Dokumentets metadata

Afskrivningsgrundlag - forudbetaling - periodisering

Skatterådet bekræfter, at bindende svar af 22. april ikke ændres som følge af indgåelse af aftale af 10. januar 2010 om tillæg B til Aftale om levering af varme fra kraftvarmeværket.Ved bindende svar af 22. april bekræftede Skatterådet, at spørgers afskrivningsgrundlag vedrørende aftale om opførsel af nyt kraftvarmeværk kunne opgøres til den kontantomregnede entreprisesum, og at spørger skulle periodisere betalingerne - herunder forudbetalingerne - B A/S og C I/S for opførsel af et kraftvarmeværk over aftalens løbetid (20 år)

Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at bindende svar af 22. april 2008, ikke ændres som følge af indgåelse af aftale af 10. januar 2010 om Tillæg B (inkl. bilag) til Aftale om Levering af Varme fra kraftvarmeværket?

Svar

1. Ja.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Skatterådets bindende svar af 22. april 2008

Følgende fremgår af det bindende svar af 22. april 2008:

"Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at A A/S' afskrivningsgrundlag vedrørende aftale om opførsel af et nyt kraftvarmeværk kan opgøres til den kontantomregnede entreprisesum?
2. Såfremt spørgsmål 1 ikke kan besvares bekræftende, anmodes Skatterådet om at oplyse, hvorledes afskrivningsretten opgøres, og hvem den tilkommer?
3. Kan Skatterådet bekræfte, at A A/S skal periodisere betalingerne (herunder forudbetalingerne) fra B A/S og C I/S for opførsel af kraftvarmeværk over kontraktens løbetid?
4. Hvis spørgsmål 3 ikke kan besvares bekræftende, bedes Skatterådet bekræfte, at betalingen kan kvalificeres som et lån med tilbagebetaling over aftalens løbetid (20 år).
5. Såfremt spørgsmål 3 eller 4 ikke kan besvares bekræftende, anmodes Skatterådet om at oplyse tidspunktet for beskatningen af betalingen.

Svar

1. Ja, se sagsfremstilling og begrundelse
2. Bortfalder
3. Ja, se dog forudsætning i SKATs indstilling og begrundelse.
4. Bortfalder
5. Bortfalder

Beskrivelse af de faktiske forhold

A A/S driver bl.a. flere kraftvarmeværker. I forbindelse med at A A/S overtog aktiviteterne i to andre selskaber, overtog selskabet et byggeprojekt vedrørende en gennemrenovering af en blok tilhørende et kraftvarmeværk og indtrådte herved i en aftale af 21. december 2004 om levering af varme fra det pågældende kraftvarmeværk. De to andre aftaleparter er B A/S og C I/S, der begge alene er fjernvarmeleverandører.

A A/S vil selv stå som hovedentreprenør for gennemførelsen af renoveringen af værket. Arbejdet vil blive ledet af A A/S' ingeniørkorps og A A/S vil selv finansiere omkostningerne i byggefasen, jf. også nedenfor. Anlægget forventes klar til kommerciel drift fra den 1. januar 2009.

Ifølge spørgerens repræsentant forventer aftaleparterne, at eventuelle problemer, der opstår i forbindelse med gennemførelsen af byggeriet, kan ordnes i mindelighed mellem parterne.

Spørgerens repræsentant har anført, at den påtænkte aftale om forskudsvis betaling forventes at ville indeholde en reguleringsklausul, således at A A/S alene erhverver ret til andele af forskudsbetalingen i det omfang, der leveres varme til varmeselskaberne.

Der vil i den renoverede blok af kraftværket blive produceret elektricitet i forbindelse med, at der produceres fjernvarme. Der vil ikke blive produceret elektricitet uden at der samtidig produceres fjernvarme.

Aftalen, der er uopsigelig med en løbetid på 20 år, jf. § 2, fastlægger vilkårene for driftsfællesskabet i denne periode. Uanset uopsigeligheden er hver af parterne til enhver tid berettiget til at begære genforhandling af aftalens indhold, jf. § 12.1. Aftalen forventes ifølge spørgerens repræsentant genforhandlet ved udløb.

