Dokumentets metadata

Kapitalfond Carried Interest

Skatterådet kan ikke bekræfte at bonusordning for medarbejderne i Spørger kan beskattes som Carried Interest efter reglerne i ligningslovens § 16 I og aktieavancebeskatningslovens § 17 A. Skatterådet kan bekræfte, at hvis aftalen ændres så medarbejderne modtager merafkastet direkte fra Fonden vil der ske beskatning efter Carried Interestreglerne.Skatterådet kan bekræfte, at ændring af bonusaftalen ikke udløser afståelsesbeskatning, heller ikke ved aftale om årlige a-conto-udbetalinger, dog under forudsætning af, at der ikke allerede er realiseret beløb til beskatning ud over almindelig afkast.

Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at den nuværende bonusordning for medarbejderne i Spørger kan beskattes som Carried Interest efter reglerne i ligningslovens § 16 I og aktieavancebeskatningslovens § 17 A?
2. Hvis spørgsmål 1 besvares bekræftende. Kan Skatterådet bekræfte, at det ikke udløser afståelsesbeskatning efter Carried Interest-reglerne, hvis den nuværende bonusordning ændres, således at der én gang om året kan udbetales et beløb til medarbejderne, svarende til den skat som Carried Interest udløser for det pågældende år?
3. Hvis spørgsmål 1 er besvaret benægtende. Kan Skatterådet bekræfte, at medarbejdernes andel af Succes Fee'et (merafkastet) kan beskattes som Carried Interest efter reglerne i ligningslovens § 16 I og aktieavancebeskatningslovens § 17 A, hvis det nuværende aftale set-up ændres således, at medarbejderne modtager merafkastet direkte fra Fonden?
4. Hvis spørgsmål 3 besvares bekræftende. Kan Skatterådet bekræfte, at det ikke udløser afståelsesbeskatning, hvis den nuværende bonusordning ændres således, at medarbejderne modtager merafkastet direkte fra Fonden?
5. Hvis spørgsmål 4 besvares bekræftende. Kan Skatterådet bekræfte, at det ikke udløser afståelsesbeskatning, hvis det - samtidig med ændringerne beskrevet under Spørgsmål 4 - aftales, at der én gang om året kan udbetales et beløb til medarbejderne svarende til den skat, som Carried Interest-beskatningen udløser for det pågældende år?

Svar

1. Nej
2. Bortfalder
3. Ja
4. Ja
5. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Fonden K/S (herefter "Fonden") er en traditionel dansk baseret kapitalfond, der fortrinsvis investerer i danske noterede og unoterede aktier.

Ejer- og aftalestrukturen er med hhv. almindelige kommanditister og specialkommanditister.

Management ApS har indgået en managementaftale med Fonden, hvorefter Management ApS fungerer som rådgivnings- og managementselskab for Fonden.

Management ApS modtager sædvanligt management fee, herunder Carried Interest (Succes Fee) fra Fonden.

Management ApS har outsourcet rådgivningsopgaven til Spørger og administrationsopgaven til Spørger Holding A/S, og det er i disse selskaber medarbejderne er ansat og arbejdet vedrørende Fonden udføres.

I henhold til de indgåede aftaler viderebetales management fee og Succes Fee til Spørger Holding A/S og Spørger i overensstemmelse med, at det er i disse selskaber arbejdet udføres.

Succes Fee'et, som Management ApS under visse betingelser modtager fra Fonden, beregnes som %-del af Fondens investeringsafkast der overstiger en IRR på en forhånd fastsat %, mens Succes Fee'et på Fondens investeringer i andre aktiver beregnes i forhold til et benchmark.

Succes Fee'et er et "merafkast", der betales til Management ApS, hvis Fonden genererer et afkast, der er større end det på forhånd fastsatte afkastkrav (Hurdle Rate).

Samtidig er Spørger - i henhold til K/S-aftalen, Managementaftalen og Bonusaftalen mellem Spørger og medarbejderne - forpligtet til at anvende mindst 50 % af det modtagne Succes Fee til opfyldelsen af den mellem Spørger og medarbejderne indgåede Bonusaftale.

Medarbejderne har alle investeret i Fonden og er Special-kommanditister. Medarbejderne har enten investeret direkte eller gennem personlige holdingselskaber i Fonden. Special-kommanditister er karakteriseret ved, at de kan erhverve andele for et lavere beløb end de øvrige kommanditister.

