Dokumentets metadata

Forlods udbytteret og generationsskifte

Skatterådet kan bekræfte, at en forlods udbytteret før renter og risikotillæg kan fastsættes til kr. 2.006.000, samt at der i den forbindelse kan bortses fra risikotillæg ligesom det kan bekræftes, at forrentning af den forlods udbytteret kan foretages med 4,0 % svarende til alternativ rente på en lang obligation.

Spørgsmål

1. Kan det bekræftes, at den forlods udbytteret før renter og risikotillæg kan fastsættes til kr. 2.006.000?
2. Kan det bekræftes, at der kan bortses fra risikotillæg?
3. Kan det bekræftes, at forrentning af den forlods udbytteret kan foretages med 4,0 % svarende til alternativ rente på en lang obligation?
4. At den maksimale betalingstid udgør 7 år.
5. Såfremt ovenstående punkter ikke kan bekræftes, bedes det oplyses, hvad den forlods udbytteret kan fastsættes til, hvad risikotillæg skal beregnes med og hvilken forrentning der skal anvendes?

Spørgers forslag

1. Ja
2. Ja
3. Ja
4. Ja
5. Bortfalder

Skatteministeriets indstilling

1. Ja
2. Ja
3. Ja
4. Ja
5. Bortfalder

Skatterådets svar

1. Ja
2. Ja
3. Ja
4. Ja
5. Bortfalder

Beskrivelse af de faktiske forhold

A ApS er stiftet 15/4 1988 og har i dag en selskabskapital på kr. 200.000. Hele selskabskapitalen er ejet af B ApS. Denne holding-konstruktion er etableret 8/7 2002 ved køb af anparterne.

B ApS er ejet af Person C.

Person C ønsker, at sønnen Person D skal eje 49 % af anparterne i A ApS.

Dette ønskes foretaget ved, at Person D via sit eget holdingselskab (E ApS) indskyder 192.157 som selskabskapital i A ApS (svarende til 49 %).

Beregningen af ejerandelen er foretaget således:

Resultaterne for de seneste 3 regnskabsår kan specificeres således:

Der er pr. 30/9 2010 realiseret et overskud og der forventes et positivt resultat for 2010/11.

Ifølge Told & Skat's vejledende cirkulære kan der med udgangspunkt i de seneste 3 årsrapporter beregnes en goodwill på kr. 534.000.

Det er både Person C's og Person D's opfattelse, at markedsværdien af goodwill udgør et højere beløb end ovenstående beregning udviser. Parterne er enige om, at markedsværdien udgør kr. 1.350.000. Repræsentanten er enig i denne betragtning.

Repræsentanten har om goodwillværdiansættelsen supplerende oplyst, at den 3. juli 2002 har Person C (eller et af ham 100% ejet selskab) indgået en aftale om køb af anpartskapitalen i A ApS til en købesum på 1.735.000 kr. Prisen er ifølge aftalen specificeret som følger:

Ovennævnte handel er indgået mellem to uafhængige parter. Det er derfor repræsentantens opfattelse, at A ApS har haft en meget positiv udvikling siden 2002 og at goodwillværdien ved en kapitaludvidelse vil udgøre mindst samme beløb. Repræsentanten har herved vedlagt årsrapport fra 2001/02.

Repræsentanten er fremkommet med en nærmere redegørelse for selskabets driftsmæssige og finansielle udvikling siden 2001 og frem til nu.

Repræsentanten har videre anført, at der i løbet af regnskabsåret 2008/09 er foretaget en væsentlig udvidelse af domicil ejendommen. Ejendommen er i årsrapporten opført til anskaffelsessum med fradrag af afskrivninger, 2.891.584 kr. Parterne er enige om, at den bogførte værdi af selskabets ejendom svarer til markedsværdien.

Repræsentanten har i den forbindelse yderligere oplyst, at den 1. maj 2004 købte A ApS ejendommen (460 m2) til 1.082.710. Pladsmangel har nødvendiggjort et salg eller en udvidelse af ejendommen, hvorfor der er foretaget omfattende tilbygning. Tilbygningen (185 m2) er færdig 30. juni 2008, og investeringen udgør 2.167.781 kr. Der er foretaget en årlig afskrivning med 4 % af bygningsværdien, hvorfor værdien i årsrapport 2009/10 udgør 2.891.584 kr., jf. det fremsendte anlægskartotek. Ejendommen (645 m2) består af kontorfaciliteter, lager og værksted, hvor kontordelen udgør en væsentlig del af ejendommen herunder hele tilbygningen.