Ifølge aftalens § 5.2 ejer og driver A A/S varmekraftanlægget og A A/S afholder samtlige omkostninger ved etablering og drift af anlægget. Der er ikke aftalt en købs-/salgsret af værket ved aftalens udløbstidspunkt. Aftalen fastsætter ingen begrænsninger på A A/S' muligheder for pantsætning, salg eller lignende, idet en eventuel køber dog i givet fald vil skulle respektere ovennævnte aftale om driften af kraftvarmeværket og leveringen til B A/S og C I/S, jf. aftalens § 2.

B A/S og C I/S er forpligtet til at aftage varmen fra varmeværket i denne periode i følgende forhold: 67,6 pct. (B A/S) og 32,4 pct. (C I/S), jf. aftalens § 7.1. Prisen for varmen udgør de variable og faste produktionsomkostninger fra varmeproduktionen, jf. nærmere nedenfor

I henhold til aftalens § 5.2, afholder A A/S samtlige etablerings- og driftsomkostninger ved værket.

Ifølge aftalens § 9.4 yder B A/S og C I/S en betaling til dækning af A A/S' omkostninger til afskrivning og forrentning af omkostninger ved etablering af anlægget.

Varmeselskabernes betaling udgør varmeproduktionens andel (xx pct.) af anlægsomkostningerne. Beløbet tilbagebetales over 20 år med månedlige ydelser og forrentes på annuitetsvilkår, idet der anvendes en variabel rentefod, der udgør den langsigtede byggerente plus 1 pct. Første ydelse forfalder til betaling 1. januar 2009. Der henvises i denne forbindelse nærmere til formlen i aftalens § 9.4.

Det overvejes nu at ændre aftalen således, at B A/S og C I/S - i stedet for at afholde omkostningerne over aftalens løbetid - yder en samlet éngangsbetaling på tidspunktet for værkets igangsættelse.

Dette vil indebære, at etableringsomkostningerne skal fordeles mellem parterne i følgende forhold:

Afholdelsen af disse betalinger reelt indebærer reelt, at B A/S og C I/S over aftalens løbetid vil dække xx pct. af A A/S' omkostninger ved etablering af værket, hvilket svarer til den andel af omkostningerne, som vedrører varmeproduktionen.

Den kontantomregnede entreprisesum vil ifølge spørgerens repræsentant blive fordelt efter de forskellige afskrivningsregler i afskrivningsloven (infrastrukturanlæg, driftsmidler, bygninger etc.).

Udover at betale en forholdsmæssig andel af etableringsudgiften for anlægget afholder B A/S og C I/S omkostningerne til varmeproduktionen. For så vidt angår de faste omkostninger fordeles disse således, at B A/S og C I/S afholder henholdsvis 67,6 pct. og 32,4 pct. af omkostningerne, mens de variable omkostninger fordeles efter varmeaftaget. Spørgsmålet om fordeling af omkostningerne omhandles i aftalens punkt 9.1-9.3.

Varmeselskabernes betaling for variabel drift og vedligehold udgør xx pct. af de samlede faste omkostninger til drift og vedligehold, jf. § 9.5.2.

Varmeselskaberne betaler en forholdsmæssig andel af udgifterne til brændselsforbruget, jf. nærmere aftalens § 9.6. Endvidere godtgør varmeselskaberne, efter retningslinier, der er nærmere beskrevet i aftalens § 9.7, de meromkostninger, der er forbundet ved at afsætte den varmebundne elproduktion på tidspunkter, hvor elpriserne er under de variable elproduktionsomkostninger.

Varmeselskaberne afholder alle offentlige afgifter ved varmeproduktionen samt omkostningerne ved køb af de nødvendige CO₂-kvoter, jf. aftalens § 9.9. Endvidere betaler varmeselskaberne A A/S' omkostninger til bidrag til Energitilsynets tilsynsomkostninger vedrørende varmeproduktionen, jf. § 9.10.

Ved produktion af varme produceres ligeledes elektricitet i et fast forhold (kombineret produktion). Den varmebundne produktion af elektricitet kan sælges på det frie marked. Indtægterne fra den producerede elektricitet tilfalder A A/S, men dog maksimeret således, at indtægterne ikke overstiger en normal forrentning af den investerede kapital. Indtægter ud over en normal forrentning fordeles mellem parterne. Se nærmere herom aftalens § 9.11.

