Dokumentets metadata

Moms- og afgiftstilsvar - EU-listesystem - skønsmæssig ansættelse - dokumentation for eksport

I den ene sag havde skattemyndighederne forhøjet det selvangivne moms- og afgiftstilsvar for sagsøgerens virksomhed.I den anden sag havde skattemyndighederne forhøjet sagsøgerens skattepligtige indkomst som en følge af forhøjelsen af moms- og afgiftstilsvaret.Retten lagde til grund, at der via EU-listesystemet var indberettet salg af varer til sagsøgerens virksomhed fra nogle virksomheder i Belgien og Holland i 2004 og 2005. Disse varer var ikke medtaget i virksomhedens regnskab.Virksomhedens skatte- og afgiftstilsvar kunne således ikke opgøres på baggrund af regnskaberne. Skattemyndighederne var herefter berettigede til at foretage en skønsmæssig ansættelse af virksomhedens tilsvar, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2.Ingen af sagsøgerens forskellige anbringender vedrørende importen kunne medføre, at den skønsmæssige ansættelse skulle tilsidesættes.Sagsøgeren havde anført, at en del af de importerede varer var videreeksporteret til Sverige. Denne eksport var hverken indberettet til EU-listesystemet eller fremgik af regnskaberne, hvorfor retten bemærkede, at der påhvilede sagsøgeren en skærpet bevisbyrde for, at varerne var eksporteret. Denne bevisbyrde var ikke løftet.For så angår sagsøgerens skattepligtige indkomst, blev det lagt til grund, at sagsøgerens indsigelser vedrørende fragtudgifter og svind var udokumenterede.

Parter

H1 v/A
(Advokat Martin Bekker Henrichsen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Karin Skov Nilausen)

og

A
(Advokat Martin Bekker Henrichsen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Karin Skov Nilausen)

Afsagt af byretsdommerne

Michael Toftager, Bettina Bang Jakobsen (kst.) og Mette Bytofte

Sagernes baggrund og parternes påstande

Sag 43C-6954/2009 drejer sig om, hvorvidt skattemyndighederne har været berettigede til at foretage skønsmæssig forhøjelse af det selvangivne afgifts- og momstilsvar i relation til videresalg af importerede varer, der til dels erkendes at være holdt ude af virksomhedens regnskab. Endvidere drejer sagen sig om, hvorvidt virksomheden har videresolgt en del af de omhandlede varer til en virksomhed i Sverige.

Sag 43C-7274/2009 drejer sig om, hvorvidt skattemyndighederne har været berettigede til at forhøje den skattepligtige indkomst med en skønnet avance af importerede varer, blandt andet som følge af ændringerne i sag 43C-6954/2009.

Sag BS 43C-6954/2009 er anlagt den 10. november 2009.

Sag BS 43C-7274/2009 er anlagt den 26. november 2009.

Sagerne har i medfør af retsplejelovens § 254, stk. 1, været behandlet sammen.

Sagerne er behandlet med deltagelse af tre juridiske dommere som bestemt i rettens kendelse af 26. februar 2010, jf. retsplejelovens § 12, stk. 4, jf. § 12, stk. 3, nr. 3.

BS 43C-6954/2009

Sagsøger, H1 v/A, har endeligt nedlagt følgende principale påstande:

Nr.1.

Sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at H1 v/As afgiftstilsvar for perioden 1. januar 2004 til 31. december 2005 skal nedsættes med følgende beløb:

Nr. 2.

Skatteministeriet skal anerkende, at der i G1s bogholderi er sket kreditering af udstedte fakturaer med følgende beløb:

hvorfor der skal ske korresponderende nedsættelse af den af SKAT foretagne forhøjelse af sagsøgerens afgiftstilsvar af 30. august 2007 med 885.745 kr. efter chokoladeafgiftsloven, med 6.531 kr. efter forbrugsafgiftsloven og 1.022.500 kr. med den korresponderende moms, idet det overlades til SKAT at foretage den beløbsmæssige opgørelse heraf.

Nr. 3.

Skatteministeriet skal anerkende, at H1 v/As afgiftstilsvar for nødder for perioden 1. januar 2004 til 31. december 2005 skal nedsættes med 519.906 kr. ligesom der skal ske nedsættelse af den af SKAT foretagne forhøjelse af sagsøgerens afgiftstilsvar af 30. august 2007 med 1.022.500 kr. med den korresponderende moms, idet det overlades til SKAT at foretage den beløbsmæssige opgørelse heraf.

Subsidiær påstand:

Sagen hjemvises til fornyet behandling ved SKAT.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse.

BS 43C-7274/2009

Sagsøger, A, har nedlagt påstand om, at sagen hjemvises til fornyet behandling ved SKAT.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse.

Oplysningerne i sagerne

1. BS 43C-6954/2009 - H1 v/A mod Skatteministeriet

Den 20. juni 2008 afsagde Landsskatteretten under journalnummer 07-03446 følgende kendelse i anledning af H1s klage over SKATs afgørelse af 9. august 2007:

"...

Klagen skyldes, at virksomhedens moms- og afgiftstilsvar er forhøjet med moms og afgifter vedrørende videresalg af afgiftspligtige varer, der er købt uden om regnskabet.

1.1 Landsskatterettens afgørelse

SKAT har skønsmæssigt forhøjet virksomhedens afgiftstilsvar med 892.276 kr.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

SKAT har skønsmæssigt forhøjet virksomhedens momstilsvar med 1.022.500 kr.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Generelle oplysninger

H1 v/A er blevet momsregistreret med virkning fra 1. april 2000. Virksomheden har ikke været registeret som afgiftspligtig for punkt- og forbrugsafgifter. Virksomheden har foretaget handel med fødevarer (nødder, tørrede frugter, kikærter m.v.). Varekøb er foretaget hos leverandører i Belgien og Holland. Virksomheden er afmeldt 31. december 2006. Aktiviteten er overdraget til H2 ApS hvor A er direktør. Ifølge regnskaberne for 2004 og 2005 har omsætningen udgjort henholdsvis 593.211 kr. og 1.311.424 kr. Vareforbruget har udgjort henholdsvis 402.038 kr. og 1.146.475 kr. Der kan beregnes en bruttoavance på henholdsvis 32 % og 12,6 %. I 2003 har omsætning, vareforbrug og bruttoavance udgjort henholdsvis 968.063 kr., 782.878 kr. og 19,2 %. Det fremgår f.eks. af varekøbsbilag nr. 85 af indehaveren den 2. november 2005 har købt varer fra G2. De købte varer er den 18. november 2005 videresolgt til G3 KB i Sverige med en bruttoavance på 18,97 %.

SKAT har ved kontrollen af virksomhedens regnskaber konstateret differencer mellem årsregnskabernes tal for varekøb og de tal, som er indberettet fra EU-listesystemet. Ifølge kontroloplysninger har virksomheden fra 4 navngivne leverandører i 2004 og 2005 købt afgiftspligtige varer for henholdsvis 1.530.631 kr. og 1.145.022 kr., i alt 2.675.653 kr. SKAT har beregnet punktafgifter af indkøbene. Det ikke bogførte varekøb og de beregnede punktafgifter er specificeret således:

	Virksomhed/dato	Faktura	Beløb kr.	Beløb EUR	Pkt. nødder	Pkt. te
1	G4/06-01-2004	04/0041	20.849 kr.	2.800 EUR	5.112kr.
2	G4/01-03-2004	04/0582	14.486 kr.	1.945 EUR	3.294 kr.
3	G4/26-05-2004	04/1576	16.386 kr.	2.201 EUR	1.704 kr.	291 kr.
4	G4/10-06-2004	04/1732	20.488 kr.	2.752 EUR	4.919 kr.	288 kr.
	I alt 2004		72.209 kr.	9.698 EUR	15.029 kr.	578 kr.
5	G4/26-01-2005	05/0280	13.911 kr.	1.870 EUR		128 kr.
6	G4/11-09-2005	05/3233	55.624 kr.	7.460 EUR
7	G4/14-11-2005	05/4150	20.299 kr.	2.723 EUR
8	G4/24-12-2005	05/4526	38.263 kr.	5.132 EUR		575 kr.
	I alt 2005		128.097 kr.	17.184 EUR		703 kr.
1	G5/12-08-2004	40224	30.313 kr.	4.069 EUR
	I alt 2004		30.313 kr.	4.069 EUR
2	G5/03-09-2005	250475	28.498 kr.	3.822 EUR
	I alt 2005		28.498 kr.	3.822 EUR
1	G2/30-01-2004	20040158	68.924 kr.	9.256 EUR	27.942 kr.
2	G2/27-02-2004	20040325	76.744 kr.	10.306 EUR	17.124 kr.
3	G2/30-04-2004	20040852	65.097 kr.	8.748 EUR	23.514 kr.
4	G2/16-06-2004	20040842	52.526 kr.	7.058 EUR.	20.274 kr.
5	G2/18-06-2004	20040891	49.999 kr.	6.719 EUR	20.487 kr.
6	G2/17-09-2004	20041316	79.363 kr.	10.673 EUR	225.045 kr.
7	G2/04-10-2004	20041419	76.614 kr.	10.303 EUR	22.960 kr.
8	G2/17-11-2004	20041691	131.330 kr.	17.662 EUR	38.551 kr.
9	G2/17-12-2004	20041912	125.129 kr.	16.828 EUR	39.998 kr.
	I alt 2004		725.726 kr.	97.552 EUR	235.895 kr.
10	G2/04-02-2005	20050148	135.488 kr.	18.212 EUR	42.682 kr.
11	G2/29-03-2005	20050440	173.242 kr.	23.287 EUR	47.453 kr.
12	G2/20-06-2005	20050877	96.437 kr.	12.946 EUR	25.993 kr.
	I alt 2005		405.167 kr.	54.446 EUR	116.128 kr.
1	G1/16-04-2004	214970	85.731 kr.	11.518 EUR	40.506 kr.
2	G1/08-05-2004	214953	109.831 kr.	14.755 EUR	60.301 kr.
3	G1/18-06-2004	215021	77.209 kr.	10.373 EUR	35.943 kr.
4	G1/16-09-2004	215328	130.240 kr.	17.516 EUR	39.817 kr.	2.250 kr.
5	G1/12-10-2004	215597	56.761 kr.	7.633 EUR	22.128 kr.
6	G1/09-11-2004	215668	157.266 kr.	21.149 EUR	70.494 kr.
	Kreditnota/09-11-2004	215676	4.990 kr.	671 EUR	0 kr.
7	G1/13-12-2004	215748	90.336 kr.	12.148 EUR	45.917 kr.
	I alt 2004		702.383 kr.	94.422 EUR	315.105 kr.	2.250 kr.
8	G1/04-02-2005	215880	71.970 kr.	9.674 EUR	28.951 kr.
9	G1/09-03-2005	216003	61.014 kr.	8.202 EUR	23.856 kr.
10	G1/20-06-2005	216404	82.436 kr.	11.067 EUR	31.320 kr.
11	G1/21-09-2005	216596	108.741 kr.	14.584 EUR	31.908 kr.
12	G1/01-12-2005	216926	154.770 kr.	20.757 EUR	54.994 kr.
	I alt 2005		583.260 kr.	78.276 EUR	203.587 kr.
	I alt 2004		1.530.631 kr.	205.741 EUR	566.030 kr.	2.828 kr.
	I alt 2005		1.145.022 kr.	153.728 EUR	319.715 kr.	703 kr.
	I alt 2004 og 2005		2.675.653 kr.	359.468 EUR	885.745 kr.	3.531 kr.

I det varekøb, der er medtaget i regnskabet, er der den 24. maj 2005 bogført et varekøb af te. Der er ikke afregnet forbrugsafgifter af købet. SKAT har opgjort de ikke afregnede forbrugsafgifter til 3.000 kr.

Skønsmæssig forhøjelse af virksomhedens afgiftstilsvar

Sagens oplysninger

SKAT har på grundlag af bogførte og ikke bogførte fakturaer opgjort, at virksomheden i 2004 og 2005 fra G1 BV, G2 og G4 i alt har købt 85.041,27 kg nødder, heraf er alene købet af 25.240,32 kg nødder medtaget i regnskabet. Virksomheden har ikke berigtiget afgift af købet af de nødder, der er medtaget i regnskabet. SKAT har opgjort beløbet til 325.509 kr.

Til beskrivelse af at de importerede varer er videresolgt til Sverige har klagerens repræsentant fremlagt en erklæring dateret den 31. december 2007. Erklæringen er underskrevet af MM. Erklæringen bærer stemplet

"G3 KB, ...1, Sverige."

Erklæringen har følgende ordlyd:

"Bekræftelse på varemodtagelse. Jeg erklærer herved at jeg har købt den største dele af varerene fra H1 i 2004 og 2005."

Der er endvidere fremlagt erklæring dateret den 10. maj 2008. Erklæringen er underskrevet af MO. Det fremgår bl.a. af erklæringen, at MO har været salgschef i G3 KB Bolaget, som i 2003 og 2004 har haft samhandel med H1. Han har specificeret såvel datoer samt mængder for købte varer. Han har endvidere oplyst, at

"jeg bifogar även dessa underlaggar och fakturor för dessa."