Det kan lægges til grund, at medarbejderne endnu ikke har erhvervet ret til bonussen/merafkastet.

Vurderer SKAT, at den nuværende bonusordning for medarbejderne i Spørger ikke opfylder betingelserne for at kunne beskattes som Carried Interest efter reglerne i ligningslovens § 16 I og aktieavancebeskatningslovens § 17 A, ønsker Spørger og medarbejderne at ændre det nuværende set-up.

Det påtænkte set-up udformes således, at det Succes Fee (merafkast), der efter det nugældende aftalegrundlag fuldt ud allokeres til Spørger, og en andel heraf videre til medarbejderne fremadrettet opsplittes, således at den del medarbejderne er berettiget til, udbetales direkte fra Fonden til medarbejderne, og den resterende del udbetales via Management ApS til Spørger (som hidtil).

Det "merafkast" medarbejderne modtager fra Fonden efter det nye set-up beregnes på samme måde som efter den nugældende bonusordning. Der foretages således ingen ændringer af beregningsmetoden eller størrelsen af det merafkast, medarbejderne kan modtage.

Juridisk gennemføres ændringen ved, at der udarbejdes et tillæg til K/S-aftalen, som alle kommanditister skal tiltræde. Tillægget vil fastslå, at medarbejdernes merafkast udbetales direkte fra Fonden til medarbejderne, og at medarbejdernes modpart bliver Fonden og ikke Spørger. Som en integreret del af ændringen annulleres de indgåede bonusaftaler mellem Spørger og medarbejderne.

Økonomisk og beregnings- og fordelingsteknisk ændres der ikke på de aftalte vilkår.

Tillægget til K/S-aftalen vil således også fastslå, at:

1. Det samlede merafkast beregnes som hidtil.
2. Merafkast (succes fee) til Spørger beregnes som hidtil men med fradrag af medarbejdernes samlede andel af merafkastet.
3. Merafkastet til den enkelte medarbejder beregnes som hidtil men udbetales direkte fra Fonden til medarbejderen.

Dertil kommer en række konsekvensrettelser i Management- og outsourcingaftalerne mv.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Den eksisterende bonusordning er etableret før Carried Interest-beskatningsreglerne blev indført, og Spørger ønsker at få sikkerhed for, at medarbejderne kan anvende Carried Interest-beskatningsreglerne, inden medarbejderne begynder at erhverve ret til bonussen.

For medarbejderne vil en beskatning efter reglerne om Carried Interest i aktieavancebeskatningsloven § 17 A og ligningsloven § 16 I have den konsekvens, at reglerne i ligningsloven § 16 J finder anvendelse, hvorefter Medarbejderne kan få tilbagebetalt allerede indbetalt skat, hvis det på et senere tidspunkt viser sig, at merafkastet ikke kommer til udbetaling. Derved vil medarbejderne undgå at kunne blive beskattet af en bonus, som de aldrig modtager, og uden mulighed for genoptagelse, hvis genoptagelsesfristen er overskredet, jf. samme problemstilling som behandlet i SKM 2010.243.

Er SKAT enig i vores vurdering af spørgsmål 1, ønsker vi samtidigt at få bekræftet, at det ikke udløser afståelsesbeskatning efter Carried Interest-reglerne, hvis den nuværende bonusordning ændres, således at der én gang om året kan udbetales et beløb til medarbejderne, svarende til den skat som Carried Interest udløser for det pågældende år.

Begrundelsen for at stille spørgsmål 2 er, at den løbende Carried Interest-beskatning kan være særdeles likviditetsbelastende for medarbejderne, da der skal afholdes skat af beløb, der endnu ikke er kommet til udbetaling. For at give medarbejderne mulighed for at finansiere denne skattebetaling, ønsker man at ændre den eksisterende bonusaftale på dette punkt.

SKAT kan ved besvarelsen af spørgsmål 2 forudsætte, at der ikke foretages andre ændringer af bonusaftalen.

Vedrørende Spørgsmål 1

Med vedtagelsen af L 202 den 28. maj 2009, er der indsat nye bestemmelser i aktieavancebeskatningsloven § 17 A og i ligningsloven § 16 I, der redegør for beskatningen af skattepligtige personer med en fortrinsstilling i en kapital- eller venturefond. Reglerne redegør for beskatningen af det "merafkast" som den skattepligtige modtager på investeringen i kapital- eller venturefonden.

