Forældelsesfristen udløber på dagen, der svarer til den dag, hvor fristen regnes fra.
Hvis 3-årsfristen begynder at løbe den 12. august 2008, udløber fristen med udgangen af den 12. august 2011.
Hvis der i fristens udløbsmåned ikke findes en månedsdag, der svarer til dagen, som fristen regnes fra, udløber fristen på den sidste dag i måneden.
Hvis afbrydelseshandlingen er skyldnerens erkendelse af kravet, skal skylderkendelsen foreligge inden udløbet af døgnet den 12. august 2011.
Hvis afbrydelseshandlingen er sagsanlæg, skal stævning være indleveret til retten inden for åbningstiden den 12. august 2011, medmindre dette er en weekend, og fristen derfor strækkes til første hverdag.
Hvis en årsfrist begynder at løbe den 29. februar i et skudår, indebærer reglen, at fristen udløber den 28. februar.
Hvis en månedsfrist, fx en proklamafrist, begynder at løbe den 31. marts og udløber 6 måneder senere, vil reglen indebære, at fristen udløber den 30. september.
Hvis fristen udløber i en weekend, på en helligdag, grundlovsdag, den 24 eller den 31. december strækkes fristen til den førstkommende hverdag.
Reglen gælder både lovens almindelige forældelsesfrister og andre frister efter loven. Reglen gælder som udgangspunkt også særlige forældelsesfrister i andre love. Se FORÆL § 28.
Ved beregning af frister efter forældelsesloven skal den månedsdag, der svarer til dagen, som fristen regnes fra, medregnes.
Hvis forældelsesfristen udløber på en dag, hvor retterne holder lukket, kan det ikke kræves, at kreditor indleverer stævningen den forudgående dag. På dette område indebærer den nye forældelseslov en ændring af tidligere praksis.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
Landsretsdomme | ||
UfR 1996, 168 ØLD | Fogedens adgang til at udsætte en tvangsrealisation efter retsplejelovens § 502 omfatter ikke skattekrav. | |
UfR 1995, 324VLD | Håndpanteret i pantebreve ikke til hinder for, at en efterstående udlægshaver kunne begære tvangsauktion. Kravet var derfor ikke forældet. | |
UfR 1994, 921 VLD | Forældelse af udlæg i løsøre suspenderes ved konkurs, men ikke ved anden udlægshavers begæring om tvangsauktion. | |
UfR 1994, 384/1 ØLD | En udlægshaver i løsøre kunne ikke ved at ombytte sit udlæg med et pantebrev modsætte sig, at en yngre udlægshaver begærede tvangsauktion over aktivet. | |
UfR 1993, 214 VLD | Uanset en efterstående udlægshavers indeståelse mod tab kunne en underpanthaver i løsøre modsætte sig tvangsauktion af pantet. | |
UfR 1985, 962 VLD | Uanset at udlægshaver havde haft mulighed for tvangsauktion med respekt af foranstående underpant, er det ikke en betingelse for at bevare sin ret ifølge udlægget, at denne ret udnyttes. | |
UfR 1980, 251 VLD | Udlæg i fast ejendom, der var tinglyst for mere end 20 år siden, kunne ikke slettes, fordi det var uafklaret om de sikrede fordringer bestod. |