Det fremgår af den indgåede aftale, at A A/S skal opføre et anlæg, der kan imødekomme B A/S' og C I/S' specifikke krav. I aftalens § 7.7- 7.11 reguleres, hvorledes der skal forholdes i tilfælde af driftsforstyrrelser. Parterne må således under iagttagelse af disse bestemmelser tåle driftsforstyrrelser, dog således at aftalen som nævnt generelt åbner mulighed for genforhandling, jf. § 12, ligesom tvistigheder afgøres ved voldgift, jf. § 13.

For så vidt angår forsikringsforhold har spørgerens repræsentant oplyst, at kraftværket er forsikret af A A/S i den periode, hvor det renoveres. Efter renoveringen forventes den renoverede blok at komme til at indgå i den normale forsikringspolice for kraftværket.

Spørgers opfattelse ifølge anmodningen

Ad spørgsmål 1:

Spørgerens repræsentant finder, at Skatterådet bør svare "ja" til dette spørgsmål, og har til støtte herfor anført følgende:

"Aftalen kan ikke sidestilles med stiftelsen af et interessentskabslignende forhold mellem A A/S og B/ C I/S. Et interessentskabslignende forhold indebærer således, at ejendomsretten til aktiverne deles mellem partnerne i et aftalt forhold, herunder afskrivningsadgang osv. Der ses ikke belæg for en sådan opfattelse, idet aftalen klart sondrer mellem på den side A A/S' funktion og forpligtelser som ejer af værket, og på den anden side B A/S' og C I/S' funktion som aftagerne af kraftværkets produktion med de forpligtelser, det indebærer.

Det følger af afskrivningslovens regler, at ejeren af et afskrivningsberettiget aktiv har afskrivningsretten til aktivet, jf. således Ligningsvejledningen 2008-1, afsnit E.C.1.1.2 . Det er den formelle juridiske ejer af aktivet, der har ret til at foretage afskrivningerne. Det er i den forbindelse uden betydning, om ejeren af aktivet selv er fysisk bruger af det pågældende aktiv, blot aktivet som led i en erhvervsmæssig virksomhed anvendes til afskrivningsberettiget formål.

Ejendomsretten til fysiske aktiver er summen af en række beføjelser for ejeren til at råde over aktivet, i det omfang lovgivning, aftaler eller almindelige retsgrundsætninger ikke indskrænker ejerens ret med hensyn til faktisk råden og retlig råden (f.eks. salg, udlejning, pantsætning og kreditorforfølgning).

Aftalen indebærer ingen begrænsninger i A A/S' retlige råden i form af salg eller pantsætning eller andet over varmekraftværket, og det er derfor vores opfattelse, at A A/S må anses for - også i skattemæssig henseende - at være ejer af kraftvarmeværket med den konsekvens, at selskabet bevarer den fulde afskrivningsret på kraftvarmeværket.

Det bemærkes i øvrigt, at aftalen regnskabsmæssigt vil blive kvalificeret som en finansiel leasingaftale i henhold til IFRIC 4 og IAS 17. Dette ses dog uden betydning for den skattemæssige behandling, hvor det juridiske ejerskab er afgørende, jf. således f.eks. betænkning nr. betænkning nr. 1169 af maj 1989 fra udvalget vedrørende anparter, hvor det på s. 90-91 overvejes, om det ville være muligt at ligestille finansiel leasing med et lånearrangement og dermed overgang af afskrivningsretten til leasingtager. Betænkningen afviser denne mulighed, hvilket også er blevet bekræftet i praksis bortset fra tilfælde, hvor leasingarrangementer er blevet tilsidesat skattemæssigt på grund af manglende realitet, jf. f.eks. TfS 2000, 374 H og TfS 2000, 1011 H, eller hvor aftalen reelt har været et maskeret køb af aktivet på kredit, jf. fx TfS 1996, 71 V og TfS 1995, 198 LR."

Hvis Skatterådet svarer "ja" til spørgsmål 1, bortfalder spørgsmål 2.

