skatteankenævnet er meget lang. Han tror, at brødrene har opgjort gælden i danske kroner til ca. 454.000 kr.

Foreholdt skatteankenævnets afgørelse af 17. juni 2009, afsnit 4 om klagers anmodning om genoptagelse, sidste afsnit, har vidnet forklaret, at han til ankenævnet forklarede, at materialet ikke var modtaget, og at dette var en fejl. Han har ikke selv lavet "fejltrin". Han er ikke i besiddelse af det følgebrev fra marts 2007, hvormed broderens erklæring blev fremsendt. Han arkiverer normalt brevkopier, men vil tro, at bilaget er bortkommet.

Parternes synspunkter

A har i første række bl.a. gjort gældende, at hans skatteansættelser for indkomstårene 2003 og 2004 skal genoptages, jf. skatteforvaltningslovens § 37, stk. 1, da der er fremkommet nye oplysninger i sagen, som må antages at ville have medført et ændret udfald af sagen, hvis disse havde foreligget tidligere.

Den fremlagte erklæring fra As bror har ikke tidligere været fremlagt for skatteankenævnet ved dets behandling i marts 2007. A har derfor ikke over for skatteankenævnet haft lejlighed til at dokumentere, at de pågældende overførsler har været lån og ikke arv eller gave.

Det følger af skatteankenævnets afgørelse af den 13. marts 2007, at A ikke har fremlagt dokumentation for, at der er tale om lån og ikke arv eller gave. Det fremgår nu af broderens erklæring, at denne bekræfter, at han har lånt A 454.000 kr. og 165.000 kr., hvorfor A ikke skal anses for skattepligtig af disse beløb i henhold til statsskattelovens § 4, stk. 1. Der er derfor tale om nye oplysninger i sagen, som må antages at ville have medført et ændret udfald af sagen, hvis disse havde foreligget tidligere, hvorfor As skatteansættelser for indkomstårene 2003 og 2004 skal genoptages, jf. skatteforvaltningslovens § 37, stk. 1.

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det i anden række gældende, at As skatteansættelser for indkomstårene 2003 og 2004 skal genoptages, jf. skatteforvaltningslovens § 37, stk. 2, idet der i denne sag er tale om ganske særlige omstændigheder, der taler herfor.

A har ikke på anden vis end ved lån fra sin bror i USA kunnet opnå at modtage penge fra sin familie i Mellemøsten på grund af de særlige omstændigheder, der gør sig gældende vedrørende udførelse af penge fra Mellemøsten.

I nærværende sag kan der foretages en ekstraordinær genoptagelse, idet der er reageret inden for den lovbestemte frist på 6 måneder, efter A er kommet til kundskab om de forhold, der begrunder fravigelsen i skatteforvaltningslovens § 26, hvilket følger af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2. De 6 måneder regnes fra det objektive kundskabstidspunkt, hvilket i nærværende sag er det tidspunkt, hvor A og hans revisor konstaterer, at skatteankenævnet ikke har henset til broderens erklæring. Det gøres således gældende, at reaktionsfristen på 6 måneder i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er overholdt i nærværende sag.

Skatteministeriet har bl.a. gjort gældende, at betingelserne for genoptagelse af skatteankenævnets afgørelse af 13. marts 2007 ikke er opfyldt.

A har ikke forelagt nye oplysninger, som må skønnes at ville medfører et væsentligt ændret udfald af afgørelsen, hvis de havde foreligget tidligere, jf. skatteforvaltningslovens § 37, stk. 1, 1. pkt.

Den af A fremlagte erklæring fra hans bror i USA vedrørende lån ydet i 2003 og 2004 dokumenterer ikke det hævdede låneforhold til As bror. Oplysningerne i erklæringen er endvidere i direkte modstrid med de oplysninger, som A tidligere har afgivet ved aflæggelsen af sine regnskaber for 2003 og 2004.

A anmodede først den 28. december 2008 skatteankenævnet om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2003 og 2004, dvs. efter udløbet af fristen for ordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, jf. skatteforvaltningslovens § 37, stk. 1, 2. pkt.