Repræsentanten har foretaget en beregning, der efter hans opfattelse sandsynliggør ejendommens værdi ud fra følgende forudsætninger:

• Gl. bygning indeholder 460 m2 blandet kontor, lager og værksted. Gennemsnitlig lejepris pr. m2 udgør 325.
• Ny bygning indeholder 185 m2 kontor. Lejepris pr. m2 udgør 550.
• Ejendomsomkostninger er medtaget ud fra tidligere erfaringer.
• Ønsket afkast er fastsat til 7 % p.a.

Værdien kan herudfra beregnes til 2.900.000 kr., jf. vedlagte beregning.

SKATs lignende enhed har gennemgået sagen, herunder ejers beregninger og har herefter oplyst, at kr. 2.850.000 (afrundet) er udtryk for handelsværdien af ovenstående ejendom.

Parterne er ligeledes enige om, at selskabets driftsmateriel/inventar har en værdi, der svarer til den bogførte værdi (anlægskartotek pr. 30/6 2010 er vedlagt).

Da Person C har tre børn ud over Person D, er det for begge parter vigtigt, at den pris som parterne fastsætter på A ApS, svarer til markedsværdien. Det er således ikke hensigten, at Person D skal have nogen form for gave eller på andre måder favoriseres i forhold til sine søskende.

Værdien af selskabet kan pr. 30/6 2010 således opgøres til kr. 2.206.000, der specificeres således:

E ApS indskyder kr. 192.157 som ny selskabskapital som B-aktionær. Det aftales, at B ApS (A-aktionær) får ret til forlods udbytte som følger:

Det aftales, at den forlods udbytteret forrentes med alternativ rente på en lang obligation, svarende til 4,0 % og en maksimal betalingstid på 7 år. Da der forventes udloddet den fulde forlods udbytteret senest i 2017 og under hensyntagen til selskabets forhold i øvrigt, er det repræsentantens opfattelse (og i overensstemmelse med SKM 2004.416 LR), at der ikke fastsættes et risikotillæg.

Forlods udbytteret incl, renter kan herefter beregnes således:

Repræsentanten har ved anmodningen vedlagt:

Årsrapporter for henholdsvis 2007/08, 2008/09 og 2009/10

• Anlægskartotek 30/6 2010
• Beregning goodwill
  

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Det er spørgers repræsentants opfattelse, at besvarelsen af spørgsmålene 1-4 er ja, hvorfor spørgsmål 5 bortfalder.

Skatteministeriets indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Kan det bekræftes, at den forlods udbytteret før renter og risikotillæg kan fastsættes til kr. 2.006.000?

Skatteministeriet bemærker, at parterne ønsker at sønnen, Person D via det af ham ejede selskab, E ApS indskyder 192.157 som selskabskapital i A ApS, svarende til 49 %, således at selskabskapitalen i A ApS i stedet er på samlet 392.157 kr., mod nuværende nom. 200.000 kr.

Værdien af selskabet A ApS er imidlertid ud fra de af repræsentanten oplyste værdier imidlertid opgjort til 2.206.000 kr., og med henblik på, at der ikke sker formueforskydning mellem den nuværende ejer og hovedanpartshaver af A ApS, B ApS, og den nye anpartshaver, E ApS, har parterne i forbindelse med udvidelse og tegningen af de nye anparter aftalt, at kapitalen skal opdeles i A- og B- anparter, hvor den nuværende anpartshavers anparter i selskabet skal være A-anparter og med forlods udbytteret.

Skatteministeriet skal hertil bemærke, at foretages der vedtægtsændringer i et selskab, sidestilles dette efter praksis med overdragelse af aktier, når aktierne efter vedtægtsændringen vurderes at have en anden identitet.

Dette er kun tilfældet, når vedtægtsændringen medfører en formueforskydning mellem selskabets aktionærer. Det beror på en konkret bedømmelse af sagens omstændigheder, om ændringen er af en sådan karakter, at den må sidestilles med en afståelse. Ved denne vurdering vil der navnlig blive henset til indholdet af ændringerne, herunder om de rettigheder, der knytter sig til en aktiepost gennem en vedtægtsændring får et væsentligt andet indhold, således at der reelt ikke længere er identitet mellem aktierne før og efter ændringen.

