Dokumentets metadata

Selvstændig erhvervsdrivende - virksomhedsordningen - beskatning fri bil - overskudsoverførsel til ægtefælle - afskrivning antikt tæppe - m.m.

Sagsøgeren blev anset for skattepligtig at værdi af fri bil. Bilen var parkeret ved sagsøgerens private adresse, hvorfor det påhvilede sagsøgeren at godtgøre, at bilen ikke var til rådighed for privat benyttelse. Retten fandt det ikke godtgjort, at der havde foreligget relevante kørselsregnskaber, og følgelig ikke sandsynliggjort, at bilen ikke var til rådighed for privat kørsel. Der var ikke grundlag for en tilsidesættelse af værdiansættelsen.Vedrørende overskudsoverførsel til ægtefællen fandt retten det ikke godtgjort, at ægtefællen havde deltaget i driften i væsentligt omfang, hvorfor sagsøgeren ikke kunne overføre den påståede andel af overskuddet i sagsøgerens virksomhed til ægtefællen.Vedrørende virksomheden blev en række udgifter anset for at være privatudgifter, hvorfor de ikke var fradragsberettigede. Et ægte tæppe blev ikke anset for afskrivningsberettiget. En indtægt fra et agentur blev anset for erhvervet inden agenturet var overført til Sverige, hvorfor der var skattepligt af indtægten i Danmark. Endelig blev en række aktiver anset for overført fra sagsøgerens virksomhed til sagsøgeren privat, hvilket blev sidestillet med et salg.

Parter

A
(Advokat Henriette Viskinge Jensen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved adv.fm. Marianne Trojahn Kølle)

Afsagt af byretsdommer

Pia Petersen

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag, der er anlagt den 25. juni 2008, angår sagsøgerens skatteansættelse for indkomstårene 2001, 2002 og 2003.

Sagsøgeren, A har nedlagt følgende påstande:

Principalt:

at sagsøgers personlige indkomst for indkomstårene 2001-2003 nedsættes til det selvangivne.

Subsidiært:

at sagsøgers skatteansættelse for indkomstårene 2001-2003 hjemvises til fornyet behandling hos de stedlige skattemyndigheder.

Sagsøgte, Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse.

Sagsøger har anerkendt, at den selvangivne personlige indkomst for indkomståret 2002 forhøjes med 14.260 kr. vedrørende rejseudgifter til Hong Kong.

Oplysningerne i sagen

Den 7. november 2007 afsagde Landsskatteretten følgende kendelse:

"...

Klageren er anset for at have fri bil til rådighed og er herudover forhøjet med privat andel af benzinudgifter. Klagerens indkomst er endvidere forhøjet med diverse ikke godkendte fradrag i virksomhedsindkomst mv., herunder bl.a. nedsættelse af overskudsandel overført til ægtefællen.

Landsskatterettens afgørelse

Personlig indkomst

(1) Beskatning af fri bil, 2001, 2002 og 2003

	2001	2002	2003
Skatteankenævnet har ansat værdi af fri bil til	259.000	235.417	207.600
SKAT har ansat samme til	107.599	110.768	114.249
Klageren har ikke selvangivet værdi af fri bil
Landsskatteretten ansætter værdi af fri bil til	107.599	134.483	215.000

(2) Overførsel af overskudsandel, 2001, 2002 og 2003

Skatteankenævnet har i 2001 - 2003 alene godkendt overførsel af overskudsandel til ægtefællen med 50.000 kr.
Klageren har i 2001 - 2003 selvangivet en overførsel af overskud til ægtefællen på 180.000 kr.
Landsskatteretten stadfæster nævnets afgørelse.

(3) Privat andel af benzinudgifter, 2001 og 2002

Skatteankenævnet har fastsat privat andel af benzinudgifter både 2001 og 2002 til 10.000 kr.
Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

(4) Kioskvarer, 2001 og 2002

Skatteankenævnet har i 2001 og 2002 ikke godkendt fradrag for køb af kioskvarer skønsmæssigt ansat til 4.000 kr.
Landsskatteretten stadfæster nævnets afgørelse.

(5 - 10) Diverse forhøjelser, 2001, 2002 og 2003

Skatteankenævnet har anset klageren for skattepligtig til Danmark af omsætning fra H1 indtil overflytningen til Sverige 49.335 kr.
Landsskatteretten stadfæster nævnets afgørelse.

Skatteankenævnet har ikke godkendt straksafskrivning af tæppe 4.930 kr.
Landsskatteretten stadfæster nævnets afgørelse.

Skatteankenævnet har ikke godkendt fradrag for udgifter til skærmbriller 8.030 kr.
Landsskatteretten stadfæster nævnets afgørelse.

Skatteankenævnet har ikke godkendt fradrag for trådløse B&O telefoner 7.200 kr.
SKAT har godkendt delvist fradrag med 3.600 kr.
Klageren har selvangivet fradraget med 7.200 kr.
Landsskatteretten stadfæster nævnets afgørelse.

Skatteankenævnet har ikke godkendt fradrag for rejseudgifter med 14.260 kr.
Landsskatteretten stadfæster nævnets afgørelse.

Skatteankenævnet har nedsat beskatningen af div. småaktiver til 16.400 kr.
SKAT har beskattet samme med 20.000 kr.
Landsskatteretten stadfæster nævnets afgørelse.

Møde mv.

Sagen har været forhandlet med Landsskatterettens kontor.

Sagens oplysninger

Klageren drev fra 1. december 1993 - 30. juni 2005 virksomheden H2, der i 2001 - december 2003 havde fast driftssted i Danmark på klagerens bopæl. Fra december 2003 blev virksomheden drevet fra lokaler på ...1.

Virksomheden blev drevet som agenturvirksomhed med malerartikler, hvorfor omsætningen består af provisioner fra udlandet.

Virksomhedens kontor på ...1 blev besigtiget af SKAT i september 2004. Herefter fremgår det, at der var tale om et kontor uden vinduer, og på tidspunktet for besigtigelsen bestod inventaret af et skrivebord, 2-3 bakker til bilag, samt en kombineret telefon og fax. Kontoret indeholdt ingen computer. Der lå herudover enkelte vareprøver i form af maleruller.

Den var i 2001 og 2003 tilmeldt virksomhedsordningen.

Der er ingen ansatte i virksomheden udover klageren og dennes ægtefælle, hvis arbejde bestod i at fungere som sekretær for klageren. Det er oplyst, at ægtefællens opgaver i virksomheden hovedsageligt bestod i at passe telefonen under klagerens rejser, samt at hjælpe til med bogføring og regnskab. Der er bogført udgifter til ekstern bogførings- og regnskabsassistance på 27.025 kr. i 2001, 51.950 kr. i 2002 og 38.600 kr. i 2003. Ægtefællen er invalidepensionist.

Indtil slutningen af december 2003 havde klageren bopæl på ...2, hvorefter han solgte ejendommen i Danmark og flyttede til Sverige. Ægtefællen flyttede til Sverige allerede i oktober 2000 i den dertil erhvervede bolig.

Klageren oplyser, at virksomheden efter salget af ejendommen i Danmark 2003, tillige blev drevet fra ægtefællens svenske bopæl, og at han har kørt i virksomhedens biler mellem virksomhedsadressen i Sverige og virksomhedsadressen i Danmark på henholdsvis bopælen og ...1.

Efter fraflytningen til Sverige, opstartede klageren pr. 12. marts 2005 en tilsvarende virksomhed som selskab i Sverige, H3 AB.

Klageren er ifølge danske oplysninger registreret som ejer af følgende biler:

-	Volvo 850, turbo, erhvervet som ny i 1994, der i regnskabet er opført som erhvervsmæssigt anvendt
-	Mercedes Vito, årgang 1999, erhvervet i december 2003

I Sverige er klageren registreret som ejer af følgende biler:

-	Land Rover, anskaffet 2000, kørt 41.588 km. i alt januar 2005
-	Audi A3, anskaffet 2002, kørt 52.693 km. i alt januar 2005

Det fremgår, at hustruen i 2001 har fået udbetalt kørselsgodtgørelse for i alt 5.387 km. kørt i Audi'en, eller 14.565 kr.

Herudover er følgende biler registreret hos klageren i Sverige, og indskudt i den danske virksomhed, H2:

-	Mercedes ML 430, erhvervet i Danmark 2001, og medtaget til Sverige, afhændet juli 2002.
-	Mercedes CLK, erhvervet i "H4" i Sverige august 2002 for 603.000 SEK. inkl. moms, nypris i Danmark på indregistreringstidspunktet 1.000.000 kr. Bilen havde ved erhvervelsen kørt ca. 50.000 km.
-	Mercedes, leaset bil, værdi 993.000 kr.

Bilen af mærket Mercedes CLK er i regnskabet opført som erhvervsmæssigt anvendt.

De biler, som klageren er beskattet af er regnskabsmæssigt bogført som anvendt 100 % erhvervsmæssigt / indskudt i virksomheden.

Firmabilerne var parkeret på virksomheden adresse i Danmark, der indtil salget af ejendommen i december 2003 var sammenfaldende med bopælen.