Det fremgår af virksomhedens bogføring for 2005, at omsætningen på 1.311.424 kr. er fordelt på salg indenlandsk salg og eksport salg med henholdsvis 147.583 kr. og 1.163.841 kr. På konto for eksportsalg er der sket bogføring af i alt 8 fakturaer, der alle har vedrørt varesalg til G3 KB, ...1, Sverige.

SKATs afgørelse

SKAT har opgjort den samlede afgift af de indkøbte nødder til 1.211.254 kr. Heraf har 325.509 kr. vedrørt leverancer, som er bogført i H1s regnskaber for 2004 og 2005, mens 885.744 kr. har vedrørt leverancer, som H1 ikke har bogført. Det findes godtgjort, at de nødder, der er medtaget i virksomhedens regnskab, er videresolgt til et EU-land. Afgiften på 325.509 kr. opkræves ikke, idet den bortfalder.

H1s afgiftstilsvar vedrørende import af nødder til Danmark for perioden 2004 til 2005 fastsættes derfor til 885.745 kr. Det samlede afgiftstilsvar i medfør af forbrugsafgiftsloven fastsættes til 6.531 kr. Afgiftstilsvaret forhøjes med i alt 892.276 kr.

Virksomhedens påstand og argumenter

Virksomhedens repræsentant har nedlagt påstand om, at virksomhedens afgiftstilsvar nedsættes med henholdsvis 885.745 kr. og 6.531 kr., i alt 892.276 kr. De indkøbte varer er videresolgt til Sverige, hvorfor afgiften kan godtgøres.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Kan størrelsen af det tilsvar, som påhviler virksomheden, ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan de statslige told- og skattemyndigheder ansætte virksomhedens tilsvar skønsmæssigt. Det fremgår af opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Ved indførsel af varer fra steder uden for EU eller fra visse områder, der ikke er omfattet af de pågældende EU-landes afgiftsområde, betales en råstofafgift. Reglerne om betaling af råstofafgift af nødder fremgår af chokolade og sukkerafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 567 af 3. august 1998. Afgift af nødder svares efter reglerne i chokolade- og sukkervareafgiftslovens § 10 a, stk. 1, jf. § 19, stk. 4.

Told- og skatteforvaltningen kan meddele bevilling til afgiftsgodtgørelse eller - fritagelse for varer, der erhvervsmæssigt 1) anvendes til fremstilling af afgiftsfri varer, som leveres til udlandet, eller 2) leveres til udlandet. Det fremgår af chokoladeafgiftslovens § 9, stk. 1, nr. 1 og 2.

Det fremgår af § 11 b i forbrugsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 638 af 21. august 1998, at der skal svares afgift af te. Afgiftspligtige varer, der af registrerede virksomheder leveres til udlandet, er fritaget for afgift. Det fremgår af forbrugsafgiftslovens § 24.

Der er mellem SKAT og virksomhedens repræsentant enighed om, at der i 2004 og 2005 er sket import af afgiftspligtige varer for i alt 2.675.653 kr., der ikke er medtaget i regnskabet, hvorfor varerne ikke er blevet afgiftsberigtiget. Der er ligeledes enighed om den beløbsmæssige opgørelse af afgifterne, ligesom der er enighed om, at afgifterne bortfalder, dersom varerne er videreeksporteret til Sverige.

Da der uden om regnskabet er foretaget køb og salg af afgiftspligtige varer for minimum 2.675.653 kr., kan virksomhedens regnskaber ikke have udgjort et egnet grundlag for opgørelsen af virksomhedens momstilsvar. Det er derfor er med rette, at afgiftstilsvaret er ansat skønsmæssigt. Det fremgår af virksomhedens bogføring, at størstedelen af det bogførte varekøb er videresolgt til G3 KB i Sverige. Efter bevisførelsen for retten findes det ikke godtgjort, at G3 KB uden regning i 2004 og 2005 har erhvervet de bestridte afgiftspligtige varer til en værdi af 2.675.653 kr. Landsskatteretten kan tiltræde SKATs skønsmæssige opgørelse af afgiftstilsvaret af det ikke bogførte varekøb, ligesom retten kan tiltræde opgørelsen af forbrugsafgiften af købet af det bogførte køb af te. SKATs afgørelse stadfæstes derfor.

Skønsmæssig forhøjelse af virksomhedens momstilsvar

Sagens oplysninger

Der er enighed om, at der i 2004 og 2005 er købt afgiftspligtige varer for i alt 2.675.653 kr., der er udeholdt fra regnskabet. Der er enighed om, at varerne er videresolgt med en fortjeneste på 15 %.

SKATs afgørelse

På baggrund af oplysninger indhentet hos de udenlandske leverandører har SKAT konstateret, at H1 i 2004 og 2005 har foretaget indkøb hos EU-leverandører for i alt 2.675.653 kr., som ikke er medregnet i regnskabet. Virksomhedens regnskaber kan derfor ikke anses for egnede som grundlag for en nøjagtig opgørelse af momstilsvaret, hvorfor der er foretaget en skønsmæssig ansættelse af momstilsvaret for perioden 1. januar 2004 - 31. december 2005.

Der afkræves 1.022.500 kr. i moms på baggrund af et udeholdt varekøb på 2.675.653 kr. Beløbet er fremkommet som forskellen mellem den skønsmæssigt ansatte udgående og indgående moms. Den udgående moms er ansat til 1.047.500 kr. Beløbet er fremkommet som 25 % af ikke medregnede leverancer for i alt 2.675.653 kr. med tillæg af punktafgifter efter chokolade og sukkerafgiftsloven og forbrugsafgiftsloven på henholdsvis 885.745 kr. og 6.531 kr. og en skønnet avance på 15 %. Erhvervelsesmomsen er fastsat til 25 % af 2.675.653 kr., dvs. 668.913 kr. Den indgående moms er fastsat som erhvervelsesmomsen med et tillæg på 25.000 kr. for øvrige fradragsberettigede driftsudgifter. Tilsvaret på 1.022.500 kr. kan herefter specificeres således.

Udgående moms	1.047.500 kr.
EUmoms	668.913 kr.	1.716.413 kr.
Indgående moms		- 693.913 kr.
		1.022.500 kr.

Virksomhedens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at virksomhedens afgiftstilsvar nedsættes med 1.022.500 kr. Der er sket videresalg til Sverige, hvorfor afgiftspligten bortfalder.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Registrerede virksomheder skal for hver afgiftsperiode opgøre den udgående og den indgående afgift. Forskellen mellem den udgående og den indgående afgift er virksomhedens afgiftstilsvar. Det fremgår af momslovens § 56, stk. 1, 1. pkt.

Kan størrelsen af det tilsvar, som påhviler virksomheden, ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan de statslige told- og skattemyndigheder ansætte virksomhedens tilsvar skønsmæssigt. Det fremgår af momslovens § 5, stk. 2 [opkrævningslovens § 5, stk. 2.red.SKAT].

Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet (udgående moms). Det fremgår af momslovens § 4, stk. 1. Ved levering af varer og ydelser er afgiftsgrundlaget vederlaget inkl. punktafgifter men ekskl. moms. Det fremgår af momslovens § 27.

Levering af varer, der af virksomheden eller af erhververen eller for disses regning forsendes eller transporteres til et andet EU-land, når erhververen er registreret for merværdiafgift i et andet EU-land, er fritaget for afgift. Fritagelsen omfatter dog ikke levering af varer, der afgiftsberigtiges efter reglerne i kapitel 17. Det fremgår af momslovens § 34, stk. 1, nr. 1.

Levering af punktafgiftspligtige varer, der af virksomheden eller af erhververen eller for disses regning forsendes eller transporteres til et andet EU-land, når der skal betales punktafgift af varen i modtagerlandet, og forsendelsen sker i overensstemmelse med reglerne for handel med punktafgiftspligtige varer, er fritaget for afgift. Ved punktafgiftspligtige varer forstås de varer, der er omfattet af EU´s fælles regler om punktafgiftspligtige varer. Fritagelsen omfatter dog ikke levering af varer, der afgiftsberigtiges efter reglerne i kapitel 17. Det fremgår af momslovens § 34, stk. 1, nr. 3.

Den udgående afgift i en afgiftsperiode er afgiften efter denne lov af virksomhedens leverancer, erhvervelser fra andre EU-lande, indførsel af varer fra steder uden for EU, fraførsler fra afgiftsoplag m.v. og betalingspligtige køb efter § 46, stk. 1, for hvilke afgiftspligten er indtrådt i perioden. Det fremgår af momslovens § 56, stk. 2.

Der betales afgift ved erhvervelse mod vederlag af varer fra andre EU-lande, når sælgeren er en virksomhed registreret for merværdiafgift og erhververen er en afgiftspligtig person eller en ikke afgiftspligtig juridisk person, der er registreringspligtig efter §§ 47 eller 48, eller som registreres efter §§ 50 eller 51. Det fremgår af momslovens § 11, stk. 1, nr. 1, 1. pkt. (indgående moms).

Afgiftsregistrerede virksomheder kan samtidig medregne momsen af den momspligtige erhvervelse til den indgående afgift efter momslovens almindelige fradragsregel.

Efter bevisførelsen for retten findes det ikke godtgjort, at G3 KB uden regning i 2004 og 2005 har erhvervet de bestridte afgiftspligtige varer til en værdi af 2.675.653 kr. med tillæg af en fortjeneste på 15 %. SKATs afgørelse stadfæstes derfor.

..."

Den 19. september 2008 anmodede H1 v/A med henvisning til skatteforvaltningslovens § 46 om, at Landsskatteretten genoptog den under journalnummer 07-03446 afsagte kendelse. Samme dag meddelte Skatteministeriet i et brev til A, at Skatteministeriet under hensyn til den indgivne genoptagelsesanmodning ville undlade at nedlægge påstand om afvisning som følge af fristoverskridelse ved et eventuelt senere søgsmål ved domstolene, såfremt en sådan sag blev anlagt senest en måned fra svaret om genoptagelse forelå fra Landsskatteretten.

Den 30. oktober 2009 traf Landsskatteretten under journalnummer 08-02867 afgørelse om, at genoptagelsesanmodningen ikke kunne imødekommes. Afgørelsen har følgende indhold:

"...

Landsskatterettens afgørelse

Anmodningen om genoptagelse er ikke imødekommet.

Sagens oplysninger

Klagerens repræsentant har den 19. september 2008 bedt Landsskatteretten om at genoptage rettens afgørelse, der har journalnummer 07-03446. Sagen blev afgjort den 20. juni 2008.

Der henvises til oplysningerne i rettens afgørelse af dags dato i sag nr. 09-02868 vedrørende genoptagelse af Landsskatterettens afgørelse af 20. juni 2008. Afgørelsen har sags nr. 08-00075, og drejer sig om ændring af skatteansættelsen for 2004 og 2005 for virksomhedens indehaver.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har gjort de samme anbringender gældende som til støtte for genoptagelse af Landsskatterettens afgørelse af 20. juni 2008 vedrørende ændring af skatteansættelsen.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Bestemmelserne om genoptagelse af en sag, som Landsskatteretten har afgjort, fremgår af skatteforvaltningslovens § 46, stk. 1 og 2. Bestemmelserne har følgende ordlyd:

"...

Landsskatteretten kan efter anmodning fra klageren genoptage en sag, der er afgjort eller afvist af Landsskatteretten, når der forelægges retten oplysninger, som ikke tidligere har været fremme under sagen, uden at dette kan lægges klageren til last, og det skønnes, at de nye oplysninger kunne have medført et væsentligt andet udfald af afgørelsen, hvis de havde foreligget tidligere.

Stk. 2. Landsskatteretten kan imødekomme en anmodning om genoptagelse, selv om betingelserne i stk. 1 ikke er opfyldt, hvis retten skønner, at ganske særlige omstændigheder taler derfor.

..."

Retten har dags dato besluttet ikke at imødekomme anmodningen om genoptagelse af Landsskatterettens afgørelse af 20. juni 2008 vedrørende ændring af skatteansættelsen for 2004 og 2005. Anmodningen om møde og retsmøde er derfor ej heller imødekommet. Ved udøvelsen over såvel skønnet over skat som afgifter er det lagt til grund, at der er købt afgiftspligtige varer for i alt 2.675.653 kr., der er udeholdt af regnskabet. Det er ikke godtgjort, at grundlaget for udøvelsen af skønnet over afgifterne er åbenbart forkert. Der er ikke fremlagt nye dokumenter af en tilstrækkelig objektiv karakter, der kan dokumentere, at de købte varer er solgt til Sverige. Det forhold, at de hollandske myndigheder har pålagt G1 BV moms af dele af salget til H1, er uden betydning for opgørelsen af den skønsmæssige forhøjelse vedrørende moms og afgifter. Det skyldes, at SKAT ved opgørelse af afgiftstilsvaret har givet fradrag for erhvervelsesmoms af hele købet. Det er i øvrigt ikke godtgjort, at der er særlige forhold, der kan begrunde en genoptagelse.

Retten imødekommer derfor ikke anmodningen om genoptagelse.

..."