I bedømmelsen vil desuden indgå aktionærkredsens sammensætning - herunder om selskabet er ejet af få aktionærer, der eventuelt har interessefællesskab - sammenholdt med bevæggrundene for vedtægtsændringerne, og hvad der skattemæssigt og økonomisk i øvrigt opnås herved.

Formålet med opdelingen i anpartsklasser og hertil knyttet forlods udbytteret er at sikre, at B-anparterne bliver tegnet til markedsværdi, og at der således ikke sker en formueforskydning mellem anpartshaverne.

For at sikre, at tegningen sker til markedskurs, er det nødvendigt at beregne værdien af den forlods udbytteret.

Denne forlods udbytteret er i henhold til repræsentantens beregninger fastsat til 2.006.000 kr., og ved denne opgørelse indgår selskabets indre værdi tillagt goodwill, hvor parterne har fastsat værdien af goodwill til 1.350.000 kr., medens den af selskabet ejede ejendom er værdiansat til den i det seneste regnskab (1. juli 2009 - 30. juni 2010) bogførte værdi på 2.891.584 kr. Andre anlæg, driftsmateriel og inventar er fastsat til 134.621 kr.

Selskabet har en samlet balancesum på 4.229.625, og egenkapitalen udgør 856.615 kr.

Skatteministeriet skal til parternes værdiansættelse af selskabet, og de heri anførte værdiansættelser af goodwill og ejendom, bemærke, at det af Ligningsvejledningen 2010-2, afsnit S.F.2.3.3 , fremgår:

" Den nedenfor beskrevne hjælperegel finder anvendelse ved de skatteansættende myndigheders ligning af juridiske personer bortset fra dødsboer. Hjælpereglen finder anvendelse på overdragelser mellem interesseforbundne parter, hvor overdragelsen ikke er omfattet af reglerne om værdiansættelse af aktiver og passiver i dødsboer m.v. og ved gaveafgiftsberegning.

...

Værdien af unoterede aktier og anparter fastsættes til handelsværdien. Kendes handelsværdien af den unoterede aktie ikke, f.eks. fordi aktierne ikke har været omsat, eller fordi de stedfundne omstændigheder ikke anses som egnet som grundlag for skønnet over handelsværdien, kan vurderingen foretages med udgangspunkt i følgende hjælperegel, der er vejledende.

Udgangspunktet er, at aktiernes værdi beregnes som summen af værdierne af de enkelte aktivposter i selskabet minus de respektive gældsposter i selskabet. Den således opgjorte værdi tillægges værdien af goodwill. Der anvendes således et substansprincip.

Opgørelsen foretages på grundlag af selskabets indre værdi ifølge seneste aflagte årsregnskab, idet følgende regnskabsmæssige poster korrigeres således:

Den regnskabsmæssige post for ejendomme erstattes med den senest bekendtgjorte offentlige ejendomsvurdering. Eventuelle ombygningsudgifter tillægges dog, såfremt disse udgifter ikke er indeholdt i ejendomsvurderingen. Udenlandske ejendomme medtages til den bogførte værdi.

Beholdninger af unoterede aktier/anparter i associerede selskaber og i tilknyttede virksomheder medtages til værdien opgjort efter hjælpereglen, når handelsværdien i øvrigt er ukendt.

Vedrørende fastsættelse af goodwill henvises til LV Erhvervsdrivende afsnit E.I.4.1.2 .

Beregnet udskudt skat (netto) medtages og reguleres under hensyntagen til ovennævnte korrektioner. Negativ udskudt skat kan medtages, dog kun til en værdi under pari.

Det resultat, der følger af hjælpereglens anvendelse, vil kunne fraviges i sin helhed eller for så vidt angår enkeltposter, når det må anses for relevant og væsentligt for at finde et egnet udtryk for værdien af de overdragne aktier.

Hjælpereglen finder anvendelse på sager, hvor der endnu ikke er truffet en afgørelse, og hvor de skattepligtige vælger at anvende denne anvisnings regler."