Skatteankenævnet har beskattet klageren af værdi af fri bil som følger i 2001 - 2003:

2001	2002	2003
12 mdr. af Mercedes ML 430	8 mdr. Mercedes ML 430	12 mdr. Mercedes CLK
	1 mdr. leaset bil
	3 mdr. Mercedes CLK
I alt 259.000 kr.	I alt 235.417 kr.	I alt 207.600 kr.

Værdien er af nævnet beregnet ud fra et beregningsgrundlag, der svarer til den værdi, bilerne ville have haft ved indregistrering i Danmark i medfør af ligningslovens § 16, stk. 4, 4. pkt. Værdierne er herefter ansat til følgende:

Mercedes Benz ML 430	1.220.000 kr.
Leaset bil	933.000 kr. (beskatningsværdien er skønnet til 9.000 kr.)
Mercedes Benz CLK	1.000.000 kr.

Det bemærkes at Mercedes CLK i 2003 er ansat til en værdi på 963.000 kr. SKAT har beskattet værdi af fri bil hos klageren i samme periode som følger:

2001	2002	2003
12 mdr. af Mercedes ML 430	204 dg. Mercedes ML 430	12 mdr. Mercedes CLK
	1 mdr. leaset bil 133 dg. Mercedes CLK
I alt 107.999 kr.	I alt 110.768 kr.	I alt 114.249 kr.

Værdierne af bilerne er af SKAT fastsat til følgende:

Mercedes Benz ML 430	462.994 kr.
Leaset bil	108.000 kr. (beskatningsværdien er skønnet til 9.000 kr.)
Mercedes Benz CLK	496.247 kr.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har yderligere forhøjet SKAT's ansættelser i 2001 - 2003 med i alt 373.601 kr., således at klagerens indkomst er forhøjet med i alt 1.216.172 kr. i 2001 - 2003.

Forhøjelserne / ansættelserne er sammensat af følgende forhold:

(1) Nævnet har forhøjet SKAT's ansættelser og ansat værdi af fri bil i 2001 - 2003 til henholdsvis 259.000 kr., 235.417 kr. og 207.600 kr. Som begrundelse herfor er det anført, at klageren ejer bilerne, og at det må lægges til grund, at der er kørt i alt 15.000 km. pr. år i Land Rover'en og Audi A3'eren. Der er betalt kørselsgodtgørelse til ægtefællen for kørsel i Audi'en i 2001 for 5.387 km.. Bilen har været anvendt ved besøg hos ægtefællen i Sverige og har været parkeret ved klagerens bopæl, og der er ikke ført kørselsregnskab. Da det er rådigheden, der beskattes i medfør af ligningslovens § 16, stk. 4, er det uden betydning hvor meget klagerens private kørselsbehov har været. Nævnet har også lagt vægt på, at klageren ved den subsidiære påstand overfor nævnet, hvorefter et mindre beløb for værdi af fri bil accepteres, har tilkendegivet, at have kørt privat i bilen.

Der er henvist til ligningslovens § 16, stk. 4 og virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3.

Beregningsgrundlaget ansættes til den værdi som bilen ville have haft ved indregistrering i Danmark, som udgør følgende:

-	Mercedes Benz CLK (2002 og 2003) 1.000.000 kr.
-	Mercedes Benz ML (2001 og 2002) 1.220.000 kr.
-	Leaset bil (2003) 993.000 kr.

SKAT's ansættelse forhøjes herefter med i alt 369.401 kr., således at klagerens forhøjelse for beskatning af værdi af fri bil i 2001 - 2003 i alt ansættes til 702.017 kr.

(2) Nævnet har endvidere nedsat den overskudsandel, der kan overføres til klagerens ægtefælle i 2001 - 2003 med 130.000 kr. for hvert indkomstår. Det er i denne forbindelse anført, at ægtefællens arbejdsevne antages at være nedsat væsentligt som følge af at hun er førtidspensionist. Ægtefællen hæfter herudover ikke i samme omfang som klageren for virksomhedens forpligtelser. Det anerkendes ikke, at lønnen svarer til hvad en ansat skulle have for samme arbejde, idet klageren subsidiært godkender en overførsel på 50% (90.000 kr.) over for nævnet. Ægtefællens arbejdsopgaver antages at udgøre mindre end en halvtidsstilling. Arbejdstimerne er i øvrigt ikke præciseret. En del af arbejdet består i at passe telefon under klagerens rejser og regnskabsmæssige opgaver. Herudover er der bogført udgifter til ekstern bogføringsassistance med 27.025 kr. i 2001, 51.950 kr. i 2002 og 38.600 kr. i 2003.

Overførslen nedsættes herefter i overensstemmelse med SKAT's afgørelse til 50.000 kr. pr. år i 2001 - 2003. Der er henvist til kildeskattelovens § 25 A, stk. 3.

(3) Herudover har nævnet skønsmæssigt ansat privat andel af benzinudgifter i 2001 og 2002 til 10.000 kr. Dette skyldes, at det ikke anses for dokumenteret, at privat køb af brændstof ikke indgår i de bogførte udgifter. Det fremgår af bilagene, at der er tanket til 2 biler samtidigt. Nævnet bemærker i øvrigt at klagerens subsidiære påstand overfor nævnet, hvorefter det accepteres at beløbet ansættes til 2.500 kr. (1/4), ikke er præciseret nærmere, hvorfor det ikke kan imødekommes. Det foretagne skøn, hvorefter privat andel af benzinudgifter ud fra virksomhedens samlede benzinudgifter er ansat til 10.000 kr., stadfæstes med henvisning til statsskattelovens § 6, litra a.

(4) Nævnet har ligeledes skønsmæssigt ansat køb af kioskvarer til privatbrug til 4.000 kr. i både 2001 og 2002. Det fremgår af regnskabet, at der er fratrukket udgifter til køb af slik, avis, smørgås, kiosk mv., sammen med udgifterne til benzin, hvilket antages at være private udgifter. Skønnet over disse udgifters samlede sum på 4.000 kr. for både 2001 og 2002 stadfæstes i medfør af statsskattelovens § 6, litra a.

(5) Endelig har nævnet forhøjet virksomhedsindkomsten med indkomst fra H1 i 2001, idet det er vurderet, at klageren overførte agenturet med H1 til Sverige samtidig med fraflytningen fra Danmark i slutningen af 200l. Der er alene medregnet provisionsindtægter i den svenske virksomhed i 2002, hvorimod alle provisionsindtægter i 2001 er medregnet i den danske virksomhed, på nær af indtægterne fra sidste kvartal 2001. Denne indtægt fra det sidste kvartal skal periodiseres i overensstemmelse med overførslen af agenturet til Sverige, således at der yderligere medregnes en omsætning fra H1 på 49.335 kr. i den danske virksomhed i 2001.

Der er henvist til statsskattelovens § 4, stk. 1 og kildeskattelovens § 2, stk. 1.

(6) Straksafskrivning af tæppe i 2001 godkendes ikke, da tæppet, ikke antages at være udsat for en særlig værdiforringelse. Tæppet er købt i en fransk antikvitetsforretning, og der er ikke fremvist billeddokumentation eller lignende, der viser, at der ikke er tale om et antikt tæppe. Indkomsten forhøjes herefter med ikke godkendt straksafskrivning på 4.930 kr. i medfør af afskrivningslovens § 2, stk. 3.

(7) Udgiften til skærmbriller i 2001 anses endvidere ikke for fradragsberettiget, idet skærmbrillerne ikke kan anses for anvendt erhvervsmæssigt. Nævnet henviser til, at skærmbriller giver mulighed for privat anvendelse, når man har adgang til computer. Det ændrer ikke herpå, at der er fremlagt private bilag på køb af skærmbriller på i alt 4.166 kr. i 2001. Indkomsten forhøjes med 8.030 kr. i 2001, jf. statsskattelovens § 6, litra a.

(8) Nævnet har ikke vurderet, at indkøbet af 2 trådløse B&O telefoner i 2001 er erhvervsmæssigt. Der kan kun foretages fradrag for telefoner, der er anvendt ved indtægt oppebåret i Danmark. Klageren opholder sig kun lejlighedsvist på kontoret i ...1 og fortrinsvist alene, hvorfor det er usandsynligt at de 2 trådløse telefoner skulle befinde sig på dette kontor. Det bemærkes herudover, at der er fremlagt billeder af 2 tilsvarende telefoner, som er anført som private, men det er ikke dokumenteret, at der er 4 telefoner af denne slags i klagerens hjem. Det er ikke sandsynliggjort, at telefonerne anvendes erhvervsmæssigt på kontoret i ...1. Indkomsten forhøjes yderligere i forhold til SKAT's ansættelse med 3.600 kr., således at der i alt forhøjes med 7.200 kr. i 2001, jf. statsskattelovens § 6, litra a.

(9) Ligeledes kan rejseudgifterne til Hong Kong ikke godkendes i 2002. Da agenturet med H1 er overført til Sverige ultimo 2001, og der derfor ikke er indtægter i den danske virksomhed i 2002, kan rejseudgifterne ikke fratrækkes i den danske virksomhedsindkomst i 2002 som en driftsomkostning, jf. statsskattelovens § 6, litra a og kildeskattelovens § 3, stk. 2. Indkomsten forhøjes således i overensstemmelse med SKAT's afgørelse med 14.260 kr. i 2002.