Reglerne finder også anvendelse for allerede eksisterende ordninger, hvor den skattepligtige (i bemærkningerne benævnt "Kapitalfondspartneren") endnu ikke har fået afkastet.

Af bemærkningerne til L 202 fremgår det, at reglerne er indsat, fordi det merafkast som Kapitalfondspartneren modtager, efter Skattemyndighedernes vurdering, "må anses for at være en bonus for en succesfuld afvikling af kapitalfonde. Det vil sige, et vederlag for partnernes knowhow og indsats ved fondens etablering, drift og afvikling."

I det konkrete tilfælde har samtlige medarbejdere investeret i Fonden (Specialkommanditisterne), enten direkte eller indirekte gennem personlige holdingselskaber, og der er således ingen af de medarbejdere, der modtager bonus, der ikke ligeledes har foretaget investering i Fonden.

Medarbejdere, der ikke har foretaget investeringen direkte, har foretaget investeringen gennem personlige holdingselskaber, som de i henhold til kontrolbestemmelsen i ligningsloven § 16 I kontrollerer. Dette er tilfældet alene af den grund, at samtlige medarbejderne, som følge af deres arbejde i Spørger, deltager i driften af Fonden.

Kapital- og venturefonde er defineret både i aktieavancebeskatningsloven § 17 A, stk. 3, og i ligningsloven § 16 I, stk. 3, hvoraf det fremgår, at en kapital- og venturefond er en investeringsenhed, "der investerer i aktier med henblik på helt eller delvist at erhverve et eller flere selskaber mv. med på at deltage i ledelsen og driften af disse."

Da Fonden opfylder denne definition, og således er at betragte som en kapitalfond, vil ovenstående betingelse om, at den skattepligtige (i dette tilfælde medarbejderne) skal have investeret i en kapital- eller venturefond være opfyldt.

Ad 2) - Fortrinsstilling

For at blive omfattet af reglerne om beskatning af Carried Interest er det samtidig en betingelse, at den skattepligtige eller det selskab, der investeres igennem, har en "fortrinsstilling" i kapitalfonden.

Da medarbejdernes forholdsmæssige andel af resultatet i Fonden overstiger medarbejderens forholdsmæssige andel af den indskudte kapital, når Hurdle Raten er passeret, er der tale om en fortrinsstilling, jf. definitionen i bemærkningerne til L 202, hvorfor også denne betingelse for at anvende reglerne om Carried Interest er opfyldt.

Konklusion

Den nuværende bonusordning for medarbejderne opfylder efter vores vurdering betingelserne for at blive beskattet efter Carried Interest-reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 17 A og ligningsloven § 16 I.

På den baggrund er det vores vurdering, at medarbejdernes bonusordning vedrørende kapitalfonden skal beskattes som Carried Interest efter reglerne vedtaget med L 202.

Det faktum, at medarbejderne ikke modtager merafkastet (Carried Interest) direkte af Fonden, men modtager det via forskellige aftaler (outsourcingaftaler og bonusaftaler) mellem Fonden og Management ApS og mellem Management ApS og Spørger, bør efter vores vurdering ikke have nogen betydning.

Uanset denne forskel, bør resultatet efter vores vurdering være identisk, da der fortsat er tale om et merafkast, der udbetales til et fåtal af Fondens investorer.

Efter vores vurdering, må resultatet derfor være, at den eksisterende bonusordning skal beskattes efter reglerne om Carried Interest, medmindre der indgås aftale med de øvrige investorer i kapital-fonden om, at bonussen (Carried Interest) udbetales direkte til medarbejderen som en lønbonus.

Vi skal derfor indstille til, at SKAT besvarer spørgsmål 1 med et "ja".

Vedrørende Spørgsmål 2

Ved etableringen af den nuværende bonusordning for medarbejderne i Spørger, har man ikke været opmærksom på den likviditetsmæssige belastning ved, at medarbejderne kan blive beskattet af et beløb, de endnu ikke har fået udbetalt.

Da medarbejderne endnu ikke har erhvervet ret til bonussen, kan der efter vores vurdering ikke ske afståelsesbeskatning af medarbejderne, da der som udgangspunkt ikke er hjemmel til at beskatte muligheden for at erhverve en indkomst (beskatning af en eventualret).

Uanset, at SKAT vurderer, at der kan ske afståelsesbeskatning selvom medarbejderne ikke har erhvervet ret til bonussen, vil en sådan beskatning alene forekomme, hvis ændringen anses for væsentlig.