1.2 G4 SA

Under sagens behandling for retten er det fremgået, at H1 v/A ikke længere bestrider 4 ud af de 8 varekøb, som G4 SA har indberettet til EU-listesystemet (VIES-systemet) som foretaget af H1, men som ikke indgik i H1s regnskaber. De fakturaer fra G4 SA, som fortsat bestrides af H1 v/A, er faktura nr. 04/0041, 04/0582, 04/1732 og 05/0233. Disse fakturaer er i lighed med de fakturaer, der anerkendes af H1 v/A, udstedt til H1 I/S. Der er endvidere fremlagt transportdokumenter hidrørende fra G4 SAs bogholderi, som ifølge skattemyndighedernes opfattelse vedrører leverancer til H1 af de i faktura nr. 04/0582 og 05/3233 angivne varer. H1 v/A bestrider dette.

På et kontokort udskrevet fra G4 SAs bogholderi den 11. december 2006, der angiver at vedrøre transaktioner med H1 I/S i perioden 1. januar 2004 til 31. december 2006, er der med håndskrift af en ukendt person påført teksten "OY". H1 v/A har ved skattemyndighedernes behandling af sagen oplyst, at der hos G4 SA må være sket forveksling mellem ordrer afgivet af A og ordrer afgivet af en person ved navn OY. H1 v/A har oplyst, at der efter hans opfattelse kan være sket forveksling med ordrer afgivet af selskabet G6 ApS. Af en fuldstændig rapport dateret 17. oktober 2008 fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vedrørende selskabet G6 ApS, fremgår det, at dette selskab indtil den 1. juni 2004 havde et direktionsmedlem ved navn ZY. I et følgebrev af 3. januar 2007 til de belgiske skattemyndigheders fremsendelse af Form "SCAC 2004" Exchange of information under articles 5 & 19 of regulation 2003/1798/EC til de danske skattemyndigheder, fremgår om de belgiske skattemyndigheders undersøgelser vedrørende G4 SA blandt andet:

"...

In response to your request for information of 2 October 2006 regarding the above traders, our local office has provided the following details.

As a result of an investegation of the BE trader, it appeared that the invoices has been paid cash. The name of the person placing the orders is (Mr. OY) who moves with the store to make the order. The goods are transported by transporter except for the purchases mentioned on the invoices 41 and 1732 which were carried by the customer.

..."

1.3 G5

Leverancerne af varer, som var listeindberettede af virksomheden G5, men udeholdt af H1s regnskaber, og som indgik i Landsskatterettens behandling af sagen, er anerkendt af H1 v/A. Skattemyndighedernes ændrede ansættelser på grundlag af leverancer fra G5 indgår derfor ikke i sagens behandling for retten.

1.4 G2 SA

Under sagens behandling for retten er det fremgået, at H1 v/A ikke længere bestrider 11 af de 12 varekøb, som G2 SA har listeindberettet som foretaget af H1 v/A, men som var udeholdt af H1s regnskab. Den faktura, der fortsat bestrides af H1 v/A, er faktura nr. 200440325.

1.5 G1 BV

Under sagens behandling for retten er det fremgået, at H1 v/A ikke længere bestrider 8 af de 15 varekøb, som G1 BV har listeindberettet som foretaget af H1 v/A, men som var udeholdt af H1s regnskab. De fakturaer fra G1 BV, der fortsat bestrides af H1, er faktura nr. 214970, 214953, 215328, 215668, 215748, 215880 og 216404. Disse fakturaer er i lighed med de fakturaer, der anerkendes af H1 v/A, udstedt til H1. Der er endvidere fremlagt CMR-fragtbreve hidrørende fra G1 BVs bogholderi, som ifølge skattemyndighedernes opfattelse vedrører leverance til H1 v/A af de varer, der er fakturerede med faktura nr. 214970, 214953, 215328, 215668, 215748, 215880 og 216404. Dette bestrides af H1 v/A.

De hollandske skattemyndigheder har udarbejdet en udateret "Form SCAC 2004 - Exchange of information under articles 5 & 19 of regulation 2003/1798/EC" vedrørende samhandel i 2004 og 2005 mellem H1 v/A og G1 BV. Af dette dokument fremgår blandt andet [citat fra parternes fælles oversættelse]:

"...

Den person, der bestiller varer for den danske køber H1 er A. Han bestiller varerne pr. telefon eller telefax. På grundlag af disse data udarbejder den hollandske virksomhed ordrebekræftelserne ... Når varerne er klar til forsendelse udarbejder den hollandske virksomhed fakturaen og transportpapirerne.

Den danske virksomhed har sørget for transport, hvor varerne enten er hentet af et fragtfirma eller af virksomheden selv.

Der er i alt lavet 18 transportdokumenter. For 16 af disse transportdokumenter fremgår transportøren som transportfirmaet G7. Dette er ikke korrekt. Transportfirmaet G7 er nabo til den hollandske virksomhed og den hollandske virksomhed har anvendt forudfyldte CRM-blanketter fra denne virksomhed. Skattemedarbejderen har fået dette bekræftet af G7.

På 7 transportdokumenter er det korrekte transportfirma nævnt på transportdokumenterne.

Alle transaktionerne er betalt kontant, undtagen fakturanr. 216926.01, som er betalt delvist ved bank.

I henhold til den lokale skattemedarbejder opfylder transaktionerne ikke betingelserne for at varerne er handlet imellem EU-medlemslande (intercommunitalt). Den hollandske virksomhed kunne ikke bevise med registreringer og dokumenter, at varerne virkelig er sendt fra Holland til Danmark.

..."

Som følge af de hollandske skattemyndigheders undersøgelse og konstatering af fejl i transportdokumentationen, blev G1 BV opkrævet hollandsk moms af sit fulde salg af varer til H1 i 2004 og af en del af sit salg af varer til H1 i 2005.

Faktura nr. 215328, 215668, 216596 og 216926 fra G1 BV, er med håndskrift under fakturaernes totalbeløb påført successive nedskrivninger af totalbeløbene. Der er mellem partnerne tvist om, hvorvidt disse nedskrivninger - for så vidt angår faktura nr. 215328 og 215668 såfremt disse fakturaer af retten anses som vedrørende varer leveret til H1 v/A - er krediteringer på de oprindelige fakturabeløb eller et regnskab over afdrag betalt på fakturabeløbene. Der er vedrørende en anden faktura, hvor der ubestridt er sket kreditering, fremlagt et eksempel på en kreditnota, kreditnota nr. 215676, fra G1 BV. Endvidere er der fremlagt en udskrift af H1s kontokort i G1 BVs bogholderi, hvor kreditnota nr. 215676 figurer. Vedrørende faktura nr. 215328, hvis totalbeløb var 17.515,48 euro, er der på bogholderiudskriften registreret følgende betalinger: Den 18. oktober 2004 er der med specifikationen "Deel FCT. 5328" registreret betaling af 5.000 euro, den 3. november 2004 er der med specifikationen "DEEL FCT. 5328" registreret betaling af 5.000 euro, og den 26. november 2009 er der med specifikationen "Rest fct. 5328" registreret betaling af 7.515,84 euro.

1.6 Eksport til G3 KB i Sverige

Vedrørende varer, som H1 v/A gør gældende er eksporteret til G3 KB i Sverige, er der i sagen fremlagt erklæring afgivet af MM den 31. december 2007, hvis indhold i sin helhed er gengivet i Landsskatterettens kendelse. Erklæringen af 10. maj 2008 fra MO, som er omtalt i Landsskatterettens kendelse, har i sin helhed følgende ordlyd:

"...

Sverige 100508

Härmed jag MO varit försäljningschef och VD till G3 KB bolaget.

Härmed bekräftar jag att vi har haft stora handelsafförer med H1 under år 2004-2005. På begäran av oss har det skett varutransporter från Danmark till Sverige med ett svenskt åkeriföretag som heter G8. Eftersom detta G8 sköter alla våra transporter i Sverige och utomlands. Enligt tabellen nedan vill jag påpeka transportdatum vid olika tilfällen. Jag bifogar även dessa underlaggar och fakturor för dessa.

2004	2005
30/2 = 6 pall	8/2 = 11 pall
	25/10 5 pall
21/12 =6 pall

G3 KB har varit med detta bevittnat att all transport under benämnda tider är på bolagets ansvar. Utöver detta vill jag MO försäkra er om att jag ställer upp vid behov av vittnesmål i den frågan.

[underskrevet: MO]

..."

Der har i sagen været fremlagt 12 fakturaer/følgebreve vedrørende varer solgt af H1 v/A til G3 KB i 2004 og 2005, som ikke var bogført i regnskaberne for H1 v/A. Der var heller ikke foretaget indberetning til EU-listesystemet om disse salg til G3 KB.

Der har været fremlagt 8 fakturaer for transport udført af G9 AB for G3 KB i perioden januar-juni 2004. Af en erklæring afgivet den 10. juni 2008 af KN, der var leder af G9 AB i perioden 2004-2005, fremgår det, at han af G3 KB har fået forevist nogle fakturaer for transport udført af G9 AB for G3 KB i denne periode. Det fremgår videre af erklæringen, at fakturaerne ikke angiver, hvem der har været henholdsvis afsender og modtager af de transporterede varer. Det fremgår endelig, at KN bekræfter, at G9 AB har udført transporter mellem H1 i Danmark og G3 KB i Sverige, men at han ikke kan udtale sig om omfanget af disse transporter.

Af en erklæring dateret den 6. august 2008 fremgår følgende:

"...

Härmed jag är IZ, Adress: ...2, Sverige

som har varit lastbilförare under tidsperioden 2004-2005 hos företaget G3 KB, ...1, Sverige.

Lastbilen är Mercedes Benz modell 91, ägare av lastbilen är G3 KB.

Jag bekräfta och medger att av begäran av företaget G3 KB. Lastat flera gånger och i olika tider under 2004 - 2005 lastgoods bestå av Nötter

Från Företaget H1 från Danmark till Sverige.

Vara transport var alltid i form av euro pallar visa tider var 12 pallar, 10, 7, eller 3 pallar, det beror på G3 KB. beställning under tiden.

orsaken att jag inte trädit fram inan på grund att jag var bossatt utomland och representant av G3 KB. kunde inte nå mig.

Nu är jag helt tillgängligt och kommer jag med heder och samveta ställa upp till vittnesmål om det behövs.

[underskrevet: IZ]

..."

Foranlediget af oplysningerne fra H1 v/A om at eksporten til G3 KB i 2004 og 2005 havde omfattet salg i henhold til 12 fakturaer/følgebreve, der ikke fremgik af regnskaberne for H1 v/A, rettede SKAT den 19. december 2008 henvendelse til de svenske skattemyndigheder for at opnå yderligere oplysninger om eksport af varer fra H1 v/A til G3 KB. Brevet fra SKAT til de svenske skattemyndigheder var blandt andet vedlagt de 12 ikke-bogførte fakturaer/følgesedler. Svaret fra de svenske skattemyndigheder forelå den 18. februar 2009, og af gengivelsen af de faktiske oplysninger heri, fremgår det i et brev af 27. februar 2009 fra SKAT til Landsskatteretten blandt andet:

"...

De svenske myndigheder har bl.a. oplyst følgende i besvarelsen:

G3 KB har ikke overdraget regnskaber til kurator (G3 KB er taget under konkursbehandling i september 2006). De svenske skattemyndigheder har haft adgang til dele af regnskabsmaterialet for januar til august 2004.

...

For så vidt angår H1s ikke-bogførte salg, har de svenske skattemyndigheder konstateret, at G3 KB ikke har bogført faktura af 30-02-2004 på 59.040 kr. og faktura af 05-05-2004 på 121.250 kr. De øvrige fakturaer har ikke kunnet kontrolleres, da man ikke har haft adgang til regnskabsmaterialet.

De svenske myndigheder oplyser i øvrigt at MM, der har erklæret, at han (G3 KB) "har købt den største del af varerne fra H1 i 2004 og 2005" .... ikke er bosat i Sverige. Ifølge svenske selskabsregister er hans bopælsadresse i Libanon.

De svenske myndigheder oplyser videre, at MO, der har bekræftet at G3 KB

"har haft stora handelsaffärer med H1 under år 2004-2005" ..., har meddelt kurator, at han ikke har noget at gøre med G3 KB. Ifølge det svenske selskabsregister har han ikke haft tegningsret for G3 KB.

Vedrørende IZ, der har oplyst, at han "har varit lastbil förare under tidsperioden 2004 og 2005 hos företaget for G3 KB" ..., oplyser de svenske skattemyndigheder, at G3 KB ifølge virksomhedens angivelser ikke har betalt løn til ham ligesom han ikke har selvangivet løn fra G3 KB. Den lastbil som IZ har oplyst er anvendt ved transporterne, har ifølge de svenske skattemyndigheder kun været ejet af G3 KB i perioden 1. januar 2004 til 5. januar 2005.

..."

2. BS 43C- 7274/2009 - A mod Skatteministeriet

Den 20. juni 2008 afsagde Landsskatteretten under j.nr. 08-00075 følgende kendelse i anledning af As klage over SKATs afgørelse af 9. august 2007:

"...

Klagen skyldes, at indkomsten er forhøjet med skønnet avance af importerede varer, der er videresolgt uden om regnskabet.