(10) Endelig anses følgende småaktiver for overført til privat i 2003:

-	5 lamper fra G6, 6.200 kr. (købt i 2001)
-	Bogskab købt hos G1 Antik, 6.500 kr. (købt i 2001)
-	Amitech-computer, 5.440 kr. (købt i 2002) (nedskrevet med til 1.616 kr.)
-	Skraldespand købt i G2, 1.116 kr.

Ved besigtigelse af klagerens kontorfaciliteter i ...1 har SKAT kunnet konstatere, at disse aktiver, der er købt i henholdsvis 2001, 2002 og 2003 ikke befandt sig på kontoret Der er ikke fremlagt dokumentation for udgifter til opmagasinering af aktiverne. Overførslerne betragtes som et salg fra virksomheden, hvorved der skal ske en værdiansættelse af aktiverne, der føres til beskatning. Indkomsten er forhøjet med i alt 16.400 kr. i 2003, idet 2 stk. B&O-telefoner ikke anses for anvendt erhvervsmæssigt. Den af SKAT foretagne forhøjelse nedsættes herefter med 3.600 kr. Der er henvist til afskrivningslovens § 4, stk. 1.

Klagerens påstand og argumenter

Principalt er der fremsat påstand om, at de foretagne forhøjelser nedsættes til 0 kr.

Subsidiært er der fremsat påstand om, at forhøjelserne nedsættes i overensstemmelse med de af SKAT foretagne, således at SKAT's afgørelse stadfæstes.

Til støtte for de respektive ansættelser er der anført følgende:

(1) Kørslen til Sverige skal betragtes som kørsel mellem to virksomheder med samme ejer, da klageren har kørt fra den danske virksomhed til den svenske. Dette er erhvervsmæssig kørsel. Derudover har klageren en Audi og en Land Rover i privat regi, der har kørt til sammen ca. 25.000 - 30.000 km. årligt. Privat kørsel fastsættes i gennemsnit alene til 10.000 km. årligt.

Bilen af mærket Mercedes, er som cabriolet ikke særlig anvendelig i Sverige i vinter halvåret, hvor det er langt mere behageligt at køre i en fire hjuls trækker.

(2) Ægtefællens overskud udgår 20 % af virksomhedens resultat, og arbejdet består i at koordinere og styre dokumentationen, rejserne mv. for klageren, som ikke er fysiske krævende opgaver. Der er i øvrigt tale om en arbejdsform, hvor der kan holdes pauser. En kontorassistent ude fra ville skulle betales ca. tilsvarende. Hertil kommer, at ægtefællen ikke hæfter i samme omfang for virksomheden som klageren, men der er heller ikke tale om en fordeling 50-50 af virksomhedens resultat. Subsidiært ønskes overført 90%.

(3) Benzinudgifter for 10.000 kr. svarer til ca. 15.000 kørte kilometer og da de private biler har kørt mere end gennemsnittet, skal der ikke tillægges flere kilometerudgifter til den private del.

(4) Kioskvarerne er sædvanlige personaleudgifter i forbindelse med medarbejdernes rejser. Ofte har klageren ikke haft tid til at spise frokost eller aftensmad, hvorfor disse indkøb er trådt i stedet for et måltid. Alternativt skulle klageren have afholdt restaurantudgifter.

(5) Virksomheden er flyttet til Sverige ultimo 2001 sammen med klageren, og indtægten fra det sidste kvartal er indtægtsført i den svenske virksomhed. Beløbet skal derfor ikke beskattes i Danmark.

(6) Tæppet, der er indkøbt er ikke antikt. Dette afspejles af den lave indkøbspris (ca. 4.900 kr.), hvilket svarer til hvad man kan købe tæpper for i et bolighus. Tæppet er derfor udsat for almindelig værdiforringelse.

(7) Klageren har købt private skærmbriller for 4.166 kr., hvilket er dokumenteret. Han har herudover øvrige briller. Det er derfor usandsynligt at klageren tillige skulle have anvendt de omtalte skærmbriller privat.

(8) Hvad angår B&O telefonerne, kan det oplyses at klageren allerede råder over 4 af slagsen privat.

(9) Rejsen til Hong Kong vedrørte både den danske og den svenske virksomhed, og klagerens andel er fratrukket i den danske virksomhed med 14.260 kr.

(10) Småaktiverne er købt til brug på virksomheden i Danmark.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

(1) Beskatning af værdi af fri bil

Retten lægger til grund at firmabilerne har været parkeret på virksomhedens adresse på klagerens bopæl i ...1 indtil 15. december 2003. Retten lægger endvidere til grund, at virksomheden tillige har været drevet fra bopælen i Sverige, samt at firmabilerne i hele perioden blandt andet har været anvendt til transport mellem denne adresse i Sverige og de lejede lokaler i Danmark.

Det påhviler klageren som hovedaktionær at afkræfte en formodning om, at selskabets personbil, der dagligt har holdt på selskabets adresse ved klagerens bopæl, har stået til rådighed for dennes private brug. Der henvises bl.a. til Østre Landsrets dom af 20. november 1998 og Højesterets dom af 11. november 1999, offentliggjort i TfS1999, 28 Ø TfS1999, 919 H. Landsskatteretten bemærker, at det er rådigheden, der beskattes.

Det fremgår endvidere af cirkulære nr. 72 af 17. april 1996, pkt. 12.4.6.1., at såfremt arbejdsgiveren stiller en lejet bil til rådighed for en ansat, beskattes den ansatte efter § 16, stk. 4, idet den skattepligtige værdi fastsættes, som om bilen var erhvervet til eje af arbejdsgiveren på lejetidspunktet.

Klageren har ikke fremlagt kørselsregnskab eller andet materiale, der kan sandsynliggøre, at den omhandlede firmabil ikke har stået til rådighed for privat benyttelse. Landsskatteretten finder herefter, at klageren ikke har afkræftet formodningen om, at firmabilen har stået til rådighed for privat kørsel.

Kørsel fra bopælen betragtes som privat kørsel. Hvor virksomhedens adresse er sammenfaldende med bopælen, betragtes kørsel fra virksomheden som kørsel fra bopælen. Retten anser herefter kørslen mellem bopælen i Sverige og de lejede lokaler i Danmark som privat kørsel.

Det er derfor med rette, at klageren er anset for skattepligtig af værdi af fri bil i medfør af ligningslovens § 16, stk. 4.

Det følger af samme bestemmelse i ligningsloven, at den skattepligtige værdi af en bil, der er stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse af en arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, sættes til en årlig værdi på 25 pct. af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr., og 20 pct. af resten. Bilens skattepligtige værdi beregnes dog mindst af 160.000 kr. For biler, der er anskaffet af arbejdsgiveren højst tre år efter første indregistrering, opgøres bilens værdi i det indkomstår, hvori første indregistrering er foretaget, og i de to følgende indkomstår til den oprindelige nyvognspris og herefter til 75 pct. af nyvognsprisen. For biler, der er anskaffet mere end tre år efter første indregistrering, og for tidligere hyrevogne, der anskaffes uden berigtigelse af registreringsafgift, opgøres bilens værdi til arbejdsgiverens købspris inklusive eventuelle istandsættelsesudgifter.

Nyvognsprisen i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4 fastsættes i medfør af fast praksis, med udgangspunkt i fakturaprisen inkl. moms, registreringsafgift, leveringsomkostninger og normalt tilbehør.

Retten lægger til grund, at bilerne af mærkerne Mercedes ML 430 og Mercedes CLK begge er under 3 år gamle.

Det lægges til grund at bilen afmærket Mercedes ML 430 er erhvervet i Danmark 2001 for 462.994 kr., hvorfor værdien til brug for beregningsgrundlaget i overensstemmelse med SKAT's ansættelse fastsættes til samme. Det lægges endvidere til grund at denne bil var til rådighed i 12 måneder i 2001 og 8 måneder i 2002.

Hvad angår bilen afmærket Mercedes CLK lægger retten til grund at denne bil er erhvervet i Sverige august 2002, og at denne bil ved en indregistrering i Danmark i august ville koste 1.000.000 kr., jf. ligningslovens § 16, stk. 4, 4. pkt. Værdien til brug for beregningsgrundlaget fastsættes herefter i overensstemmelse med nævnets ansættelse til samme. Denne bil antages at have været til rådighed for klageren i 3 måneder i 2002 og 12 måneder i 2003.

Retten lægger endvidere til grund at beskatningsværdien af den leasede bil i 1 måned i 2002 skønsmæssigt kan fastsættes til 9.000 kr., og beregner herefter værdien som følger:

2001	2002	2003
12 mdr. af Mercedes ML 430	8 mdr. Mercedes ML 430	12 mdr. Mercedes CLK
	1 mdr. leaset bil (9.000 kr.) 3 mdr. Mercedes CLK
I alt 107.599 kr.	I alt 134.483 kr.	I alt 215.000 kr.

Retten forhøjer således klagerens indkomst med værdi af fri bil i 2001 - 2003 med henholdsvis 107.599 kr., 134.483 kr. og 215.000 kr.

