Den almindelige forældelsesfrist er tre år, medmindre der er fastsat en anden forældelsesfrist i loven. Se FORÆL § 3 stk. 1.
Hovedreglen om den 3-årige forældelse gælder også for krav efter særlovgivning, hvis særloven ikke konkret angiver en anden forældelsesfrist.
Der er særlige forældelsesfrister for en række typer af fordringer. Se FORÆL §§ 4 - 14.
Kravtyper og forældelsesfrist fremgår af dette skema
Forældelsesloven | Hvilke krav | Forældelsesfristens længde |
§ 4 | Lønkrav: Krav støttet på aftale om arbejde som led i ansættelsesforhold. Omfatter ikke arbejde, der udføres selvstændigt. På baggrund af en ændret udmelding af december 2012 fra Justitsministeriet antages forældelsesfristen på 5 år ligeledes at gælde, hvor der er tale om et ansættelsesforhold som tjenestemand. Se CIR nr 9202 af 07/05/2013. Omfatter begge parters krav i anledning af ansættelsesforholdet:
Derimod er et krav på A-skatter omfattet af hovedreglen om 3-års forældelse, idet kravet alene har en indirekte forbindelse til lønkravet. | 5 år |
§ 5, stk. 1 nr. 1 | Gældsbrev | 10 år |
§ 5, stk. 1, nr. 3 | Fordringens eksistens og størrelse er anerkendt skriftligt. Bestemmelsen finder ikke anvendelse, hvis forliget eller afgørelsen blot fastslår grundlaget for fordringen, fx. et erstatningsansvar. | 10 år |
§ 5, stk. 1, nr. 3 | Fordringens eksistens og størrelse er fastslået ved forlig, det vil sige både retsforlig og frivillige forlig. En af skifteretten stadfæstet rekonstruktion og en kendelse om gældssanering har virkning som et retsforlig. Et konkursbos anerkendelse af en anmeldt fordring indebærer ikke et særligt retsgrundlag. En aftalt frivillig akkord har ikke karakter af et særligt retsgrundlag. | 10 år |
§ 5, stk. 1, nr. 3 | Fordringens eksistens og størrelse er fastslået ved dom, herunder voldgiftskendelser. | 10 år |
§ 5, stk. 1, nr. 3 | Fordringens eksistens og størrelse er fastslået ved betalingspåkrav påtegnet af fogedretten efter reglerne i RPL kapitel 44 a. En opgørelse i fogedretten eller en af pantefogeden foretaget opgørelse i forbindelse med foretagelse af udlæg etablerer ikke et særligt retsgrundlag. | 10 år. |
§ 5, stk. 1, nr. 3 | Fordringens eksistens og størrelse er fastslået ved en administrativ afgørelse, der er bindende fordi den ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed eller for domstolene eller fordi den ikke er indbragt for anden administrativ myndighed eller for domstolene indenfor en foreskreven frist. Bemærk: | 10 år |
§ 6 | Pengelån | 10 år |
§ 7 | Indlån | 20 år |
§ 8 | Fordring på pension, livrente, aftægtsydelse, underholdsbidrag eller anden lignende ydelse | 10 år |
§§ 9 - 10 | Visse krav i værge- og fuldmagtsforhold | 3 år |
§§ 11 - 12 | Krav mod kautionister samt regreskrav | Den forældelsesfrist, der gælder for forældelse af fordringen mod hovedskyldner, samt tillægsfrist på 1 år. |
Erstatning eller godtgørelse til forurettede i anledning af strafbare forhold. | Tillægsfrist på 1 år. |
Efter forældelsesloven gælder desuden en absolut forældelsesfrist på 10 år, se FORÆL § 3, stk. 3 nr. 3 og § 14, stk. 2.
Den absolutte forældelsesfrist sætter en grænse for, hvor længe den 3-årige forældelse kan være suspenderet.
Hvis der er tale om et krav med almindelig 3 årig forældelse, kan den 3 årige forældelsesfrist i tilfælde af skyldners forsvinden forlænges i op til i alt 10 år, regnet fra forfaldstidspunktet.
Den absolutte forældelsesfrist løber når fordringshaver er i undskyldelig uvidenhed om sit krav, eller når fordringshaver er afskåret fra at afbryde forældelsen, hvis hindringen ikke skyldes fordringshavers forhold.
At forældelsesfristen er absolut betyder, at forældelsesfristen hverken kan afbrydes eller suspenderes.
Et krav forfalder til betaling den 1. maj 2008. Kravet er omfattet af den 3-årige forældelse. Fordringshaveren er uden kendskab til kravet. Den 1. maj 2019 får han kendskab til kravet. Kravet er forældet efter den absolutte forældelsesfrist på det tidspunkt, hvor fordringshaver får kendskab til kravet.
Et krav forfalder til betaling den 1. maj 2008. Kravet er omfattet af den 3-årige forældelse. Fordringshaver er uden kendskab til kravet. Den 1. marts 2018 får fordringshaver kendskab til kravet. På det tidspunkt, hvor fordringshaver får kendskab til kravet, er der forløbet 9 år og 10 måneder fra forældelsens begyndelsestidspunkt.
I denne situation har fordringshaver to måneder til at inddrive sit krav eller foretage egentlig afbrydelse af forældelsen efter de almindelige regler.
Det fremgår af bestemmelsen, at den absolutte forældelsesfrist har samme begyndelsestidspunkt som den almindelige forældelsesfrist.
At den absolutte forældelsesfrist på 10 år ikke betyder, at de almindelige forældelsesfrister ikke kan afbrydes, så krav kan holdes i live udover 10 år. Den absolutte forældelsesfrist er kun knyttet til suspensionstilfælde.
Krav på renter, gebyrer og andre lignende omkostninger er selvstændige krav, der er undergivet selvstændig forældelse.
Krav på renter, gebyrer og andre lignende omkostninger er som hovedregel omfattet af den 3-årige forældelse. Det gælder også, hvis det krav, som renter mv. knytter sig til, er undergivet en længere forældelsesfrist.
For renter mv. af fordringer med særligt retsgrundlag er der indført en særlig ordning. Hvis der for en fordring med særligt retsgrundlag sker afbrydelse af forældelsesfristen ved indgivelse af anmodning om udlæg, løber en ny forældelsesfrist på 10 år også for de under fogedforretningen opgjorte omkostninger og uforældede renter.
Hvis en hovedfordring forælder vil et krav på renter bortfalder også selv om disse ikke selvstændigt er forældet. Se FORÆL § 23, stk. 2.
Krav er omfattet af den 3-årige forældelse. Renter, der vedrører en kravet er omfattet af den 3-årige forældelse. Forældelsesfristen for renter begynder ved renternes forfaldstid.
Krav i henhold til dom er omfattet af den 10-årige forældelse. Renter mv., der er omfattet af dommen har også 10-årig forældelse. Renter, der påløber domskravet og forfalder efter dommen, er omfattet af 3-årig forældelse.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
---|---|---|
Landsskatteretskendelser | ||
SKM2012.226.LSR | Krav på selskabsskat og restskattetillæg med rentetillæg for 2002, som var afledt af ligningsmyndighedens forhøjelse af en salgsavance og Landsskatterettens yderligere forhøjelse heraf, var ikke forældet. |
I de følgende afsnit vil alene de særlige forældelsesfrister og tillægsfrister, der vedrører krav som RIM inddriver blive omtalt