I det konkrete tilfælde, vil ændringen hverken ændre på bonusordningens løbetid, den måde bonussen beregnes på eller på det beløb som medarbejderne vil blive tildelt. Ændringen vil heller ikke ændre på retserhvervelsestidspunktet, men alene medføre, at en del af bonussen - som medarbejderen ville få udbetalt på et senere tidspunkt - udbetales på et tidligere tidspunkt, så medarbejderne kan finansiere skatten.

En sådan ændring, der hverken ændrer på retserhvervelsestidspunktet eller bonussens størrelse, vil efter vores vurdering ikke kunne anses for at være så væsentlig, at den medfører afståelsesbeskatning.

Vores vurdering er underbygget af afgørelsen i TfS 2008,1018 SR, hvor Skatterådet fandt, at en fremskyndelse af betalingen ikke var en væsentlig ændring af aktionæroverenskomsten, som derfor ikke ansås for afstået. Afgørelsen er begrundet med, at parterne bibeholdt aktionæroverenskomsten, der således - præcis som i det konkrete tilfælde med bonusaftalen - ikke blev ændret på yderligere punkter. Til støtte herfor se også SKM2010.479, hvor der heller ikke skete beskatning ved omlægning af en eksisterende bonusordning, da optjent bonus endnu ikke var retserhvervet på omlægningstidspunktet.

På den baggrund er det vores vurdering, at den foreslåede ændring ikke medfører afståelsesbeskatning, og den eksisterende bonusordning bør derfor, også efter den foreslåede ændring, kunne beskattes efter reglerne om Carried Interest.

Vi skal derfor indstille til, at SKAT besvarer spørgsmål 2 med et "ja".

Vedrørende Spørgsmål 3

Vurderer SKAT, at den nuværende bonusordning for medarbejderne i Spørger ikke opfylder betingelserne for at kunne beskattes som Carried Interest efter reglerne i ligningslovens § 16 I og aktieavancebeskatningslovens § 17 A, ønsker Spørger og medarbejderne at ændre det nuværende set-up.

I stedet for det nuværende set-up hvor medarbejderne modtager "merafkastet" på deres investering i Fonden fra Spørger via forskellige aftaler (outsourcingaftaler og bonusaftaler), ønsker parterne et set-up, hvor merafkastet udbetales direkte fra Fonden til medarbejderne.

Juridisk gennemføres ændringen ved, at der udarbejdes et tillæg til K/S-aftalen, som alle kommanditister skal tiltræde. Tillægget vil fastslå, at medarbejdernes merafkast udbetales direkte fra Fonden til medarbejderne, og at medarbejdernes modpart bliver Fonden og ikke Spørger. Som en integreret del af ændringen annulleres de indgåede bonusaftaler mellem Spørger og medarbejderne.

Økonomisk ændres der ikke på de aftalte vilkår. Merafkastet beregnes som oprindeligt aftalt.

Ved det skitserede tillæg til K/S-aftalen mv. og annullering af bonuskontrakter, er der aftaleretligt ikke tvivl om, at merafkastet udbetales direkte fra Fonden til de kommanditister, der er medarbejdere, og som oprindeligt har investeret i Fonden.

Den andel af Succes Fee'et, der efter de nugældende aftaler ikke allokeres til medarbejderne men tilfalder Spørger, vil fortsat tilfalde Spørger som et residualbeløb og er ikke omfattet af dette spørgsmål.

For de øvrige investorer i Fonden vil det påtænkte set-up ikke medføre ændringer. Der sker ingen ændringer i Fondens pro rata ejerskab, og der indføres ingen nye aftaleparter. Det beløb, der efter de nugældende regler udloddes til Management ApS, fordeles fremadrettet mellem udlodninger til Spørger og medarbejderne. De øvrige investorer vil således have samme rettigheder og ret til samme afkast som efter de nugældende regler.

Modsat Spørgsmål 1 vil medarbejderne nu modtage merafkastet fra Fonden enten direkte (personligt) eller indirekte gennem personlige holdingselskaber, alt afhængigt af hvordan investeringen i Fonden er gennemført.

På den baggrund er det vores vurdering, at merafkastet på medarbejdernes investering i Fonden er omfattet af Carried Interest-reglerne i aktieavancebeskatningsloven 17 A og ligningsloven 16 I, hvorfor SKAT bør besvare Spørgsmål 3 med et "Ja".