(2) Overførsel af overskudsandel

Landsskatteretten har for 2001 - 2003 truffet afgørelse for klagerens ægtefælle BA vedrørende fordeling af overskud efter kildeskattelovens § 25A. Retten træffer herefter afgørelse vedrørende klageren i overensstemmelse hermed.

Retten stadfæster således ankenævnets afgørelse vedrørende fordeling af overskud.

(3) Privat andel af benzinudgifter

Det fremgår af bilagene, at der er tanket til to biler samtidigt, og Retten finder ikke, at klageren heroverfor har sandsynliggjort, at der ikke skulle være tale om private benzinudgifter, vedrørende biler uden for virksomhedsregi.

Landsskatteretten stadfæster herefter nævnets afgørelse vedrørende benzinudgifter i henhold til de af nævnet anførte grunde.

(4) Udgifter til kioskvarer

Udgifter til fortæring i forbindelse med rejser er fradragsberettiget såfremt der er tale om en erhvervsmæssig rejse. Det fremgår af statsskattelovens § 6, litra a. Udgifter til fortæring herudover er en privat udgift og ikke fradragsberettiget, jf. § 6 in fine. Det følger herudover af almindelige skatteretlige principper at det påhviler skatteyderen at dokumentere forholdene vedrørende de udgifter der ønskes fradrag for.

Der er afholdt udgifter til bl.a. køb af slik, smørgås, avis mv. kioskvarer i 2001 og 2992 [2002.red.SKAT] Der er ingen ansatte i virksomheden ud over ægtefællen, der bor i Sverige i perioden. Det fremgår ikke i hvilken forbindelse indkøbene er foretaget. Landsskatteretten finder herefter ikke at der kan godkendes fradrag for disse udgifter til fortæring mv.

Retten stadfæster nævnets afgørelse.

(5) - (10) Diverse forhøjelser 2001 - 2003

Indtægt fra H1, 2001

Idet det bemærkes at det ikke er bestridt at virksomheden flyttede til Sverige ultimo 2001, finder Landsskatteretten ikke anledning til at tilsidesætte den af nævnet trufne afgørelse, hvorfor denne stadfæstes.

Straksafskrivning af tæppe, 2001

Driftsudgifter er fradragsberettigede i medfør af statsskattelovens § 6, litra a. I overensstemmelse med almindelige skatteretlige principper må den der ønsker fradrag for en given udgift kunne dokumentere forholdene vedrørende udgiften mv.

Der foreligger ingen oplysninger, fotografier mv. af tæppet.

Retten stadfæster nævnets afgørelse.

Skærmbriller, 2001

Udgifter, som i løbet af året er medgået til at sikre, erhverve eller vedligeholde indtægtserhvervelsen, kan fradrages i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Fradrag efter bestemmelsen kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, der er indkomstopgørelsen uvedkommende, jf. § 6, in fine.

Retten finder herefter, at der ikke kan opnås fradrag for udgiften til skærmbriller, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Retten har herved henset til, at udgiften, uanset det oplyste om private udgifter til indkøb af briller, må anses for at være en ikke fradragsberettiget privatudgift, idet brillen har tjent til almindelig korrektion af klagerens syn.

Retten stadfæster nævnets afgørelse.

B&O telefoner, 2001

Landsskatteretten finder ikke at telefonerne af mærket Bang & Olufsen er fradragsberettigede i medfør af statsskattelovens § 6, litra a. Retten finder at udgifterne hertil, uanset det oplyste om privat rådighed af 4 af slagsen, må anses for at være en ikke fradragsberettigede privatudgift af de af nævnet anførte grunde.

Retten stadfæster nævnets afgørelse.

Rejseudgifter, 2002

Det lægges til grund, at agenturet med H1 blev overført til Sverige ultimo 2001.

Fradrag for driftsudgifter, herunder rejseudgifter er i medfør af statsskattelovens § 6, litra a betinget af, at rejsen har vedrørt indkomsterhvervelsen i den virksomhed hvor fradraget foretages. Det påhviler skatteyderen at dokumentere forholdene vedrørende de udgifter, der ønskes fradrag for i henhold til statsskattelovens § 6, litra a. Retten finder ikke, at det er dokumenteret at rejsen til Hong Kong tillige vedrørte den danske virksomhed.

Landsskatteretten stadfæster nævnets afgørelse.

Småaktiver overført til privat, 2003

Henset til at kontoret har været beliggende på bopælen indtil medio december 2003, til arten af det indkøbte samt til det om besigtigelsen anførte, stadfæster Landsskatteretten nævnets afgørelse i henhold til de der anførte grunde.

Den ændrede skatteberegning vil fremgå af en revideret årsopgørelse, som senere vil blive udskrevet af skattemyndighederne.

..."

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren, A har i påstandsdokumentet anført:

"...

Anbringender

Til støtte for den nedlagte principale og subsidiære påstand gøres det gældende, at sagsøger er berettiget til at overføre en overskudsandel på kr. 180.000 i hvert af indkomstårene 2001 til 2003, til hans ægtefælle BA, jf. kildeskattelovens § 25 A. BA har qua sin rolle som koordinator i virksomheden i væsentligt omfang bidraget, til driften af denne. Det gøres derfor gældende, at overskuddet sagligt kan begrundes i virksomhedens drift, hvorfor sagsøger er berettiget til at overføre kr. 180.000 årligt i overskudsandel til BA. Det gøres videre gældende, det af skattemyndighederne foretagne skøn hvorefter der kan overføres kr. 50.000 årligt til BA, er åbenbart urimeligt og udøvet på et ufuldstændigt grundlag.

Det gøres gældende, at sagsøger ikke skal beskattes af værdi af fri bil, jf. ligningslovens § 16, stk. 4, jf. virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3, idet sagsøger ikke har rådighed over de pågældende biler til privat kørsel. Sagsøgeren har haft rådighed over andre biler til privat brug. Det fastholdes i den forbindelse, at kørslen mellem Sverige og Danmark er erhvervsmæssig.

Det gøres videre gældende, at såfremt sagsøger skal beskattes af værdi af fri bil, jf. ligningslovens § 16, stk. 4, jf. virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3, så er den beløbsmæssige opgørelse forkert, idet værdien af bilerne, det vil sige det oprindelige beregningsgrundlag, er for højt sat. Dermed er skønnet åbenbart urimeligt og foretaget på et ufuldstændigt grundlag. Det gøres i den forbindelse gældende, at den skønnede værdi på kr. 1.000.000 for Mercedes CLK, og på kr. 462.994 for Mercedes ML 430 er for højt sat, samt at værdien af leasede bil på kr. 9.000 er alt for højt sat, og også dette skøn er åbenbart urimeligt og foretaget på et forkert grundlag.

Det gøres videre gældende, at sagsøger ikke skal beskattes af privat andel til benzinudgifter i indkomstårene 2001 og 2002, med kr. 10.000. Sagsøger har ikke fradraget private udgifter til benzin. Såfremt det lægges til grund, at sagsøger skal beskattes af en privat andel af benzinudgifter, gøres det gældende, at det af skattemyndighederne foretagne skøn, er åbenbart urimeligt og udøvet på et ufuldstændigt grundlag. Såfremt sagsøger skulle beskattes med kr. 10.000 ville det tilsvare, at der var kørt yderligere km. 15.000 i privat regi.

Det gøres videre gældende, at sagsøger ikke skal beskattes af indkøb i indkomstårene 2001 og 2002. Udgifterne til indkøb er afholdt i forbindelse med erhvervsmæssige rejser og er dermed fradragsberettigede, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Såfremt det lægges til grund, at sagsøger skal beskattes af afholdte udgifter af denne art, gøres det gældende, at det af skattemyndighederne foretagne skøn på kr. 4.000 årligt i 2001 og 2002, er åbenbart urimeligt og udøvet på et ufuldstændigt grundlag.

Det gøres endvidere gældende, at sagsøger kan fradrage udgifter til skærmbriller og B&O telefoner i indkomståret 2001, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, idet der er tale om erhvervsrelaterede udgifter. Sagsøger kan ligeledes straksafskrive på tæppe, jf. afskrivningslovens § 2, stk. 3, idet der ikke er tale om et antikt tæppe.

Det gøres videre gældende, at sagsøger ikke skal forhøjes med indtægt fra H1 i indkomståret 2001, jf. statsskattelovens § 4 og kildeskattelovens § 2, stk. 1. Sagsøger havde flyttet den del af virksomheden til Sverige, hvorfor virksomheden i Sverige skulle beskattes af indtægter fra H1 fra det sidste kvartal i 2001.

Det gøres endeligt gældende, at sagsøger ikke skal beskattes af værdien af diverse småaktiver såsom lamper, antikt bogskab, computer og skraldespand, idet disse genstande har været anvendt i den danske virksomhed. Såfremt Retten måtte lægge til grund, at sagsøger skal beskattes af en aktivoverførsel det gældende, at det foretagne skøn på kr. 16.000 er åbenbart urimeligt og foretaget på et ufuldstændigt grundlag.

..."

Sagsøgte, Skatteministeriet har i påstandsdokumentet anført:

"...

Anbringender

Til støtte for påstanden om frifindelse henvises der generelt til det udførlige afgørelsesgrundlag.