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2004

Personlig indkomst

SKAT har skønsmæssigt forhøjet virksomhedens indkomst med 320.500 kr.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Indkomståret 2005

Personlig indkomst

SKAT har skønsmæssigt forhøjet virksomhedens indkomst med 208.607 kr.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Sagens oplysninger

Klageren har i indkomstårene 2004 og 2005 drevet virksomheden H1 med import og salg af punktafgiftspligtige varer, herunder bl.a. nødder og chokolade. Virksomheden er blevet afmeldt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som ophørt den 31. december 2006. Ifølge regnskaberne for 2004 og 2005 har omsætningen udgjort henholdsvis 593.211 kr. og 1.311.424 kr. Vareforbruget har udgjort henholdsvis 402.038 kr. og 1.146.475 kr. Der kan beregnes en bruttoavance på henholdsvis 32 % og 12,6 %. I 2003 har omsætning, vareforbrug og bruttoavance udgjort henholdsvis 968.063 kr., 782.878 kr. og 19,2 %.

Det fremgår af virksomhedens bogføring for 2005, at omsætningen på 1.311.424 kr. er fordelt på salg indenlandsk salg og eksport salg med henholdsvis 147.583 kr. og 1.163.841 kr. På konto for eksportsalg er der sket bogføring af i alt 8 fakturaer, der alle har vedrørt vare salg til G3 KB, ...1, Sverige. Det fremgår f.eks. af virksomhedens bogføringsbilag nr. 85 af indehaveren den 2. november 2005 har købt varer fra G2. De købte varer er den 18. november 2005 videresolgt til G3 KB i Sverige med en bruttoavance på 18,97 %.

SKAT har ved kontrollen af virksomhedens regnskaber konstateret differencer mellem årsregnskabernes tal for varekøb og de tal, som er indberettet fra EU-listesystemet. SKAT har udsøgt 4 udenlandske virksomheder, som har solgt varer til H1. Udsøgningen er sket efter størrelsen af salget ifølge listesystemet. SKAT har via de udenlandske myndigheder modtaget fakturaer, ordrer, betalings- og fragtdokumentation. Der er f.eks. modtaget kontroloplysninger om, at speditionsfirmaet G10 i 2004 og 2005 har forestået transport af bl.a. mandler, hasselnødder, rosiner og te fra bl.a. G4 og G2 til H1.

Der er mellem klagerens repræsentant og SKAT enighed om, at følgende varekøb ikke er medtaget i regnskaberne for 2004 og 2005.

I det varekøb, der er bogført i regnskabet, er der indeholdt én faktura på køb af te. SKAT har beregnet, at der skulle have været afregnet 3.000 kr. i forbrugsafgifter.

Til beskrivelse af, at der er sket salg af de importerede varer til Sverige, og at der i den forbindelse er afholdt fragtudgifter er der fremlagt en erklæring dateret den 31. december 2007. Erklæringen er stemplet med et stempel tilhørende G3 KB, ...1, Sverige. Erklæringen er underskrevet af MM som køber. Det fremgår af erklæringen:

"...

Bekræftelse på varemodtagelse: Jeg erklærer herved at have købt den største dele af varerene fra H1 i 2004 og 2005.

..."

Der er endvidere fremlagt en erklæring dateret den 10. maj 2008, som er underskrevet af MO. Det fremgår bl.a. af erklæringen, at der på begæring af G3 KB er sket transporter fra Danmark til Sverige med et svensk transportfirma. Der er henvist til underliggende fakturaer.

SKATs afgørelse

H1 har i 2004 og 2005 købt varer fra udenlandske leverandører for henholdsvis 1.530.631 kr. og 1.145.022 kr., som ikke er medtaget i regnskaberne for de omhandlede år. Det udeholdte varekøb er foretaget hos underleverandørerne G2, G1 BV, G4 og G5. Transporten er med enkelte undtagelser foregået via speditør, bl.a. i 16 tilfælde via G10. Det er SKATs opfattelse, at det udeholdte varekøb repræsenterer udeholdt omsætning. Bruttoavancen ved videresalget er skønsmæssigt ansat til 15 %. Avancen skal beregnes i forhold til varekøbet inkl. skønnede afgifter.

Virksomhedens overskud er i 2004 og 2005 forhøjet således:

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at ansættelserne for 2004 og 2005 nedsættes med yderligere udgifter til fragt på mellem 50.000 kr. - 100.000 kr. Det erkendes, at virksomhedens regnskaber kan tilsidesættes, og at der er sket videresalg med en avance på 15 % af importerede varer i de mængder, som er opgjort af SKAT. Ved videresalget har udgifterne til fragt udgjort et væsentligt højere beløb. Udgifterne har udgjort mellem 100.000 kr. - 150.000 kr.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Det er ubestridt, at regnskaberne for H1 ikke har udgjort et egnet grundlag for indkomstopgørelsen, hvorfor indkomsten fra virksomheden kan ansættes skønsmæssigt.

Det er ubestridt, at der i 2004 og 2005 er foretaget import af afgiftspligtige varer for henholdsvis 1.530.631 kr. og 1.145.022 kr. Landsskatteretten har i en afgørelse af dags dato med j. nr. 2-3-1926-2165 stadfæstet SKATs opgørelse af punktafgifter af de importerede varer. Købspriserne skal derfor tillægges afgifter af det udeholdte varekøb på henholdsvis 568.858 kr. og 320.418 kr. forinden beregning af salgsprisen. Virksomhedens gennemsnitlige bruttoavance har i 2003 og 2004 udgjort henholdsvis 19,2 og 32 %. Det foreligger godtgjort, at der konkret er sket videresalg med en bruttoavance på ca. 19 % i 2005. Bl.a. derfor finder Landsskatteretten ikke grundlag for at godkende yderligere fradrag for udgifter til fragt. SKATs afgørelse stadfæstes derfor for begge indkomstår.

..."

Den 19. september 2008 anmodede H1 v/A med henvisning til skatteforvaltningslovens § 46 om, at Landsskatteretten genoptog den under journalnummer 08-00075 afsagte kendelse. Samme dag meddelte Skatteministeriet i et brev til A, at Skatteministeriet under hensyn til den indgivne genoptagelsesanmodning ville undlade at nedlægge påstand om afvisning som følge af fristoverskridelse ved et eventuelt senere søgsmål ved domstolene, såfremt en sådan sag blev anlagt senest en måned fra svaret om genoptagelse forelå fra Landsskatteretten.

Den 30. oktober 2009 traf Landsskatteretten under journalnummer 08-02868 afgørelse om, at genoptagelsesanmodningen ikke kunne imødekommes. Afgørelsen har følgende indhold:

"...

Landsskatterettens afgørelse

Anmodningen om genoptagelse er ikke imødekommet.

Sagens oplysninger

Klagerens repræsentant har den 19. september 2008 bedt Landsskatteretten om at genoptage rettens afgørelse, der har journalnummer 08-00075. Sagen blev afgjort den 20. juni 2008. Under behandling af sag nr. 08-00075 var det ubestridt, at klagerens virksomhed H1 i 2004 og 2005 havde købt varer, herunder bl.a. nødder og te for i alt 2.675.653 kr. hos G4, G2, G5 og G1 B.V., som ikke var medtaget i regnskabet. Det var endvidere ubestridt, at købet som salget var berigtiget kontant, og at der i overensstemmelse med køberens ønske ikke var udstedt salgsfakturaer. Der var mellem SKAT og klagerens repræsentant enighed om, at avancen ved videresalget skønsmæssigt kunne ansættes til 15 pct. Uenigheden mellem SKAT og klageren vedrørte alene, om det kunne anses for godtgjort, at de købte varer var videreeksporteret til G3 KB i Sverige.

Til godtgørelse af at de indkøbte varer er videreeksporteret til Sverige, har klagerens repræsentant bl.a. fremlagt en erklæring udstedt den 10. juni 2008 af en navngiven person, der erklærer, at han har udført transport af varer fra H1 til G3 KB i 2004 og 2005. Der er fremlagt en oversigt udarbejdet den 19. september 2008 af eksport af i alt ca. 19.000 kg. mandler m.v. Der er fremlagt 2 fakturaer udstedt henholdsvis den 30. februar 2004 og den 5. maj 2004 af H1 til G3 KB. Fakturaerne har et andet format end de fakturaer, som er medtaget i regnskabet for 2004, ligesom fakturaerne ikke har et fakturanummer. Der er endvidere fremlagt følgesedler uden reference til faktura. På tilsvarende vis er der udarbejdet en opgørelse over leverede mængder i 2005, der viser et salg på ca. 12.000 kg. nødder og 480 kg te.

Til godtgørelse af fejl i listeoplysningerne og dermed i grundlaget for den skønsmæssige forhøjelse har repræsentanten fremlagt en kontrolrapport udarbejdet den 22. januar 2007 af den hollandske told- og skattemyndighed. Indholdet og konklusionerne i rapporten er medtaget i de hollandske myndigheders bistandssvar til SKAT. Bistandssvaret indgik i SKATs afgørelse vedrørende ændring af skatteansættelserne for 2004 og 2005.

Det fremgår bl.a. af rapporten, at den hollandske skattemyndighed har foretaget en kontrol af G1 BV´s salg til H1 i perioden 1. januar 2004 - 31. december 2005. I 2004 og 2005 har G1 B.V. ifølge fakturaer solgt for henholdsvis 102.469 EUR og 120.144 EUR til H1 med en momssats på 0. Indehaveren af G1 BV har bl.a. forklaret, at H1 v. A ofte bestilte varerne pr. telefon eller telefax. Der blev udarbejdet en bestillingsseddel, og når varerne var klar til levering, blev der udarbejdet et transportdokument og en faktura. For at spare tid blev der ofte anvendt enten en fortrykt blanket påført navnet på G7 BV, som er nabo til G1 BV, eller der blev udleveret en blank blanket, som H1 selv kunne udfylde. G1 BV har ikke sørget for transporten. Indehaveren af G1 BV har efterfølgende forgæves forsøgt at få klageren til at underskrive en erklæring om, at de solgte varer har forladt Holland.

G7 BV har oplyst, at virksomheden ikke har forestået de transporter, som fremgår af transportdokumenterne. De hollandske myndigheder har ikke godkendt, at salget til H1 i 2004 på 102.469 EUR kunne ske momsfrit. I 2005 har de hollandske myndigheder godkendt, at 41.868,54 EUR kunne sælges momsfrit. Der er som følge heraf i 2004 og 2005 opkrævet 6 pct. hollandsk moms af et salg til H1 på henholdsvis 102.469 EUR og 78.276 EUR. Opkrævningen af hollandsk moms er begrundet med, at de hollandske myndigheder på grund af de konstaterede fejl i transportdokumenterne mener, at den hollandske sælger ikke har dokumenteret, at varerne, der er solgt til H1, har forladt Holland.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har for det første gjort gældende, at de omhandlede varer er videreeksporteret til Sverige. I anden række er det gjort gældende, at H1 ikke har købt og modtaget alle de omhandlede varer. I tredje række er det gjort gældende, at der ved opgørelsen af avancen ikke er taget hensyn til spild.

Der er fremlagt dokumentation for, at virksomheden har videreeksporteret 31.438,84 kg nødder mv. samt 480 kg te til G3 KB. SKATs forhøjelse skal derfor nedsættes.

Det er sandsynligt, at G4 har forvekslet klageren med en anden person, idet der på en af de fakturaer, som er modtaget fra de belgiske skattemyndigheder, fremtræder en person ved navn "Mr. OY", som også skulle have handlet med G4 til brug for G6 ApS. Det bestrides, at klageren har modtaget 6 af de transporter, som er medtaget i SKATs opgørelse over køb hos G4 i 2004 og 2005.

Det fremgår af oplysningerne modtaget fra de hollandske myndigheder vedrørende køb hos G1, at transportdokumenterne knyttet til de omhandlede køb ikke er i overensstemmelse med de faktiske transportforhold, idet G7 BV ikke har foretaget transporterne. Der er brugt forfalskede transportdokumenter, og der er anvendt registreringsnummeret på en afmeldt campingvogn. Det er derfor ikke dokumenteret, at H1 faktisk har modtaget de omhandlede leverancer. Det bestrides, at klageren har købt og modtaget leverancerne i henhold til 7 fakturaer, som er medtaget i SKATs opgørelse. De øvrige fakturaer er delvist tilbageført ved krediteringer på i alt 42.404,87 EUR.

SKATs forhøjelse er gennemført på grundlag af oplysninger fra virksomheder i Belgien og Holland. Det er dokumenteret, at disse oplysninger indeholder fejl og uregelmæssigheder. Det er derfor SKAT som skal bevise, at klageren faktisk har købt og modtaget de varer, som fremgår af de fakturaer, som har dannet grundlag for forhøjelsen.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Bestemmelserne om genoptagelse af en sag, som Landsskatteretten har afgjort, fremgår af skatteforvaltningslovens § 46, stk. 1 og 2. Bestemmelserne har følgende ordlyd:

"...

Landsskatteretten kan efter anmodning fra klageren genoptage en sag, der er afgjort eller afvist af Landsskatteretten, når der forelægges retten oplysninger, som ikke tidligere har været fremme under sagen, uden at dette kan lægges klageren til last, og det skønnes, at de nye oplysninger kunne have medført et væsentligt andet udfald af afgørelsen, hvis de havde foreligget tidligere.

Stk. 2. Landsskatteretten kan imødekomme en anmodning om genoptagelse, selv om betingelserne i stk. 1 ikke er opfyldt, hvis retten skønner, at ganske særlige omstændigheder taler derfor.

..."