Vedrørende Spørgsmål 4

Hvis SKAT som forventet besvarer Spørgsmål 3 bekræftende, ønsker vi at få bekræftet, at en ændring af den nuværende bonusaftale, således at medarbejderne - som beskrevet under Spørgsmål 3 - får merafkastet på deres investering i Fonden udbetalt direkte fra Fonden, ikke udløser afståelsesbeskatning af den nuværende bonusordning.

Da medarbejderne endnu ikke har erhvervet ret til bonussen, kan der efter vores vurdering ikke ske afståelsesbeskatning af medarbejderne, da der som udgangspunkt ikke er hjemmel til at beskatte muligheden for at erhverve en indkomst (beskatning af en eventuel ret).

Uanset at SKAT vurderer, at der kan ske afståelsesbeskatning, selvom medarbejderne ikke har erhvervet ret til bonussen, vil en sådan beskatning alene forekomme, hvis ændringen anses for væsentlig.

I det konkrete tilfælde vil der hverken ske ændring af løbetid, retserhvervelsestidspunktet, beregningen af merafkastet eller på det beløb, som medarbejderne tildeles. Der er alene tale om en juridisk ændring, der skal sikre, at merafkastet udbetales direkte fra Fonden, og at Fonden bliver direkte aftalepart i forhold til medarbejderne ved fordeling af merafkastet.

Vi skal derfor indstille til, at SKAT besvarer Spørgsmål 4 med et "ja".

Vedrørende Spørgsmål 5

For at afhjælpe den likviditetsmæssige belastning ved, at medarbejderne kan blive beskattet af et beløb, de ikke har fået udbetalt, ønskes en ordning hvor medarbejderne - i takt med at de erhverver ret til merafkastet - får udbetalt en del af beløbet fra Escrowkontoen til at afholde Carried interestskatten.

Som anført under både Spørgsmål 2 og Spørgsmål 4, kan der efter vores vurdering ikke ske afståelsesbeskatning af medarbejderne, da der endnu ikke er erhvervet ret til bonussen.

Uanset at SKAT vurderer, at der kan ske afståelsesbeskatning, selvom medarbejderne ikke har erhvervet ret til bonussen, vil en sådan beskatning alene forekomme, hvis ændringen anses for væsentlig.

Med henvisning til vores bemærkninger under Spørgsmål 2, herunder afgørelserne i TfS 2008,1018 SR og SKM 2010.479, bør en ændring, der hverken ændrer på retserhvervelsestidspunktet eller beløbenes størrelse men alene medfører, at et beløb - som ville være udbetalt på et senere tidspunkt - udbetales tidligere, ikke medføre afståelsesbeskatning.

Vi skal derfor indstille til, at SKAT besvarer Spørgsmål 5 med et "ja".

Skatteministeriets indstilling og begrundelse

Lovregler

Af aktieavancebeskatningsloven (Lovbekendtgørelse nr. 89 af 25. januar 2010)

§ 17 A fremgår, at for skattepligtige med en fortrinsstilling i en kapital- eller venturefond medregnes gevinst og tab af aktier erhvervet via kapital- eller venturefonden ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Til gevinster henregnes tillige udbytter og afståelsessummer på aktierne. Den skattepligtige har en fortrinsstilling, når det er aftalt, at den skattepligtiges forholdsmæssige andel af resultatet i investeringsenheden overstiger den skattepligtiges forholdsmæssige andel af den samlede deltagerkapital. Den samlede deltagerkapital omfatter både den indskudte kapital og lånekapital indskudt af deltagere i kapital- og venturefonden.

Stk. 2. Gevinster efter stk. 1 skal opdeles i

1) gevinster, der ikke overstiger et standardafkast, jf. stk. 4, af den indskudte kapital, og

2) gevinster, der overstiger standardafkast af den indskudte kapital.

Stk. 3. Ved kapital- og venturefonde forstås investeringsenheder, der investerer i aktier med henblik på helt eller delvis at erhverve et eller flere selskaber m.v. med henblik på at deltage i ledelsen og driften af disse.

Stk. 4.Ved standardafkast forstås det afkast, som de andre deltagere i kapital- og venturefonden uden fortrinsstilling opnår. Ved beregningen af standardafkastet medregnes både afkastet af den indskudte kapital og afkastet af lånekapitalen.

