Fogedretten udtalte, at udlægsforretningen måtte anses for fortsat uden ugrundet ophold med den virkning, at forældelsen måtte anses for afbrudt på tidspunktet for den udgående udlægsforretning den 14. januar 2015, jf. forældelseslovens § 18, stk. 2, jf. stk. 1.
Der blev herved blandt andet lagt vægt på, at der umiddelbart efter den udgående udlægsforretning blev taget skridt til stævningsmandsforkyndelse og at forkyndelsen alene beroede på skyldners modvilje til at lade indkaldelse forkynde for sig. Den omstændighed, at politiforkyndelse først fandt sted den 14. september 2015 kunne ikke i sig selv føre til et andet resultat.
Vestre Landsret var enig i fogedrettens resultat og begrundelsen herfor og stadfæstede derfor fogedrettens kendelse.
Sagen angik bl.a. hvorvidt et konfiskationskrav fra 2001 var forældet.
A gjorde særligt gældende, at SKAT ikke havde opnået et udlæg for konfiskationskravet inden udløbet af den dagældende 10 års-frist i straffelovens § 97a .
Landsretten fandt, at værdikonfiskationskravet ikke var forældet, idet forældelsen var afbrudt ved indgivelse af en på fordringen støttet konkursbegæring i juni 2011. En lovændring af straffelovens § 97a i 2013 medførte, at konfiskationskrav, der ikke allerede var forældet, overgik til forældelseslovens 10-årige forældelse.
Da konkursen ophørte i marts 2014 havde SKAT foretaget et udlæg inden et år efter ophøret, jf. forældelseslovens § 20, stk. 4, hvorefter SKATs konfiskationskrav ikke var forældet på tidspunkt for den forgæves udlægsforretning den 9. september 2014.
UfR 2009, 1671 ØLD
Kreditors anmodning om fogedforretning til afbrydelse af forældelsen i fredningsperioden i forbindelse med insolvenserklæring skal fremmes.
SKAT
Præcisering af hvornår en afgørelse om lønindeholdelse har afbrudt forældelsen
Præcisering af hvornår en udlægsforretning har afbrudt forældelsen.
Præcisering af hvornår der kan ske politifremstilling af restanter.