Det gøres overordnet gældende, at sagsøgeren i de omhandlede indkomstår fra 2001-2003 har haft fri bil til rådighed, og at sagsøgeren derfor skal beskattes heraf. Under de i sagen foreliggende omstændigheder består der en formodning for, at bilerne har været anvendt privat, og denne formodning har sagsøgeren ikke afkræftet, idet der ikke er fremlagt kørebøger eller andet objektivt bevis.

Det gøres videre gældende, at der ikke er grundlag for overførsel af overskud til sagsøgerens ægtefælle ud over de 50.000 kr. årligt som skatteforvaltningen har godkendt. Sagsøgerens ægtefælle har hverken deltaget i væsentlig grad i virksomhedens drift eller hæftet for virksomheden i samme omfang som sagsøgeren. Dermed er hverken betingelserne for overskudsdeling i medfør af kildeskattelovens § 25 A, stk. 3, om medarbejdende ægtefælle eller den friere fordelingsregel i kildeskattelovens § 25 A, stk. 8, opfyldt.

Det gøres videre gældende, at sagsøgeren ikke har godtgjort, at der er grundlag for at tilsidesætte de øvrige forhøjelser, der er sket af hans indkomst i indkomstårene 2001-2003. Sagsøgerens indkomst er derfor med rette forhøjet som følge af,

at	sagsøgeren har fratrukket private benzinudgifter og private udgifter til kioskvarer i virksomhedens regnskab,
at	der er fratrukket private udgifter til skærmbriller og B&O telefoner i virksomhedens regnskab,
at	der i virksomheden er foretaget afskrivninger på et tæppe, selvom dette ikke undergår sædvanlig værdiforringelse, og dermed ikke berettiger til afskrivninger,
at	provisionsindtægter på kr. 49.355,- fra H1 ikke er indtægtsført i virksomheden, selvom der er erhvervet ret til disse inden agenturet er flyttet til Sverige, og
at	der er overført aktiver fra virksomheden til sagsøgeren personligt, hvilket skattemæssigt betragtes som et skattepligtigt salg af aktiver.

For så vidt angår fradragene har skatteyderen bevisbyrden for, at betingelserne for at opnå et skattemæssigt fradrag er opfyldt, jf. eksempelvis SKM2004.162.HR og det bestrides, at sagsøgeren har løftet denne bevisbyrde.

Disse overordnede anbringender skal uddybes i det følgende:

Ad fri bil - indkomstårene 2001, 2002 og 2003

Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det gældende, at sagsøgeren er skattepligtig af værdi af fri bil i indkomstårene 2001 til 2003, jf. ligningslovens § 16, stk. 4, jf. virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal der, jf. ligningslovens § 16, stk. 1, jf. virksomhedsskattelovens § 3, stk. 3, medregnes vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af hel eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, jf. statsskattelovens §§ 4-6, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold.

Den skattepligtige værdi af fri bil skal fastsættes i medfør af ligningslovens § 16, stk. 4, hvorefter det er selve "rådigheden" over bilen, der beskattes, og således ikke alene værdien af den faktisk foretagne private kørsel. Det følger heraf, at blot én enkelt kørsel i privat øjemed udløser beskatning af værdi af fri bil for hele det pågældende indkomstår (eller den del af året, bilen har været til rådighed). Det følger endvidere heraf, at ansatte, der bruger firmabilen privat, ikke skal føre kørebøger.

De tre biler har alle været særdeles velegnede til privat kørsel, og sagsøgeren har, i kraft af at han var indehaver af virksomheden, H2, og virksomheden ikke havde øvrige ansatte, haft fuld rådighed over de biler, der var indskudt i virksomhedsskatteordningen. Da firmabilen ydermere var parkeret ved sagsøgerens private adresse, gælder der ifølge en omfattende og fast retspraksis en formodning for, at bilen ikke kun har været til rådighed for erhvervsmæssig kørsel, men også for privat kørsel, jf. f.eks. SKM2009.239.HR , SKM2005.138.HR , UfR 2000, 329 H og UfR 1995, 40 H, samt fra landsretspraksis SKM2007.88.ØLR . Der er ingen holdepunkter for at antage, at denne ordning med fri bil til rådighed blev ændret i forbindelse med sagsøgerens fraflytning til Sverige. Flytningen var således ikke begrundet i virksomhedens forhold, og indebar ikke en ændring i virksomhedens forhold.

Det påhviler herefter sagsøgeren at afkræfte formodningen om, at selskabets bil har stået til rådighed for sagsøgerens private brug, uanset om virksomhedens adresse periodevis har været sammenfaldende med sagsøgerens private adresse, jf. bl.a. SKM2008.534.HR og SKM2005.103.ØLR .

Det gøres gældende, at sagsøgeren ikke har afkræftet formodningen om privat kørsel. Sagsøgeren har ikke fremlagt et kørselsregnskab, hvilket ifølge praksis er et helt afgørende beviskrav, jf. bl.a. SKM2005.138.HR og SKM2009.239.HR . Det bestrides således som udokumenteret, at der skulle være afleveret kørebøger til SKAT, jf. processkrift 3, side 3, nederst. Der henvises til Landsskatterettens kendelse, bilag 1, side 13, hvoraf det fremgår, at der ikke forelå kørebøger. Endvidere henvises der til brev fra sagsøgerens revisor til SKAT dateret den 28. oktober 2004 (bilag K), hvor der er foretaget en beregning af antallet af kørte km.. Ud fra et estimat over antal købte liter benzin og en forudsætning om, at der gennemsnitligt er kørt 9,8 km. pr. liter, jf. bilag K, side 2, nederst. Anvendelsen af denne fremgangsmåde viser, at der ikke er udarbejdet kørebøger. Endelig henvises der til mail af 2. november 2010, hvori sagsbehandleren hos SKAT oplyser, at der ingen kørebøger fandtes (bilag L).

Sagsøgeren har heller ikke på andet objektivt grundlag ført bevis for, at bilen ikke var til rådighed for privat kørsel. Det bestrides i øvrigt, at sagsøgeren kan løfte sin bevisbyrde for, at bilen ikke var til rådighed for privat kørsel, ved at henvise til, at han har haft rådighed over andre biler, herunder biler indregistreret i Sverige, jf. UfR 1995,40 H, UfR 2000, 329 H, SKM2005.138.HR og SKM2008.534.HR .

Hertil kommer, at bilerne i virksomhedsskatteordningen har været anvendt til kørsel mellem Danmark og Sverige. Denne kørsel er ikke erhvervsmæssig kørsel, men betragtes i skattemæssig henseende som privat kørsel, hvorfor sagsøgeren allerede af den grund er skattepligtig af værdien af fri bil.

Bilen har dermed stået til rådighed for privat kørsel og er også de facto anvendt hertil, hvorfor der skal ske beskatning af værdi af fri bil.

Bilerne er værdiansat efter et skøn. Sagsøgeren har ikke godtgjort, at dette værdiskøn skal tilsidesættes som værende åbenbart urimeligt eller hvilende på et urigtigt grundlag. Derfor er betingelserne for tilsidesættelse af skønnet ikke opfyldt.

Den første Mercedes er købt og indregistreret i Danmark og er til brug for beskatningen værdiansat til sagsøgerens købspris, dvs. kr. 462.994,-.

Sagsøgerens Mercedes CLK er købt og indregistreret i Sverige. Efter ligningslovens § 16, stk. 4, 5. pkt., skal kørsel i en udenlandsk indregistreret firmabil værdiansættes, som om kørslen er foregået i en tilsvarende dansk indregistreret firmabil. Værdien af denne bil er herefter skønnet at være kr. 1.000.000,- (jf. bilag 1, side 13, midten). Efter bestemmelsen er det afgørende, om bilen er erhvervet før eller senere end 3 år efter første indregistrering. Derudover har det ingen selvstændig betydning, om bilen har undergået en værdiforringelse eller ej, inden sagsøgeren erhvervede bilen. Ud fra det af sagsøgeren tilkendegivne må det lægges til grund, at sagsøgerens Mercedes CLK er under 3 år, jf. herunder bl.a. fremlæggelse af bilag 13 og henvisningen hertil i processkrift 4. Landsskatteretten har også lagt til grund, at bilen er under 3 år gammel, jf. bilag 1, side 13, hvilket sagsøgeren ikke har bestridt. Af bilag 13 fremgår det, at nyprisen er kr. 1.061.426, hvilket stemmer overens med, at skatteforvaltningen har skønnet værdien til kr. 1.000.000,-.

For så vidt angår den leasede bil, er værdien af fri bil for en måned skønnet at udgøre kr. 9.000,-. Henset til at der reelt er betalt SEK 15.625 for bilen for en måned, jf. bilag G, side 13, og til at bilen skulle svare til sagsøgerens Mercedes CLK, jf. bilag J, hvoraf værdien af fri bil for en måned svarer til kr. 17.916,- pr. måned (kr. 215.000,- /12 måneder), er der udøvet et lempeligt skøn.

