Dokumentets metadata

Henvisning af skattesag til landsret

Vestre Landsret stadfæstede byrettens kendelse om at undlade henvisning til landsret af en sag om beregning af reaktionsfristen i henhold til skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2 i forbindelse med en forhøjelse af skatteansættelsen med udgangspunkt i "operation kreditkort". Parterne var uenige om fristens begyndelsestidspunkt.

Parter

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Lars Apostoli)

mod

A
(Advokat Carsten Lorentzen)

Afsagt af landsdommerne

John Lundum Stig Glent-Madsen og Mette Mortensen (kst.)

----------

Byrettens kendelse af 21. Januar 2011, BS 6-2492/2010

Sagsøgtes anmodning om sagens henvisning til Vestre Landsret drøftedes.

Sagsøgte fastholdt anmodningen og anførte, at sagen er en del af SKATs "operation kreditkort", der bygger på anvendelse af udenlandske kreditkort i Danmark. Den uenighed, der er mellem parterne om forståelsen af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2. om begyndelsestidspunktet for skattemyndighedernes reaktion ("kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen" af den almindelige frist i § 26) er et principielt retsligt spørgsmål, som har betydning for mange andre lignende sager. Det bør afklares, om fristen begynder at løbe, allerede når der er grundlag for en henvendelse fra skattemyndighederne til skatteyderen med anmodning om en nærmere forklaring, eller om fristen først begynder at løbe, når det kan konstateres, at der ikke er en god forklaring og dermed, at der er grundlag for en forhøjelse.

Sagsøgeren fastholdt sin indsigelse imod, at sagen henvises, og anførte, at der ingen uenighed er om forståelsen af den relevante lovbestemmelse, der kræver "kundskab", Det er et faktisk, bevismæssigt spørgsmål, hvornår skattemyndighederne har haft et tilstrækkeligt grundlag for afgive en "agterskrivelse" over for skatteyderen. Der bør derfor ikke foretages henvisning.

Der afsagdes kendelse

I sagen har sagsøgeren bl.a. nedlagt påstand om, at de af skattemyndighederne foretagne indkomstforhøjelser for årene 2001 - 2004 er ugyldige på grund af forældelse. For indkomstårene 2005 og 2006 har sagsøgeren nedlagt påstand om nedsættelse af den skattepligtige indkomst.

Samme påstand er subsidiært nedlagt for indkomståret 2001 - 2004.

Forældelsespåstanden er støttet på, at indkomstforhøjelserne er foretaget mere end 6 måneder efter, at skattemyndighederne kom til kundskab om de forhold, der kan begrunde en fravigelse af den almindelige frist i skatteforvaltningslovens § 26, jf. § 27, stk. 2.

Spørgsmålet om fastlæggelsen af det tidspunkt, hvor skattemyndighederne kom til "kundskab" om de forhold, der kan begrunde en fravigelse af den almindelige frist for ændring af en indkomstansættelse, er i princippet en konkret, bevismæssig bedømmelse af den foreliggende sags konkrete omstændigheder. Afgørelsen af, om adgangen til ændring af indkomstansættelserne er forældet, er derfor ikke et principielt lovfortolkningsspørgsmål eller indebærer en stillingtagen til en administrativ praksis. Betingelserne for henvisning efter retsplejelovens § 226, stk. 1, er derfor ikke til stede, hvorfor

b e s t e m m e s

Denne sag henvises ikke

----------

Vestre Landsrets kendelse af 1. marts 2011, B-0309-11

Ved kendelse af 21. januar 2011 har byretten truffet afgørelse om ikke at tage Skatteministerinisteriets anmodning om at henvise sagen til landsretten til følge.

Kendelsen er kæret af Skatteministeriet påstand om, at sagen henvises til Vestre Landsret. Til støtte for påstanden har Skatteministeriet navnlig anført, at det er væsentligt, at der ikke hersker tvivl om den rette forståelse af, hvornår fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk, 2, begynder at løbe, og at det bør afklares, om fristen begynder at løbe, allerede når der er grundlag for en henvendelse fra skattemyndighederne med anmodning om en nærmere forklaring eller om fristen først begynder at løbe, når det kan konstateres, at der ikke er en god forklaring og dermed er grundlag for forhøjelse. Skatterninisteriet har endvidere anført, at en afgørelse heraf vil få betydning både for denne type af sager og for andre sager.

A har påstået byrettens kendelse stadfæstet. Til støtte for påstanden har A gjort gældende, at sagen ikke er af principiel karakter, da det afgørende spørgsmål for sagens udfald består i, hvornår SKAT kom til kendskab om de forhold, der efter SKATs mening begrunder fravigelsen af fristerne skatteforvaltningslovens § 26. Dette er et bevismæssigt spørgsmål. A har endvidere anført, at en afgørelse af den foreliggende retssag ikke vil få betydning for andre sager, da fastlæggelsen af det tidspunkt, SKAT kommer til kendskab om et forhold, vil skulle ske konkret i hver enkelt sag.

Landsretten afsagde kendelse

Landsretten er enig i byrettens resultat og begrundelsen herfor. Landsretten stadfæster derfor byrettens kendelse

T h i b e s t e m m e s

Byrettens kendelse stadfæstes.