Ad spørgsmål 3:

Spørgerens repræsentant finder, at Skatterådet bør svare "ja" til dette spørgsmål, og anfører til støtte herfor:

"Indtægt og udgift skal beskattes i det indkomstår, som indtægten og udgiften vedrører. Dette indebærer, at indtægter og udgifter, der relaterer sig til forskellige indkomstår, skal periodiseres. Dette princip kan umiddelbart udledes af praksis vedrørende leje- og leasingindtægter. Betalinger i relation til en leje- eller leasingaftale skal således periodiseres over aftalens løbetid, jf. således LV 2008-1, afsnit E.A.3.1.1 hvor følgende anføres:

"Leje-/leasingindtægter skal henføres til den periode, som lejen vedrører. Dette gælder også, selv om lejen måtte være forudbetalt for en flerårig periode, og selv om lejekontrakten er uopsigelig fra begge parters side."

Efter vores opfattelse kan aftalen mellem A A/S og B/ C I/S anses for at indeholde en række af de karakteristika, som normalt findes i en leje- eller leasingaftale: aktivet ejes af en anden person end den, der drager den umiddelbare fordel af aktivet, og som også (indirekte) afholder omkostningerne ved driften af aktivet. I nærværende sag ejer A A/S varmekraftværket, jf. således spørgsmål 1, mens det er B A/S/ C I/S der - mod betaling - aftager værkets hovedproduktion af varme. A A/S har ingen selvstændig mulighed for at udnytte produktionen af varme, da de ikke har adgang til forsyningsnettet.

Fra praksis kan desuden henvises til periodisering af indtægter fra forudbetalte servicekontrakter, jf. fx TfS 1995, 462 ØLD, hvor landsretten fandt, at forudbetalinger på servicekontrakter dækkende 12 måneder skulle periodiseres skattemæssigt over de indkomstår, som forudbetalingerne vedrørte. Dommen er udtryk for det generelle princip, at der i skattemæssig henseende først erhverves endelig ret til forudbetalingen i takt med forløbet af kontraktperioden, og at indtægten må periodiseres tilsvarende.

Efter vores opfattelse indebærer praksis om forudbetaling - eller en analogislutning heraf - i nærværende sag ligeledes det resultat, at indtægten må periodiseres over aftalens løbetid. Aftalen om etablering af kraftvarmeværket må således vurderes i lyset af A A/S's forpligtelse til at levere varme fra værket til B A/S/ C I/S. A A/S erhverver således alene ret til betalingen, såfremt leveringen opretholdes gennem hele aftaleperioden. I det omfang leveringsforpligtelsen ikke opretholdes i hele aftaleperioden, forudsætter vi, at der sker korrektion heraf."

Ad spørgsmål 4:

Hvis Skatterådet måtte finde, at forudbetalingen ikke skal periodiseres over aftalens løbetid, jf. spørgsmål 3, er spørgerens repræsentant af den opfattelse, at forudbetalingen skal kvalificeres som et lån fra B/ C I/S til A A/S. Spørgers repræsentant anfører herved følgende:

"Lånet frigives til A A/S med lige store årlige afdrag over aftalens løbetid, dvs. i takt med, at A A/S leverer de ydelser, som begrunder betalingen, nemlig at levere varme fra kraftvarmeværket, og i takt med at B A/S/ C I/S i henhold til aftalen skal afholde deres andel af etableringsomkostningerne.

Dette vil indebære, at A A/S skal beskattes i takt med, at lånet frigives til A A/S, dvs. over aftalens løbetid."

SKATs indstilling og begrundelse

Ad spørgsmål 1:

Efter afskrivningslovens § 17, stk. 1, kan der fra og med anskaffelsesåret foretages skattemæssige afskrivninger på bygninger på grundlag af anskaffelsessummen. Installationer, der udelukkende tjener en afskrivningsberettiget bygninger, behandles og afskrives som en del af bygningen, mens andre udelukkende erhvervsmæssigt benyttede installationer afskrives for sig, jf. afskrivningslovens § 15, stk. 1 og 2. Anskaffelsessummerne skal omregnes til kontantværdi, jf. afskrivningslovens § 45, stk. 1.