Ad overførsel af overskudsandele - indkomstårene 2001, 2002 og 2003

Det gøres gældende, at virksomheden H2 i indkomstårene 2001 til 2003 blev drevet af - eller i hvert fald i overvejende grad blev drevet af - sagsøgeren, jf. kildeskattelovens § 25 A, stk. 1, hvorfor indtægterne hidrørende fra H2 alene kan medregnes ved opgørelsen af sagsøgerens skattepligtige indkomst.

Kildeskattelovens § 25 A, stk. 1, har følgende ordlyd:

"...

Indkomst, der vedrører en erhvervsvirksomhed, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, personlig indkomst og kapitalindkomst, jf. personskattelovens §§ 2-4, hos den ægtefælle, der driver virksomheden. Deltager begge ægtefæller i driften, medregnes indkomst som nævnt i 1. pkt. hos den ægtefælle, der i overvejende grad driver virksomheden, jf. dog stk. 8.

..."

I praksis giver det normalt ikke anledning til særlige afgrænsningsproblemer at afgøre, hvem af ægtefællerne der i kraft af sin arbejdsindsats og eventuelt uddannelse varetager virksomhedens daglige drift, medmindre ægtefællerne har samme uddannelse, såsom f.eks. revisor, jf. f.eks. Ligningsvejledningen 2010, afsnit A.A.4.5.1.

§ 25 A, stk. 8, har følgende ordlyd:

"...

Deltager begge ægtefæller i væsentligt og ligeligt omfang i driften af den enes eller begges erhvervsvirksomhed, og hæfter ægtefællerne i samme omfang for virksomhedens forpligtelser, kan ægtefællerne efter anmodning fordele virksomhedens resultat imellem sig, i det omfang fordelingen sagligt kan begrundes i virksomhedens drift. Ved opgørelsen af skattepligtig indkomst, personlig indkomst og kapitalindkomst fordeles virksomhedens aktiver og passiver mellem ægtefællerne efter samme forhold, som virksomhedens resultat fordeles mellem ægtefællerne.

..."

§ 25 A, stk. 3, har følgende ordlyd:

"...

Hvis ægtefæller, der er samlevende ved indkomstårets udgang, begge har deltaget i væsentligt omfang i driften af den ene ægtefælles eller begges erhvervsvirksomhed, kan ægtefællerne anmode om, at indtil 50 pct., dog højst et grundbeløb på 117.950 kr., af virksomhedens overskud opgjort efter stk. 4 overføres til den ægtefælle, der ikke i overvejende grad driver virksomheden, som skattepligtig indkomst og personlig indkomst hos denne, jf. dog stk. 7 og 8. Det overførte beløb må dog ikke stå i åbenbart misforhold til den medarbejdende ægtefælles arbejdsindsats i erhvervsvirksomheden.

Grundbeløbet på 117.950 kr. reguleres efter personskattelovens § 20.

..."

Deltagelse i ligeligt omfang indebærer, at ægtefællerne yder tilnærmelsesvis den samme arbejdsindsats i virksomheden. Har den ene ægtefælle f.eks. 15 timers lønarbejde eller mere om ugen ved siden af er der en formodning for, at denne ægtefælle ikke deltager i ligeligt omfang i driften af virksomheden.

Af Ligningsvejledningen 2010, afsnit A.A.4.5.2.4.2, fremgår, at der ved væsentlighedsvurderingen bl.a. lægges vægt på, om der i virksomheden lægges betydeligt beslag på den medarbejdende ægtefælles arbejdskraft, om der er sparet udgift til anvendelse af fremmed arbejdskraft, og om den medarbejdende ægtefælle eksempelvis har modtaget sygedagpenge store dele af året, hvilket skaber en formodning om, at arbejdsindsatsen i virksomheden ikke har været væsentlig. Videre er det anført, at væsentlighedskriteriet må anses som opfyldt, i de tilfælde hvor ægtefællen dagligt (i hele indkomståret) arbejder 3-4 timer i virksomheden.

Ved anvendelse af § 25 A, stk. 8, skal begge ægtefæller hæfte for virksomhedens forpligtelser, således at de begge bærer en økonomisk risiko i relation til virksomheden. Det er et krav, at ægtefællerne hæfter i samme omfang for virksomhedens kassekredit og banklån m.v. og over for hovedleverandører.

Det bestrides som udokumenteret, at sagsøgerens ægtefælle, BA, har hæftet for virksomhedens forpligtelser. Allerede derfor finder KSL § 25 A, stk. 8 ikke anvendelse.

Endvidere har sagsøgerens ægtefælles deltagelse i virksomhedens drift alene (hvis der overhovedet har været nogen) været meget begrænset. Sagsøgerens egen beskrivelse af de af ægtefællen udførte arbejdsopgaver såsom med telefonpasning, regnskabsassistance og kørsel til lufthavnen (bilag 11), viser i sig selv en meget begrænset og udefinerbar arbejdsindsats. Hertil kommer, at der er afholdt ikke ubetydelige udgifter til ekstern regnskabsassistance, jf. bilag A, B og C. Hertil kommer yderligere, at ægtefællens arbejdstider og arbejdets omfang i det hele er udokumenteret, og at ægtefællen har modtaget førtidspension.

Der er hermed etableret en formodning for, at sagsøgerens ægtefælles arbejdsindsats i virksomheden ikke har været væsentlig, og det bestrides, at denne formodning er afkræftet ved fremlæggelsen af bilag 11.

Skatteforvaltningen har på trods af ægtefællens beskedne arbejdsindsats godkendt, at der i indkomstårene 2001, 2002 og 2003 overføres en overskudsandel på kr. 50.000,- fra sagsøgeren til dennes ægtefælle, og der er intet grundlag for at tilsidesætte denne godkendelse, som i forhold til de i kildeskatteloven oplistede betingelser i forvejen må anses som lempelig.

Ad privat andel af benzinudgifter - indkomstårene 2001 og 2002

I indkomstårene 2001 til 2003 har sagsøgeren ved flere lejligheder tanket to biler samtidig. SKAT har af denne grund skønsmæssigt ansat en privat andel af benzinudgifterne til kr. 10.000,-. Dette skøn kan alene tilsidesættes, hvis sagsøgeren godtgør, at skønnet er udøvet på et forkert grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat for sagsøgeren, jf. f.eks. SKM2005.368.HR og SKM2007.334.ØLR . Sagsøgeren har ikke løftet denne bevisbyrde.

Ad private indkøb - indkomstårene 2001 og 2002

Af bogføringsbilagene fremgår også, at sagsøgeren gentagne gange har indkøbt varer af privat karakter, bl.a. smørrebrød, aviser og slik, jf. eksempelvis bilag N og bilag O, der viser hævninger foretaget på virksomhedens statoilkort. Disse udgifter er privatudgifter, som ikke kan fradrages som driftsomkostninger i medfør af statsskattelovens § 6a. Det bestrides som udokumenteret, at indkøb af kioskvarer er foretaget i forbindelse med erhvervsmæssige rejser. SKAT har skønnet sagsøgerens udgifter af denne art til at udgøre kr. 4.000,- i indkomstårene 2001 og 2002, som sagsøgerens skatteansættelse for hvert af de to indkomstår derfor er blevet forhøjet med. Sagsøgeren har ikke godtgjort, at skønnet er udøvet på et forkert grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat for sagsøgeren.

Ad udgifter til skærmbriller og B&O telefoner - indkomståret 2001

For så vidt angår udgiften til skærmbriller og B&O telefoner bestrides det, at der er tale om en driftsomkostning, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, idet det gøres gældende, at der er tale om privatudgifter, som ikke er anvendt i sagsøgerens virksomhed.

Det bemærkes endvidere, at det ikke rækker som grundlag for fradrag, at sagsøgeren dokumenterer en erhvervsmæssig relevans af skærmbrillerne og B&O telefonerne, da der er tale om helt almindelige udgifter i en privat husholdning. Fradrag kommer derfor kun på tale, når der ikke alene føres bevis for nødvendighed af hensyn til sagsøgerens erhverv, men også for ekstraordinære merudgifter. I givet fald er der kun fradrag for merudgifterne. Sagsøgeren har ikke haft ekstraordinære udgifter til skærmbriller og telefoner, og der er derfor ikke grundlag for fradrag.

Ad udgifter til antikt tæppe - indkomståret 2001

Udgifter til antikviteter og andre aktiver, der efter deres art og anvendelse normalt ikke udsættes for værdiforringelse, kan ifølge afskrivningslovens § 2, stk. 3, ikke afskrives. Da det i nærværende sag omhandlede tæppe er erhvervet i en fransk antikvitetsforretning, jf. bilag M, og der ikke er fremlagt dokumentation for, at tæppet til trods herfor skulle undergå sædvanlig værdiforringelse, kan udgiften til tæppet ikke afskrives.

Ad indtægter fra H1 - indkomståret 2001

Sagsøgeren har overført agenturet med H1 til Sverige i slutningen af 2001 i forbindelse med sagsøgerens samtidige fraflytning til Sverige.

Provisionsindtægter periodiseres skattemæssigt efter retserhvervelsestidspunktet. Dermed skal indtægter, der hidrører fra arbejde udført i tiden efter fraflytningen indtægtsføres i den svenske virksomhed, mens indtægter, der vedrører perioden forud for fraflytningen, skal indtægtsføres i den danske virksomhed.