Stk. 5. I tilfælde omfattet af stk. 1 finder reglerne i §§ 12-15, 22, 44 og 47 ikke anvendelse. Stk. 1 finder ikke anvendelse i de i § 16, stk. 1, og §§ 17, 18 og 19 nævnte tilfælde.

Af ligningsloven (Lovbekendtgørelse nr. 176 af 11. marts 2009) § 16 I fremgår, at skattepligtige omfattet af kildeskattelovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2, der direkte eller indirekte kontrollerer et dansk eller et udenlandsk selskab eller forening m.v. (selskabet), som direkte erhverver aktier via kapital- og venturefonde, skal medregne selskabets positive aktieindkomst opgjort efter stk. 4 som CFC-indkomst, når selskabet har en fortrinsstilling i kapital- eller venturefonden. Den skattepligtige anses for at kontrollere selskabet m.v., når enten betingelserne i § 16 H, stk. 6, er opfyldt, eller den skattepligtige er medstifter af kapital- eller venturefonden eller deltager i ledelsen eller driften af kapital- eller venturefonden eller i virksomheder ejet af denne. 1. pkt. finder ikke anvendelse, hvis den skattepligtiges aktier m.v. i selskabet er aktier eller investeringsforeningsbeviser m.v. omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 om investeringsselskaber.

Stk. 2. Selskabet har en fortrinsstilling som nævnt i stk. 1, når det er aftalt, at selskabets forholdsmæssige andel af resultatet i investeringsenheden overstiger selskabets forholdsmæssige andel af den samlede deltagerkapital. Den samlede deltagerkapital omfatter både den indskudte kapital og lånekapital indskudt af deltagere i kapital- og venturefonden.

Stk. 3. Ved kapital- og venturefonde i stk. 1 forstås investeringsenheder, der investerer i aktier med henblik på helt eller delvis at erhverve et eller flere selskaber m.v. med henblik på at deltage i ledelsen og driften af disse.

...

Af ligningsloven § 16 J fremgår, at hvis en skattepligtig for et indkomstår har betalt skat af merafkast i en kapital- eller venturefond, kan skatten udbetales kontant til den skattepligtige i et senere indkomstår, i det omfang merafkastet tilbagebetales til de øvrige investorer ved en efterregulering af afkastfordelingen i kapital- og venturefonden.

Praksis

Ved § 1 nr. 14 i lov nr. 525 af 12. juni 2009 er der indsat en ny bestemmelse i aktieavancebeskatningsloven § 17 A vedrørende aktier, ejet af kapitalfondspartnere. Reglen i aktieavancebeskatningsloven § 17 A gælder for personer og dødsboer.

Ved samme lovs § 13 nr. 5 er der foretaget en konsekvensændring af personskattelovens § 4 a, jf. nedenfor.

Ifølge aktieavancebeskatningsloven § 17 A stk. 1 gælder, at for skattepligtige med en fortrinsstilling i en kapital- eller venturefond medregnes gevinst og tab af aktier erhvervet via kapital- eller venturefonden ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Den skattepligtige har en fortrinsstilling, når det er aftalt, at den skattepligtiges forholdsmæssige andel af resultatet i investeringsenheden overstiger den skattepligtiges forholdsmæssige andel af den samlede deltagerkapital.

Den skattepligtige har endvidere en fortrinsstilling, hvis resultatet fordeles ligeligt i forhold til den indskudte kapital, men de andre deltagere har indskudt mere lånekapital end partneren. Den samlede deltagerkapital omfatter både den indskudte kapital og lånekapital indskudt af deltagere i kapital- og venturefonden.

Ifølge aktieavancebeskatningsloven § 17 A stk. 2 skal gevinster efter stk. 1 opdeles i gevinster, der ikke overstiger et standardafkast af den indskudte kapital, jf. nedenfor, og gevinster, der overstiger standardafkast af den indskudte kapital.

Aktieavancebeskatningslovens § 17 A stk. 3 definerer kapital- og venturefonde som investeringsenheder, der investerer i aktier med henblik på helt eller delvis at erhverve et eller flere selskaber m.v. med henblik på at deltage i ledelsen og driften af disse.

Aktieavancebeskatningslovens § 17 A stk. 4 definerer standardafkast, som det afkast, de andre deltagere i kapital- og venturefonden uden fortrinsstilling opnår. Ved beregningen af standardafkastet medregnes både afkastet af den indskudte kapital og afkastet af lånekapitalen.