A A/S har erhvervet et kraftvarmeværk og står selv for gennemrenoveringen af blok 1, både med hensyn til finansiering og ledelse af byggearbejdet. I overensstemmelse hermed fremgår af § 5.2 i den indgåede aftale af 21. december 2004, at A A/S ejer og driver varmekraftanlægget, og der er ikke aftalt begrænsninger med hensyn til A A/S' mulighed for at pantsætte eller sælge kraftværket med respekt af driftsaftalen. Der er endvidere ikke truffet bestemmelser om, hvorledes der skal forholdes efter 20-års-periodens udløb, og der er således ikke aftalt nogen købs-/salgsret for værket ved aftalens udløb.

Efter SKATs opfattelse må A A/S herefter anses for ejer af den omhandlede blok 1 i varmekraftværket, uanset om den indgåede aftale ændres således, at varmeselskabernes løbende betalinger erstattes af en samlet éngangsbetaling på tidspunktet for værkets igangsættelse.

SKAT finder herefter, at A A/S i overensstemmelse med de ovenfor nævnte retningslinier kan opgøre sit afskrivningsgrundlag til den kontantomregnede entreprisesum.

Det indstilles således, at Skatterådet svarer "ja" til spørgsmål 1.

Herefter bortfalder spørgsmål 2.

Ad spørgsmål 3:

SKAT bemærker, at den almindelige hovedregel er, at en indtægt skal medregnes ved indkomstopgørelsen på tidspunktet for den endelige retserhvervelse, dvs. på det tidspunkt, hvor beløbet tilkommer skatteyder som et retskrav, jf. statsskatteloven § 4.

I kontraktsforhold kan det beskatningsmæssige tidspunkt fastlægges som det tidspunkt, hvor en kontraktpart har udført det, han ifølge den gensidigt bebyrdende kontrakt har forpligtet sig til at yde, idet han herved har erhvervet et endeligt og ubetinget krav på en modydelse, der er opgjort eller kan opgøres i penge.

En forudbetaling skal indtægtsføres, når der erhverves ret til beløbet. Dette kan ske ved selve betalingen eller ved en successiv retserhvervelse.

I det foreliggende tilfælde kan aftalen af 21. december 2004 ikke anses for at vedrøre et lejeforhold, men må anses for en aftale om omkostningsfordeling, hvor parterne har indgået en aftale om fælles udnyttelse af et kraftvarmeværk, som producerer varme og i denne forbindelse har en produktion af el. Den ene part ejer og driver kraftvarmeværket (A A/S), mens den anden part (varmeselskaberne) får stillet varmeproduktion til rådighed.

Efter SKATs opfattelse vil en éngangsbetaling skulle periodiseres, når der henses til:

• Der er tale en løbende gensidig udveksling af ydelser.
• Der sker rådighedsstillelse over aftalens løbetid (20 år).
• Der kan ske genforhandling af aftalens indhold.
• Varmeselskaberne betaler deres andel af etableringsudgifterne.
• Varmeselskaberne betaler en andel af drifts- og vedligeholdelsesomkostningerne.

Det indstilles således, at Skatterådet svarer "ja" til spørgsmål 3.

Det forudsættes ved besvarelsen, at der indsættes en klausul i aftalen mellem A A/S og B og C I/S om, at A A/S alene erhverver ret til éngangsbetalingen i det omfang A A/S leverer varme til varmeselskaberne.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling."

Aftale af 10. januar 2010 om Tillæg B (inkl. bilag)

I januar 2010 er byggeprojektet på kraftvarmeværket afsluttet og taget i brug. I den forbindelse har parterne udarbejdet et tillæg til varmeaftalen af 21. december 2004 (i kontrakten benævnt "Varmeaftalen"). Tillægsaftalen indeholder en række justeringer og tilpasninger til Varmeaftalen.

Aftalen udmønter bl.a. den i bindende forhåndsbesked af 22. april 2008 beskrevne påtænkte overgang fra periodevis betaling - som den fremgår af Varmeaftalen - til forudbetaling af anlægsomkostningerne.