Ingen af betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 37, stk. 1, 2. pkt., jf. § 27, stk. 1, er opfyldt i den foreliggende sag - heller ikke betingelsen i § 27, stk. 1, nr. 8. Selv hvis betingelserne for ekstraordinær genoptagelse havde været opfyldt, er reaktionsfristen på 6 måneder i henhold til § 37, stk. 1, jf. § 27, stk. 2, under alle omstændigheder overskredet. Fristen skal regnes fra det tidspunkt, hvor A fik kundskab om det forhold, som begrunder ekstraordinær genoptagelse, jf. § 27, stk. 1. Når begrundelsen er manglende dokumentation for lån, skal fristen derfor regnes fra skatteankenævnets afgørelse, eftersom det fremgik direkte af begrundelsen for afgørelsen af 13. marts 2007, at der ikke var fremlagt dokumentation for lån. Reaktionsfristen er derfor under alle omstændigheder udløbet allerede i september 2007 - mere end et år før sagsøgeren rent faktisk fremsatte sin genoptagelsesbegæring.

A har gjort gældende, at han og revisoren ikke var opmærksomme på afgørelsen, fordi den ikke blev modtaget af dem kort efter den 13. marts 2007, og at reaktionsfristen først begyndte at løbe på det tidspunkt, hvor han og revisoren modtog afgørelsen. Der er en righoldig retspraksis for, at skrivelser, afsendt af offentlige myndigheder, anses for fremkommet, med mindre det af adressaten kan sandsynliggøres, at der foreligger helt særlige omstændigheder ved postgangen. Afgørelsen må derfor anses for modtaget af A og revisoren kort efter den 13. marts 2007. Selv om det derfor må lægges til grund, at afgørelsen blev modtaget i marts 2007, er det altså - efter As opfattelse - først da han læste den (ordentligt), at fristen begyndte at løbe. Dette argument er imidlertid ikke holdbart. Når der - som her - er tale om en oplysning, som direkte fremgår af afgørelsens begrundelse, kan ukendskab til oplysningen ikke påberåbes som grundlag for suspension af reaktionsfristen. I den situation må han anses for at have fået fornøden "kundskab" om den pågældende oplysning i det øjeblik, han modtog afgørelsen. I øvrigt kan det ikke anses for bevist, at sagsøgeren og hans revisor ikke har læst begrundelsen for afgørelsen før december 2008.

Der kan endvidere ikke være tale om, at det forhold, som begrunder genoptagelsesbegæringen, er kundskab om, at skatteankenævnet ikke har set erklæringen fra sagsøgerens bror. A har nemlig hele tiden haft viden om, at erklæringen fra hans bror (bilag 2) ikke har foreligget for skatteankenævnet, da nævnet traf afgørelse i marts 2007. Det har han haft viden om, eftersom han ikke har fremsendt denne erklæring til skatteankenævnet før fremsættelsen af genoptagelsesbegæringen den 28. december 2008, hvor erklæringen var vedlagt som bilag. Påstanden om, at dokumentet skulle være fremsendt den 12. marts 2007 er ikke rigtig. Skatteankenævnet har intet modtaget, og A har ikke kunnet bevise, at der er fremsendt noget brev den 12. marts 2007. Hvis der virkelig var fremsendt et brev med erklæringen til skatteankenævnet den 12. marts 2007, og nævnet træffer afgørelse dagen efter, har det været indlysende for A og hans revisor, at erklæringen ikke er indgået i nævnets sag.

A har endvidere ikke dokumenteret, at der skulle foreligge sådan ganske særlige omstændigheder, at der trods fristoverskridelser m.v. kan ske genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 37, stk. 2. I den forbindelse skal det særligt fremhæves, at der end ikke er ført bevis for, at skatteankenævnets afgørelse er materielt forkert, idet den omtalte erklæring fra As bror som nævnt ikke er tilstrækkeligt bevis for lån.

Parterne har under hovedforhandlingen uddybet disse hovedanbringender.