Retten har besluttet, at anmodningen om genoptagelse og anmodningen om møde og retsmøde ikke kan imødekommes. Der er ikke er fremlagt beviser eller oplysninger, der dokumenterer eller sandsynliggør, at klageren ikke har købt de varer, der fremgår af de fakturaer, som er udstedt af bl.a. G4, G2 og G1 BV, og som har dannet grundlag for forhøjelsen. Det bemærkes, at de hollandske myndigheders undersøgelser påviste, at G1 BV ifølge fakturaer i 2004 og 2005 solgte for henholdsvis 102.469 EUR og 120.144 EUR til H1.

Under sagens behandling ved SKAT var der enighed om, at avancen ved videresalget kunne ansættes til 15 pct. Det er ikke godtgjort, at der har været et større spild end oprindeligt forudsat. Det er ikke godtgjort, at varerne er videresolgt til Sverige, og at avancen derfor er beregnet på et forkert grundlag. Af de anførte grunde afviser retten at genoptage rettens afgørelse.

Der er i øvrigt ikke særlige omstændigheder ved sagen, der kan begrunde en genoptagelse.

Landsskatteretten imødekommer derfor ikke anmodningen.

..."

Det fremgår af årsrapport 2004 for H1 v/A, at virksomheden i regnskabsåret 2003 havde en nettoomsætning på 968.000 kr. og et bruttoresultat på 186.000 kr., svarende til en bruttoavance på 19,2 %.

I årsrapport 2004 for H1 v/A er nettoomsætningen for regnskabsåret 2004 angivet til 593.211 kr., og i vareforbruget indgår ifølge regnskabsnote 2 fragtudgifter på 6.743 kr. Fragt og kørsel afholdt som salgsfremmende omkostninger var ifølge regnskabsnote 3 for regnskabsåret 2004 0 kr.

I årsrapport 2005 for H1 v/A er nettoomsætningen for regnskabsåret 2005 angivet til 1.311.424 kr. Det fremgår af regnskabsnote 2 og 3, at udgifterne til fragt og kørsel for regnskabsåret 2005 udgjorde 0kr.

Forklaringer

Der er under hovedforhandlingen afgivet forklaring af A og af vidnerne MO og IZ.

A har forklaret, at han var indehaver af H1 indtil udgangen af 2006. Virksomheden beskæftigede sig med handel med fødevarer. Virksomheden ophørte ved udgangen af 2006.

De 36 fakturaer, der er opregnet i bilag 1 til SKATs sagsfremstilling, sagens bilag 5 (ekstrakten side 94-95), så han første gang, da hans advokat skaffede dem fra SKAT, efter at SKAT havde truffet afgørelse.

Foreholdt påtegningen "(OY)" på bogholderiudskrift fra G4 SA i sagens bilag 7 (ekstrakten side 111), har han forklaret, at han ikke ved, hvem denne person er. Han kalder sig ikke OY. Han har til sin advokat sagt, at der var en halalslagter, der hed OY, som også handlede med G4, og at det kunne være denne OY. Halalslagteren handlede med G4 i hvert fald i 2004 og 2005.

Forholdt fakturaer nr. 04/0041, 04/0582, 04/1732, 05/0280 og 05/4150 fra G4 SA i sagens bilag 7 (ekstrakten side 112, 113, 118, 121 og 126) har han forklaret, at han ikke har bestilt eller modtaget de varer, der fremgår af disse fakturaer. Fakturaerne har ikke noget med H1 at gøre. Foreholdt transportdokumentet på sidste side i sagens bilag 15 (ekstrakten side 285), mener han dog, at han må have fået de varer, der er anført i faktura nr. 05/0280 fra G4 (ekstrakten side 121). Det må være sådan, når han ser transportdokumentet på sidste side i bilag 15, for ellers kan han ikke sige, hvad transportdokumentet skulle vedrøre. Han anerkender således nu, at han har fået de på faktura 05/0280 angivne varer leveret. Foreholdt transportdokumenter i sagens bilag 7 gengivet i ekstrakten side 114, 122, 125 og 128 har han forklaret, at han ikke havde set disse transportdokumenter, før hans advokat fik dem fra SKAT, og at han ikke kender de underskrifter, der fremgår af dokumenterne. Ingen af underskrifterne er hans underskrift. Et eksempel på hans underskrift fremgår af dokumentet på næstsidste side i bilag 7 gengivet i ekstrakten side 134.

Foreholdt faktura nr. 20040325 fra G2 SA i Belgien, sagens bilag B (ekstrakten side 311), har han forklaret, at han ikke har bestilt eller modtaget de varer, der fremgår af fakturaen.

Forholdt fakturaer nr. 214970, 214953, 215328, 215668, 215748, 215880 og 216404 fra G1 BV i sagens bilag C (ekstrakten side 199, 201, 205, 210, 212, 217 og 228) har han forklaret, at han ikke har bestilt eller modtaget de varer, der fremgår af disse fakturaer. Foreholdt CMR fragtbreve i sagens bilag C gengivet i ekstrakten side 200, 202, 206, 211, 213, 218 og 229 har han forklaret, at hans underskrift ikke findes på disse dokumenter.

Han har sammenholdt de nævnte fakturaer fra G4 SA, G2 SA og G1 BV og fragtdokumenterne med sine notater over, hvilke varer, han har fået leveret, og han har derved kunnet konstatere, at der ikke er sket levering af de i fakturaerne omhandlede varer til ham. Det har han kunnet konstatere, selv om varerne i de nævnte fakturaer vedrører varekategorier, som han ved andre leverancer har fået fra de nævnte leverandører. Han ved ikke, om han stadig har sine notater om modtagne leverancer i 2004 og 2005, idet han er flyttet frem og tilbage mellem Sverige og Danmark.

Foreholdt fakturanr. 216596 fra G1 BV i sagens bilag C (ekstrakten side 236) har han forklaret, at den tekst, der er påført med håndskrift, er udtryk for, at der enten er sket kreditering for ødelagte varer eller givet rabat. Så vidt han husker, ville det blive skrevet på fakturaen på denne måde. Det skete nogle gange, at kreditering eller efterfølgende rabat blev anført på denne måde. Foreholdt kreditnota nr. 215676 fra G1 BV i sagens bilag C (ekstrakten side 209) har han fastholdt, at G1 BV tit skrev rabatter på i hånden efter telefoniske reklamationer, for eksempel reklamation over, at varernes holdbarhed ville udløbe 14 dage efter levering.

Vedrørende salg til G3 KB i Sverige har han foreholdt bilag 17 (ekstrakten side 289) forklaret, at det er hans underskrift, der findes på dette bilag. Foreholdt fakturaer og følgesedler i sagens bilag 25-31 (ekstrakten side 322-328) har han om bilag 25 forklaret, at dette er en faktura til firmaet G3 KB i Sverige, hvor G3 KB har stemplet for modtagelsen. Det samme gør sig gældende for fakturaer og følgebreve gengivet i bilag 26-31, og for fakturaer og følgebrev gengivet i sagens bilag 35-39 (ekstrakten side 356-360). Der er i alle tilfælde tale om varer solgt af H1 til G3 KB i Sverige. Han indgik købsaftalerne med MO. Efter hans opfattelse var MO daglig leder af G3 KB. MO var hele tiden at træffe hos G3 KB, og MO stod for alt indkøb og salg i G3 KB.

Vedrørende sagens bilag 25 (ekstrakten side 322) har han videre forklaret, at denne og de tilsvarende ikke-bogførte fakturaer blev opbevaret hos ham. Han lavede fakturaerne for at have kvittering for at have leveret varerne, så han var sikker på, at han kunne kræve pengene fra G3 KB. Han glemte at bogføre disse fakturaer. Fakturaerne er lavet på hans egen computer. Foreholdt sagens bilag 23, side 2 og 5 (ekstrakten side 316 og 319) sammenholdt med bilag 25 (ekstrakten side 322) har han forklaret, at han ikke husker, at han har ændret hovedet på fakturaerne. Når fakturaerne ikke ser ens ud, skyldes det nok, at han ikke er så god til at bruge computer. Han har ikke haft andre til at hjælpe sig med at lave fakturaerne.

Transport fra H1 til G3 KB fandt sted enten ved, at G3 KB selv - repræsenteret ved MO eller IZ - afhentede varerne, ved at en vognmand - f.eks. G9 AB - kom og hentede varerne for G3 KB, eller ved at han selv stod for transporten. Han havde en Mercedes lastbil og en varevogn, som han fragtede H1s varer i. Han har kørt til Sverige mange gange ud over de to gange, der er dokumenteret i bilag 50 (ekstrakten side 377) for maj 2004. Han har ikke under sagen fremlagt bilag for de to biler, han ejede, men disse oplysninger ville han kunne dokumentere. Foreholdt sagens bilag F1, 3. afsnit (ekstrakten side 296), har han forklaret, at "uden faktura" skal forstås som "uden bogførte fakturaer".

Foreholdt aftale med G11, sagens bilag 41 (ekstrakten side 387), har han forklaret, at depotrummets størrelse var ca. 8-10 m2. Der var ca. 300 depotrum i ...3. Der var ikke portvagt, og der var fri adgang 24 timer i døgnet. Hvis der blev leveret varer, blev de leveret på parkeringspladsen foran depotet. Varerne ville så stå der, indtil han kom og kørte dem ind i depotet. Han fik nogle gange leveret varer på denne måde.

Det hændte, at han måtte kassere nogle varer, enten fordi de blev for gamle eller fordi de var ødelagte. Han vil antage, at han af disse grunde har haft et svind på ca. 15 % i sin varebeholdning.

MO har forklaret, at erklæringen i sagens bilag 18 (ekstrakten side 290) er afgivet af ham den 10. maj 2008, og at han fortsat vedstår indholdet af erklæringen.

Foreholdt fakturaer og følgesedler i sagens bilag 25-31 (ekstrakten side 322- 328) og i sagens bilag 35-39 (ekstrakten side 356-360), har han forklaret, at det er hans underskrift, der findes nederst på dokumenterne. Ved underskriften har han kvitteret for modtagelsen af varer fra H1. Underskriften er sat på tidspunktet for modtagelse aflevering, når han havde kontrolleret, at de i dokumenterne angivne varer var med i leveringen. Når H1 transporterede varerne, fik de en faktura med det samme. Når G9 AB stod for transporten, fik de i stedet en følgeseddel sammen med leveringen af varerne. G9 AB ville ikke tage ansvaret for fakturaer, så dem fik de efterfølgende tilsendt fra H1. Foreholdt, at han i sin erklæring af 10. maj 2008 i sagens bilag 18 (ekstrakten side 18) har angivet, at han vedlagde sin erklæring "underlaggar och fakturor för dessa" har han forklaret, at han vedlagde erklæringen de følgesedler og fakturaer, som han havde liggende i firmaet. Han havde ikke returneret de af ham kvitterede følgesedler og fakturaer på det tidspunkt, hvor han fik varerne leveret. Han returnerede først følgesedler og fakturaer, da han i forbindelse med afgivelsen af erklæringen af 10. maj 2008 blev bedt om det.

Foreholdt, at han i erklæringen af 10. maj 2008 har betegnet sig som "försäljningschef och VD", har han forklaret, at G3 KB var et kommanditselskab. Da det havde en udenlandsk ejer, skulle der være en direktør i Sverige, og det var ham. Han blev ansat samme dag, som selskabet blev stiftet. Foreholdt, at det svenske skattevæsen har oplyst, at vidnet ikke har været tegningsberettiget for G3 KB, har han fastholdt, at han var den eneste i Sverige, der kunne tegne selskabet.

Foreholdt fakturaer fra transportfirmaet G9 AB i sagens bilag 51 og bilag G-M (ekstrakten side 379-386), har han om dokumentet i sagens bilag 51 forklaret, at G9 AB hentede varer flere steder i Danmark og transporterede dem til ham. I slutningen af måneden sendte G9 AB så en samlet regning. Regningen i bilag 51 dækker således transport af varer fra både H1 og andre leverandører. Det gør sig gældende ved alle de fakturaer, hvor der ikke er specifikation. Foreholdt sagens bilag K har han forklaret, at denne også vedrører varer hentet i Danmark. Nogle af varerne skulle køres videre til ...4. G9 AB skrev "Sverige - ...4" for at specificere, at nogle af varerne var sendt videre til ...4. Mange af de varer, han indkøbte, blev videresolgt til en grossist i ...4. G9 AB har kun udført de kørsler, der fremgår af fakturaerne. Resten har de kørt selv i en stor Mercedes lastbil, som de havde, og som IZ kørte.

IZ var ansat som lastbilchauffør i G3 KB i 2004 og 2005. De havde Mercedes lastbilen i 2004-2006. IZ lastede i Sverige lastbilen med 2 liters Coca Cola til grossister i Danmark. Når IZ kørte tilbage til Sverige, kørte han forbi H1 og hentede varer, som han tog med til Sverige. På dette tidspunkt solgte de mindst 7 ugentlige vognlæs med 2 liters Coca Cola til grossister i Danmark. Når IZ hentede varer, var der en følgeseddel med, som vidnet stemplede. Nogen gange kom A til dem med varer. A kørte i en varevogn.

IZ var ansat i G3 KB som praktikant via arbejdsformidlingen. Arbejdsformidlingen betalte 75 % af IZs løn, og G3 KB betalte de resterende 25 %, så det var ikke G3 KB, men arbejdsformidlingen, der havde ansat IZ som praktikant i firmaet. IZ havde været langtidsledig, og arbejdsformidlingen ville hjælpe ham ind på arbejdsmarkedet.