Om baggrunden for tillægsaftalen - og baggrunden for overgang til forudbetaling - hedder det i tillægsaftalens indledende bemærkninger:

"Ifølge Varmeaftalens § 5.2 er A A/S forpligtet til at afholde samtlige omkostninger ved etablering og drift af anlægget, og varmekøbsprisen opgøres ifølge Varmeaftalen § 9.4 bl.a. ved indregning af afskrivning og forrentning af omkostningerne ved etableringen af [kraftvarmeværket]. [§ 1.3]

[B A/S] og [C I/S] kan opnå en rentebesparelse ved at forudbetale omkostningerne ved etablering af [kraftvarmeværket], jf. § 1.3. [§ 1.4]

Energitilsynet har den 23. februar 2009 tilkendegivet, at forudbetalingen kan indregnes i varmesalgspriserne fra [B A/S] efter § 1 - 4 i bekendtgørelse nr. 175 af 18. marts 1991 om driftsmæssige, henlæggelser til nyinvesteringer og forrentning af indskudskapital ifølge lov om varmeforsyning. [§ 1.5]

På den baggrund er Parterne enige om, at nogle af Varmeaftalens bestemmelser ændres. Parterne er desuden enige om også at ændre andre bestemmelser, der vedrører visse andre forhold. .." [§ 1.6]

Om forudbetalingen, dens opgørelse, betaling og eventuel tilbagebetaling fremgår følgende af aftalen:

"Som forudbetaling for varmeleverancerne betaler [B A/S] og [C I/S] xx% af [A A/S´] anlægsomkostninger ved etablering af [kraftvarmeværket] inklusiv projekteringsomkostninger og byggerenter og med fradrag af allerede afholdte betalinger til forrentning og afskrivning i henhold til Varmeaftalens § 9.4 (herefter betegnet "Forudbetalingen"). [§ 2.1]

Forudbetalingen fordeles med 67,6% til [B A/S] .. og 32,4% til [C I/S] .. [§ 2.2]

..

[A A/S´] anlægsomkostninger opgøres i overensstemmelse med Varmeaftalens § 9.4. Anlægsomkostningerne kan dog ikke overstige kr. zz inkl. projekteringsomkostninger, men ekskl. Byggerenter, .. [§ 2.4]

..

Parterne er enige om, at Forudbetalingen udgør en del af varmekøbsprisen efter varmeforsyningslovens regler. [§ 2.7]

..

[B A/S´] og [C I/S´] Forudbetaling forfalder til betaling den 20. januar 2010. Det er en forudsætning, at [A A/S] efter [B A/S´] og [C I/S´] rimelige skøn forinden har gennemført en tilfredsstillende drift af [kraftvarmeværket] [§ 3.1]

Hvis der ikke foreligger en endelig opgørelse af Forudbetalingen, jf. § 2.6, på forfaldstidspunktet, er [B A/S] og [C I/S] forpligtet til at foretage a conto betaling af Forudbetalingen, .. [§ 3.2]

Parterne er forpligtet til at regulere a conto betalingen, når den endelige opgørelse af Forudbetalingen foreligger. Parterne er desuden forpligtet til at regulere a conto betalingen, hvis [A] ved dom, voldgiftskendelse, forlig eller lignende opnår en reduktion af anlægsomkostningerne, inklusiv projekteringsomkostninger og byggerenter, medmindre Anlægsomkostningerne, inklusiv projekteringsomkostninger, men eksklusiv byggerenter, fortsat er mindst kr. zz. [§ 3.3]

Reguleringen forrentes med en rente svarende til den lange byggerente + 1 pct.point for 2009. Dette gælder, uanset om beløbene er positive eller negative. [§ 3.4]

Forudbetalingen nedskrives lineært fra tidspunktet for betalingen af Forudbetalingen over Varmeaftalens restløbetid. [§ 3.5]

I tilfælde af misligholdelse kan Parterne gøre beføjelser gældende i overensstemmelse med dansk rets almindelige regler, således at der tages højde for de rettigheder og forpligtelser, som fremgår af Varmeaftalen. [§ 4.1]

Den nedskrevne værdi af Forudbetalingen kan kræves tilbagebetalt ved overdragelse af aktiemajoriteten i M AB, med mindre B A/S og C I/S forinden har meddelt skriftligt samtykke til overdragelsen eller garantien erstattes af en bankgaranti. [§ 4.2]

Tillægsaftalen er betinget af, at M AB stiller moderselskabsgaranti for A A/S´ forpligtelse til helt eller delvist at tilbagebetale Forudbetalingen, jf. § 4." [§ 5.1]

De øvrige ændringer i Varmeaftalen vedrører bl.a. nogle præciseringer og justeringer i forbindelse med opgørelsen og betalingen af B A/S´ og C I/S´ andel af kraftvarmeværkets andel af fællesomkostninger til fælles administration i A A/S.