I tilfælde, der er omfattet af aktieavancebeskatningsloven § 17 A, finder reglerne i aktieavancebeskatningsloven §§ 12-14 (de almindelige regler i aktieavancebeskatningslovens) ikke anvendelse.

Der er i ligningsloven § 16 I indsat regler vedrørende de tilfælde, hvor en kapitalfondspartner indskyder et eller flere selskaber mellem sig selv og kapitalfonden.

Se Ligningsvejledningen afsnit S.G.23.

I forlængelse af de særlige beskatningsregler for kapitalfondspartnere er der med lov nr. 525 af 12. juni 2009 indført en bestemmelse, der sikrer beskatning, hvis en kapitalfondspartner indskyder et eller flere selskaber mellem sig selv og kapitalfonden.

Bestemmelsen er indsat som ligningsloven § 16 I.

Bestemmelsen medfører, at der sker en slags CFC-beskatning af kapitalfondspartnerne, hvor partnerne umiddelbart beskattes med selskabsskattesatsen af merafkastet på aktier i det indskudte selskab. Partnernes almindelige afkast fra selskabet beskattes som aktieindkomst, der kan dog skattefrit udloddes et beløb til betaling af partnerens skat.

Ved beregningen af partnernes beskatning af indkomsten i det indskudte selskab vil gevinster og tab på aktier blive opgjort efter realisationsprincippet. Ved beskatning af partneren gives der nedslag for selskabets danske eller udenlandske skat.

Se ligningsvejledningen 2010-2 afsnit S.D.5.10

Skatteministeren har i bilag 37 til L202, der indsatte bestemmelserne, anført om personkredsen i ligningsloven § 16 I, at ledende medarbejdere uden tilknytning til en kapital- og venturefond ikke vil være omfattet af bestemmelsen.

I samme bilag har Skatteministeren udtalt om realisationsbeskatning af carried interest, at udgangspunktet vedrørende beskatning vil være, at deltagerne i kapitalfonde (organiseret som kommanditselskaber) anses for at afstå aktierne på det tidspunkt, hvor kapitalfonden afstår aktierne samt at deltageren beskattes af aktieafståelsen på dette tidspunkt. Dette må således også være udgangspunktet for beskatningen af merafkastet, selvom det ikke kan opgøres endeligt på dette tidspunkt og selvom det indsættes på en deponeringssaldo, hvor det ikke kan udbetales til partnerne uden de øvrige investors accept.

På baggrund heraf blev reglerne om efterregulering indsat.

Begrundelse

Ad. Spørgsmål 1

Der spørges om Skatterådet kan bekræfte, at den nuværende bonusordning for medarbejderne i Spørger kan beskattes som Carried Interest efter reglerne i ligningslovens § 16 I og aktieavancebeskatningslovens § 17 A.

Bestemmelserne om carried interest i aktieavancebeskatningsloven § 17 A og ligningsloven § 16 I omkvalificerer det ekstraafkast, som kapitalfondspartnere har i forhold til de øvrige investorer, fra aktieindkomst til personlig indkomst.

Der er i bemærkningerne anført, at reglerne finder anvendelse, når kapitalfondspart har en fortrinsstilling vedrørende afkastet i forhold til kapitalindskuddet.

Medarbejderne har en ejerandel i Fonden, men det bonusbeløb, de får udbetalt er reguleret i Bonusaftalen. Bonusaftalen er et tillæg til deres ansættelsesaftale. Det bonusbeløb, som medarbejderne får, er således ikke et merafkast som følge af deres investering i Fonden, men begrundet i deres ansættelse samt optjening og tildeling af bonuspoint. Bonusen udgør ikke hele det Succes Fee, som managementselskabet får, og bonuspuljen er desuden maksimeret.

Det er derfor Skatteministeriets opfattelse, at medarbejdernes bonusordning ikke er omfattet af aktieavancebeskatningsloven § 17 A eller ligningsloven § 16 I, men er en del af deres sædvanlige lønaftale.

Skatteministeriet indstiller derfor at spørgsmål 1 besvares Nej.

Der er ved besvarelsen ikke taget stilling til retserhvervelsestidspunktet for bonusen eller den skattemæssige behandling af øvrige udbetalinger.

Ad. Spørgsmål 2.

Spørgsmålet bortfalder, da spørgsmål 1 er besvaret benægtende.