For 4. kvartal i 2001 har sagsøgeren modtaget kr. 49.335,- i provisionsindtægter (bilag G, 18). Det har formodningen imod sig, at sagsøgeren skulle have erhvervet ret til disse indtægter i perioden 21. til 31. december 2001, da denne periode kun udgør en lille brøkdel af 4. kvartal, da der generelt var juleferie i perioden og da sagsøgeren lige var flyttet.

Sagsøgeren har ikke heroverfor godtgjort, at der først er erhvervet ret til provisionsindtægterne på kr. 49.335,- efter overførslen af agenturet til Sverige. Provisionsindtægterne skal derfor indtægtsføres som en skattepligtig omsætning i den danske virksomhed, jf. statsskattelovens § 4.

Hvorvidt sagsøgeren er beskattet af indtægterne i Sverige eller ej er ikke relevant for nærværende sag. Hvis der tillige er betalt skat i Sverige af indkomsten, vil det være en dobbeltbeskatningssituation, og det vil i givet fald være Sverige og ikke Danmark, der skal lempe sin beskatning af indtægterne. I øvrigt har sagsøgeren ikke ført bevis for, at der er sket svensk beskatning af den pågældende indtægt.

Ad overførsel af aktiver - indkomståret 2003

Det fremgår af sagsøgerens regnskabsmateriale, at der i årene 2001, 2002 og 2003 er indkøbt diverse småaktiver:

-	5 lamper (kr. 6.200,-)
-	Antikt bogskab (kr. 6.500,-)
-	Computer (købt for kr. 5.440,- og nedskrevet med kr. 1.616,-)
-	Skraldespand (kr. 1.116,-)

Ved besigtigelsen af sagsøgerens lejede kontorlokale i ...1 den 24. september 2004 konstaterede SKAT, at ingen af ovenstående aktiver befandt sig i kontorlokalerne. Der foreligger ingen dokumentation for, at aktiverne skulle være opmagasineret for selskabets regning, eller at aktiverne i øvrigt skulle være afhændet, og at indtægterne herfra skulle være tilgået virksomheden.

Det gøres gældende, at den af sagsøgeren fremlagte erklæring, der er tilstillet sagsøgerens advokat og dateret den 9. marts 2010 (bilag 13) og dermed er udarbejdet til brug for retssagen og ensidigt indhentet, ikke har nogen bevismæssig værdi. Erklæringen angår angiveligt en lejeperiode der ligger 6 år forud for erklæringen og angår desuden ikke de omhandlede aktiver. Endvidere er der ikke fremlagt dokumentation for, at virksomheden har afholdt udgifter til opmagasinering (leje af lagerhal). Sagsøgeren har således ikke dokumenteret, at aktiverne fortsat var i virksomheden og opmagasineret for virksomhedens regning.

Under disse omstændigheder må aktiverne anses at være overført fra virksomheden til sagsøgeren personligt, hvilket skattemæssigt betragtes som et skattepligtigt salg af aktiver. Det gøres derfor gældende, at sagsøgeren (virksomheden) er skattepligtig som følge af aktivoverførslen. Myndighederne har skønnet værdien af de overførte aktiver til at udgøre kr. 16.000,- i indkomståret 2003, og sagsøgeren har ikke godtgjort, at skønnet er udøvet på et forkert grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat for sagsøgeren. Betingelserne for tilsidesættelse af skønnet er derfor ikke opfyldt.

..."

Forklaringer

Der er under sagen afgivet forklaring af sagsøger A, BA og OI.

A forklarede, at han er uddannet på handelshøjskolen. Han flyttede til Danmark i 1993 og startede selvstændig virksomhed med agentur indenfor malerværktøj til salg i Skandinavien. Ejendommen ...2 fik han og ægtefællen bygget i 1996 - 97. De første år havde han kontor i ejendommen. Hans hustru hjalp ham med sekretærarbejde. Hun passede telefon, tog imod ordrer, passede bogholderiet, havde kunde- og leverandørkontakt og tog sig af post- og mails, når han var væk. Han var stort set altid bortrejst. Hustruen var også med på flere leverandørrejser. Hun arbejde ca. 2 - 2 1/2 time om dagen. Huset solgte de i 2003.

Ægtefællen flyttede til Sverige i oktober 2000. Selv flyttede han til Sverige i december 2001. Fra 2001-2003 brugte han ejendommen ...2 til kontor. Da huset var solgt fik han kontor på ...1 i nogle måneder. Besigtigelsen den 14. september 2004 deltog han i. Det er ikke korrekt, at der ikke var vinduer i kontoret Der var vinduer ud til en gang. Han havde laptop men ikke en fast computer. Kontoret var indrettet med skrivebord, telefax og to telefoner. Der stod et antal mapper og bøger med kørselsregnskab på kontoret. Det var således et helt almindeligt kontor, der var lejet af firmaet G3. Han ophørte med at drive virksomhed i Danmark i 2005. I indkomstårene 2001-2003 blev virksomheden H2 drevet i virksomhedsskatteordningen. H3 AB startede han op i Sverige i slutningen af 2001 i forbindelse med, at han fraflyttede Danmark. Der var også tale om virksomhed med agentur indenfor malerværktøj til salg i Skandinavien. Han havde kontor på sin bopæl i Sverige. Den største del af hans arbejde bestod af kundebesøg i hele Skandinavien. Leverandørerne var primært bosiddende i Europa. Ved leverandørbesøg kørte han typisk fra Sverige og direkte til leverandøren, medmindre han skulle hente noget i Danmark. Det var kun omkring 18 gange om året, at han kørte over Danmark. Han kørte mellem 70-100.000 km. årligt til kunder og leverandører. I Sverige havde han i 2001-2003 en Audi A1 til privat brug og en Landrover. De kørte omkring 30.000 km. om året privat. Han udarbejdede køreregnskab på sin revisors anvisning. Bøgerne med kørselsregnskaberne stod på ...1. Han og revisoren hentede dem en dag, og afleverede dem hos SKAT i ...3. Senere flyttede SKAT til ...4. I den forbindelse forsvandt bøgerne. De var i A5 format. Skat har ikke senere kunnet finde dem. Han fik ikke kvittering for afleveringen.

Det omtalte "antikke" tæppe, er ikke antikt, men et nyt tæppe. Computer, lampe og bogskab var ikke på adressen, men på et lager i Sverige. Effekterne var opmagasinerede på grund af flytningen til Sverige. Lageret var et de lånte af den landmand, som de købte gården af i Sverige. Lageret brugte han til opbevaring af mange af firmaets vareprøver, gammelt bogholderimateriale og diverse ting, han ikke havde plads til hjemme. Det var på 250 m2.

Han ved ikke, hvorfor han overførte indtægterne fra H1 til den svenske virksomhed, men han er blevet beskattet i Sverige af indtægten. Hans bil stod parkeret udenfor kontoret, mens han boede i Danmark. Da han flyttede til Sverige holdt den udenfor kontoret/bopælen i Sverige. I kørebøgerne skrev han hvilke kørsler og besøg han havde haft en given dato. Det undrede ham, at der i Skatteankenævnets kendelse stod, at der ikke var kørebøger. Herefter kontaktede han SKAT. Han ved ikke, om hans advokat kontaktede ankenævnet. I kendelsen fra Landsskatteretten stod der også, at der ikke var kørebøger, men der var så mange fejl i kendelsen, at han ikke gjorde noget ved det. Han havde et par skærmbriller, idet han ikke kunne bruge sine sædvanlige briller, når han arbejdede ved computeren. B&O telefonerne var på kontoret ...1. En var koblet til. En anden var ikke koblet til, men skulle bruges på 1. sal.

BA forklarede, at hun er uddannet socionom. Hun flyttede til Danmark i 1993. I 1997 flyttede de til ejendommen ...2. Hendes mand drev kontor fra virksomheden. Hun har hjulpet til i firmaet også i årene 2001-2003. Hun passede telefonen og havde kontakt til kunder og leverandører. Hun tog sig også af bogføring og alt andet papirarbejde. Hun var med på rejser, og traf kunderne. Hun arbejdede 2 timer om dagen. Hun får sygepension udbetalt både i Danmark og Sverige på grund af dårlige lunger. Dette har påvirket hendes mulighed for at arbejde. Når hendes mand var hjemme udførte han selv arbejdet, men han var meget ude at rejse. Huset var til salg i 2-3 år og blev først solgt i 2003. Hun flyttede til Sverige i oktober 2000. De fik et kontor i Sverige, hvor hun udførte sine opgaver. I årene 2001-2003 havde de en Range Rover og en Audi. De kørte almindelig privatkørsel udover kørslen for firmaet. Kørebøgerne har hun set. Hun har ikke været med til at udarbejde dem. Der var tale om bøger i A5 format. Det omhandlede tæppe er et nyt tæppe, ikke et antikt tæppe.