Spørger har om forudbetalingen oplyst, at man i henhold til tillægsaftalens bestemmelse om misligholdelse, vil være tilbagebetalingspligtig af forudbetalingen, i det omfang, man ikke måtte være i stand til at levere varme til varmeselskaberne, og at man regnskabsmæssigt vil opføre beløbet som en forudbetaling med foranstående bemærkning om tilbagebetalingspligt.

SKAT Store Selskabers vurdering (skrivelse af 4. maj 2010)

I forbindelse med skatterevision af A A/S har spørger forespurgt SKAT Store Selskaber, om tillægsaftalen vil ændre på det bindende svar.

Ved skrivelse af 4. maj 2010 har SKAT Store Selskaber meddelt følgende:

"Efter SKAT Store Selskabers opfattelse må [A A/S] stadig anses for ejer af kraftvarmeværket, uanset at varmeselskabernes løbende betalinger erstattes af en samlet engangsbetaling ved værkets igangsættelse.

[A A/S] vil fortsat kunne opgøre sit afskrivningsgrundlag til den kontantomregnede entreprisesum og afskrive herpå fra og med ibrugtagningsåret, jf. Afskrivningslovens regler.

Det er SKAT Store Selskabers vurdering, at [A A/S] skal periodisere betalingerne (herunder forudbetalingerne) fra [B A/S] og [C I/S] for opførsel af kraftvarmeværk over kontraktens løbetid, idet forudsætningerne herfor ikke er ændrede.

SKAT Store Selskaber vurderer, at der ikke i tillægsaftalen er ændret på forudsætningerne for det bindende svar af 22. april 2008, hvorfor dette stadig er gældende.

Nærværende svar er dog ikke bindende for SKAT.

Selskabet kan anmode om et bindende svar, såfremt det ønskes at svaret skal være bindende for SKAT."

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

I bindende svar af 22. april 2008, har Skatterådet bekræftet,

• at A A/S´ afskrivningsgrundlag vedrørende aftale om opførsel af et nyt kraftvarmeværk kan opgøres til den kontantomregnede entrerprisesum, og
• at A A/S skal periodisere betalingerne (herunder forudbetalingerne) fra B A/S og C I/S for opførsel af kraftvarmeværk over aftalens løbetid (20 år).

Parterne har den 10. januar 2010 indgået aftale af 10. januar 2010 om Tillæg B (inkl. bilag) til Aftale om Levering af Varme fra kraftvarmeværket. Tillægsaftalen indeholder en række justeringer og tilpasninger til Aftale af 21. december 2004.

Det er repræsentantens opfattelse, at tillægsaftalen ikke påvirker bindende svar af 22. april 2008, der således kan opretholdes i sin helhed. Der henvises herved til SKAT Store Selskabers beskrivelse af de faktiske forhold og vurdering i skrivelse af 4. maj 2010.

Al A/S ønsker dog, som følge af størrelsen af de involverede beløb, et bindende svar.

SKATs indstilling og begrundelse

Skatterådet er blevet spurgt, om rådet kan bekræfte, at bindende svar af 22. april 2008, ikke ændres som følge af indgåelse af aftale af 10. januar 2010 om Tillæg B (inkl. bilag) til Aftale om Levering af Varme fra kraftvarmeværket.

Skatterådet bekræftede ved det bindende svar,

• at A A/S´ afskrivningsgrundlag vedrørende aftale om opførsel af et nyt kraftvarmeværk kan opgøres til den kontantomregnede entreprisesum, og
• at A A/S skal periodisere betalingerne (herunder forudbetalingerne) fra B A/S og C I/S for opførsel af kraftvarmeværk over kontraktens løbetid.

Det er SKATs opfattelse, at aftalen af 10. januar 2010 om Tillæg B ikke på afgørende vis ændrer forudsætningerne for den ved bindende svar af 22. april 2008 af Skatterådet afgivne besvarelse.

Det er derfor SKATs opfattelse, at det stillede spørgsmål skal besvares med ja.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder indstillingen med den angivne begrundelse.