Ad. Spørgsmål 3.

Der spørges om medarbejdernes andel af Succes Fee'et (merafkastet) kan beskattes som Carried Interest efter reglerne i ligningslovens § 16 I og aktieavancebeskatningslovens § 17 A, hvis det nuværende aftale set-up ændres således, at medarbejderne modtager merafkastet direkte fra Fonden.

Det fremgår af bemærkningerne til aktieavancebeskatningsloven § 17 A at bestemmelsen gælder for skattepligtige, der har en fortrinsstilling, og at dette defineres som, at det er aftalt, at den skattepligtiges forholdsmæssige andel af overskuddet overstiger den skattepligtiges andel af den samlede deltagerkapital.

Hvis det aftales at medarbejdernes andel af den carried interest, der beregnes i fonden udbetales til medarbejderne direkte i kraft af deres ejerandel i fonden, er det Skatteministeriets opfattelse, at udbetalingen er omfattet af aktieavancebeskatningsloven § 17 A.

Skatteministeriet indstiller derfor, at spørgsmål 3 besvares Ja.

Ad. Spørgsmål 4.

Hvis spørgsmål 3 besvares bekræftende.

Der spørges, om Skatterådet kan bekræfte, at det ikke udløser afståelsesbeskatning, hvis den nuværende bonusordning ændres således, at medarbejderne modtager merafkastet direkte fra Fonden.

Ud fra det oplyste, vil beregning af bonus ske efter samme regler som i den nuværende aftale, blot vil udbetalingen ikke ske via managementselskabet og videre til arbejdsgiverselskabet. Bonus vil også være beregnet på samme grundlag i Fonden, blot vil medarbejdernes del udbetales direkte til dem.

Den bonusaftale, der ønskes ændret, indeholder et tæt sammenkædning af Fondens resultat, medarbejdernes ejerskab af en andel af Fonden, medarbejdernes ansættelse i det selskab, der udfører opgaven med rådgivning af Fonden. Den bonus, der udbetales efter bonuaftalen er personlig indkomst for medarbejderne.

Ændringen af aftalen fastholder en tætte sammenkædning med bonusaftalen, men afkastet vil skifte karakter til afkast af investeringen. Denne vil igen pga. aktieavancebeskatningsloven § 17 A ændre merafkastet til beskatning som personlig indkomst.

For medarbejderne vil der derfor ikke umiddelbart være nogen ændring af hverken udbetaling eller beregning af bonusbeløbet. Det er alene de mellemliggende led, som bonusen, er kanaliseret igennem, som er taget ud.

Det er derfor Skatteministeriet opfattelse, at ændring af bonusaftalen, som det er beskrevet ikke udløser afståelsesbeskatning, da der ved den beskrevne ændring ikke sker nogen formueforskydning. Dette under forudsætning af, at der ikke allerede i fonden er realiseret beløb til beskatning, ud over hvad der er beskattet som almindelig afkast.

Skatteministeriet indstiller derfor, at spørgsmål 4 besvares Ja.

Ad. Spørgsmål 5.

Hvis spørgsmål 4 besvares bekræftende.

Der spørges om det ikke udløser afståelsesbeskatning, hvis det - samtidig med ændringerne beskrevet under Spørgsmål 4 - aftales, at der én gang om året kan udbetales et beløb til medarbejderne svarende til den skat, som Carried Interest-beskatningen udløser for det pågældende år?

Aftale om udbetaling af et beløb svarende til skatten af Carried Interest beskatningen må ses som en a-conto-udbetaling. At udbetaling sker tidligere end aftalt, kan ikke bevirke at aftalen indholdsmæssigt bedømmes anderledes.

Der skal herved også henses til, at da der er tale om, at Fonden er et kommanditselskab, hvor beskatning af Fondens resultat sker løbende hos deltagerne, herunder medarbejderne, og at dette sker uanset Fondens resultat ikke udbetales.

Skatteministeriet finder derfor ikke, at udbetaling af et beløb svarende til skatten af Carried Interest-beskatningen udløser afståelsesbeskatning.

Det skal dog bemærkes, at der ved besvarelsen er forudsat, at der ikke samtidig er sket ændring af, at det endelige afkast til deltagerne først opgøres ved ophør af Fonden.

Skatteministeriet indstillinger derfor, at spørgsmål 5 besvares Ja.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet kan tiltræde Skatteministeriets indstillinger og begrundelser.