Skatteministeriet henviser i øvrigt til Ligningsvejledningen 2010-2, afsnit S.F.2.3.2 vedrørende værdiansættelse af fast ejendom mellem interesseforbundne parter.

Det er på baggrund af ovenstående og ud fra en konkret vurdering af de af parterne foretagne værdiansættelse af goodwill m.v., Skatteministeriets opfattelse at selskabets opgjorte værdi kan lægges til grund, hvorefter værdien af selskabet A ApS kan fastsættes til 2.206.000 kr. Skatteministeriet skal herved dog bemærke, at beregnet udskudt skat (netto) skal medtages og reguleres, og negativ udskudt skat kan medtages, dog kun til en værdi under pari, jf. Ligningsvejledningen, afsnit S.F.2.3.3 .

Skatteministeriet bemærker herefter, at det i afgørelserne SKM2004.416.LR og SKM2008.697 blev godkendt, at en forlods udbytteret kunne fastsættes i forhold til det beløb, som de indtrædende anpartshavere fik del i ved nytegningen. De indtrædende anpartshavere skulle således give afkald på den del af deres udbytte, der svarede til deres uberettigede andel af selskabets værdi, dvs. deres ejerandel af (selskabets værdi + nytegningsbeløbet) fratrukket tegningsbeløbet. Resultatet blev fordelt på ejerandelen for at finde det beløb, som den hidtidige anpartshavers holdingselskab skulle have i forlods udbytte. Det forlods udbytte skulle tillægges en passende forrentning

I overensstemmelse hermed har spørgers repræsentant beregnet den forlods udbytteret til 2.006.000 kr.

Idet Skatteministeriet i øvrigt ud fra en konkret vurdering er enig i de i beregningen medtagne værdiansættelser af goodwill m.v. finder Skatteministeriet, at den forlods udbytteret kan fastsættes til 2.006.000 kr.

Besvarelsen af spørgsmål 1 indstilles derfor at være "Ja".

Som følge heraf, og henset til nedenstående besvarelse af spørgsmål 2-4 finder skatteministeriet ikke, at der sker formueforskydning parterne imellem, og dispositionen medfører derfor ingen afståelsesbeskatning hos B ApS. Skatteministeriet finder, at den i anmodningen beskrevne nytegning i A ApS kan ske uden skattemæssige konsekvenser for såvel den nuværende indehaveren af A ApS , B ApS, som det selskab, der tegner B-anparterne, E ApS.

Spørgsmål 2

Kan det bekræftes, at der kan bortses fra risikotillæg?

Skatteministeriet er enig med spørgers repræsentant ud fra en konkret vurdering af samtlige omstændigheder i sagen, herunder størrelsen af forlods udbytteretten, selskabets nuværende kapitalforhold og indtjeningsevne, varigheden af forlods udbytteretten, den af parterne i øvrigt fastsatte forrentning m.v., at der kan bortses fra risikotillæg.

Besvarelsen af spørgsmålet indstilles derfor at være "Ja".

Spørgsmål 3

Kan det bekræftes, at forrentning af den forlods udbytteret kan foretages med 4,0 % svarende til alternativ rente på en lang obligation?

Skatteministeriet er enig med spørgers repræsentant ud fra en konkret vurdering af samtlige omstændigheder i sagen og nuværende renteniveau, at forrentningen kan fastsættes til 4 %. Besvarelsen af spørgsmålet indstilles derfor at være "Ja".

Spørgsmål 4

At den maksimale betalingstid udgør 7 år.

Skatteministeriet har ud fra det oplyste ikke grundlag for at tilsidesætte parternes aftale om, at den forlods udbytterets betalingstid er 7 år.

Besvarelsen af spørgsmålet indstilles derfor at være "Ja".

Spørgsmål 5

Såfremt ovenstående punkter ikke kan bekræftes, bedes det oplyses, hvad den forlods udbytteret kan fastsættes til, hvad risikotillæg skal beregnes med og hvilken forrentning der skal anvendes ?

Spørgsmålet indstilles bortfaldet i henhold til ovenstående besvarelse af spørgsmål 1-4.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skatteministeriets indstilling og begrundelse.

Svaret er bindende for skattemyndighederne i følgende periode

I 3 måneder, der regnes fra modtagelsen af svaret jf. SFL § 25, stk. 1.