Rettens begrundelse og afgørelse

Skatteankenævnet traf afgørelse om As skatteansættelse for 2003 og 2004 den 13. marts 2007. As revisor anmodede først ved brev af 28. december 2008 skatteankenævnet om genoptagelse af disse skatteansættelser. Revisoren har ikke i sit brev af 28. december 2008 omtalt, hvorfor anmodningen blev fremsat så længe efter afgørelsesdatoen, og A har heller ikke under denne sags forberedelse - trods Skatteministeriets udtrykte undren herover i duplik og senere - selv forholdt sig klart hertil. Det er først under hovedforhandlingen, efter vidneforklaringen, præciseret af A, at hans argument vedrørende denne passivitet er, at hverken han eller hans revisor havde modtaget skatteankenævnets afgørelse af 13. marts 2007 med posten.

Det er i almindelighed en afsender af et brev, der har bevisbyrden for, at brevet er kommet frem til adressaten. Det fremgår af skatteankenævnets afgørelse af 13. marts 2007, at den er sendt til A i ...5, og at en kopi er sendt til hans revisor i ...4, som i denne sammenhæng må identificeres med A. Under disse omstændigheder, hvor retten således må lægges til grund, at to eksemplarer af afgørelsen er afsendt fra skatteankenævnet, er det imidlertid A, der - ved indhentelse af udtalelser fra postvæsenet om postgangen på de pågældende dage eller på anden måde - må sandsynliggøre, at ingen af de to eksemplarer af afgørelsen er kommet frem. Retten finder ikke, at A har løftet denne bevisbyrde, og retten lægger derfor til grund, at skatteankenævnets afgørelse af 13. marts 2007 kom frem til A og/eller hans revisor ved almindelig postgang, dvs. kort efter den 13. marts 2007.

Ved modtagelse af afgørelsen - der var dateret dagen efter, at As revisor skulle have fremsendt BAs erklæring af 5. marts 2007, og som ikke indeholdt en omtale af den nævnte erklæring - må A anses at være blevet bekendt med, at skatteankenævnet havde truffet afgørelse uden kendskab til erklæringens indhold. Allerede under disse omstændigheder har A ikke overholdt 6-måneders-fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., jf. stk. 1, jf. § 26, stk. 2, jf. § 37, stk. 1, nr. 1.

A har herefter gjort gældende, at skatteankenævnet burde have dispenseret fra fristoverskridelsen:

A har ikke mod skattemyndighedernes benægtelse godtgjort, at hans revisor indsendte BAs erklæring af 5. marts 2007 til skatteankenævnet den 12. marts 2007. Dette er således ikke underbygget ved f.eks. fremlæggelse af brevkopi, ligesom skatteankenævnet ikke har bekræftet at have modtaget erklæringen. Det skyldtes derfor ikke fejl ved skatteankenævnets sagsbehandling, at erklæringens indhold ikke indgik i det faktiske grundlag for afgørelsen af 13. marts 2007.

A har efter det anførte først i forbindelse med anmodningen om genoptagelse præciseret, at hans bror havde lånt ham 454.000 kr. i 2003 og 165.000 kr. i 2004. Erklæringen fra As bror herom er ikke underbygget af et gældsbrev eller overensstemmende dokumentation for pengestrømmene. Herefter, og på baggrund af retspraksis i skattesager om krav til bevis for låneforhold mellem familiemedlemmer, har A ikke sandsynliggjort, at skatteankenævnets kendskab til erklæringens indhold ville have medført en ændret skatteansættelse.

Retten finder på denne baggrund, at der ikke i sagen foreligger sådanne ganske særlige omstændigheder, at skatteankenævnet skulle have dispenseret fra fristoverskridelsen efter hjemlen hertil i skatteforvaltningslovens § 37, stk. 2. Skatteministeriets frifindelsespåstand tages efter det anførte til følge.

Sagsomkostninger fastsættes efter sagens oplyste værdi, omfang og udfald som anført neden for. Beløbet modsvarer udgift til advokatbistand inkl. moms.

T h i k e n d e s f o r r e t

Skatteministeriet frifindes.

Inden 14 dage skal A til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 37.500 kr., der forrentes efter rentelovens § 8 a.