OI forklarede, at han har været sagsøgers advokat siden august 2004. Han har bistået med skattesagen, der startede i 2004. Sagsøger blev udtaget til skatterevision i både Sverige og Danmark. Man havde flere møder med både de danske og svenske myndigheder. Det første møde med danske myndigheder var i september 2004. Man havde svært ved at udrede, hvad der hørte til svensk, og hvad der hørte til dansk beskatning. På et tidspunkt hentede sagsøger nogle bøger, som han afleverede hos SKAT i ...3. Han var med på sagsøgers kontor for at hente bøgerne. Han er ikke sikker, men tror at det var kørebøger. På møderne afleverede de alt relevant materiale. På et tidspunkt flyttede SKAT fra ...3 til ...4, og noget materiale forsvandt. I december 2001 flyttede sagsøger til Sverige, og startede virksomhed op der. Han erindrer ikke, om han har forholdt sig til, at der i ankenævnets afgørelse står, at der ikke var udarbejdet kørselsregnskab. Han oplevede det således, at de havde afleveret kørebøger, men han kom ikke med indsigelse over det oplyste i afgørelsen. I sagen i Landsskatteretten repræsenterede han også sagsøger. Han reagerede ikke på, at det af afgørelsen fremgår, at der ikke var fremlagt kørselsregnskab eller andet materiale der kunne sandsynliggøre kørslen. Han anbefalede sagsøger at kontakte en dansk advokat.

Rettens begrundelse og afgørelse

Vedrørende fri bil indkomstårene 2001-2003.

Det følger af ligningslovens § 16, stk. 1, at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal medregnes vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af hel eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder.

Den skattepligtige værdi af fri bil skal fastsættes i medfør af ligningslovens § 16, stk. 4, hvorefter rådigheden over bilen beskattes. Sagsøger har som indehaver af H2 haft fuld rådighed over de biler, der var i virksomhedsskatteordningen. Bilerne var endvidere parkeret ved hans private adresse og var egnede til privat kørsel. Under disse omstændigheder påhviler det sagsøger at godtgøre, at bilerne ikke var til hans rådighed til privat kørsel.

Det fremgår af både Skatteankenævnets og Landsskatterettens afgørelser, at der ikke forelå kørselsregnskaber. Da sagsøger ikke har reageret på disse oplysninger i forbindelse med afgørelserne, og først sent i sagsforløbet efter afgivelse af såvel stævning som replik har anført, at kørselsregnskaberne skulle være afleveret til SKAT og bortkommet der, finder retten, at sagsøger ikke har godtgjort, at der har foreligget relevante kørselsregnskaber. Herefter finder retten, at sagsøger ikke har sandsynliggjort, at bilerne ikke var til hans rådighed til privat kørsel. Der skal derfor ske beskatning af værdien af fri bil.

Retten finder, at det skøn som sagsøgte har anvendt ved værdiansættelsen af bilerne kan lægges til grund, idet sagsøger ikke har godtgjort, at dette skøn er åbenbart urigtigt eller, at det hviler på et urigtigt grundlag.

Vedrørende overførsel af overskudsandele indkomstårene 2001-2003.

Det følger af kildeskattelovens § 25 A, stk. 1, at indkomst, der vedrører en erhvervsvirksomhed, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, personlig indkomst og kapitalindkomst, jf. personskattelovens §§ 2- 4, hos den ægtefælle, der driver virksomheden. Deltager begge ægtefæller i driften, medregnes indkomsten hos den ægtefælle, der i overvejende grad driver virksomheden.

Af samme bestemmelse, stk. 3 fremgår, at hvis ægtefællerne begge har deltaget i væsentligt omfang i driften af den ene ægtefælles eller begges erhvervsvirksomhed, kan de anmode om, at indtil 50 %, dog højst 117.950 kr. af virksomhedens overskud overføres til den ægtefælle, der ikke i overvejende grad driver virksomheden.

Sagsøger, A og hans ægtefælle BA har forklaret, at hun arbejdede 2-2 1/2 time om dagen i virksomheden med bl.a. pasning af telefon, bogholderi samt kunde- og leverandørkontakt. Det er endvidere oplyst, at hun i perioden har modtaget sygepension. Der er i virksomhedens regnskaber bogført udgifter til ekstern bogførings- og regnskabsassistance med 27.025 kr. i 2001, 51.950 kr. i 2002 og 38.600 kr. i 2003. Herefter finder retten ikke godtgjort, at BA har deltaget i væsentligt omfang i driften af virksomheden. Herefter findes ikke grundlag for at tilsidesætte den godkendte overskudsandel på 50.000 kr.

Vedrørende privat andel af benzinudgifter i indkomstårene 2001 og 2002.

Efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, er udgifter der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten fradragsberettigede.

For så vi angår udgifterne til benzin fremgår det, at sagsøger i flere tilfælde i indkomstårene 2001 og 2002 har tanket benzin på to biler samtidig. Det har herefter formodningen for sig, at en andel af benzinen er anvendt til privat brug. Retten finder, at den skønsmæssige ansættelse af den private andel af benzinudgifterne kan lægges til grund, idet sagsøger ikke har godtgjort, at skønnet er udøvet på et forkert grundlag eller at det har ført til et åbenbart urimeligt resultat for sagsøger.

Vedrørende private indkøb i indkomstårene 200l og 2002.

Det fremgår af bogføringsbilagene N og O, at sagsøger har medtaget udgifter til bl.a. "kiosk", "dryck", "dagstidsning", "løsgodis" og "kurv". Sagsøger har ikke godtgjort, at indkøbene skulle være foretaget i forbindelse med erhvervsmæssige rejser. Herefter er der ikke tale om driftsomkostninger, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Retten finder, at den skønsmæssige ansættelse af privatudgifter hertil kan lægges til grund, idet sagsøger ikke bar godtgjort, at skønnet skulle være udøvet på et forkert grundlag eller have ført til et åbenbart urimeligt resultat for sagsøger.

Vedrørende udgifter til skærmbriller i indkomståret 2001.

Sagsøger har forklaret, at hans arbejde primært bestod af kunde og leverandørbesøg, og at hans hustru tog sig af den væsentligste del af sekretærarbejdet. Herefter findes sagsøger ikke at have godtgjort, at et par skærmbriller, der ligeledes kan anvendes privat er en driftsomkostning omfattet af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Vedrørende udgifter til B&O telefoner i indkomståret 2001.

Under hensyn til virksomhedens art og karakter, det oplyste om besigtigelsen af sagsøgers kontor, samt det oplyste om, at sagsøger kun lejlighedsvis har opholdt sig her, ligesom der ikke har været ansatte på kontoret, finder retten ikke sandsynliggjort, at de 2 trådløse B&O telefoner er erhvervet til erhvervsmæssig brug, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Vedrørende udgifter til antikt tæppe i indkomståret 2001.

Det følger af afskrivningslovens § 2, stk. 3, at antikviteter og andre aktiver, der efter deres art og anvendelse normalt ikke udsættes for værdiforringelse, ikke kan afskrives. Tæppet er ifølge det oplyste erhvervet i en fransk antikvitetsforretning, og der er tale om et ægte tæppe. Da sagsøger ikke har godtgjort, at tæppet ud fra sin placering og benyttelse, skulle være udsat for særlig slitage eller andet, der kan indebære en værdiforringelse, finder retten, at udgiften til tæppet ikke kan afskrives.

Vedrørende indtægter fra H1 i indkomståret 2001.

Efter det oplyste blev agenturet H1 overført til Sverige i slutningen af 200l, da sagsøger flyttede til Sverige. Der blev i 4. kvartal 2001 indtægtsført 49.335 kr. i indtægter vedrørende agenturet.

Da sagsøger ikke har godtgjort, at der først er erhvervet ret til indtægterne efter at agenturet blev overført til Sverige, skal de indgå som indtægt i den danske virksomhed for 2001, jf. statsskattelovens § 4.

Vedrørende overførsel at aktiver i indkomståret 2003.

De omhandlede aktiver (5 lamper, antikt bogskab, computer og skraldespand) er ifølge regnskabsmaterialet indkøbt til virksomheden i årene 2001-2003.

Sagsøger har forklaret, at effekterne ikke befandt sig i kontorlokalet i ...3 da SKAT besigtigede lokalet, idet de var flyttet til et lager i Sverige på grund af virksomhedens flytning. Sagsøger har ikke fremlagt dokumentation for, at der er afholdt udgifter til opmagasinering af effekterne, og har ikke dokumenteret, at de skulle have stået i lagerlokalet på ...5.

Sagsøger har herefter ikke godtgjort, at effekterne fortsat var i virksomheden. Under disse omstændigheder tiltrædes det, at de må anses for overdraget til sagsøger, hvilket sidestilles med salg, jf. afskrivningslovens § 4.

Retten finder, at den skønsmæssige ansættelse af værdien kan lægges til grund, idet sagsøger ikke har godtgjort, at skønnet er udøvet på et forkert grundlag eller at det har ført til et åbenbart urimeligt resultat for sagsøger.

Efter sagens udfald skal sagsøger betale sagsomkostninger til sagsøgte. Sagsøgte er ikke momsregistreret og har i sagens anledning ikke andre omkostninger end udgift til advokatbistand. Henset hertil samt til sagens værdi, omfang og forløb bør der forholdes med sagsomkostningerne som nedenfor bestemt.

T h i k e n d e s f o r r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes for sagsøgers påstand.

Sagsøger skal inden 14 dage til sagsøgte betale sagens omkostninger med 45.000 kr.