IZ har forklaret, at han ikke har skrevet den erklæring dateret den 6. august 2008, der fremgår af sagens bilag 20 (ekstrakten side 293). Han husker ikke, at han har underskrevet erklæringen. Han har haft en hjerneblødning i 2009.

Han har ikke kørt lastbil for G3 KB. Han har kørt lastbil for MO i 2004 og 2005. Han husker ikke, hvilken lastbil, han kørte i. Det har været en Mercedes eller en Volvo. Han husker, at han har kørt varer fra A i Danmark til Sverige. Han har også kørt til ...3. Han har kørt varer fra A mange gange, ofte 1-2 gange om ugen. Han har ikke modtaget penge fra MO. Han modtog penge fra arbejdsformidlingen. Han havde været arbejdsløs i næsten 10 år.

Parternes synspunkter

Sagsøgerne har i påstandsdokument af 23. november 2010 - med de ændringer, der følger af, at varerne i henhold til faktura nr. 05/0280 fra G4 SA under hovedforhandlingen er anerkendt som leveret til H1 v/A - gjort følgende gældende:

"...

Ad sag nr. 1 - principal påstand nr. 1.

Den foretagne forhøjelse af sagsøgerens afgiftsgrundlag, hviler - som redergjort for i bl.a. bilag 5, side 6 til side 8 - alene på oplysninger fra udenlandske skatte/toldmyndigheder, hvilke myndigheder har deres oplysninger fra kontrol af fire konkrete virksomheder i Belgien og Holland. Grundlaget for den foretagne forhøjelse er således en række af SKAT hævdede konkrete salg/leverancer af varer, som SKAT hævder at skulle være tilgået sagsøgeren. Det påhviler ministeriet at godtgøre, at der for disse bestridte salg/leverancer overhovedet er et grundlag at foretage en forhøjelse af afgiftstilsvaret på.

Det bestrides, at ministeriet har godtgjort dette med det fremlagte materiale for den række af salg/leverancer, der er bestridt af sagsøgeren. Der er for denne del af sagen ikke tale om, at myndighederne udøver noget skøn og sagsøgerens indkomst- eller afgiftsgrundlag for indkomstårene/afgiftsperioderne 2004-2005, og der kan alene foretages en forhøjelse af indkomst/afgiftsgrundlag i det omfang det kan anses for bevist, at de omtvistede leverancer er solgt og leveret til sagsøgeren. Bevisbyrden herfor er Skatteministeriets.

Ministeriets skøn i nærværende sag indskrænker sig til skønnet over bruttoavanceprocenten på 15 pct., der er indgået i beregningen af momsgrundlaget og videre over i skønnet indkomsten i sag nr. 2. Sagsøgeren er enig med ministeriet i, at tilsidesættelse af dette skøn forudsætter, at sagsøgeren kan godtgøre, at det udøvede skøn er udøvet på et forkert grundlag eller fører til et forkert resultat. Hertil kommer, at sagsøgeren ikke bestrider rigtigheden af det foretagne skøn over bruttoavanceprocenten på 15 pct.

Det bestrides, at sagsøgeren har bestilt eller modtaget følgende af SKAT hævdede leverancer:

Ad G4:

Sagsøgeren har købt varer fra G4 fsva. faktura 3 af 26. maj 2004, nr. 7 af 14. november 2005 og nr. 8 af 24. december 2005, men har intet kendskab til de øvrige fem fakturaer med SKATs nr. 1,2,4, [...] og 6, jf. bilag 7, side 9, 10, 15, [...] og 23.

Som det fremgår af de belgiske skattemyndigheders brev til SKAT af 3. januar 2007 er der vedrørende salget af varer til H1 anført navnet Mr. OY, jf. bilag 7, side 1, jf. side 8. Det gøres gældende, at der hos G4 må være sket en forveksling mellem ham/ H1 og ZY, som også skulle have handlet med G4 til brug for G6 ApS, jf. bilag 16. Det er ligeledes ZY´s navn, der er anført på den af G4 udarbejdede kontooversigt.

Det bestrides på den baggrund som udokumenteret, at de af SKAT opregnede transporter som nr. 1, 2, 4 [...] og 6 er leverancer til min klient:

Ad Faktura 04/0041 og faktura 04/1731 (bilag 7, side 9 og 15).

Det fremgår af bilag 7, side 1, 2. egentlige afsnit:

"...

The name of the person placing the orders is Mr. OY who moves with the store to make the order. The goods are transported by transporter except for the purchaces mentioned on the invoices 41 and 1732 which were carried by the customer.

..."

Der foreligger ikke kvittering fra klageren for den af SKAT hævdede modtagelse af varerne.

Varerne omhandlet i faktura 41 og 1732 blev borttransporteret af Mr. OY. Der foreligger ingen dokumentation for, hvem denne person er, eller dokumentation for hvem varerne er udleveret til eller hvem der har forestået betalingen.

Det bestrides på det grundlag som udokumenteret, at de i faktura 04/0041 og 04/1731 omhandlede varer, er eksporteret/leveret til sagsøgeren, og at sagsøgeren derfor er afgiftspligtig af den hævdede leverance. Bevisbyrden herfor påhviler sagsøgte.

Ad faktura 04/0582 (bilag 7, side 10).

Det fremgår af bilag 7, side 10, at faktura 04/0582 er udstedt til H1 I/S. Af bilag 7, side 11, jf. bilag 15, side 2, 4. afsnit, det er SKAT opfattelse, at de i fakturaen omhandlede varer er faktureret til H1 og at varerne er transporteret til adressen ...3. Det kan om denne adresse oplyses, at der er tale om "G11", som er en depotbygning, hvor 2-300 personer har opbevaringsdepoter. Adgang til stedet forudsætter ikke identifikation el.lign. og der er ikke kontrol med, hvem der kommer, går eller f.eks. måtte modtage varer på den pågældende adresse. Der har derfor været mulighed for andre personer, at modtage varer her uden det havde noget med klageren at gøre. Det bemærkes yderligere, at der alene er tale om et lille depotrum på 8 kvm.

Af faktura 04/0582 fremgår, hvilke varer fakturaen omfatter. Det fremgår her, at der er tale om følgende varer:

Der har således i hvert fald været tale om 1.327 kg. varer, idet der hertil kommer 25 kasser med 300 glas oliven.

Af det af SKAT udleverede transportdokument, som SKAT hævder dokumenterer transporten af varerne omhandlet i faktura 04/0582 (bilag 7, side 11), er der alene tale om transport af varer med en vægt (Poids) på 500 kg. Det udstedte transportdokument dokumenterer derfor ikke, at de i faktura 04/0582 omhandlede varer skulle være blevet leveret til sagsøgeren.

Der foreligger ikke kvittering fra sagsøgeren for den af SKAT hævdede modtagelse af varerne.

Det bestrides på det grundlag som udokumenteret, at de i faktura 04/0582 omhandlede varer, er eksporteret/leveret til klageren, og at sagsøgeren derfor er afgiftspligtig af den hævdede leverance. Bevisbyrden herfor påhviler sagsøgte.

[...]

Ad faktura 05/3233 (bilag 7, side 23).

Det fremgår af SKATs høringssvar (bilag 15, side 2, 6. afsnit), at de i fakturaen omhandlede varer er faktureret til H1 og at varerne iht. "transportpapiret" side 25 skulle være transporteret til H1 på ...6.

Af faktura 05/3233 fremgår, hvilke varer fakturaen omfatter. Det fremgår her, at der er tale om følgende varer:

Der har således I hvert fald været tale om 8.462 kg. varer, idet der hertil kommer 240 og 500 stk. "Harissa".

Af det af SKAT udleverede transportdokument (bilag 7, side 25), som SKAT hævder dokumenterer transporten af varerne omhandlet i faktura 05/3233, er der alene tale om transport af varer med en vægt (Poids) på 4.500 kg. Det udstedte transportdokument dokumenterer derfor ikke, at de i faktura 05/3233 omhandlede varer skulle være blevet leveret til klageren.

Hertil kommer, at bilag 7, side 25 på ingen måde herudover udgør dokumentation for, at der skulle være leveret vare fra G4 til klageren, da der ikke er tale om et transportdokument, endsige et dokument hvor klageren har kvitteret for modtagelsen af den af SKAT hævdede leverance. Hvad der i øvrigt måtte være udleveret af G4 til de belgiske myndigheder af håndskrevne papirlapper, bevirker ikke at disse (bilag 7, side 22, 28 eller 32) er transportdokumenter eller i sig selv udgør dokumentation for de hævdede handler.

Det bestrides derfor som udokumenteret, at de i faktura 05/3233 omhandlede varer, er eksporteret/leveret til sagsøgeren, og at sagsøgeren derfor er afgiftspligtig af den hævdede leverance. Bevisbyrden herfor påhviler sagsøgte.

Ad G2:

Det bestrides som udokumenteret, at varerne i faktura af 27. februar 2004 (SKATs nr. 12) med faktura nr. 20040325 og fakturabeløb på 10.305,72 EU, er eksporteret/leveret til sagsøgeren, og at sagsøgeren derfor er afgiftspligtig af den hævdede leverance. Bevisbyrden herfor påhviler sagsøgte.

Ad G1 BV:

Af det af de hollandske skattemyndigheder udfyldte skema "SCAC 2004" fremgår, at de til fakturaerne vedlagte transportpapirer fra transportvirksomheden G7 ikke er i overensstemmelse med de faktiske transportforhold, idet G1 var nabo til G7 og af transportfirmaet var blevet overladt forudfyldte CMR-transportpapirer, hvor G7's navn var anført. Det fremgår videre, at G7 ikke har foretaget de omhandlede transporter. Der foreligger således betydelig tvivl om rigtigheden af de af G1 foretagne indberetninger - det er disse oplysninger, der er lagt til grund for de foretagne forhøjelser.

Hertil kommer, at de hollandske told/skattemyndigheder har lagt til grund, at G1 ikke ud fra de foreliggende dokumenter kan dokumentere, at de omhandlede varer overhovedet har forladt Holland med Danmark som destination, jf. bilag 8, side 6, næstsidste pkt.

De fremsendte transportpapirer ikke er udstedt af det transportfirma, der måtte have transporteret varerne - hvis der overhovedet er sket transport ud af landet, jf. bilag 8, side 6n. Hvis der er sket leverance af varer som anført i de fakturaer, som SKAT hævder, er tilgået sagsøgeren, foreligger der ingen som helst dokumentation herfor. Dette har SKAT forsøgt at imødegå ved at anføre, at nok har fragtbrevene været forudfyldt af fragtfirmaet - men efter deres indhold, så må der være sket levering til sagsøgeren. Dette bestrides, idet et sådant fragtbrev ikke udgør nogen form for dokumentation for, til hvem eller hvorhen varerne i realiteten er transporteret - om transporteret overhovedet. Som de hollandske told/skattemyndigheder konkluderede, foreligger der ingen dokumentation for, at varerne overhovedet har forladt hollandsk territorium.

At transporterne ikke har fundet sted understøttes af, at de i seks af de syv tilfælde, jf. oversigten nedenfor, ikke er kvitteret for modtagelsen, hverken af sagsøgeren eller andre - varerne er således ikke kommet frem, jf. bilag 8, side 10, 12, 16, 21, 23 og 28, mens den kvittering der er påført på side 39 ikke er klagerens kvittering for modtagelse af de pågældende varer.

Da der er en række af de hævdede leverancer, som sagsøgeren ikke har kendskab til og ikke har fået leveret, gøres det på baggrund af de i bl.a. bilag 43 beskrevne fejl og mangler ved G1 BV' bogholderi mv. gældende, at de nævnte fakturaer og andre papirer ikke udgør dokumentation for, at der er sket salg af eller levering heraf til sagsøgeren. Det må allerede på baggrund af den usikkerhed, der omgærer forholdene hos G1 BV bevirke, at indberetning fra denne virksomhed til EU's-listesystem ikke kan lægges til grund til brug for den foretagne forhøjelse som omfattet af bilag 1. Skatteministeriet har ikke godtgjort, at der er sket salg af eller levering af de ovennævnte varer, hvorfor der ikke er noget grundlag at foretage en forhøjelse af sagsøgerens afgiftsgrundlag på. Det bestrides, at ministeriets henvisning til artikel 21 i forordning 1777/2005 er relevant for nærværende sag eller kan føre til at ministeriets bevisbyrde for, at der er sket salg og levering til sagsøgeren, ændres, eller at de kaotiske regnskabsmæssige forhold hos G1 BV ikke skal tillægges betydning 100 pct. i forhold til rettens vurdering af om Skatteministeriets bevisbyrde for de hævdede handler er løftet.

Der er tale om følgende hævdede leverancer:

Ad sag nr. 1 - principal påstand nr. 2.

Det gøres til støtte for den principale påstand nr. 2, gældende, at G1s bogholderi fremgår, at en række af de udstedte fakturerer efterfølgende er blevet krediteret helt eller delvist.

Der er tale om krediteringer af følgende fakturerer:

Krediteringerne understøttes af den vedlagte kontooversigt for 2004 og 2005, jf. bilag 8, side 8 og 26. Disse krediteringer skal fragå i den foretagne forhøjelse.

