Dokumentets metadata

Fradrag - udlejningsejendom - vedligeholdelse - forbedring

Sagen vedrørte et selskab, der i en årrække havde gennemført en omfattende ombygning af en af selskabet ejet udlejningsejendom, bl.a, var der i lejlighederne blevet installeret bad og toilet, i indkomståret 2004 havde selskabet afholdt udgifter til ombygningen med i alt kr. 662.214,-, Landsskatteretten havde skønsmæssigt godkendt fradrag til vedligeholdelse for kr. 261.857,-. Selskabet gjorde under sagen gældende, at selskabet skulle have et yderligere fradrag for vedligeholdelsesudgifter med kr. 196.082,-. For landsretten gjorde selskabet især gældende, at udgifterne i 2004 i det væsentlige gik til vedligeholdelse, mens udgifter til forbedring i det væsentlige blev afholdt i de efterfølgende indkomstår. Byretten havde fundet, at selskabet ved Landsskatterettens afgørelse havde fået fradrag for 39,5 % af de samlede udgifter til renovering. Retten havde efter bevisførelsen ikke fundet grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn, og henviste i den forbindelse til, at selskabet havde erhvervet ejendommen i 1987, hvor de enkelte lejligheder i ejendommen havde dele-toilet på gangen og intet bad. Landsretten bemærkede, at det ikke fremgik af sagen, i hvilken stand ejendommen var i ved erhvervelsen. Efter bevisførelsen for landsretten, herunder en forklaring afgivet af arkitekten bag det byfornyelsesprojekt, der dannede grundlag for ejendommens renovering i 2004, havde appellanten fortsat ikke godtgjort, at der var grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn over de udgifter, der udgjorde vedligeholdelse. Landsretten var derfor enig med byrettens begrundelse og stadfæstede dommen.

Parter

ApS H1
(selv)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat William Lindsay-Poulsen)

Afsagt af landsdommerne

Würtzen, Ulrik Jensen, Aage Flebo (kst.)

Byretten har den 1. juli 2010 afsagt dom i 1. instans (BS 1-2199/2008).

Påstande

For landsretten har appellanten, ApS H1, gentaget sin principale og subsidiære påstand for byretten. Appellanten har mere subsidiært nedlagt påstand om, at udgifterne til vedligeholdelse forhøjes efter landsrettens skøn.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået dommen stadfæstet.

Forklaringer

SL har afgivet supplerende forklaring for landsretten. Der er for landsretten endvidere afgivet forklaring af arkitekt LS.

LS har forklaret, at han den 9. april 2004 har udfærdiget en oversigt med værdiansættelse af udførte forbedringsarbejder. Han har også i december 2002 på foranledning af kommunen foretaget en særlig registrering af ejendommen med henblik på eventuel gennemførelse af et byfornyelsesprojekt. Heri anførte han, at bygningen fremtrådte forsømt og nedslidt. Der var i 2002 etableret eget bad og toilet i fire lejligheder, men derudover var der ikke udført forbedringer. Efter den særlige registrering udarbejdede han et skitseforslag til renovering af ejendommen, og han etablerede kontakt mellem SL og KO, der var interesseret i at købe ejendommen. Det var i den forbindelse, at han udfærdigede oversigten over udførte forbedringsarbejder. Den viste, hvilke støtteberettigede forbedringer, der allerede var blevet udført. Han ved ikke, om der var udført andre arbejder, men han tror det ikke. Han kan ikke sige, hvor stor en andel af arbejderne, der er udtryk for forbedringer.

SL har supplerende forklaret, at han først erhvervede det appellerende selskab i 1995. Han fastsatte fradragene for vedligeholdelsesudgifter i tidligere indkomstår således, at selskabets skattepligtige indkomst i det pågældende år blev 0. De arbejder, der er anført på arkitekt LSs fortegnelse, er den maksimale forbedringsdel af de arbejder, der da var udført. Derudover er alle forbedringsudgifter afholdt efter 30. juni 2004. Beregningen af forbedringsdelen af udgifter over for Grundejernes Investeringsfond beror på særlige regler, der ikke svarer til de skatteretlige vurderinger. Ombygningen gik i stå i 2004, først mens drøftelserne om køb med KO pågik, og senere da der på grund af tvist med nogle håndværkere om størrelsen af deres regninger muligvis skulle afholdes syn og skøn.

Procedure

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

Landsrettens begrundelse og resultat

Det fremgår ikke af sagen, hvilken stand ejendommen havde ved erhvervelsen, og heller ikke efter den yderligere bevisførelse for landsretten har appellanten godtgjort, at der er grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn over, hvor stor en del af de afholdte udgifter, der kan anses for at vedrøre vedligeholdelse. Landsretten er således enig i byrettens resultat og begrundelsen herfor. Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.

Efter sagens udfald skal ApS H1 betale sagsomkostninger for landsretten til Skatteministeriet med 30.000 kr. Beløbet er dækning af udgifter til advokatbistand og er inklusive moms. Landsretten har ved fastsættelsen af beløbet lagt vægt på sagens værdi og omfang. Der er endvidere lagt vægt på, at sagen på grund af appellantens forhold måtte udsættes umiddelbart inden den oprindeligt berammede hovedforhandling.

T h i k e n d e s f o r r e t

Byrettens dom stadfæstes.

ApS H1 skal betale sagens omkostninger for landsretten til Skatteministeriet med 30.000 kr.

De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.