Der er således tale om, at uanset der bortset fra det faktum, at sagsøgeren ikke har fået leveret varerne omfattet af SKATs nr. 26 og 28, er der i de foretagne ansættelser ikke taget højde for, at leverandøren har udstedt kreditnotaer for 42.404,87 EU.

Sagsøgerens principale påstand 2 fsva. de af SKAT hævdede salg/leverancer med nummer 26 og 28 er subsidiære ifht påstand 1, idet det principalt bestrides, at der er sket salg/leverance af disse to numre. Fsva nummer 34 og 36 påstås der nedsættelse.

Ad sag nr. 1 - principal påstand nr. 3.

For en stor del af sagsøgerens import af nødder mv. er der sket reeksport til G3 KB i Sverige, hvorfor sagsøgeren ikke er afgiftspligtig af de reeksporterede nødder mv.

Hvorvidt sagsøgerens salg til G3 KB ikke måtte være registreret i Sverige skal ikke komme sagsøgeren til skade.

Som anført i Landsskatterettens kendelse (bilag 1, s. 5, sidste afsnit) er der enighed mellem sagsøgeren og SKAT om, at såfremt de omhandlede varer er videreeksporteret til Sverige falder afgiften efter chokoladeafgiftsloven væk. Da det efter bevisførelsen er godtgjort, at 31.438,84 kg af de omhandlede nødder mv. og 480 kg. the er videreeksporteret til G3 KB i Sverige, gøres det gældende, at der skal ske en nedsættelse af virksomhedens afgiftstilsvar med 519.906 kr. svarende til den påviste eksport, jf. chokoladeafgiftslovens § 9.

Det gøres gældende, at da der er fremlagt dokumentation for, at virksomheden har videreeksporteret 31.438,84 kg nødder mv. samt 480 kg the til den svenske virksomhed, G3 KB, som var momsregistreret i 2004 og 2005, skal der ske en nedsættelse af den foretagne forhøjelse af selskabets momstilsvar svarende hertil, jf. momslovens § 34. Den nærmere beregning må forestås af SKAT, hvorfor sagen på dette punkt skal hjemvises til fornyet behandling.

De svenske skattemyndigheder har her oplyst, at de har haft adgang til G3 KBs regnskabsmateriale for perioden januar - august 2004, men ikke efterfølgende regnskabsmateriale. Det må på den baggrund lægges til grund, at de svenske skattemyndigheders besvarelse til SKAT og SKATs udlægning heraf bygger på et spinkelt grundlag, idet hovedparten af salget til G3 KB er sket efterfølgende.

SKAT har om MO - som sagsøgeren kender som daglig leder og ansvarlig for G3 KB, som sagsøgeren har handlet med siden 2003 og som nu driver en lignende virksomhed under navnet G12 - anført:

"...

De svenske myndigheder oplyser videre, at MO, der har bekræftet at G3 KB "har haft stora handelsaffärer med H1 under år 2004-2005" (jf. adv. bilag 5), har meddelt kurator, at han ikke har noget at gøre med G3 KB. Ifølge det svenske selskabsregister har han ikke haft tegningsret for G3 KB.

..."

SKAT undlader i sin gengivelse af oplysninger fra de svenske skattemyndigheder, at anføre, at de svenske myndigheder mener at MO drev G3 KB - således er det anført i den svenske redegørelse:

"...

MO har meddelat konkursförvaltaren att han inte har nägot med G3 KB att göre. Skatteverket är av en annan åsikt och menar att MO kan betraktas som företagsledera i G3 KB.

..."

Der er således enighed mellem de svenske skattemyndigheder og sagsøgeren om, at MO har drevet virksomheden G3 KB.

Ad sag nr. 1 - subsidiær påstand.

Det gøres til støtte for den i sag nr. 1) nedlagte subsidiære hjemvisningspåstand ex tuto gældende, at såfremt retten ud fra de foretagne beregninger ikke kan nå frem til de efter rettens vurdering korrekte beløb, må sagen hjemvises til SKAT medhenblik på den endelige beregning heraf.

Ad sag 2.

Det gøres til støtte for hjemvisningspåstanden i sag nr. 2 gældende, at beregningerne af den påståede nedsættelse af de foretagne indkomstforhøjelser afhænger af resultatet af rettens afgørelse i sag nr. 1. Da hertil kommer, at der i sag nr. 1 er tale om en række påstande, der hver især alt efter rettens resultat vil kunne føre til at den beregnede nedsættelse i af den foretagne indkomstforhøjelse i sag nr. 2 med forskellige beløb, vil det blive uoverskueligt på forhånd at beregne de mange potentielle udfald af sag nr. 2, og det påstås derfor, at selve opgørelsen heraf ud fra de principper, der er fastlagt i stævningen i sag nr. 2 og ud fra rettens dom i sag nr. 1, skal overlades til SKAT at foretage en beregning af nedsættelserne for de to indkomstår i form af en hjemvisning af sagen på dette punkt.

Herudover gøres det konkret gældende, at SKAT i den foretagne ansættelse skønsmæssigt har anerkendt, at sagsøgeren i hvert af indkomstårene har haft transportudgifter til transport af varer med 50.000 kr. Det er med fremlæggelse af en række nye bilag efter SKATs afgørelse i sagen godtgjort, at der har været tale om en væsentligt større eksport af varer til G3 KB end SKAT har lagt til grund og det gøres derfor gældende, at det udøvede skøn over udgifter til transport skal forøges til 150.000 kr. for hvert af de to indkomstår.

Yderligere gøres det gældende, at da sagsøgerens virksomhed bestod i indkomstårene 2004 og 2005 i køb og salg af fødevarer, herunder nødder, oliven, patér. Som led i driften af virksomheden var der et naturligt svind i de varer, der handles - typisk som følge af, at det ikke nås at sælge varerne indenfor holdbarhedsperioden. Det gøres til støtte for sagsøgerens gældende, at SKAT i grundlaget for sin skønsudøvelse skal tage højde for et svind på 10 pct. årligt.

..."

Sagsøgte har i påstandsdokument af 24. november 2010 gjort følgende gældende:

"...

Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det overordnet gældende, at det er berettiget, at skatte- og afgiftsmyndighederne skønsmæssigt har forhøjet, dels sagsøgerens afgiftstilsvar med i alt kr. 892.276,- og momstilsvar med kr. 1.022.500,- i afgiftsperioden 1. januar 2004 til 31. december 2005, dels sagsøgerens virksomhedsoverskud med henholdsvis kr. 320.500,- og kr. 208.607,- i indkomstårene 2004 og 2005.

Sagsøgerens regnskaber er ikke egnet til at opgøre sagsøgerens moms- og afgiftstilsvar og skattepligtige indkomst, og myndighederne har derfor været berettiget til at fastsætte moms- og afgiftstilsvaret og den skattepligtige indkomst skønsmæssigt, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Sagsøgeren bestrider ikke, at skattemyndighederne har været berettiget til at fastsætte moms- og afgiftstilsvaret og den skattepligtige indkomst skønsmæssigt.

Skattemyndighedernes skøn kan kun tilsidesættes, såfremt sagsøgeren godtgør, at skønnet er udøvet på et forkert grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat, jf. f.eks. SKM2005.368.HR og SKM2009.37.HR . Denne bevisbyrde har sagsøgeren ikke løftet.

SKATs forhøjelse hviler på fakturaer udstedt af de pågældende leverandører til H1 og på indberetninger til VIES-systemet. Alle de bestridte fakturaer angiver sagsøgeren som køber af varerne, og sælgerne har listeindberettet sagsøgeren som modtager af varerne. Det er derfor det klare udgangspunkt, at sagsøgeren også har købt varerne i henhold til fakturaerne og fået varerne leveret i overensstemmelse med leverandørernes indberetninger til EU-listesystemet VIES, jf. den tilsvarende listeindberetningsbestemmelse for danske eksportører i momslovens § 54 og momsbekendtgørelsens § 72 og 73.

Sagsøgeren har også - ubestridt - løbende købt og fået leveret varer fra netop de pågældende leverandører. Sagsøgeren har endvidere tillige undladt at bogføre nogle af de fakturaer, som ikke er bestridt.

Vedrørende de enkelte påstande:

Påstand 1:

Ad G4

SKATs forhøjelse er baseret på 8 fakturaer, hvoraf sagsøgeren bestrider 5 fakturaer. Alle fakturaer er udstedt til H1, og alle beløb er med i indberetningerne til VIES.

Det gøres gældende, at det må lægges til grund, at sagsøgeren også har modtaget leverancer fra G4 i henhold til fakturanr. 04/004 1, 04/0582, 04/1732, 05/0280 og 05/3233 (bilag 7, side 9, 10, 15, 18 og 23).

Det bestrides, at de belgiske skattemyndigheders angivelse af, at "Mr. OY" skulle have afgivet ordrerne hos G4 (bilag 7, side 1), viser, at der er sket en forveksling hos G4 med G6 ApS.

Det er helt udokumenteret, hvem OY er, herunder om vedkommende eksisterer. Det forekommer mere sandsynligt, at sagsøgerens fornavn er blevet angivet forkert hos G4, end at både sagsøgerens efternavn og virksomhedens navn skulle være forvekslet. Hertil kommer, at det er udokumenteret, at G4 overhovedet solgte varer til G6 ApS, herunder den slags varer, der fremgår af de bestridte fakturaer, endsige at ZY var tilknyttet G6 ApS efter den 1. juni 2004 (bilag 16, side 2).

Det skal i den forbindelse desuden fremhæves, at de belgiske skattemyndigheder ved angivelsen af "Mr. OY" som ordregiver udtaler sig om samtlige faktureringer fra G4 til sagsøgeren, herunder de leveringer, som sagsøgeren anerkender og til dels har bogført.

Det bestrides således også, at angivelsen af "Mr. OY" skulle betyde, at leveringerne i henhold til fakturanr. 04/004 1 og 04/1732 (bilag 7, side 9 og 15), ikke skulle være afhentet af sagsøgeren.

Fakturanr. 05/3233 (bilag 7, side 23) må ligeledes anses for leveret til sagsøgeren på baggrund af transportdokumentet fra G4 (bilag 7, side 25). Antallet af kasser (490 stk.) og dateringen stemmer med fakturaen og ordrebekræftelsen, og både transportdokumentet og ordrebekræftelsen angiver, at levering er sket med lastbil med registreringsnr. "X".

Det skal i den forbindelse fremhæves, at sagsøgeren har bogført fakturanr. 05/1778 (bilag 7, side 20) og anerkendt køb og levering i henhold til fakturanr. 05/4150 og 05/4526 (bilag 7, side 26 og 29), og at G4s transportdokumenter for levering i henhold til disse fakturaer (bilag 7, side 22, 28 og 32) svarer til transportdokumentet for levering af fakturanr. 05/3233 (bilag 7, side 25). Sagsøgeren har endvidere bogført fakturanr. 04/2857 (bilag 7, side 16), som der ikke synes at foreligge et transportdokument for (bilag 7, side 17).

Sagsøgeren har endvidere hæftet sig ved, at der ikke er fuldstændig overensstemmelse mellem mængdeangivelserne i transportdokumenterne og fakturaerne. Dette kan imidlertid helt afvises. Det er sædvanligt i branchen, at mængderne alene angives i "paller", jf. eksempelvis transportdokumenterne vedrørende G1, jf. bilag C, side 13 og side 25 samt erklæringen fra MO, jf. bilag 18. Det er med andre ord usandsynligt, at der er fuldstændig overensstemmelse mellem mængdeangivelserne.

Ad G2

Sagsøgeren har bogført 5 fakturaer fra G2 og har ikke bestridt køb og levering i henhold til yderligere 11 fakturaer fra G2. Sagsøgeren bestrider levering i henhold til en faktura uden nærmere begrundelse. Fakturaen er stilet til sagsøgeren. Fakturaen er fremlagt som bilag B.

Det gøres gældende, at sagsøgeren tillige har købt og fået leveret varerne i henhold til denne faktura.

Ad G1

Sagsøgeren har bogført 5 fakturaer og har ikke bestridt køb og levering i henhold til yderligere 7 fakturaer fra G1.

Det gøres gældende, at sagsøgeren tillige har købt og fået leveret varerne i henhold til fakturanr. 214970, 214953, 215328, 215668, 215748, 215880 og 216404 (bilag C, side 9, 11, 15, 20, 22, 27 og 38). Samtlige fakturaer er indberettet til VIES.

Det må endvidere lægges til grund, at varerne er leveret til sagsøgeren i henhold til de transportdokumenter, der er modtaget fra de hollandske skattemyndigheder (bilag C, side 10, 12, 16, 21, 23, 28 og 39). Transportdokumenterne angiver registreringsnumrene for de lastbiler, der har transporteret varerne, og dokumenternes datering stemmer med faktureringsdatoerne.

Disse transportdokumenter svarer til de transportdokumenter, der vedrører levering i henhold til de fakturaer, som sagsøgeren, dels har regnskabsført (bilag C, side 24, 33, 35, 40, 43), dels anerkender at have modtaget (bilag C, side 13, 17, 19, 29, 46, 48 og 51), jf. i øvrigt oversigten i bilag D, side 3.

Det er i den forbindelse ikke afgørende, at de hollandske skattemyndigheder ikke har godkendt transportdokumenterne som tilstrækkelig dokumentation til, at G1s salg i henhold til fakturaerne er fritaget for moms i Holland. Dette princip er desuden udtrykt i artikel 21 i Rådets forordning nr. 1777/2005 af 17. oktober 2005.

I øvrigt bemærkes, at det er uden afgiftsmæssig betydning for sagsøgeren, at G1 er pålagt moms af leverancerne, idet erhvervelsesmomsen er godskrevet ved opgørelsen af momstilsvaret (bilag 5, side 8, 2. afsnit).

Påstand 2 (subsidiær påstand):

Det bestrides, at G1 har krediteret beløb vedrørende fakturanr. 215328, 215668, 216596 og 216926 (bilag C, side 15, 20, 46 og 51). De håndskrevne beløb på fakturaerne er derimod udtryk for, at fakturabeløbene er betalt ad flere omgange. Dette stemmer med både G1s bogføring (bilag C, side 8 og 26, "Deel fct."/"Rest fct.") og virksomhedens indberetninger til listesystemet.

Det fremgår af fakturanr. 215676 (bilag C, side 19), at G1 har krediteret € 671,- vedrørende fakturanr. 215668 (bilag C, side 20) som følge af en ændret pris for cashewnødder. G1 udsteder og bogfører således en kreditnota, når der sker krediteringer (bilag C, side 8 og 26), og der er ikke udstedt kreditnotaer vedrørende fakturanr. 215328, 215668, 216596 og 216926.

Påstand 3:

Det bestrides, at sagsøgeren har reeksporteret den angivne andel af de købte varer til G3 KB i Sverige.

Bevisbyrden for, at der er foretaget afgiftsfrie leverancer, påhviler sagsøgeren. Han skal dokumentere, at varerne er overdraget til G3 KB og godtgøre, at varerne er forsendt eller transporteret til Sverige, jf. EU-Domstolens dom i sag C-409/04 (Teleos plc m.fl. mod Kommissionen), paragraf 42 [præmis 42.red.SKAT].

Sagsøgeren har ikke indberettet den angivne eksport til Sverige til VIES-systemet og heller ikke angivet leverancerne som momsfrit salg ved sine momsangivelser. I SKM2006.277.HR og SKM2008.717.HR blev det tillagt vægt, at sagsøgeren ikke havde udfyldt og indsendt lister i henhold til momslovens § 54 og momsbekendtgørelsens § 72 og 73.

Sagsøgeren har heller ikke anmodet om godtgørelse af fritagelse for afgifter efter chokoladeafgiftsloven for de påståede leverancer.

Sagsøgeren har fremlagt nye bilag for byretten. For 2004 er fremlagt bilagene 22-23 vedrørende de bogførte fakturaer. Som nye bilag er fremlagt bilag 24-31 vedrørende de ikke-bogførte fakturaer. Der er tale om fakturaer, der tilsyneladende er udstedt af G3 KB og med deres stempel.

G3 KB er taget under konkursbehandling i september 2006. Der er ikke overdraget nogen regnskaber til kurator. De svenske skattemyndigheder har haft adgang til dele af regnskabsmaterialet for januar til august 2004. Af høringssvaret fra de svenske skattemyndigheder fremgår, at der ikke er medregnet leverancer fra H1 for hele denne periode i 2004, jf. bilag 40.

For 2005 er fremlagt bilag 32-33 vedrørende de bogførte bilag og som nye bilag 34-39 vedrørende de ikke bogførte bilag.

Ingen af fakturaerne for såvel 2004 som 2005 er bogført hos sagsøgeren, og sagsøgeren oplyste ved klagen til Landsskatteretten, at de påståede leverancer var sket til en køber i Sverige uden udstedelse af fakturaer, jf. bilag F. Se hertil UfR 2000.2478H, hvor Højesteret i en sag om en anden problemstilling lagde vægt på, hvad sagsøgeren havde oplyst i Landsskatteretten.

Sagsøgeren har fremlagt forskellige erklæringer med henblik på at dokumentere, at varerne er transporteret til G3 KB i Sverige. Disse erklæringer er uden reelt indhold, hvorfor det bestrides, at de kan dokumentere, at varerne er transporteret til Sverige.

En af erklæringerne er afgivet af MO, der har oplyst til kurator for G3 KB, at han ikke har noget med selskabet at gøre, jf. bilag 40, side 11. Heraf fremgår tillige, at han ikke - ifølge Bolagsverkets register - har haft adgang til at udtale sig på vegne af G3 KB. Det er således helt udokumenteret, at han kan udtale sig på vegne af selskabet. Han henviser endvidere til, at transporten er sket med G9 AB, hvilket er helt usandsynligt, jf. nedenfor.

Bilag G-M er de fakturaer udstedt af G9 AB til G3 KB, som de svenske skattemyndigheder har fundet hos G3 KB i materialet for perioden januar-august 2004. Der er ingen sammenhæng mellem disse fakturaer og H1. På fire ud af syv fakturaer er endvidere angivet, at der er tale om transport fra ...7 til ...8, det vil sige transport i Sverige. For så vidt angår disse fire fakturaer kan det således udelukkes, at der kan være tale om transport af varer fra H1 i Danmark.

Således kan bilag 19, der er en erklæring fra KN på vegne af G9 AB, heller ikke dokumentere, at varerne er transporteret til Sverige.

Bilag 20 er en erklæring fra IZ, hvori han angiver, at han har været chauffør for G3 KB i 2004-2005. Han har kørt i en lastbil med registreringsnummeret "Y". De svenske skattemyndigheder har oplyst, at G3 KB - ifølge deres lønindberetninger - aldrig har udbetalt løn til IZ. Han har heller ikke selv selvangivet nogen løn i hverken 2004 eller 2005. Endvidere har de svenske skattemyndigheder oplyst, at bilen er anskaffet af G3 KB den 1. juni 2004 og solgt igen den 5. januar 2005, det vil sige efter en ejerperiode på godt seks måneder.

Afslutningsvis skal det bemærkes, at sagsøgerens påstand om nedsættelse af afgiftstilsvaret for nødder for 2005 skal reduceres med kr. 2.727,-, jf. replikken, side 5, 3. afsnit, jf. svarskriftet, side 10, 4. afsnit. Sagsøgeren har her bekræftet, at bilag 37 er en følgeseddel for varer, som er faktureret ved bilag 26.

Ad skattesagen:

Det gøres gældende, at sagsøgerens afgiftstilsvar for køb af nødder og the skal medregnes i beregningsgrundlaget for skattemyndighedernes opgørelse af den skønsmæssige forhøjelse af sagsøgerens indkomst ("skattesagen", bilag 4, side 5), idet eksporten til Sverige er udokumenteret.

Det bestrides, at indkomstforhøjelsen skal fratrækkes udgifter til fragt ud over kr. 50.000,- i hvert indkomstår, jf. "skattesagen", bilag 4, side 5. Sagsøgeren har ikke godtgjort, at skattemyndighedernes skøn er åbenbart urimeligt eller udøvet på et forkert grundlag, og det påhviler sagsøgeren at dokumentere, at der er afholdt fradragsberettigede udgifter, jf. statsskattelovens § 6, litra a.

Sagsøgeren har bogført fragtudgifter i indkomstårene 2004 og 2005 med henholdsvis kr. 6.743,- og kr. 6.390,- (bilag 22, side 6, og bilag 32, side 6). Skattemyndighedernes skøn over yderligere fragtudgifter med kr. 50.000,- årligt forekommer på denne baggrund meget lempeligt.

Der er intet grundlag for at antage, at sagsøgeren har afholdt fragtudgifter ud over yderligere kr. 50.000,- årligt. Det forhold, at sagsøgeren mener, at salget er sket til G3 KB i Sverige, godtgør på ingen måde, at der er afholdt større fragtudgifter. Tværtimod gør sagsøgeren jo netop i forhold til "afgiftssagen" tilsyneladende gældende, at G3 KB selv hentede varerne hos sagsøgeren (bilag 18, 19, 20 og 21).

Det bestrides endvidere, at den skønsmæssige indkomstforhøjelse skal tage højde for et årligt svind på 10 % af varelageret. For det første er det udokumenteret, at sagsøgeren havde en så stor del af sit varelager liggende så længe, at holdbarhedsperioden udløb for 10 % af varerne. For det andet gøres det gældende, at den skønsmæssige fastsættelse af sagsøgerens bruttoavance til 15 % indirekte tager højde for svind. Det bemærkes, at sagsøgerens bruttoavance i indkomståret 2003 var 19,2 % (bilag 22, side 4).

..."

Rettens begrundelse og afgørelse

Efter bevisførelsen lægges det til grund, at virksomhederne G4 SA, G2 SA og G1 BV i årene 2004 og 2005 via EU-listesystemet indberettede salg af varer til H1 v/A, som ikke blev bogført i regnskaberne hos H1 v/A. H1 v/A har efterfølgende erkendt at have modtaget en del af de ikke-bogførte vareleverancer. Størrelsen af virksomhedens skatte- og afgiftstilsvar har således ikke kunnet opgøres på grundlag af regnskaberne, hvorfor skattemyndighederne har været berettigede til at foretage en skønsmæssig ansættelse af virksomhedens tilsvar, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Skattemyndighedernes skønsmæssige ansættelse af tilsvaret lægges efter fast praksis til grund, medmindre det godtgøres, at ansættelsen af tilsvaret er åbenbart urimelig eller udøvet på et klart fejlagtigt eller ufuldstændigt grundlag.

H1s anbringende om, at G4 SA i tillæg til at handle med A skulle have handlet med en person ved navn "OY", der indkøbte varer i H1s navn, er spekulativ og helt udokumenteret. Vedrørende leverancer fra G2 SA har H1 v/A uden nærmere forklaring anerkendt at have modtaget 11 ikke-bogførte leverancer, mens én leverance fortsat bestrides. Vedrørende leverancer fra G1 BV er de hollandske myndigheders manglende anerkendelse af eksporten af varer til Danmark ikke bestemmende for, om varerne til brug for beregning af dansk moms- og afgiftstilsvar anses for at være leveret til H1 v/A, idet retten bemærker, at de bestridte leverancer i lighed med leverancer, som H1 v/A ikke bestrider at have modtaget, er fakturerede af G1 BV og indberettede til EU-listesystemet af G1 BV. Endelig gælder det for så vidt angår leverancer fra G1 BV, at retten som følge af afdragsposteringerne på H1s kontokort hos G1 BV ikke finder grundlag for at antage, at de håndskrevne posteringer på fakturaerne 215328, 215668, 216596 og 216926 er krediteringer.

For så vidt angår H1 v/As salg af varer til G3 KB i Sverige i 2004 og 2005 bemærker retten, at der påhviler H1 v/A en særligt skærpet bevisbyrde, når det hævdes, at leverancer til G3 KB, der hverken er indberettet til EU-listesystemet eller fremgår af regnskaberne for H1 v/A, har fundet sted. Det fremlagte materiale vedrørende leverancer til G3 KB er delvist inkonsistent, og parts- og vidneforklaringerne under sagen har været delvist uoverensstemmende, blandt andet i henseende til, hvor dokumentationen har befundet sig. Efter en samlet vurdering af det i sagen foreliggende finder retten det ikke bevist, at H1 v/A har leveret varer til G3 KB i videre omfang end det, der allerede er anerkendt af skattemyndighederne.

Herefter finder retten ikke, at de indsigelser, som H1 v/A har gjort gældende mod den skønsmæssige ansættelse af virksomhedens tilsvar kan lægges til grund. Da H1 v/A således ikke har godtgjort, at skattemyndighedernes skønsmæssige ansættelse af virksomhedens tilsvar er åbenbart urimeligt eller er udøvet på et fejlagtigt eller fuldstændigt grundlag, tages Skatteministeriets påstand om frifindelse i sag 43C-6954/2009 til følge.

A´s indsigelser i sag 43C-7274/2009 vedrørende størrelsen af fragtudgifter og svind er helt udokumenterede og må på grundlag af de foreliggende regnskabsoplysninger for 2004 og 2005 anses som usandsynlige. Herefter og som følge af udfaldet af sag 43C-6954/2009, tages Skatteministeriets frifindelsespåstand i sag 43C-7274/2009 ligeledes til følge.

Ved fastsættelsen af sagsomkostninger har retten i tillæg til sagernes resultat lagt vægt på karakteren og forløbet af sagerne, herunder disses værdi, omfanget af bevisførelsen, varigheden af hovedforhandlingen, og det forhold, at sag 43C-7274/2009 i væsentlig grad beroede på udfaldet af sag 43C-6954/ 2009. Herefter skal H1 v/A i sag 43C-6954/2009 til Skatteministeriet betale 180.000 kr. til dækning af udgifter til advokatbistand. I sag 43C-7274/2009 skal A til Skatteministeriet betale 90.000 kr. til dækning af udgifter til advokatbistand.

T h i k e n d e s f o r r e t

Skatteministeriet frifindes i begge sager.

I sag 43C-6954/2009 skal H1 v/A inden 14 dage betale 180.000 kr. i sagsomkostninger til Skatteministeriet.

I sag 43C-7274/2009 skal A inden 14 dage betale 90.000 kr. i sagsomkostninger til Skatteministeriet.

Sagsomkostningerne forrentes i henhold til rentelovens § 8a.